FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013

Transkript

1 FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger skal opdateres før hver slagtning Kapitelstakster Folingssæson Symptomer Drægtighedsperioden Opblokningsperioden Føllet fødes Den normale drægtighedsperiode for en hoppe er ca. 11 måneder efter bedækning eller inseminering. Længden af perioden kan dog variere fra to uger før til fire uger efter normal termin, uden at der er noget galt. Det er nødvendigt at gøre nogle praktiske ting før hoppen foler. Man skal have et rent staldmiljø, ligesom der under folingen skal være den fornødne ro i stalden. To-tre uger før forventet foling vil de fleste hopper begynde at sætte yver, og ca timer før foling vil der på de fleste hopper kunne ses vokspropper på pattespidserne. Ved nogle hopper vil mælken ligefrem løbe 1-5 dage før foling. Disse symptomer kan give anledning til bekymring, da det er vigtige antistoffer, som går tabt. De fleste hopper får en afslappet bækkenbund, en såkaldt lødning. Hvis det ikke kan ses, kan man mærke lødningen ved at føle blødhed på krydset på hver side af haleroden. Selve folingen starter med en opblokningsperiode, som kan vare fra 1 6 timer. Nogle hopper holder op med at æde. Hoppen begynder at blive urolig, forsøger at lægge og rejse sig. Endvidere ser man gødningsafgang, og hoppen stalder (urinerer). Tit ser man, at hoppen æder umiddelbart, inden hun foler. Uddrivningsfasen resulterer i, at føllet drives ud. Perioden varer normalt min. Under denne periode vil hoppen svede op. Hvis man har mistanke om, at føllet ligger forkert, er det vigtigt, at man korrigerer en evt. fejllejring. Kontakt dyrlægen hvis du er i tvivl. Ca. 2-8 minutter efter afgang af fostervæske, kan man skimte en tyk blåhvid hinde i fødselsvejen. Det er hammen, og er den fosterhinde, som omgiver føllet. Man kan som regel skimte føllets forhove og mule.

2 Efter ca. 20 presseveer er føllet normalt født. På det tidspunkt skal der være ro i stalden, fordi hoppen pumper blod over i føllet gennem navlestrengen. Navlestrengen brister, når hoppen rejser sig i løbet af 5 10 minutter og begynder at slikke det nyfødte føl. Efterbyrden Tid og ro Efterbyrden kommer nogle gange spontant sammen med føllet, andre gange går der minutter. Hoppen får efterveer og vil lægge og rejse sig. Såfremt efterbyrden ikke er kommet efter 2 3 timer efter folingen, skal dyrlægen tilkaldes, da hoppen vil blive syg, såfremt hele efterbyrden ikke er kommet ud. Hvis man har på fornemmelsen, at folingen ikke forløber normalt, må man straks kontakte dyrlægen. Selvom det er svært, og man gerne vil se på det lille nyfødte føl, er det vigtigt at give hoppen og føl tid og ro, så de kan lære hinanden at kende. Hoppen vil slikke føllet, måske småbide det nyfødte føl, mens føllet rejser hovedet og måske små-vrinsker. Motion Jod og klyster Mark Tildel gødning i forhold til marken God økonomi i tildeling af kvælstof Sørg for at hoppen får rigelig med motion dagen efter foling. Hold evt. føllet og jag hoppen lidt rundt. Dette vil stresse hoppen, som vil presse på livmoderen, således at livmoderen renser sig selv. Det vil være en god idé at have jod og klyster ved hånden. Jod til at komme på føllets navlestreng og klyster, såfremt føllet ikke er i stand til at komme af med den første gødning, som er nogle små sorte knolde (meconium). Som regel er det nok at give føllet et klyster i endetarmen. Såfremt dette ikke er nok, må dyrlægen tilkaldes. Handelsgødning til kløvergræs Den første tildeling af kvælstof i handelsgødning bør ske ved begyndende vækst. Ved fordeling af kvælstof i handelsgødning er det vigtigt at tage hensyn til den aktuelle bestand af kløver i marken, og antal år med kløvergræs på arealet. Med det eksisterende bytteforhold mellem prisen på kvælstof og udbytte af foderenheder og protein er der en særdeles god økonomi i, at anvende den fulde mængde af kvælstof, der er til rådighed til kløvergræs. Kvælstof har en stor effekt på udbyttet af foderenheder og protein, og tidlig tilførsel øger antallet af skud på græsset. Ønsker man at have et højere indhold af protein i kløvergræs, skal man øge antal af slæt fra fire til fem slæt og især være opmærksom på at få det første slæt taget rettidigt i forhold til den kvalitet man planlægger.

3 OBS! Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Fristen for at aflevere gødningsregnskab og sprøjteoplysninger er i år udskudt til onsdag den 3. april. Det sker af praktiske årsager, da fristen ellers ville falde på den næstsidste dag i påsken. Husk nye regler for udbringning af gødning Husdyrgødning og handelsgødning må ikke udbringes på: Frosne arealer. Jorden skal være så optøet, at det ville være muligt at få en nedfælder i jorden. Det er fortsat tilladt at køre efter nattefrost, hvor jorden forventes at tø i løbet af dagen, og hvor det øverste jordlag er så frosset, at køreskader minimeres. Snedækkede jorder. Jorden er defineret som snedækket, hvis mere end 90 procent af marken er dækket af et lag sne med en tykkelse på mere end blot ½ centimeter. Skråninger med en hældning på mere end 6o ned mod vandløb, søer over 100 m 2 eller fjorde, inden for en afstand af 20 meter fra den øverste kant af vandmiljøet. Oversvømmede og vandmættede arealer. Fødevarekædeoplysninger skal opdateres før hver slagtning Fra og med den 1. april 2013 skal fødevarekædeoplysninger indberettes før hver slagtning. Ny elektronisk løsning gør indberetningen nemmere. Hidtil har landmænd med kvæg, svin, får eller geder indberettet fødevarekædeoplysninger én gang årligt for at kunne sende dyr til slagtning. Fra og med den 1. april skal det imidlertid ske, hver gang man sender dyr til slagtning. Ikke sikkert nok mener EU Ændringen skyldes, at EU ikke finder det sikket at landmænd kun én gang afgiver erklæring om at de ikke anvender ulovlig medicin m.v. Derfor skal man nu i princippet afgive oplysningerne ved hver levering. En indberetning vil dog i praksis være gældende i 14 dage. Nem indberetning For at lette indberetningen kan det nu gøres elektronisk for alle dyrearter modsat tidligere, hvor man for svins vedkommende skulle udfylde og indsende en papirformular.

4 Der er flere muligheder for elektronisk indberetning: 1: Indberetning via Når man er logget ind på landmand.dk, ligger der en boks Indberetning af fødevarekædeoplysninger, som man klikker på. Boksen ligger i venstre margin, hvor man også finder Webdyr, Øremærker, Landbrugsinfo osv. Selvom det fortsat er den gamle ordning, der gælder, kan du allerede nu logge dig ind og øve dig i at indberette via landmand.dk. 2: Ved nogle slagterier vil det desuden være muligt at foretage indberetningen, samtidigt med, at man tilmelder sine slagtedyr. Du kan også fortsat vælge at: 3: Indberette via 4: Indberette via papirformular, som skal følge dyret til slagtestedet. Det skal indberettes Hvis man ikke indberetter Der er ingen ændringer i de oplysninger, som skal indberettes. Der vil altså også fremover være tale om at bekræfte, at der ikke er sygdomme i besætningen eller andre forhold, der kan påvirke kødets sikkerhed. Det skal også bekræftes, at man ved behandling af sine dyr med medicin har overholdt gældende regler. Svineproducenter skal desuden oplyse, om de har opdrættet dyrene indendørs siden fravænning. Hver gang man har tilmeldt dyr til slagtning, kontrollerer slagteriet, om fødevarekædeoplysningerne er indberettet, og at de er i orden. Dyrene vil ikke kunne slagtes, før denne kontrol er sket. Hvis fødevarekædeoplysningerne ikke er i orden, vil dyrene blive afvist, og årsagen nærmere undersøgt. Derfor er det i landmandens egen interesse at sikre sig korrekt indberetning hver gang. Info Danmarks statistik har nyligt offentliggjort kapitelstaksterne for 2012 Kapitelstakster Kornpriserne var væsentlig højere i 2012 end i 2011 og Danmarks Statistik har netop offentliggjort kapitelstaksterne. Du finder også de ajourførte kapitelstakter på Kapitelstaksterne, dvs. de gennemsnitlige kornpriser, har for tredje år i træk haft en stigning. Således er kapitelstakten for byg i hele landet steget fra 111,99 kr. pr. hkg til 158,83 kr. pr. hkg svarende til 42 %, og for hvede med godt 37 % inden for de sidste tre år. Fra 2011 til 2012 er stigningen på henholdsvis 7 og 24 %. Prisforskellen for byg mellem dyreste og billigste område lå på omkring 9 kr. pr. hkg, og for hvede er prisforskellen på knap 18 kr. pr. hkg. Se endvidere de eksakte priser baseret på områder i nedenstående tabel.

5 Kr. pr. 100 kg Hele landet Byg 111,99 148,31 158,83 Hvede 116,47 128,95 160,08 Sjælland med omliggende øer Byg 106,80 150,19 157,53 Hvede 115,15 124,23 153,51 Lolland Falster med omliggende øer Byg 108,55 154,00 157,51 Hvede 107,84 125,18 149,18 Bornholm Byg 105,60 133,79 151,42 Hvede 105,44 123,35 155,85 Fyn med omliggende øer Byg 111,34 147,56 160,03 Hvede 118,15 130,19 163,73 Sønderjylland Byg 111,03 145,68 158,54 Hvede 116,48 131,30 162,82 Østjylland Byg 114,62 147,40 158,94 Hvede 118,63 129,89 162,14 Vestjylland Byg 117,41 150,51 160,76 Hvede 119,63 131,92 166,98 Nordjylland Byg 111,05 144,82 159,90 Hvede 116,89 131,90 164,69 Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy og LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf