Handleplan for læsning

Transkript

1 Handleplan for læsning

2 Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og derved opnår gode læseoplevelser, indsigt og personlig udvikling. Børn på Hejnsvig Skole skal blive endnu bedre læsere! Billund Kommune har udarbejdet en Læsepolitik, som er grundlaget for vores handleplan. Den tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles Mål 2. I denne handleplan vil vi på de enkelte klassetrin beskrive mål, metoder og evalueringsformer. Denne handleplan skal fungere som en hjælp for alle lærere og som en rød tråd for læseundervisningen på Hejnsvig Skole. Samtidig er det vores håb, at den vil fungere som information til forældre om vores tiltag og handlinger omkring det enkelte barns læseudvikling.

3 Læsningens faktorer

4 På Hejnsvig Skole kommer det til udtryk på følgende måder: Læsepolitik: Billund Kommunes Læsepolitik ses på Skolens handleplan: Kan ses på Klassekonferencer: Afholdes årligt i klasse. Her deltager klassens dansklærer, læsevejleder og skolens ledelse og evt. skolens specialcenter. Læsebånd: Afholdes 4 gange årligt á 3 ugers varighed. Læsevejleder: Skolen har en læsevejleder, som er vejleder og inspirator for lærerne i læseundervisningen ude i klasserne. Læsemængde: Undersøgelser viser, at man i løbet af et skoleforløb fra klasse skal læse ca timer for at opnå den ønskede læseudvikling. Lærer: I alle fag har lærerne et ansvar for at udvikle elevens læsning. Hvert fag har sit sprog. Dansklæreren har hovedansvaret og evaluerer løbende på den enkelte elevs udvikling. Skriftlige aftaler med forældrene: Læsetræningen og registrering skal også ske hjemme, så elevens læsemængde øges. Forældrene har et medansvar for elevens læsning. Læsemiljøer: Biblioteket er et vigtigt sted for inspiration. I klasserne og klyngerne er der indrettet egnede arbejdspladser. Lærebogssystem: Lærerne kan frit vælge at benytte et at skolens indkøbte bogsystemer. Skolens ledelse: Lederen har det overordnede ansvar for skolen lever op til Fælles Mål 2. Ledelsen deltager i klassekonferencer.

5 Hvad nu hvis...? Hvis den ønskede læseudvikling ikke finder sted hos eleven, foretages følgende handlinger: Når eleven ikke de opstillede mål, laves særlige aftaler med eleven og hjemmet om hvordan målet nås, f.eks. læseaftaler. Læreren rådfører sig med læsevejlederen og/eller specialundervisningscenteret. Hvis eleven stadig ikke opnår en forventet udvikling, kan læreren indstille eleven til ekstra hjælp hos en ressourcelærer i klyngen eller i specialundervisningscenteret. I Klynge 1 kan der desuden tilbydes Et ekstra Skub, som er et intensivt kursus på 30 minutters daglig læsetræning gennem et halvt skoleår. Hvis de ovenstående tiltag ikke har den ønskede effekt, drøftes eleven på Pædagogisk Forum og indstilles evt. til PPR. Hvis en elev er indstillet til PPR, kan kommunens læsekonsulent foretage en yderligere undersøgelse og vurdering af elevens vanskeligheder.

6 0. klasse: Mål: Kende de tre alfabeter (navn, form, lyd) Fornemme at ord dannes ved at sætte lyde sammen Kunne høre den første lyd i et ord Skrive bogstaverne Være fortrolige med at læseoplevelser er gode oplevelser Kende til børnestavning Handling: Arbejde med Gyserslottet. Eleverne bliver hver uge introduceret for et nyt bogstav. Bogstavernes navn, lyd og form øves. Læsefidusen bruges som supplement til Gyserslottet. Daglig højtlæsning Rim, remser og sproglege. Kommende 1. klasselærer arbejder med den begyndende læseindlæring og børnestavning. Ugentlig besøg på skolens bibliotek. IT inddrages med relevante programmer. Evaluering: DLB (dansk lyd- og bogstavkendskab) KTI (kontrolleret tegneiagttagelse) IL-basis Løbende læseevaluering af den enkelte elev.

7 1. klasse: Mål: Anvende alfabetet (lyd, navn, form). Skelne mellem konsonanter og vokaler. Læse enkle tekster med forståelse (lix 5-10). Skrive små tekster som eleven selv kan læse vha. børnestavning. Fortælle et hændelsesforløb uden hjælp. Dele lydrette ord i stavelser Finde, fjerne og tilføje forlyd i lydrette ord. Handlinger: Arbejde med lærerbogssystemet Den første læsning, som bygger på overvejende lydrette ord. Læseteater. Læse små bøger der passer til elevens niveau. Højtlæsning. Makkerlæsning Børnestavning om oplevelser og andet, som støtter læseudviklingen. Mini-læsekursus i slutningen af året. Ugentlig besøg på biblioteket. IT inddrages med relevante programmer. Lærerens højtlæsning med vægt på udvidelse af ordforråd. Evaluering: Forlydsprøve fra Min bog i efteråret. OS64 i maj Løbende læseevaluering (LUS eller Det gode læseforløb ). Klassekonference i maj

8 2. klasse: Mål: Læse alderssvarende tekster med lix 10-15, herunder også lette fagtekster. Læse med en læsehastighed på 80 ord/minut. Gengive en tekst og vise, at de har forstået hvad de har læst. Anvende relevante læsestrategier. Skelne lyde, sætte nye lyde sammen og læse nye ord. Vide, at ord kan deles i forskellige ordklasser. At eleverne oplever glæde ved at læse. Handlinger: Daglig læsning, evt. i fælles læsebog. Skønlitterært læsekursus for hele klassen. Ugentligt biblioteksbesøg, hvor det enkelte barn vejledes i at finde bøger, der svarer til barnets læseudvikling. Understrege vigtigheden af daglig læsning hjemme i minimum 15 minutter. Medtænke læsning i emne- og værkstedsundervisning. Løbende opfølgning på elevens læseudvikling med barnet og hjemmet. Arbejde med relevante IT-programmer, der støtter elevens læseudvikling. Fælles læseoplevelser ved højtlæsning i klassen. Lade læsning og skrivning gå hånd i hånd ved f.eks. dagbøger/logbøger gerne med børnestavning. IT inddrages med relevante programmer. Evaluering: Løbende læseevaluering (LUS eller Det gode læseforløb ). OS120 i maj Evt. ST2 i foråret Klassekonference i maj. Nationale tests i foråret.

9 3. klasse: Mål: Læse alderssvarende ukendte tekster med lix Læse med en læsehastighed på 100 ord/minut. Læse lette faglitterære tekster for at tilegne sig viden og indsigt. Gengive indholdet i læste tekster. Reflektere over indholdet i læste tekster og begynde at skelne mellem fiktion og fakta. Forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i f.eks. dansk- eller matematikbogen. Kunne omsætte egen fortælling til skreven tekst. Anvende punktum og stort begyndelsesbogstav korrekt. Bevare og styrke læseglæden. Handlinger: Lave læsekursus 2 gange årligt et skønlitterært og et faglitterært. Løbende læseregistrering for den enkelte, der skal illustrere elevens læsning og fastholde eleven i den daglige læsetræning. Makkerlæsning Jævnlige fremlæggelser om tekster, eleven har læst. Fælles læseoplevelser ved højtlæsning i klassen. Undervisning i begyndende genrekendskab, herunder instruktionslæsning. Ugentlig besøg på biblioteket, hvor eleven hjælpes med at finde relevant litteratur. IT inddrages med relevante programmer. Evaluering: Løbende læseevaluering (LUS eller Det gode læseforløb ). SL60 i maj evt. ST3 i foråret Klassekonference i maj.

10 4. klasse: Mål: Læse tekster med lix i alderssvarende tekster. Læse med en læsehastighed på omkring 120 ord/minut. Læse højt med betoning og artikulation. Kunne forstå ord og fagudtryk og søge ordforklaring på ukendte ord. Kende forskellige læseteknikker afhængig af teksten(f.eks. nærlæse, skimme, skærmlæse) Kunne omsætte det læste til talt sprog. Være bevidst om eget udbytte af det læste. Selvstændigt søge og vælge skøn- og faglitteratur på biblioteket og i digitale medier. Læse lette norske og svenske tekster. Bevare og styrke læseglæden og holde fast i daglig læsning. Handlinger: Fagligt læsekursus med fokus på kendetegn ved faglitteratur. Læse fælles skønlitterære tekster i klassen. Oplæsning for yngre elever på skolen. Fremlæggelser af elevens egen tekst i klassen. Højtlæsning af tekster, som eleven har forberedt hjemme. Læse med forskellige teknikker. Arbejde med referater og resumeer. Ugentligt besøg på biblioteket, hvor eleven med vejledning finder egnet litteratur. IT inddrages med relevante programmer. Evaluering: SL40 i maj ST4 i foråret. Løbende læseevaluering (LUS eller Det gode læseforløb ). Jævnlig test af elevens læsehastighed. Klassekonference i maj

11 5. klasse: Mål: Læse alderssvarende tekster med lix Læse med en læsehastighed på omkring 135 ord/minut. Tilpasse sin læsemåde til teksttype, genre og sværhedsgrad. Fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning/notatteknik og referat. Udarbejde en boganmeldelse. Læse tekster op med tydelig artikulation eller i dramatisk form. Læse alderssvarende faglitteratur med anvendelse af billeder, skemaer, diagrammer, kurver og tabeller. Læse skærmbilleder og søge i databaser. Læse lette norske og svenske tekster. Bevare og styrke læseglæden og fastholde den daglige læsning. Handlinger: Læse fælles tekster i klassen. Højtlæsning af tekster, som eleven har forberedt hjemme, herunder digte. Forberede en fremlæggelse af en læst tekst, f.eks. i form af en boganmeldelse. Arbejde med forskellige læseteknikker (nærlæse, søgelæse, punktlæse, instruktionslæse) Oplæsning for yngre elever på skolen. Arbejde med referater og resumeer, herunder notatteknik. Periodisk læseregistrering af elevens læsemængde. Læse lette norske og svenske tekster. Ugentlig besøg på biblioteket, hvor eleven med vejledning finder egnet litteratur. IT inddrages med relevante programmer. Evaluering: Evt. gentagelse af SL40 i efteråret for de elever, som ikke har opnået alderssvarende resultat i 4. klasse. LÆS5 i foråret ST5 i foråret. Løbende læseevaluering (LUS eller Det gode læseforløb ). Jævnlig test af elevens læsehastighed.

12 6. klasse: Mål: Læse alderssvarende tekster med lix Læse med en læsehastighed på omkring 150 ord/minut. Tilpasse sin læsemåde til teksttype, genre og sværhedsgrad. Fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning/notatteknik, referat og resumé. Udarbejde en boganmeldelse. Forholde sig analyserende til længere skønlitterære og faglitterære tekster. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form. Udvikle viden om sammenhængen mellem sprogets form og indhold. Bevare og styrke læseglæden og fastholde den daglige læsning. Læse norske og svenske tekster. Handlinger: Fortsat læsning fælles tekster i klassen med øget vægt på forståelse og analyse. Højtlæsning af tekster, som eleven har forberedt hjemme, herunder digte. Forberede en fremlæggelse af en læst tekst, f.eks. i form af en boganmeldelse. Arbejde med forskellige læseteknikker (nærlæse, søgelæse, punktlæse, instruktionslæse) Automatiseret brug af ordbøger og elektroniske medier til forklaring af ukendte ord. Oplæsning for yngre elever på skolen. Arbejde med referater og resumeer, herunder notatteknik. Periodisk læseregistrering af elevens læsemængde. Læse norske og svenske tekster. Ugentlig besøg på biblioteket, hvor eleven finder egnet litteratur. IT inddrages med relevante programmer. Evaluering: TL1 i foråret ST6 i foråret Nationale tests Løbende læseevaluering (LUS eller Det gode læseforløb ). Jævnlig test af elevens læsehastighed.

13

14

15