Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Transkript

1 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/ Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har at sætte økologiske landmænd i stand til at holde rodukrudt under kontrol samtidig med, at udvaskningen af næringsstoffer er minimal. Der er i projektet, igennem to vækstsæsoner, gennemført syv forskellige strategier på sandjord og ni på lerjord. Strategierne har indeholdt kombinationer af mekanisk bekæmpelse af afgrøder og efterafgrøder. De forskellige strategier viste i hovedtræk følgende: Med undtagelse af strategien med KvikKiller og vinterrug var der i alle strategierne på lerjord en signifikant reduktion i antallet af følfod. Det var kun strategien med minisommerbrak, der effektivt kunne reducere bestanden af agersvinemælk på sandjorden. Ved de øvrige strategier var der i flere tilfælde sket en signifikant opformering af bestanden af agersvinemælk. På sandjorden var det kun strategien med dobbelt pløjning og intensiv jordbearbejdning, der gav en statistisk sikker reduktion i antallet af tidsler. Anderledes forholdt det sig på lerjorden, hvor særligt strategierne med minisommerbrak, dobbelt pløjning, vingeskærsharvninger og slæt gav markante og statistisk sikre reduktioner i tidselbestanden. I flere af strategierne var der en reduktion i kvikbestanden med de gennemførte behandlinger. Strategien med dobbelt pløjning var dog ikke effektiv overfor bestanden af kvik. Desuden blev der på begge ejendomme, med afsæt i de to landmænds ønsker til produktionen, fastlagt strategier for det fremtidige sædskifte og indsats mod rodukrudtet for at genvinde kontrollen. På begge ejendomme blev det fremtidige sædskifte ændret til en større andel af kløvergræs. Desuden blev enten rækkeafgrøder med radrensning, strategier med to gange pløjning eller minisommerbrak inddraget for at få kontrol med rodukrudtet. 4. Projektets faglige forløb 4.1. Projektforløbet Robust sædskifte med forebyggende mekaniske indgreb Med afsæt i de to deltagende landmænds ønsker til produktionen på bedriften blev der fastlagt et sædskifte, der forebygger opformering af rodukrudt. Bedrift på lerjord På denne ejendom var rodukrudtet hovedsageligt tidsler og følfod. I et samarbejde mellem landmanden, den lokale økologikonsulent og Videncentret for Landbrug, blev der fastlagt en fremadrettet strategi under hensyntagen til landmandens ønsker og behov for den fremtidige bedrift. I denne fremtidige strategi for sædskiftet blev det valgt at lave en flersidig strategi med inddragelse af flere tiltag for at få rodukrudtet under kontrol. Herunder: Rækkeafgrøder. Vinterraps sået på rækker med radrensning både efterår og forår. Veletableret vinterraps er en kraftigt og ukrudtskonkurrencestærk afgrøde, der sammen med radrensning hæmmer opformeringen af rodukrudt. Kløvergræs med i omdrift. Hidtil har landmanden på lerjorden haft et meget kornrigt sædskifte og

2 haft et mindre afgræsningsareal tæt på ejendommen til en mindre fårebesætning. I det fremtidige sædskifte vil kløvergræsmarken være en del af sædskiftet på hele ejendommen. Kløvergræs med afgræsning eller slæt har en dokumenteret effekt på rodukrudt. 2 x pløjning. Strategien består i hovedtræk af, at der gennemføres en pløjning lige efter høst samt sås en korsblomstret afgrøde. Denne strategi er en af dem, der er blevet afprøvet hos landmanden i den anden del af projektet og den viste god effekt overfor både tidsler og følfod allerede efter det første år. Derfor vil den fremover være en del af den fremtidige strategi og indgå i sædskiftet, hvor det overhovedet er muligt. Bedrift på sandjord Landmanden på denne ejendom har hidtil haft stor fokus på at skaffe foder til den økologiske svinebesætning. Det har med tiden medført store problemer med rodukrudt, som han har forsøgt at løse med meget intensive jordbearbejdningsstrategier om efteråret og vinteren, dog uden at have opnået overbevisende resultater. I et samarbejde mellem landmanden, den lokale økologikonsulent og Videncentret for Landbrug blev der fastlagt en fremadrettet strategi under hensyntagen til landmandens ønsker og behov for den fremtidige bedrift. I den fremtidige strategi for sædskiftet blev det valgt at lave en flersidig strategi med inddragelse af flere tiltag for at få rodukrudtet under kontrol. Herunder: Kløvergræs er kommet med i sædskiftet. Der er etableret en aftale med at udlægge mellem 15 og 20 pct. kløvergræs til slæt til en lokal økologisk mælkeproducent. Kløvergræs med afgræsning eller slæt har en dokumenteret effekt på rodukrudt. Vinterrug. Hidtil har vårbyg sammen med frøgræs og bælgsæd været dominerende i markplanen på ejendommen. Fremover skal der indgå vinterrug i en del af markerne, der på grund af sin store ukrudtskonkurrenceevne og nøjsomme natur bedre kan konkurrere med rodukrudtet. Desuden høstes vinterrug tidligt og det vil derfor være muligt at bekæmpe rodukrudtet allerede i slutningen af juli eller begyndelsen af august og dermed opnå en langt større effekt end tidligere. Minisommerbrak. I en af demonstrationsparcellerne blev strategien med minisommerbrak afprøvet hos landmanden. Resultaterne herfra har overbevist landmanden om, at denne strategi vil virke på hans bedrift og der vil derfor fremover indgå cirka 15 ha med minisommerbrak efter høst af grønbyg i sædskiftet. Mekanisk indsats og vurdering af effekt På de to deltagende ejendomme blev der demonstreret forskellige strategier for forebyggelse og kontrol af rodukrudtet. Demonstrationerne afspejlede de valg, som landmanden står overfor i praksis. Strategierne indeholdte: Mekanisk bekæmpelse eller næringsstofopsamling ved efterafgrøder Forskellige maskiner, redskaber, tidspunkter, antal behandlinger og længder af behandlingsperioder Kombinationer af efterafgrøder og afgrøder Forud for anlæggelsen af demonstrationsparcellerne blev rodukrudtet optalt i 15 GPS positioner i hver parcel i juli Rodukrudtet blev optalt i de samme 15 GPS positioner igen i juli 2009 og i juli Der blev anlagt 7 forskellige demonstrationsparceller på sandjord og 9 på lerjord Udvaskningsrisiko for demonstrationsstrategierne I efteråret og vinteren 2008/09 og 2009/10 blev der udtaget jordprøver i demonstrationsparcellerne til N- min analyse for at vurdere risikoen for udvaskning af kvælstof ved de forskellige strategier.

3 Bedrift på lerjord Jordprøverne udtaget i efteråret og vinteren 2008/090 viste, at den gule sennep havde en god evne til at opsamle kvælstof i efteråret og gøre det tilgængelig til næste års afgrøde. Samtidig viste registreringerne, at kombinationen af pløjningen og den kraftige gule sennep reducerede kraftigt i bestanden af både tidsler og følfod. Denne strategi viste således, at det både var muligt at holde på kvælstoffet og opnå en god bekæmpelse af rodukrudtet. I efteråret og vinteren 2009/10 blev der igen taget jordprøver i parcellerne. Jordprøverne viste igen, at parceller med tidligt såede efterafgrøder med god og kraftig vækst havde en god evne til at opfange kvælstof fra de dybere jordlag og gøre det tilgængeligt til afgrøderne om foråret. Et eksempel på en sådan parcel var parcellen med dobbelt pløjning, hvor der blev høstet havre den 6. august og efterfølgende blev der pløjet og sået gul sennep den 21. august. Her havde den gule sennep optaget det meste af det kvælstof, der fandtes i indtil 1 m s dybde. Der var således ved prøven udtaget i november praktisk talt spist op og niveauet var nede på mellem 4 og 7 kg pr. ha i de fire dybder. Ved jordprøven i marts, var der igen en mængde tilgængeligt kvælstof i de øverste jordlag, efter den gule sennep var frosset væk. Et tilsvarende billede tegnede sig ved de parceller med efterafgrøder med blandinger af rug & vikke eller olieræddikke & vikke, der var sået på samme tid som den gule sennep. Bedrift på sandjord Tilsvarende blev der ligeledes gennem to år taget jordprøver og registreret rodukrudt ved forskellige strategier på sandjord. Her var jordbundsforholdene anderledes og nedbørsmængden større, og det viste sig derfor at være en vanskeligere opgave både at reducere rodukrudtet og holde på kvælstoffet. I efteråret 2008 var høsten sen og der faldt samtidig meget nedbør. Både start af jordbehandlingerne og etableringen af efterafgrøderne kunne først ske sidst i september måned. Efterafgrøderne var derfor meget små og svage inden vinteren satte ind og jordprøverne viste, at de kun i meget begrænset omfang kunne opsamle kvælstof. Optællingerne af rodukrudtet den følgende sommer viste, at selv de meget intensive jordbehandlinger gennem hele efteråret kun i mindre omfang kunne reducere bestanden af rodukrudt og i nogle tilfælde skete der en opformering. Lidt det samme billede tegner sig i efteråret 2009, hvor efterafgrøderne blev sået i september. Et eksempel herpå var en parcel, hvor efterafgrøden bestående af vinterrug og gul sennep blev sået først i september. Ved den første jordprøve i denne parcel den 17. september var der omkring 40 kg mineraliseret kvælstof i cirka 50 cm dybde. Dette kvælstof stammede højst sandsynligt fra den kløvergræsblanding, der var sået sammen med havren om foråret. Ved de senere jordprøver den 20. oktober og den 18. marts var det ikke muligt at genfinde denne pulje. Det formodes, at de cirka 100 mm nedbør der faldt i oktober måned, har udvasket kvælstoffet i den i forvejen vandmættede JB 1 jord ned til under 1 meters dybde. På denne lette jordtype er det altså ekstra påkrævet, at efterafgrøderne er veletableret og kraftige inden efteråret sætter ind, idet mineraliseret kvælstof relativt hurtigt vaskes ud af rodzonen. Som det fremgår af ovenstående eksempel, kunne en efterafgrøde sået i september ikke opsamle en nævneværdig mængde kvælstof, hvilket heller ikke kunne forventes. På baggrund af resultaterne kunne det bl.a. konkluderes, at korsblomsterede efterafgrøder og blandinger hermed er effektive til opsamling af kvælstof samt, at det er afgørende, at efterafgrøden er etableret tidligt og godt for, at den effektivt kan opfange og holde på kvælstoffet. Desuden viste demonstrationsparcellerne, at en kraftig og tæt efterafgrøde af gul sennep reducerer bestanden af tidsler.

4 Konkurrence om effektvurdering og næringsstofudvaskning I forbindelse med demonstrationsdagene blev der i begge år på de to ejendomme lavet en konkurrence om effektvurdering og næringsstofudvaskning for de forskellige strategier. Konkurrencen var tilgængelig via internettet og desuden blev der udelt spørgeskemaer ved markdemonstrationerne, hvor de rigtige besvarelser blev offentliggjort og vinderen udtrukket. Konkurrencen var med til at synliggøre projektet og dets resultater både på Landbrugsinfo og ved arrangementerne på bedrifterne. Desuden bidrog konkurrencerne aktivt til livlige og konstruktive diskussioner på demonstrationsdagene Projektets udbytte og effekt Projektets har påvist, at der i praksis kan gennemføres strategier, der effektivt bekæmper flere arter af rodukrudt uden samtidig at øge risikoen for udvaskningen af næringsstoffer. På både sandjord og lerjord blev der lavet strategier for det fremtidige sædskifte, således at der kan ske en rationel drift, der opfylder landmandens ønsker og samtidig forebygger en opformering af rodukrudtet. Projektet har dermed påvist flere robuste strategier, der effektivt reducerer bestanden af rodukrudt uden samtidig at øge risikoen for udvaskning af kvælstof. 5. Formidling og vidensdeling vedr. projektet Resultaterne fra projektet er løbende blevet offentliggjort på Landbrugsinfo, i fagblade og på Plantekongres. Dermed er resultaterne fremadrettet tilgængelige for både rådgivere og landmænd for den videre implementering og brug på de økologiske landbrug. Desuden er der gennemført 7 demonstrationer med et samlet deltagerantal på 285. I oktober 2008 blev der gennemført demonstrationer på de to ejendomme ved Ikast og Roskilde med 35 deltagere. I juli måned 2009 og 2010 blev der ligeledes gennemført markdemonstrationer på demonstrationsejendommene ved Ikast og Roskilde med mellem 25 og 40 deltagere pr. demonstration. I januar 2011 blev resultaterne fra projektet præsenteret for 120 tilhørere på plantekongressen i Herning. En række artikler er skrevet i projektet og er tilgængelig på Herunder: Demonstration af strategier mod rodukrudt, hvad virker? Bekæmpelse af rodukrudt på sandjord Strategier til regulering af rodukrudt Bekæmp rodukrudtet og hold på næringsstofferne Bekæmpelse af rodukrudt på økologiske planteavlsejendomme. Brug din viden om rodukrudt og vind Giv dit bedste bud på den bedste bekæmpelse af rodukrudt - og vind en økologisk gavekurv Oversigten 2010 økologisk dyrkning Præsentation: strategier til regulering af rodukrudt Desuden har følgende artikler fra projektet været bragt i fagblade: Rettidighed er alt. Økologisk Jordbrug 18. september Følfod vokser vildt. Økologisk Jordbrug 18. september Efterafgrøder spiller med i kampen mod rodukrudtet. Landbrugsavisen 18. september Kom tidligt i gang med etableringen. LandbrugØst 10. august Rodukrudt er en stor udfordring for økologerne. LandbrugØst 3. november Gerts store hammer er bedst. Effektivt Landbrug 30. oktober I forbindelse med markvandringerne er der udleveret folder og bilag til deltagerne.

5 6. Projektansvarlig Videncentret for Landbrug, Økologi Souschef Inger Bertelsen Tlf Bemærkninger til regnskabet Arbejdet med optællinger og registreringer i demonstrationsparcellerne, deltagelse i demonstrationsdage samt rådgivning af de deltagende landmænd er i projektet varetaget af lokale økologikonsulenter som ekstern konsulentbistand. De planlagte opgaver har her været mere omfattende og tidskrævende end forudset og der er derfor sket en nedjustering af interne lønomkostninger under pkt.1 med kr. og overført til ekstern konsulentbistand under pkt. 2. Da den ene demonstrationsejendom var beliggende nord for Roskilde, blev omkostningerne til rejser og møder større end forventet og samtidig var det muligt at reducere omkostningerne til nødvendigt udstyr. Derfor er omkostningerne til nødvendigt udstyr under pkt. 4 reduceret med kr., som er overført til rejser under pkt. 6. Der er ikke ændret ved det samlede tilskudsgrundlag.

6