Læsepolitik for Snedsted Skole

Transkript

1 September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden Snedsted Tlf snedsted.skole@thisted.dk

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning på Snedsted Skole... 3 Fælles Mål / Hvad skal man kunne?... 5 Efter 2. klasse:... 5 Efter 4. klasse:... 5 Efter 6. klasse:... 6 Efter 9. klasse:... 7 Læsevejlederne... 7 Støtteforanstaltninger... 8 Tidlig læsehjælp... 8 IT-støtte... 9 Støtte fra Kompetencecenteret... 9 Læseundervisningen på Snedsted Skole Indskolingen Mellemtrin og overbygning Læseteknikker/læsestrategier Læsehastighed Lix-tal Læseforståelsesstrategier Faglig læsning / læsning i alle fag Skolens testplan Plan for læsetestning af klasser på Snedsted Skole Inspiration og materialer

3 Forord På Snedsted Skole ønsker vi at fremme elevernes læsekompetencer. Dette skal gøres ved at skabe synlighed omkring læsningens mange sider. Derfor har vi på skolen sammen sat mål og rammer for Snedsted Skoles fremtidige indsats på læseområdet. Vi ønsker at have fokus på elevernes læsning, og dette skal komme til udtryk gennem deres læselyst og læsekompetencer. Det overordnede mål for Snedsted Skoles læsepolitik er, at såvel lærere, forældre, skoleledelse og læsevejledere har et fælles mål i arbejdet med at styrke elevernes læsning. Læsevejlederne skal sammen med skolelederen udfærdige skolens læsepolitik samt løbende revidere den. Skolelederen skal sørge for, at nye lærere bliver bekendt med Snedsted Skoles læsepolitik. Læsning på Snedsted Skole På Snedsted Skole har vi et balanceret læsesyn, hvor læsefærdigheder helt overordnet består af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstås som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at tegnene på papiret repræsenterer bogstaver. Bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen, opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. Disse to komponenter er ubetinget afhængige af hinanden. 3

4 At lære at læse kan være svært. Derfor er det meget vigtigt at arbejde med børnenes motivation for læsningen. Forældrene skal inddrages i så stort et omfang som muligt i såvel den første læsetilegnelse som i den fortsatte læsning. Motivationen kommer af at se læsningen som noget brugbart til at få eller give oplysninger med, samt ved at børnene kan se det som nøglen til spændende oplevelser og de videre studier. På Snedsted Skole ser vi læsningen som bestående af 3 vigtige hovedkomponenter, der opstillet i en formel vil se ud som følgende: Læsning = afkodning x forståelse + motivation 4

5 Fælles Mål / Hvad skal man kunne? Undervisningsministeriet (UVM) har opstillet følgende Fælles Mål for læsning: Efter 2. klasse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier søge forklaring på ukendte ord opnå passende læsehastighed og præcision genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad begynde at læse sig til viden i faglige tekster læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste udvikle begyndende læserutiner finde og vælge bøger til egen læsning læse lette norske og svenske ord og sætninger Efter 4. klasse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk kende forskellige læseteknikker tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad læse sig til danskfaglig viden 5

6 læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier læse lette og korte norske og svenske tekster udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse. Efter 6. klasse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger anvende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse sig til danskfaglig viden læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning læse lette norske og svenske tekster 6

7 Efter 9. klasse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster Læsevejlederne På Snedsted Skole er der 3 læsevejledere: Indskolingsgruppen, mellemtrinet og overbygningen har hver sin læsevejleder. Læsevejledernes arbejde består af følgende punkter at holde klasse-/læsekonferencer i indskolingen, samt i 4., 6., 7., og 8. klasse. Her belyses og evalueres den enkelte klasses læseudvikling. Deltagere er klassens dansklærer, evt. faglærere og den tilkyttede læsevejleder. Skolelederen orienteres efterfølgende. 7

8 at rådgive og vejlede skolelederen omkring tidsplan for arbejdet med skolens læsepolitik og handleplan samt støtte konkrete handletiltag at sikre sig viden om og informere om materialer. Arbejdet består ligeledes i at sikre sig viden om og informere om ny forskning inden for læseområdet at vejlede og rådgive omkring de prøver/tests, som dansklærere skal gennemføre, samt at evaluere på det færdige resultat at undersøge, vejlede eller rådgive omkring læsespørgsmål at arbejde tæt sammen med lærerne i Kompetencecenteret at deltage i kommunale netværksmøder at deltage i møder med skolens øvrige læsevejledere efter behov Støtteforanstaltninger Tidlig læsehjælp Tidlig læsehjælp er et læsetræningstilbud til de elever i de yngste årgange, som ikke er kommet godt fra start. Der udvælges 3 4 elever, som ved test viser, at de kan drage særlig nytte af dette tilbud. Eleverne undervises 4 5 dage hver uge i 30 minutter af en uddannet læselærer eller TLH-lærer, som tilrettelægger undervisningen sådan, at bøger og aktiviteter bygger videre på de læse- og skrivekompetencer, eleven allerede har tilegnet sig. Målet med denne intensive undervisning er, at eleven bliver i stand til selvstændigt at videreudvikle sin læsning og skrivning sammen med klassen. Undervisningen vil strække sig over uger. Tidlig læsehjælp bygger på en høj grad af forældreinddragelse. 8

9 IT-støtte For de læse-/stavesvage elever skal der være mulighed for at anvende IT, enten i form af bærbare computere eller på skolens øvrige maskiner. Ligeledes er der mulighed for, at forældre kan downloade Skoleaftalens programmer til egen computer. Der kan inviteres til installationshjælp samt vejledning i brug af programmerne på skolen. Denne vejledning forestås af IT- vejlederen på skolen. Skoleaftalens programmer anvendes fra indskolingen. Syntetisk tale skal forefindes på alle skolens maskiner. Læse-/stavesvage elever lærer at anvende kompenserende ITværktøjer. Elever i kl. med særlige læse- og skrivevanskeligheder tilbydes evt. et kursusforløb på kommunens IT-kompetencecenter ( I særlige tilfælde kan det være specialundervisningslæreren, der står for oplæringen i brugen af de IT-kompenserende hjælpemidler. Støtte fra Kompetencecenteret Ved særlige behov kan klasselærer, faglærer, forældre og elever på Snedsted Skole ønske støtte fra Kompetencecenteret. Støtten gives til enkeltelever eller grupper. Se mere i Kompetencecenterets folder. 9

10 Læseundervisningen på Snedsted Skole Indskolingen Indskolingen danner rammen om klasse. Indskolingen er aldersintegreret, og undervisningen ses over en 3-årig periode. Læseundervisningen tilrettelægges ud fra et balanceret læsesyn, hvilket betyder, at afkodning og forståelse vægtes lige højt. Desuden foregår læseundervisningen fortrinsvis på en sådan måde, at man bevæger sig fra helhed til detalje. Man tager altså udgangspunkt i en meningsfuld tekst som danner basis for arbejdet med bogstavformer, lyde, stavelser, ord, sætningsopbygning osv. Der arbejdes meget med stor bog/lille bog, ligesom eleverne får mulighed for megen individuel læsning. Skrivning og læsning er hinandens forudsætninger, så der arbejdes i høj grad også med skrivning i indskolingen. Progressionen i skriveundervisningen er: legeskrivning børnestavning retskrivning. IT inddrages efter behov som en naturlig del af undervisningen. Indførelse af læsestrategier er en del af den daglige læseundervisning, da det er vigtigt, at eleverne kender og forstår brugen af disse. Eleverne lærer sig at læse på forskellige måder, og læsestrategierne er et redskab, de kan bruge i deres læseindlæring. Der findes mange læsestrategier, men vi har valgt at undervise i de strategier, der er bygget op omkring det meningssøgende, det syntaktiske og det visuelle og udgøres af flg.: 10

11 1. Se på billederne 2. Spring ordet over 3. Gæt 4. Gå tilbage læs igen 5. Giver det mening 6. Spørg en anden 7. Sig 1. lyd (forlydsstrategien) 8. Lydér (sig lydene) 9. Stav ordet 10. Del ordet 11. Se efter kineserlyde 12. Se efter endelser 13. Glid ind i ordet 11

12 Mellemtrin og overbygning Vi skal bygge videre på de læsefærdigheder, som eleverne allerede har tilegnet sig i indskolingen. Vi skal konsolidere og udvikle elevernes læsefærdigheder ved, at de stadig læser meget og læser forskelligartede tekster. Vi vil udvikle læsere med en selvstændig og aktiv læseindstilling og læsere med stor læselyst. Til at opnå dette kan nedenstående fokusområder være en hjælp. Læseteknikker/læsestrategier Eleven skal i forløbet lære at beherske alle læsestrategier og tilpasse læsningen ubevidst efter teksten og hensigten med den. Eleven skal blive indholdslæser med bevidsthed om læsning på, mellem og bag linjerne. Derfor er det vigtigt at undervise i forskellige læseteknikker. Læseteknikker for eleverne kan det være en meget positiv oplevelse at finde ud af, at ikke alle tekster skal nærlæses. Hermed eksempler på nogle læseteknikker: Skimning: At få overblik over indholdet og hovedlinjerne i teksten. Finde frem til steder, man vil læse grundigere. Punktlæsning: At finde steder i teksten, der indeholder bestemt information. Disse afsnit/tekstdele nærlæses. Nærlæsning: At læse teksten i detaljer for at genkalde sig indholdet, hente præcise og konkrete informationer. Overblikslæsning: At finde ud af, hvad bogen handler om, sværhedsgraden, og hvad den kan bruges til i forhold til det læseformål, man har, f.eks. Kan jeg bruge denne bog til dette emne?. Skærmlæsning: Læsningen foregår ikke lineært øjnene springer rundt på skærmen for at finde bestemte informationer. 12

13 Læsehastighed Det er meget vigtigt at arbejde med elevens læsehastighed. Læsehastighed måles altid ud fra en alderssvarende tekst. Tekstens sværhedsgrad og indhold skal passe til klassetrinet. Læsehastigheden kan betragtes som: På vej mod flydende læsning: 80 ord pr. minut. Flydende læsning: 150 ord pr. minut. Ubesværet læsning: 250 ord pr. minut (læseprøven efter 9. klasse). Lix-tal Eleven skal ved udgangen af 9. klasse læse tekster med sværhedsgrad lix med et alderssvarende indhold, f.eks. Martin Andersen Neksø: Pelle Erobreren. Vejledende LIX-skala >55 Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne <24 Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur. Klassetrin anbefalet lixtal: 1. klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix klasse Lix

14 Læseforståelsesstrategier En læseforståelsesstrategi er en bevidst målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen. Strategierne kan inddeles i fire hovedkategorier: Hukommelsesstrategier bruges for at kunne huske teksten indhold. Det kan være at genlæse teksten, understrege væsentlige formuleringer, notere nøgleord eller tage noter undervejs. Organiseringsstrategier bruges til at sammenfatte og ordne tekstens indhold og skaffe sig overblik over betydningen. Elaboreringsstrategier bruges til at bearbejde den nye viden, så den kan kombineres med / føjes til elevens baggrundsviden f.eks. ved at stille spørgsmål til teksten før læsning. Overvågningsstrategier bruges til at evaluere egen forståelse af teksten, f.eks. ved at eleven under læsningen stiller spørgsmål til sin egen læsning - "Forstår jeg faktisk det, som jeg har læst? Hvis ikke - hvordan kan jeg så komme til at forstå det?" Faglig læsning / læsning i alle fag Det er vigtigt at arbejde med faglig læsning i hele skoleforløbet. Hvert enkelt fag er forpligtet på denne dimension af undervisningen i læsning. Elever der læser alderssvarende, når det drejer sig om skønlitterære tekster, kan have svært ved at læse en faglig tekst, selv om den faglige læsning sprogligt og begrebsmæssigt svarer til læserens udviklingstrin. De skal ofte på én gang læse blandingstekster med forskellige former for tekst, 14

15 illustrationer, grafer, diagrammer mv. og bearbejde og samle de forskellige typer af informationer. Den faglige læsning stiller derfor nye og anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Der indføres efterhånden flere nye læseteknikker som punktlæsning, scanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning og nærlæsning. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger. En af vor tids vigtige læsefærdigheder er at finde ud af, hvad man ikke skal læse. Netop ved faglig læsning må man arbejde koncentreret med, at eleven lærer at læse bevidst og med et bestemt formål. At udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele lærerteamet. Alle lærere skal derfor i hele skoleforløbet undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde. Skolens testplan Det er dansklæreren, der skal afholde og rette læseprøverne. Når prøven er rettet, og elever og evt. forældre har fået tilbagemelding, skal de opbevares på skolen. Læsevejlederen er tovholder behjælpelig med vejledning, opsamling m.v. Når en prøve er afholdt og rettet, gennemgår læsevejlederen og den pågældende lærer prøveresultatet. Der holdes en læsekonference på nedenstående klassetrin: Indskolingen, 4., 6., 7. og 8. klassetrin. 15

16 Plan for læsetestning af klasser på Snedsted Skole Klassetrin Tidspunkt Test National test i læsning Børnehavekl. September 1. sprogvurdering Maj 1. klasse December Maj 2. klasse November 2. sprogvurdering OS 64 - med henblik på udvælgelse til TLH Retest OS 64 - med henblik på udvælgelse til TLH Prøvetest i National test Alle elever i kommende 3. klasse April April Marts/april OS 120 Marts/april 3. klasse Marts/april SL 60 Evt. ST 3 4. klasse Marts/april SL 40 Evt. ST 4 5. klasse Marts/april Læs 5 Evt. ST 5 6. klasse November TL 1 (Valgfrit) Evt. ST 6 7. klasse Marts TL 2 Evt. ST 7 8. klasse November TL 3 ST 8 Marts/april Marts/april Marts/april ST-prøver bestilles hos læsevejlederne senest hvert år. 16

17 Inspiration og materialer På Skoleintra under Arkiv oprettes en mappe: Læsevejledning, hvor der løbende vil være inspiration og materialer at finde. Rita Høgh Mia Mortensen Susanne Mortensen 17