Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat
|
|
- Nora Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OPERATE/ Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen vil udvikle et skoletilbud, der skal kunne måle sig på højeste internationalt niveau. Ikke alene set i forhold til traditionelle faglige sammenhænge, men også i form af kompetencer inden for samarbejde, kreativitet, sociale og relationelle kompetencer. For at opfylde visionen, er det nødvendigt at ændre på organiseringen af undervisningen og tilrettelæggelsen af skoledagen. Konsekvensen er ændringer i skolernes fysiske indretning, de anvendte læremidler samt organiseringen af eleverne. Den altafgørende faktor er dog medarbejdernes kompetencer og faglige engagement. Udviklingen af skolerne i Rudersdal Kommune er derfor også en udvikling af forpligtende faglige fællesskaber for medarbejderne. Imidlertid kan virkeliggørelsen af kommunens visioner blive udfordret af det forventede faldende elevtal i de kommende ca. 10 år. Et forventet fald på mere end 1000 elever vil presse kommunen på både de økonomiske og faglige ressourcer. Dertil skal lægges de øjeblikkelige konjunkturbelastninger på kommunens økonomi. På den baggrund ønsker Rudersdal Kommune at gennemføre en dialogproces med kommunens borgere for at få input til, hvordan det skal være i gå i skole og arbejde på en skole i kommunen set i lyset af de givne demografiske og økonomiske vilkår. Processen skal føre frem til en beslutning i kommunalbestyrelsen, der sikrer det bedst mulige faglige og ressourcemæssige fundament for udviklingen af fremtidens skoletilbud i Rudersdal Kommune. 2. Udfordringerne Den primære udfordring er at sikre, at debatten under processen fastholdes på de overordnede mål om at skabe de bedst mulige rammer for skolernes arbejde. Risikoen er, at debatten meget hurtigt bliver et spørgsmål om små kontra store skoler, om tryghed i små klasser eller om der skal lukkes skoler. Det er vigtigt at pointere, at uanset hvor godt tilrettelagt den involverende proces er, vil risikoen for en afsporing af debatten være til stede gennem hele forløbet. Derfor er det afgørende, at alle involverede politikere er med til at kommunikere de opstillede spilleregler for debatten. Spillereglerne kan eksempelvis formuleres på denne måde: Fakta er, at vi i de kommende 8-10 år kan imødese et fald i antallet af elever på ca. 18%. Det svarer til, at omtrent hver femte skoleelev vil være forsvundet om 10 år. Set i lyset af, at vi på den ene side har et mål om at tilbyde en skolegang i international topklasse og på
2 Side 2 af 2 den anden side en økonomi, der både nu og i de kommende år er under pres, så har vi en reel udfordring. I kommunalbestyrelsen vil vi invitere kommunens borgere til at deltage i en åben og involverende debat om fremtidens skole i Rudersdal Kommune, hvor vi sammen drøfter muligheder og løsninger for de kommende ca. 10 år. Der er således ikke tale om at få input til at løse aktuelle problemstillinger. Løsningerne skal være langtidsholdbare. Derfor har vi tilrettelagt en proces, der sikrer, at debatten får det nødvendige perspektiv: 1. I første omgang vil vi fokusere dialogen med borgere omkring ønsker, input, ideer og holdninger til Fremtidens skolegang i Rudersdal Kommune. 2. På baggrund af disse input vil kommunalbestyrelsen formulere de konkrete kriterier og principper, der skal være gældende for skolegangen i kommunen, eventuel konkretiseret i to-tre forskellige mulige spor eller retninger. 3. Herefter inviteres borgerne til debat om hvilket af opstillede spor, der skal være gældende for fremtiden 4. Kommunalbestyrelsen træffer den endelig beslutning For at sikre, at debatten fra start IKKE kommer til at handle om hvilke stillinger, der eventuelt skal nedlægges, hvilke skoler, der skal slås sammen og om forøgede afstande på skoleveje, er det vigtigt, at de involverede politikere og embedsfolk fastholder og argumenterer for, at: Det er en debat om fremtidens skole i kommunen, en fremtid som kommer til at gælde for de kommende ca år Beslutninger af denne karakter skal tages på baggrund af principper, holdninger og visioner for skolegangen i kommunen Input fra kommunens borgere er fuldstændig afgørende for at kunne fastlægge principperne for fremtidens skole 3. Mulighederne Det er afgørende for en positiv proces og konstruktiv involvering af kommunens engagerede borgere, at debatten gennem hele processen fastholdes på et overordnet og fagligt niveau. Og det er ikke uden udfordringer. De fleste af os oversætter lynhurtigt principper til helt nære og praktiske konsekvenser i vores dagligdag. Muligheden ligger i at gennemføre en proces båret af fakta: Hvad ved vi bl.a. fra kommunens egne udviklingsprojekter om læringsmiljøer for elever? Hvad ved vi om hvilke fysiske forhold, der bedst muligt fremmer indlæring? Hvad vi ved om, hvordan underviserne bedst muligt udvikler og vedligeholder faglige kompetencer? Hvad ved vi om, hvordan de svagere elever bedst muligt oplever tryghed og læring? Osv. Det er denne viden, der skal bæres frem i debatten. Oplevelsen skal være tosidig:
3 Side 3 af 3 1. I Rudersdal Kommune bliver der arbejdet seriøst, fagligt kvalificeret og stærkt engageret for at skabe de absolut bedste forudsætninger for at skabe en fantastisk skolegang for eleverne. 2. Kommunens borgere føler, at de bliver taget med på råd, får reel indflydelse og mulighed for at påvirke de politiske beslutninger Når vi i kommunen er enige om, at det er det, vi vil hvordan skal vi så i fællesskab finde de rigtige løsninger og prioriteringer for at fortsætte denne udvikling? 4. Processen I lægger selv op til en involverende proces blandt kommunens borgere først og fremmest dem, der har en primær interesse i skolerne. Erfaringerne fra andre kommuner er, at komplekse sager som denne trods alt er kræver direkte dialog. Og at borgerne skal klædes godt på til dialogen. Deraf fagligheden som fundament, sådan som det er nævnt i det forrige afsnit. Desuden er det vigtigt at inddrage digitale medier i processen, når sagen som her vil medføre stor interesse blandt borgerne. Endelig er det vigtigt, at de primære interessenter i denne sag forældre og medarbejdere på skolerne er grundigt informeret inden debatten føres ud i hele kommunen. Sidst men ikke mindst er det helt afgørende, at kommunens politikere er grundigt informeret og klædt på til at kunne involvere sig i processen. På den baggrund anbefaler Operate dette overordnede forløb for en involverende proces:
4 Side 4 af Involvering af de primære interessenter De vigtigste interessenter er: Skoleledere Skolebestyrelser og daginstitutionsbestyrelser Lærerrepræsentanter/tillidsrepræsentanter Eleverne Forældre MED De faglige organisationer Kommunens politikere Eksterne interessenter, herunder især de lokale medier on- og offline Formatet er møder med hver gruppe for sig inden september Formålet med møderne er at klargøre fremskrivningen af situationen på skoleområdet i Rudersdal Kommune. Og at sikre, at interessenterne forstår og anerkender, at der er tale om at gennemføre en reel og involverende proces, hvor der ikke er givet noget resultat på forhånd. Indholdet på møderne med de primære interessenter er fremlæggelse af fakta samt præsentation af den proces, som kommunen vil gennemføre for at sikre involvering og debat om den skole, som vi gerne vil have i kommunen. Resultat af denne indsats: Interessenterne er grundigt informerede. Opbakning fra interessenterne til en konstruktiv og åben, involverende proces, hvor interessenterne naturligvis også kommer til at spille en rolle. Interessenterne kan spille ind med input og ideer til processen Etablering af debat gennem Forældreintra Processen starter med, at kommunen via Forældreintra udsender et skrftligt debatmateriale. Afsender er borgmesteren på vegne af kommunalbestyrelsen. Materialet skal i sig selv være relativt kortfattet og direkte. For at tilgodese de nysgerrige og grundige borgere skal der være mulighed for at læse yderligere materialer, rapporter etc. via relevante links. Materialet skal adressere, at: Rudersdal Kommune har en række visioner for den fortsatte udvikling af skoleområdet. Det er vigtigt fra start at etablere et attraktivt, realistisk og spændende fremtidsscenarie for fremtidens skole. Et scenarie, som viser, at her er en kommune, som ikke trækker op i banen på grund af konjunkturer og faldende børnetal, men derimod fastholder handlekraft og visioner Der er dog en række konkrete udfordringer, som skal balanceres i forhold til den overordnede vision: Faldende børnetal og en økonomi præget af lavkonjunktur. Der er ikke frit valg på alle hylder, så hvilke varer skal prioriteres?
5 Side 5 af 5 Kommunen ønsker at involvere kommunens borgere i at være med til at drøfte, hvordan fremtidens skole i Rudersdal Kommune skal være. Det sker gennem en række formulerede spørgsmål, som sættes til debat Debatten sker dels på et subsite, fx dels ved et stormøde, som afslutter debatperioden Resultat af denne indsats: Alle forældre er informeret og inviteret til at deltage i debatten om fremtidens skole i Rudersdal Kommune Enkel adgang til samtlige relevante fakta sikrer åbenhed i debatten Debatten styres ind på et overordnet og fagligt niveau gennem de konkrete spørgsmål, der styrer debatten og strukturen på subsitet Om den digitale debat Spørgsmålene til fremtidens skole præsenteres og argumenteres på sitet. Evt. suppleret med korte filmede indslag af relevante politikere. Der oprettes en væg hvor borgere kan komme med ideer, forslag, input og visioner. Meningen er, at input på væggen kan supplere input fra debatmøderne og dermed blive en del af opsamlingsrapporten. Ideerne kan sættes til debat på væggen, men er ikke tænkt som et vi skriver, politikerne kommenterer. Det er ment som et åbent forum, hvor ideer og forslag kan afprøves og vurderes af andre engagerede borgere. For at sikre at man let kan finde temaer og indlæg, der er relevante for hver enkelt besøgende, foreslår vi, at væggen opdeles i temaer, som eksempelvis: Beskrivelse af udfordringen Procesplan, referater mv. Elevtalsudviklingen Skolerne og skoledistrikterne Hvad ved vi om børns læring? Fremtidens undervisning? Skolens fysiske rammer og indretning Udvikling af medarbejdernes kompetencer Økonomiske rammer og muligheder Væggen overvåges af embedsmænd fra kommunen for at sikre lødigheden. Som supplement til debatten på subsitet foreslår vi, at der udarbejdes journalistiske indslag skriftlige og filmede fra fx bilaterale møder, voxpop, interviews med centrale personer og lignende. For at gøre debatten nærværende og håndgribelig foreslår vi at arbejde med en fortællende metode, som afspejles i svarene på fx disse spørgsmål:
6 Side 6 af 6 Hvad ønsker du, at dit barn skal sige til dig, om det at gå i skole, når I taler om det under aftensmaden? Hvad vil du som ansat på en skole ønske, at du kunne fortælle og fremhæve til ansatte ved andre kommuners skoler om din oplevelse af? Hvad vil du gerne kunne fortælle til dine venner i nabokommunen om oplevelserne med jeres børns skolegang i Rudersdal Kommune? Hvad vil du som skoleelev i Rudersdal gerne kunne sige om din egen skolegang, når du en dag bliver spurgt af dine egne børn? Hvis du kun må ønske én enkelt ting for fremtidens skole i kommunen hvad vil du så ønske? Hvad er det vigtigste, som hvert enkelt barn skal have med sig efter endt skolegang i kommunen? Hvilket element synes du, er det vigtigste at ændre på i forhold til den nuværende skolegang og hvorfor? Har du en drøm om, hvordan det skal være at gå i skole hvordan lyder den+ Vi har ikke arbejdet med de nøjagtige formuleringer af spørgsmålene. Spørgsmål af denne type er især velegnede til korte interviews til kamera med børn, forældre og ansatte. Resultat af debat på hjemmeside: Levende og åben platform for debatten Alle kan følge med og alle kan deltage i debatten Videoindslag gør sitet og dermed debatten mere nærværende og interessant. Kommunen fremstår som inviterende, åben og dialogisk Offentligt debatmøde Debatten kulminerer efter ca. tre ugers åben debat i slutningen af september måned med et stormøde på fx Dronninggårdskolen. Formatet for mødet bør være utraditionel med workshoplignende aktiviteter, ekspertindlæg, opsamlinger, gruppedrøftelser, afstemninger etc. Det er vigtigt at formatet ikke ligner det sædvanlige møde mellem politikere og borgere med politikerne i panelet og borgerne, der stiller spørgsmål. Ved en workshop understreges det, at der er tale om at det er kommunens borgere, der i fællesskab skal arbejde sig frem til at definere og beskrive en visionær skolestruktur. Deltagerne er dels interesserede borgere, dels særligt inviterede, som kommunen mener, vil kunne kvalificere debattens faglige struktur og indhold. Debatten optages på video og lægges efterfølgende ud på subsitet.
7 Side 7 af 7 Et muligt program kan se sådan ud: Velkommen til fremtidens skole. Intro ved borgmesteren Fire korte bud på fremtidens skole: o Udvikling af de faglige kompetencer bliver afgørende o Fleksible og dynamiske fysiske rammer bliver afgørende o Kreativitet og en spændende hverdag bliver afgørende o Fastholdelse og udvikling af undervisernes kompetencer bliver afgørende Deltagerne opdeles i grupper, der afspejler de fire oplæg om fremtidens skole I hver gruppe skal de svare på en række konkrete spørgsmål og udfordringer, der er formuleret på forhånd og som ligger på bordene. På baggrund af den efterfølgende debat i grupperne skal hver gruppe komme frem til tre konkrete anbefalinger/løsninger, der skrives på karton Kort break, hvor ordstyreren samler de forskellige forslag på store plancher. Forslagene tematiseres og grupperes, så der skabes et fornuftigt overblik Kort præsentation af de forskellige forslag Afstemning. Hver deltager får tre post-it, som skal placeres ved de forslag, som man umiddelbart synes er mest i tråd med, hvad man selv ønsker Afsluttende kommentarer og opsamling. Hvad er næste skridt i processen og hvilke muligheder har deltagerne for fortsat at følge med og påvirke processen? Resultat af det offentlige debatmøde: Levende og åben platform for debatten Politikerne møder borgerne personligt og arbejder sammen med dem om at finde gode løsninger og beskrivelser for fremtidens skole Konstruktive forslag og holdninger, der kan bringes videre til næste fase Kommunalbestyrelsen opleves som visionære, involverende og lydhøre
8 Side 8 af Opsamling på debatten i skriftlig rapport Efter debatmødet låses teksten på subsitet. Første del af den involverende proces er gennemført. Resultatet vil være en række frugtbare og retningsgivende ideer og forslag til fremtidens skole. På baggrund af møderne med interessenterne samt debatten med borgerne udarbejdes en skriftlig rapport, der indeholder borgernes input til fremtidens skole i Rudersdal Kommune. Rapporten indeholder ud over dokumentationen af debatten et afsluttende afsnit, hvor de forskellige muligheder, forslag og ideer er kommenteret sammen med professionelle og faglige vurderinger af eventuelle konsekvenser. Rapporten gøres tilgængelig på skolestrukturdebattens subsite. Rapporten vil være færdigskrevet inden udgangen af oktober måned Drøftelse i kommunalbestyrelsen. Fastlæggelse af principper Opsamlingen (hvidbogen) afleveres til politikerne, hvis opgave det nu er, at foreslå kriterierne for fremtidens skole hvilke principper og prioriteringer, der skal være gældende. Politikernes opgave er at arbejde sig frem til de overordnede principper, der skal være gældende. Denne del af debatten løber fra november til og med januar. Formatet for den politiske debat er: 1. Vi stillede borgerne en række spørgsmål for fremtidens skole her i kommunen 2. I har sagt, skrevet og svaret på udfordringen 3. Vi tænker nu, at følgende kriterier og principper kan være gode som retningsgivere. Det er ikke tanken, at kommunalbestyrelsen allerede på dette tidspunkt omsætter de mange ønsker, tanker og visioner for fremtidens skole til konkrete beslutninger. Meningen er, at arbejde sig frem til fx to forskellige principielle spor, to forskellige kriterier, scenarier eller lignende, som udviklingen kan tage. Efter kommunalbestyrelsens debat formuleres kriterierne og/eller principperne i et enkelt notat, som sættes til debat. Hvilken vej skal vi gå? Og hvilke muligheder og konsekvenser er der til hver af de mulige veje? Resultat af denne fase: Et konkret notat/papir, der beskriver kommunalbestyrelsens oplæg til de kriterier og/eller principper med tilhørende muligheder og konsekvenser som de ser kan virkeliggøre ønskerne til fremtidens skole. Papiret lægges op på subsitet og markedsføres gennem Forældreintra Skoleforum De vigtigste interessenter er samlet i Skoleforum. Derfor gennemføres et møde her, hvor politikernes kriterier og principper drøftes inden debatten igen tages med borgerne. Det er igen et vigtigt princip, at de vigtigste interessenter har været aktivt inddraget inden borgerne får mulighed for at medvirke i debatten.
9 Side 9 af Ny proces med kommunens borgere På baggrund af kommunalbestyrelsens oplæg inviteres borgerne igen til at give deres holdninger til kende. Det sker ved: To-tre temamøder i de lokalområder, som kan blive berørt på forskellig vis af kommunalbestyrelsens oplæg. Vært er formanden for Skole og Unge og hele udvalget er til stede ved alle møderne. Et generelt temamøde, hvor kommunalbestyrelsens oplæg drøftes. Vært er borgmesteren og alle medlemmer af kommunalbestyrelsen er til stede. Formatet bør i dette tilfælde være mere traditionelt, da politikerne i modsætning til den indledende del af processen har leveret klare muligheder og konsekvenser. Det skal derfor være muligt at stille spørgsmål og få svar. At subsitet igen gøres åbent for kommentarer og debat. Debatten styres i et vist omfang af konkret formulerede spørgsmål til borgerne på baggrund af kommunalbestyrelsens indstilling/principper Debatten på møderne kan optages på video og gøres tilgængelig via subsitet. Debatten gennemføres i februar marts Resultat af processen med borgerne Alle borgere får mulighed for at kommentere på kommunalbestyrelsens oplæg, påvirke politikernes beslutning og fremkomme med bedre ideer/forslag til oplægget Politikerne får mulighed for at møde borgerne i en formentlig engageret debat, der giver gode input og indtryk før den endelige beslutning skal tages Respekt for kommunalbestyrelsens proces og ønske om involvering 4.6. Endelig beslutning om fremtidens skole i Rudersdal Kommune På baggrund af debatten med borgerne, skal der tages en endelig beslutning i kommunalbestyrelsen. Det er forudsat, at politikerne selv har været til stede ved de forskellige debatmøder samt har fulgt med i debatten på subsitet. I det omfang der er fremkommet alternative forslag fra borgerne og de har vundet genklang bør kommunens embedsfolk udarbejde supplerende konsekvensberegninger. Derudover er der umiddelbart ingen grund til at samle op på debatten i form af endnu en hvidbog eller lignende. Kommunalbestyrelsen skal på mødet godkende Rudersdals Kommunes Skolestrukturplan for de kommende ca. 10 år. Med et så langt tidsperspektiv er det ikke muligt at formulere alle detaljer og konsekvenser. Skolestrukturplanen er en politisk plan for udviklingen af kommunens skoler. Detailkonsekvenserne tænkes overladt til kommunens embedsmænd. Godkendelsen af skolestrukturplanen sker på kommunalbestyrelsens møde i april 2011.
10 Side 10 af 10 Mål med dialogprocessen: Alle borgere har fået et klart indtryk af, at kommunalbestyrelsen tænker ambitiøst for fremtidens skole. Alle borgere har haft mulighed for at forholde sig til og ikke mindst debattere - hvordan fremtidens skole i kommunen skal være. Kommunalbestyrelsen har fået respekt og anerkendelse for at have stået for en reel involverende proces med kommunens borgere At borgerne har fået indtryk af, at der skal træffes nogle valg set i lyset af de demografiske og økonomiske parametre for fremtiden Den endelig beslutning træffes på grundlag af en god demokratisk proces, Konsekvenserne af den endelige beslutning bliver hurtigt omsat til konkrete handlinger, så de berørte hurtigt får svar på eventuelle bekymringer og uklarheder Plan for implementering Kommunens embedsmænd udarbejder nu med afsæt i kommunalbestyrelsens endelige beslutning en implementerings- og udmøntningsplan, der også indeholder de nødvendige økonomiske konsekvenser og beregninger, plan og proces for at håndtere skolernes medarbejdere, elever og forældre, plan for at håndtere konsekvenserne, plan for hvordan kommunikationen til de berørte borgere håndteres etc. etc. Planen bør være færdig umiddelbart inden sommerferien Operate A/S, 2. Juli 2010 Torben Dan Pedersen
11 Side 11 af 11
I Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs merePræsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune
Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereOrientering til skolebestyrelserne
06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereDIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?
DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereVelkommen til Birkerød Skole
Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....
Læs mereSelvevaluering 2010/2011
Selvevaluering 2010/2011 Fokus på individualisme og fællesskab 1. Indledning Selvevalueringen på Vejstrup har, som loven kræver, de seneste år været rettet mod det værdigrundlag, som både definerer bestyrelsens
Læs mereHøringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.
Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og
Læs merevirum skole bestyrelsens årsberetning 2007/2008
1 virum skole bestyrelsens årsberetning 2007/2008 2 Virum Skoles vision udarbejdet 2006 Virum Skole er skolen, som tør, vil og kan udvikle egen praksis, så eleverne er i stand til at leve i en verden i
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereLilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn
Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden
Læs mereRepræsentantskabsmøde 3. maj 2011
Repræsentantskabsmøde 3. maj 2011 Først lidt om skolebestyrelsen arbejde: At sidde i skolebestyrelsen er i høj grad et spørgsmål om at være orienteret om skolens daglige drift og godkendelse af økonomi,
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereDet uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til:
Det uundgåelige Ændring af skolestrukturen har altid givet anledning til debat. Erfaringsmæssigt ved vi, at det er en særdeles svær opgave at få en fordomsfri debat om mulighederne for at ændre skolestrukturen.
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs mereProcesplan for seniorpolitikken 2014-2017
Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereAftalen indeholder også et afsnit om indsatsområder for 2015 og 2016. Her er der aftalt:
Haderslev Idrætsråd Nyhedsbrev juni 2015 Vi har indgået en samarbejdsaftale med Haderslev Kommune Det er nu et par måneder siden vi sidst har givet lyd fra os men det betyder bestemt ikke at vi har ligget
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereRektorprofil for Det frie Gymnasium 2016
Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Vi forventer følgende af kommende rektor: Vi ønsker os en rektor, der respekterer skolens helt særlige karakter og er enig i skolens værdigrundlag. Rektor skal
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereI følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer fra efteråret 2014.
Evaluering i Tippen, efterår 2014 en del af Varde Kommune, med 4 døgnafdelinger og eget skoletilbud. Samlet opsummering af evalueringsindhold: I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereTilsynsrapport, Piletræet, 2009
Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 3 Kapitel 5: Ledelse...
Læs mereArbejdet med skolereformen på Nærum Skole
Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereNotat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010
Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereOpsamling på Temadag 17. december 2014
Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune
HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereSign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013
Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereCykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereBorgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014
Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereForslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereOVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE!
OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE! 1. BEKYMRINGER OG FORSLAG I FORBINDELSE MED REFORM SYNLIGGØRES. BEHANDLES PÅ PRM 2. HVORDAN SER EN SKOLEDAG UD FOR VORES ELEVER MED DEN
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs mereUngepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Uddannelsesforbundet April 2011 Malene Rix www.malenerix.dk Mette Rix www.metterix.dk Formål Personlig afklaring omkring egne udfordringer og roller i.f.m. de vanskelige samtaler
Læs mereUd fra status at fortsætte 2013/2014 med fokus på diverse områder for at bevæge os med små skridt men styrkede fælles skridt frem mod 2014/2015.
Læringsledelse Overordnet for Læringsledelse: At løfte skolen inden for de tre hovedområder: 1. at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2. at mindske betydningen af social baggrund i
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs merePersonalepolitisk grundlag
Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mere