Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18
|
|
- Svend Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18
2 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet. Folderen giver et kort indblik i nogle af de udfordringer og muligheder, der er i Region Sjælland, hvad angår borgernes sundhedstilstand. Yderligere resultater samt udvikling fra 2010 til 2013 finder du i rapporten Sundhedsprofil 2013 for Region Sjælland og kommuner»hvordan har du det?«på: Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18
3 Baggrund Sundhedsprofilen kortlægger borgernes sundhedstilstand og vaner på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, der udsendes samtidig i alle regioner i Danmark borgere i de 17 kommuner i Region Sjælland fik i februar 2013 tilsendt spørgeskemaet»hvordan har du det?«med spørgsmål om sundhedsvaner og om, hvordan borgerne oplever deres fysiske og psykiske helbred. I alt svarede 49 procent på spørgeskemaet. Over 80 procent af borgerne i regionen vurderer, at de har et godt helbred, og langt størstedelen er tilfredse med livet. Der er dog områder, hvor der med fordel kan sættes ind for at skabe gode rammer for en bedre sundhedstilstand i regionen. Denne folder giver dig et blik på nogle af disse indsatsområder Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18
4 Kommunesocialgrupper Sorø Ringsted Ste Kommunesocialgruppe 1 Kommunesocialgruppe 2 Kommunesocialgruppe 3 Kommunesocialgruppe 1 Kommunesocialgruppe 2 Kommunesocialgruppe 3 Kommunesocialgruppe 1 Kommunesocialgruppe 2 Kommunesocialgruppe Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:19
5 Kommunesocialgrupper De 17 kommuner i Region Sjælland er inddelt i tre grupper, kommunesocialgrupper, efter borgernes uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet og gennemsnitlige indkomst. På kortet til venstre er kommunesocialgruppe 1 vist ved den mørkegrønne farve. Det er de kommuner, der har de højeste andele af borgere med en høj socioøkonomisk og uddannelsesmæssig status i regionen. Kommunesocialgruppe 3 med regionens laveste andel af borgere med en høj socio-økonomisk og uddannelsesmæssig status er farvet lysegrøn. Kommunesocialgruppe 2, som ligger midt mellem disse to yderpunkter, er farvet blå Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:19
6 Ryger dagligt Sorø Ringsted Ste Sorø 14% - 16% 17% - 18% 14% 14% - 16% - 16% 19% 19% - 20% - 20% 17% 17% - 18% - 18% 21% 21% - 22% - 22% 14% - 16% 17% - 18% 19% - 20% 21% - 22% 19% - 20% 21% - 22% 14% - 16% 17% - 18% 19% - 20% 21% - 22% Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:20
7 Rygning Rygere risikerer at få nedsat livskvalitet og dø tidligere på grund af de sygdomme, som rygning kan give. I Region Sjælland har 47 procent af borgerne aldrig røget dette gælder for 66 procent af de årige. 18 procent af borgerne ryger hver dag. Dette er et fald på 5 procentpoint fra tallene i Daglig rygning er næsten lige udbredt i alle aldersgrupper indtil 80+ år. Hver tredje modtager af kontanthjælp, revalidering eller sygedagpenge samt førtidspension ryger hver dag. 10 procent af borgere med lang videregående uddannelse er dagligrygere, mens det gælder for 28 procent blandt borgere med grundskole alene. Passiv rygning er også blevet mindre udbredt her er andelen faldet med 3 procentpoint fra 2010 til procent af dagligrygerne ønsker at holde op med at ryge Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:20
8 Alkohol Langvarigt forbrug af alkohol, der overstiger Sundhedsstyrelsens høj-risikogrænser på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd, er sundhedsskadeligt. 8,6 procent af borgerne i Region Sjælland overskrider disse grænser i 2013, hvilket er et fald i forhold til de 10 procent, der blev målt i Det høje alkoholforbrug er mest udbredt blandt mænd, unge på år og midaldrende på år. Det ses også blandt borgere under uddannelse, borgere kun med grundskole samt hos efterlønsmodtagere og førtidspensionister. Der er også sket et fald i andelen af borgere, der udviser tegn på alkoholafhængighed fra 14 procent i 2010 til 10 procent i procent af de borgere, der har en problematisk alkoholadfærd, ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:20
9 Overskrider høje genstandsgrænser for alkohol Stev 5,6% - 7,4% 7,7% - 8,2% 5,6% - 7,4% 8,5% - 8,7% 7,7% - 8,2% 9,6% - 11,6% 5,6% - 7,4% 7,7% - 8,2% 8,5% - 8,7% 9,6% - 11,6% 8,5% - 8,7% 9,6% - 11,6% 5,6% - 7,4% 7,7% - 8,2% 8,5% - 8,7% 9,6% - 11,6% Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:20
10 G Sidder stille mere end 10 timer om dagen Sorø Ringsted Sorø Sorø Ringsted 23% 23% - 25% - 25% 26% 26% - 27% - 27% 23% - 25% 26% - 27% 28% 28% - 29% - 29% 30% 30% - 40% - 40% 23% - 25% 26% - 27% 28% - 29% 30% - 40% 28% - 29% 30% - 40% Sy 23 % - 25% 26 % - 27% 28% - 29% 30% - 40% Stillesidende mere end 10 timer om dagen Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:21
11 Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet kan forebygge fysiske og psykiske sygdomme. 84 procent af borgerne i Region Sjælland er fysisk aktive i større eller mindre grad i dagligdagen. 28 procent af borgerne i Region Sjælland sidder stille mere end 10 timer om dagen. Det ses især hos årige, borgere på 80 år eller mere. Det samme gælder for 52 procent blandt borgere under uddannelse og for 37 procent blandt modtagere af kontanthjælp, revalidering eller sygedagpenge. 67 procent af de borgere, som ikke dyrker hård sport eller motionsidræt mindst 4 timer om ugen, vil gerne være mere fysisk aktive. Det svarer til borgere Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:21
12 Madvaner Usunde madvaner er, når kosten blandt andet indeholder for lidt frugt, grønt og fisk og for meget animalsk fedtstof. 14 procent af borgene spiser overvejende usundt. Dette tal er uændret siden Den store andel af befolkningen i Region Sjælland spiser generelt sundt. Usunde madvaner ses oftere hos mænd end kvinder og er mest udbredt hos borgere mellem 16 og 24 år. 5 procent af borgere med lang videregående uddannelse har usunde madvaner, mens det gælder for 23 procent blandt personer med grundskole alene. 53 procent af borgerne i Region Sjælland vil gerne spise mere sundt Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:21
13 Har usunde madvaner Sorø Ringsted Ste 10% - 12% 10% - 12% 13% 13% 10% - 12% 14% - 15% 13% 16% - 18% 10% - 12% 13% 14% - 15% 14% - 15% 16% 18% 16% - 18% 14% - 15% 16% - 18% 10% - 12% 13% 14% - 15% 16% - 18% Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:22
14 Har svær overvægt (BMI på 30 og derover) Stevn 12% - 14% 15% -16% 12% - 14% 17% 15% -16% 18% - 20% 12% - 14% 15% -16% 17% 18% - 20% 17% 18% - 20% 12% - 14% 15% -16% 17% 18% - 20% Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:22
15 Svær overvægt Svær overvægt* udgør en alvorlig helbredsmæssig trussel. Denne trussel er større, hvis borgeren samtidig er fysisk inaktiv. 17 procent, svarende til borgere i Region Sjælland, er svært overvægtige i Det er en lille stigning siden 2010, hvor andelen var 16 procent. Svær overvægt ses lige ofte hos mænd og kvinder og er mest sjælden hos de årige og borgere på mere end 80 år. 9 procent af borgere med lang videregående uddannelse er svært overvægtige, mens det gælder for 21 procent blandt borgere med grundskole alene. 94 procent af de svært overvægtige vil gerne tabe sig. På kan borgere notere for eksempel vægt og blodtryk og på den måde følge sit eget helbred. *Body Mass Index (BMI) Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:23
16 Stress Stressniveau måles ud fra den måde, borgerne vurderer deres liv, når det handler om uforudsigelighed, overbelastning og følelse af mangel på kontrol. Længerevarende stress giver øget risiko for blandt andet hjerte-karsygdomme og depression. Tegn på højt stressniveau er målt hos 23 procent svarende til borgere i Region Sjælland. Denne andel er ikke ændret siden Det ses oftere hos kvinder end hos mænd og oftere i aldersgrupperne år og 80+ år. Høj stress er desuden mere udbredt hos borgere, som ikke lever sammen med en partner. 13 procent af borgere med lang videregående uddannelse viser tegn på højt stressniveau, mens det gælder for 37 procent blandt borgere med grundskole alene Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:23
17 Har højt stressniveau Ste 20% 21% - 22% 20% 23% - 24% 21% - 22% 25% - 26% 20% 21% - 22% 23% - 24% 25% - 26% 23% - 24% 25% - 26% 20% 21% - 22% 23% - 24% 25% - 26% Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:23
18 Har mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred Ste 13% - 14% 15% - 16% 13% - 14% 17% - 18% 15% - 16% 19% - 21% 13% - 14% 15% - 16% 17% - 18% 19% - 21% 17% - 18% 19% - 21% 13% - 14% 15% - 16% 17% - 18% 19% - 21% Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:24
19 Selvvurderet helbred Dårligt selvvurderet helbred har vist sig at hænge nøje sammen med øget risiko for sygdom og for tidlig død. 84 procent af borgerne i regionen har et godt eller meget godt selvvurderet helbred. 16 procent, svarende til borgere i Region Sjælland, giver udtryk for, at deres helbred er mindre godt eller dårligt, hvilket er stort set uændret siden Dårligt selvvurderet helbred ses oftere hos kvinder end hos mænd, og andelen stiger med alderen. 7 procent af borgere med lang videregående uddannelse har mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, mens det gælder for 31 procent blandt borgere med grundskole alene Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:24
20 Multisygdom Multisygdom at have 2 eller flere langvarige sygdomme* kan belaste personers funktionsevne og livskvalitet og øger risikoen for at dø. 42 procent af borgerne over 16 år i Region Sjælland lever med multisygdom, hvilket er stort set uændret siden Multisygdom ses lige ofte hos mænd og kvinder og oftere, jo højere alderen er. I alt 30 procent af borgere med lang videregående uddannelse har multisygdom, mens dette gælder for 53 procent af borgere med grundskole alene. Patientuddannelser skal hjælpe borgere med længerevarende sygdom til at tage aktivt del i deres sygdom og håndteringen af den. * Målt på disse 18 sygdomme: Blodprop i hjertet, hjertekrampe, blodprop henholdsvis blødning i hjernen, forhøjet blodtryk, sukkersyge, kræft, astma, KOL, leddegigt, slidgigt, rygsygdomme, knogleskørhed, psykisk sygdom henholdsvis under og over 6 måneder, migræne, allergi, grå stær og tinnitus Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:24
21 Har multisygdom (to eller flere langvarige sygdomme) Ste 37% - 39% 41% - 42% 37% - 39% 44% - 45% 41% - 42% 46% - 48% 37% - 39% 41% - 42% 44% - 45% 46% - 48% 44% - 45% 46% - 48% 37% - 39% 41% - 42% 44% - 45% 46% - 48% Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:25
22 Bruger ofte grønne områder Sorø Ringsted Sorø Ringsted G 90,0% - 91,9% 92,2% - 93,1% 90 90,0%,0% ,9%,9% 93 93,5%,5% ,7%,7% 92 92,2%,2% ,1%,1% 95 95,4%,4% ,9%,9% 90,0% - 91,9% 92,2% - 93,1% 93,5% - 94,7% 95,4% - 95,9% 93,5% - 94,7% 95,4% - 95,9% 90,0% - 91,9% 92,2% - 93,1% 93,5% - 94,7% 95,4% - 95,9% Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:26
23 Grønne områder Nærhed til og brug af grønne områder bidrager positivt til helbredsrelateret livskvalitet. Langt de fleste af borgerne 95 procent - fortæller, at de bor under 1 km fra grønne områder som strand, skov, park eller mark. 93 procent opholder sig i grønne områder en gang om ugen eller oftere i sommerhalvåret. Dermed har mange borgere i Region Sjælland allerede glæde af naturen - i form af stilhed, frisk luft, gåture eller mere fysisk krævende aktiviteter. Dette gælder i mindre grad for borgere under 35 år eller over 80 år, borgere med grundskole alene, førtidspensionister og borgere med ikke-vestlig etnisk baggrund Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:26
24 Udgivet af Kvalitet og Udvikling, Region Sjælland, 2014 Har du spørgsmål? Så kontakt: Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:26
Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE
Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereHvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs merePSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10
Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereRevision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune
Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereFælles udfordringer i Region Sjælland
Fælles udfordringer i Region Sjælland Antal Andel i % 10.000 flere +80-årige i 2023 120.000 100.000 Antal borgere 60-80+ 2016-2023 80.000 60.000 Genindlæggelser 60-80+ 2016-2023 40.000 20.000 0 50.000
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereSundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om
MULTISYGDOM, SUNDHED OG LIVSSTIL - RESULTATER FRA HVORDAN HAR DU DET? UNDERSØGELSEN SUNDHEDSPROFILEN Spørgeskemaudsendelse 1. februar 2017 37.600 Nordjyder (+16-årige) 22.583 besvarelser (60,1 %) 77 spørgsmål
Læs mereBaggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning
Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereKvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet
Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereHvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen
Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereHvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Jeg vil indlede med at sige TAK til de 3.941 Borgere i Aalborg Kommune, der har bidraget til at give et billede af sundhedstilstanden
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Thisted Kommune står sundhed og lighed i sundhed højt på dagsordenen. Vi er som kommune optaget af, hvordan vi kan skabe
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk FORORD Det er nu fjerde gang, vi i Hjørring Kommune har spurgt til borgernes trivsel, sundhed og sygdom. 5000 borgere modtog
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Brønderslev Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Brønderslev Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Sundhed og trivsel betyder meget for, hvordan vi har det. Derfor vil vi i Byrådet også gerne understøtte en udvikling,
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Frederikshavn Kommune er vi glade for at have fået resultatet af den fjerde store sundhedsprofilundersøgelse. Undersøgelserne
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk FORORD Der er mange elementer i det sunde liv. Det handler ikke bare om at motionere og holde sig fra røg og alkohol. Det
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Morsø Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Morsø Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Kære læser, dette er Morsø Kommunes store sundhedsprofilundersøgelse for 2017. Her har vi for fjerde gang spurgt ind til
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mere