Større udbytte hvordan?

Transkript

1 Større udbytte hvordan?

2 Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning på 1 hkg =120 kr/ha = kr/300 ha = 2,7 millioner kr for hele Bornholm. En udbyttestigning på 20 % = 33 millioner kr = ca ½ EUstøtte. (Landsudvalget for Planteavls mål 2018)

3 Omfanget af korndyrkningen på Bornholm Ca. 70 % af arealet er dyrket med korn ( ha) Ca. 40 % af arealet dyrkes med vinterhvede (ca ha) På svineejendomme kan arealet med hvede være % af det totale markareal på ejendommen.

4 Markplan og udbytte

5 Hvad er årsagerne til lave udbytter? Ensidig korndyrkning (hvede). (5-20 hkg) Manglende kvælstof. (2-7 hkg) Etablering af afgrøderne. (2-10 hkg) Optimal udnyttelse af husdyrgødning. (2-5 hkg) Optimal udnyttelse af planteværn. (2-10 hkg) Jordstruktur/tung trafik. (2-10 hkg) Manglende vedl. af dræn (2-10 hkg)

6 Hvad skal udbytterne være? Vinterhvede God kornjord (25 %) 1 års hvede: 8,5-11 tons 2 års hvede: 7,8-9,0 tons (I praksis 7,0-8,5 tons) Middelgod kornjord (60 %) 1 års hvede: 8,0-9,5 tons 2 års hvede: 7,0-8,0 tons (I praksis 6,0-7,0 tons) Dårlig kornjord (15 %) 1 års hvede: 6,5 7,5 tons 2 års hvede: 5,0 6,5 tons Tommelfingerregel: Under 7,0 tons/ha i flerårshvede skal man overveje at så ændre afgrødevalget.

7 Lidt om de enkelte kornsorter Vinterhvede: Trods faldende kvælstofkvoter fortsat små udbytte- fremgange i forædlingen, som vi ikke ser i praksis. Hybridsorter ikke slået igennem endnu. Vinterbyg: Stigende udbyttefremgang i forædlingen. Hybridsorter på vej. Vinterrug: Stor udbyttefremgang pga. hybridsorter. Hybridsorter giver samme udbytte som hvede på god jord, men væsentlig større forskel på dårlig jord! Triticale: Har aldrig fået nogen stor udbredelse. Ikke nye udbyttefremgange i syne. Vårbyg: Vårbygsorterne har stort udbyttepotentiale. (På Lolland-Falster blev der høstet 8-9 tons pr. ha i 2013!). Havre/vårhvede Arter, som dyrkes på kontraktavl til konsum.

8 Sædskifter Et eksempel: 300 ha, middelgod kornjord Sædskifte 1 Sædskifte ,5 ha vinterhvede 70 hkg/ha 60,0 ha vårbyg 60 hkg/ha 2. 37,5 ha vinterhvede 70 hkg/ha 60,0 ha vinterhvede 75 hkg/ha 3. 37,5 ha vinterhvede 70 hkg/ha 60,0 ha vinterrug 78 hkg/ha 4. 37,5 ha vårbyg 60 hkg/ha 60,0 ha vinterraps 40 hkg/ha 5. 37,5 ha vinterbyg 68 hkg/ha 60,0 ha vinterhvede 90 hkg/ha 6. 37,5 ha vinterraps 40 hkg/ha gns: 75,7 hkg/ha 7. 37,5 ha vinterhvede 90 hkg/ha 8. 37,5 ha vinterhvede 70 hkg/ha gns: 71,1 hkg/ha 12,5 % vinterraps 20,0 % vinterraps 25,0 % byg 20,0 % byg 62,5 % vinterhvede 20,0 % hybridrug (50,0 % flerårshvede) 40,0 % vinterhvede kg N (150,6 kg N/ha) kg N 147,6 kgn/ha)

9 Sædskifte -fortsat Sædskifte 1 Sædskifte 2 Difference Kornudbytte hkg hkg kr (495 hkg) Rapssalg kr kr kr (900 hkg) Meromkst. foder kr kr kr Fordele/ulemper i sædskifte 2. Al høst i august samt såning af 60 ha vinterraps Der skal sås 45 ha mindre vintersæd i sept. måned. Kan sås delvist eller helt uden pløjning. Ingen græsukrudtsproblemer. Mulighed for 450 tons mere gylle om efteråret (9 % mere kapacitet om foråret.

10 Vekselafgrøder Havre Bemærkninger Vårafgrøde. Kan dyrkes overalt. På kontraktavl eller til foder til egen besætning. Vinterraps Hestebønner/ Markært Kan dyrkes overalt. Udfordringer med etablering og pleje af afgrøden. Vårafgrøde. Kun på jorde med god vandforsyning Primært til foder på egen bedrift. Frøafgrøder Gode forhold på Bornholm til dyrkning af rajgræs.

11 Manglende kvælstof/kvælstofkvoter Afgrøde Kvælstofkvote kg N/ha JB 5-6 JB7 Vårbyg 115 (110) 129 (124) Vinterbyg 144 (148) 157 (162) Hvede efter vinterraps 144 (140) 158 (153) Hvede efter hvede 153 (159) 167 (172) Hybridvinterrug 136 (128) 150 (142) Vinterhvede brød (excl. Forfrugt) Vårhvede brød (excl. forfrugt) Vinterraps 190 (194) 193 (196) Alm. rajgræs 143 (146) 143 (146) (tal for 2013) Ændring i forfrugtsvirkning: Vinterraps 9 kg N/ha (Tidligere 27 kg N/ha) Markærter 14 kg N/ha (Tidligere 19 kg N/ha Hestebønner 9 kg N/ha (Tidligere 19 kg N/ha

12 Manglende kvælstof/kvælstofkvoter I 2014 Mere kvælstof til 1. års hvede og mindre fradrag for eftervirkn. Mindre kvælstof til hvede efter hvede Mere kvælstof til vårbyg Mere kvælstof til hybridrug Mindre kvælstof til vinterbyg Konklusion: Kvælstofnormerne for 2014 favoriserer vekseldrift. Hvede efter hvede stærkt underforsynet med N.

13 Etablering af afgrøder Traditionel såning med forudgående pløjning

14 Etablering af afgrøder Direkte såning uden jordbearbejdning (No-till)

15 Etablering af afgrøder Såbedstilberedning kan foretages på mange måder. Det drejer om at så kerner/frø ensartet i fugtig jord i den ønskede dybde. Kan såmaskinen klare såbedstilberedningen alene eller skal der en separat såbedstilberedning? Mange nye såmaskiner med skærtryk, der sikrer en ensartet og præcis sådybde. Placering af gødning ved såning bør være standard ved køb af ny såmaskine. Såtidspunkt, herunder udsædsmængde. Egen udsæd contra indkøbt såsæd. Sådybde. Vinterhvede 4-5 cm, vårbyg 3-4 cm, hybridrug 2 cm. Hestebønne 8 cm Faste kørespor.

16 Etablering af vinterraps Såtidspunkt, N-tilførsel, udsædsmængde, vækstregulering Sået 15/8 40 N/ha 14/8 Burde være 60 N/ha Sået 21/8 40 N 21/8 Nok med 30 N/ha

17 Vinterrapsdyrkning Etablering og vækst om efteråret meget afgørende for det endelige udbytte. Gør dig klar på, hvordan du vil etablere din raps. Efter vinterbyg: God tid til etablering. Så omkring 10 august. Hybrids: pl/m2, konventionels: (50-60 pl/m2) Tilfør gødning efter behov. Ofte behov for N/ha. Brug vækstregulering (4-5 bladstadiet). Efter vinterhvede: Risiko for sen etablering. Er der kun mulighed for såning efter 23. aug. Snit halmen, så rapsen og tilfør handelsgødning N. Vent med gyllen til foråret. Ukrudtssprøjt altid efter såning og bekæmp spildkorn efter behov (især vigtig ved såning uden pløjning).

18 Hestebønner en afgrøde for dig?

19 Dyrkning af hestebønner Jordtype/sted: Veldrænede lerjorde, hvor tidlig såning kan praktiseres. Plantebestand: planter/m2 Sådybde: 8 cm Sorter: hvidblomstrede og farvede typer. Ukrudtsmidler til rådighed: Fighter 480, Fenix, Command CS, Stomp CS Svampesygdomme: Amistar.(Chokoladeplet, Hestebønne- bladplet). Bladrandbiller (Pt. ingen midler godkendt) Skadedyr: Pirimor G (1 gang pr. sæson). Bedebladlus. Nedvisning: Glyphosat-midler. Høsttid: ca 8-10 dage ind i september. Udbytteniveau. Ca hkg/ha

20 Bornholmske sortsforsøg (Økologisk) Sort Udbytte, hkg/ha Sort Udbytte, hkg/ha Expresso 51,9 Taifun 42,1 Fuego 53,0 Fuego 39,2 Divine 43,1 Divine 39,0 Columbo 44,2 Columbo 36,0 Isabell 51,4 Banquise 37,3 Obelisk 37,9 Bioro 43,4 Sådato: 19 april. Sådato: 3 maj Høstdato: 1 okt. Høstdato: 9 sept. Vandpct: 19,7 % Vandpct 14,5 %

21 Ukrudt i hestebønner 2013 Plantebestand, pl/m2 Behandling cm rækkeafst. 50,8 54,1 63,2 (radrenset 1 gang) 2. 0,2 l Command CS 52,5 54,5 61,3 (senest 3 dage efter såning) 3. 1,0 l Fenix 52,2 57,2 60,2 (inden fremspiring 4. 1,0 l Fenix + 1,0 l Round- 53,2 56,6 61,0 up Bio. (inden fremspiring) Sådato: 23 april. Høstdato: 3 sept. Vandpct 13,9 %

22 Ukrudtsbekæmpelse i hestebønner

23 Ukrudtsbekæmpelse i hestebønner