Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen
|
|
- Victor Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er et forældrebåret initiativ, og kommentaren er udarbejdet af en gruppe forældre i foreningen Decibel (Landsforeningen for børn og unge med høretab). Vi er stærkt bekymrede efter at have læst rapporten. Ikke kun på grund af det unuancerede billede, den tegner af døvfødte børn (dette vil vi ikke diskutere nærmere her, men har i stedet knyttet en afsluttende kommentar), men især på grund af den måde, hvorpå undersøgelsen er udarbejdet. Vi mener, undersøgelsen mangler validitet og finder det bekymrende, hvis denne rapport fremover benyttes som baggrundsmateriale, når der skal etableres nye tiltag eller lovgives på områder, der påvirker døvfødte børn og børn født med meget svær hørenedsættelse. Forældrearbejdsgruppen består af: Birgitte Koch Jørgensen, Cand.Pharm René Bøgelund Pedersen, Cand.Polyt. Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen Lotte Gam Pedersen, cand.med.vet., Ph.D. Heidi Haurholm-Rasmussen, Cand.Merc. FIR Tillægshandicap Det beskrives, at undersøgelsen vedrører de børn med stærkt høretab, som ikke har andre betydningsfulde handicaps (s. 14). Alligevel har 1/3 af de undersøgte børn tillægshandicaps. Da vi ikke får noget af vide om typen af disse handicaps, må vi derfor alt andet lige forvente, at denne faktor medfører bias, især når det flere steder nævnes, at der også kan være tale om kognitive tillægshandicaps, se for eksempel s. 19. Vi finder det problematisk, at tillægshandicapsene ikke er nærmere beskrevet, da det i flere tilfælde viser sig, at der er signifikant forskel på svarene hos børn med og uden tillægshandicaps. På s. 17 skrives der yderligere: Hvad angår barnet, viser regressionsanalyserne for det første, at tillægshandicap klart er det forhold, der giver de største udfordringer. For denne gruppe (red. vil) tillægshandicap ofte være af kognitiv karakter. Her konkluderer de ansvarlige for rapporten selv, at et tillægshandicap har stor indflydelse, og man må derfor også antage, at det kan påvirke svarene hos de informanter, der har tillægshandicaps. På s. 23 beskrives det, at man til undersøgelsen ville frasortere børn med andre væsentlige funktionsnedsættelser, fx af sansemæssig, motorisk eller kognitiv art. Vi stiller os derfor undrende overfor, at man så alligevel har valgt at inkludere en tredjedel med tillægshandicaps (også af kognitiv karakter) uden at uddybe denne beslutning (hvad er ikke væsentlig?) og beskrive/eksemplificere typen af tillægshandicaps. Tillægshandicaps har ifølge rapporten signifikant betydning for børnene, men da omfanget af disse ikke er beskrevet i rapporten, bør børn med tillægshandicaps trækkes helt ud af undersøgelsen eller behandles som en særskilt gruppe
2 Kvalitative interviews Interviewede forældre Vi mener ikke, at gruppen af interviewede forældre er repræsentativ for forældre til døvfødte eller meget svært hørehæmmede børn generelt. Ud af de 22 interviewede forældre er 5 døve og 1 svært hørehæmmet (s. 134), hvilket svarer til godt en fjerdedel af forældregruppen. Det vides, at omkring 90% af døvfødte børn har normalthørende forældre (Informationsbrochure: Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede, af Lisbeth Tranebjærg, 2006). Denne signifikante forskel betyder, at forældregruppen ikke er repræsentativ. Af s. 20 fremgår det, at der er interviewet 20 forældre. Imidlertid tæller listen over 22 personer (s hvor dog en er markeret som værende et pilotinterview). Uklarheder der medvirker til den samlede bekymring for kvaliteten af denne undersøgelse. Desuden mangler en meget relevant information, nemlig hvilken type skole/daginstitutionstilbud som børnene til de interviewede forældre går i. Desuden finder vi det problematisk, at de 6 forældre, der ikke er normalthørende, er forældre til de yngste børn i forældregruppen (1-3 år). Disse 6 forældre kan derfor ikke være repræsentative for forældre til svært hørehæmmede og døvfødte generelt. I forhold til at kunne sammenligne med den øvrige del af børnegruppen, mener vi, at det bør trækkes endnu mere frem, at der ikke er tale om én homogen gruppen af børn af unge, men om grupper der har haft meget forskellige vilkår, både hvad angår diagnosticering og behandling. På s. 27 står det beskrevet, at de kvalitative interviews skal give konkrete billeder på det, som tabeller og figurer viser om grupperne. Når man imidlertid læser de uddrag, der er udvalgt fra de kvalitative interviews, virker de dog i højere grad som enkeltindividers oplevelser, end som generelle tendenser hos den gruppe af børn, som de imidlertid gerne skulle repræsentere, ligesom de sjældent giver konkrete billeder af tabeller og grafer. Derfor har vi også en bekymring omkring, hvorvidt citater fra interviewene kommer til at tegne undersøgelsen stærkere, end der er hjemmel for. Et tydeligt eksempel på dette ses på s. 126, hvor en række citater bruges som det bærende element i en gennemgang af emnet Identitet. Der skrives blandt andet: At det er som om, det ikke er o.k. at være døv længere og reglerne omkring CI er meget firkantede. Ovenstående citat er en forældres oplevelse, men kan for læseren fremstå som den samlede gruppes oplevelser med CI. Ligeledes bekymrer det os, at forfatterne til rapporten konkluderer uden at underbygge konklusionerne med fakta fra undersøgelsen. Et eksempel på dette ses på s. 18, hvor der skrives: Nogle børn kan ikke behandles med CI, og for de familier er situationen, som hvis CI ikke fandtes og på s. 22 Det er dog ikke i alle tilfælde, at behandling med CI er mulig. Vi er klar over, at det for disse familier er særdeles ulykkeligt, men da det drejer sig om ganske få børn, hvilket ikke nævnes i kommentaren, finder vi ikke, at disse kommentarer er repræsentative for gruppen af døvfødte og stærkt hørehæmmede børn. I Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for pædiatrisk cochlear implantation i Danmark fra 2010 skrives der på s. 13: De få børn (pt. i 2010 er ét barn i Danmark opereret med ABI), som har brug for et hjernestammeimplantat, ABI, har ligeledes behov for en initial auditiv ambulant efterbehandling. (ABI gives til de børn, der ikke har en hørenerve, og hvor CI derfor ikke er muligt) På s. 17 skriver de ansvarlige bag undersøgelsen Indtil vi så resultaterne af denne undersøgelse, var vores forventning, at den nye generation af børn med omfattende høretab, som voksede op med talesprog i stedet for tegnsprog, ville opfatte sig selv som en del af det almindelige samfund og ikke ville lade høretabet
3 være en væsentlig del af deres identitet. Forældrenes vurdering er imidlertid, at høretabet, trods børnenes talesprog, stadig er så stort et handicap for deres børn, at det afgørende præger den opfattelse, de har af sig selv. Her er det ikke klart, om der er tale om den kvantitative spørgeskemaundersøgelse eller de kvalitative interviews. Det virker ligeledes meget ensidigt, når der på s i afsnittet Sprog kun diskuteres tegnsprog. Dette afsnit burde både omhandle talesprog og tegnsprog. Det ensidige fokus på tegnsprog frem for talesprog giver læseren det indtryk, at det er tegnsprog, der er det primære sprog for de fleste børn med CI, hvilket ikke er tilfældet. De interviewede forældre er ikke repræsentative for den samlede gruppe forældre i undersøgelsen Der mangler tydelig afgrænsning af, hvornår der er tale om hhv. data fra den kvantitative spørgeskemaundersøgelse, de kvalitative interviews og forfatternes egne holdninger Vi efterlyser en tydeligere beskrivelse af anvendelsen af informanterne og en bedre kobling til den statistiske data. Så rapporten i højere grad kan leve op til sit formål: at give et bredt billede af levevilkår og samfundsdeltagelse for døve og stærkt hørehæmmede børn Interviewede børn I afsnittet Fremtiden ifølge børnene på døveskolerne (s. 126) spørges børnene på døveskolerne om, hvad de synes om CI-udviklingen. Det er påfaldende, at samme spørgsmål ikke stilles til de børn, som går i almindelig folkeskole. Det er altså alene de børn, der anvender tegnsprog og bevæger sig i tegnsprogmiljøet, der udtaler sig om deres syn på CI-udviklingen. Det er uheldigt, da det ofte må forventes at være børn i den almindelige folkeskole, der har bedst gavn af deres CI er, fordi børn der vil følge auditiv undervisning og færdes blandt normalthørende børn. Desuden er der stor forskel på den gennemsnitlige operationsalder for de børn, der går i den lokale folkeskole, og de børn der går på centerskoler eller døveskoler. Dette må også formodes at have indflydelse på deres opfattelse (og udbytte) af CI. På s. 14 skrives: Næsten fire femtedele af børnene har fået tilbudt CI-operation, og kun ganske få af deres forældre (1,7%) har ikke taget imod tilbuddet. Alligevel har 2 af de 20 udvalgte interviewede børn ikke CI, hvilket ikke er repræsentativt for den kvantitative del af undersøgelsen, og dermed undermineres forfatternes ønske på s. 27 om at tegne konkrete billeder på det, som tabeller og figurer viser endnu engang. Vi finder, at der er en tydelig uoverensstemmelse mellem de inklusionskriterier, som er stillet op for undersøgelsen, og så de børn der medvirker i de kvalitative interviews. På s. 9 første side i resuméet beskrives det, at undersøgelsen omhandler børn uden andre mere indgribende handicaps end høretab. Alligevel går 6 af de 20 børn på centerskoler, som man normalt kun visiteres til, hvis der er tale om børn med markante yderligere vanskeligheder og som derfor umiddelbart må forventes at falde uden for målgruppen. Desuden er de interviewede lærere heller ikke repræsentative for den børnegruppe, som rapporten hævder at repræsentere. Der er interviewet 3 lærere og én pædagog og både pædagogen og to ud af tre lærere er fra centerskoler, hvor kun ganske få fra målgruppen må forventes at gå i skole, da centerskolerne ifølge forfatterne hovedsageligt har børn og unge med markante yderligere tillægshandicaps. Desuden er der i flere tilfælde kun udsagn fra lærerene på centerskolen og ikke fra læreren på folkeskolen, se for eksempel s. 127.
4 Der er kun få udsagn om/fra børn fra folkeskoler, selvom disse må udgøre størstedelen af børnegruppen, når man kigger på undersøgelsens inklusionskriterier Kvantitativ dataindsamling Vi finder flere aspekter af dataindsamlingen og analysen bekymrende. Dataindsamlingen er ikke randomiseret, så spørgsmålet er, om de inkluderede børn i den webbaserede spørgeskemaundersøgelse og de 50 inkluderede personer i de kvalitative interviews er repræsentative for den ønskede population? I undersøgelsen beskrives det, at man har fået 269 svar fra forældre til døve børn og børn med svær hørenedsættelse, hvilket anslås at være ca. halvdelen. Vi mener dog, at dette tal ligger et stykke under 50% af målgruppen. Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer fødes der hvert år ca. 100 børn med dobbeltsidigt behandlingskrævende høretab, og ifølge Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for pædiatrisk cochlear implantation i Danmark (2010) har ca. 40 børn årligt behov for en CI operation, og ydermere er der så de børn, der er høreapparatsbrugere med så stor nedsat hørelse, at de overholder inklusionskriterierne for undersøgelsen (som dog ikke er helt klare). Det fremgår af undersøgelsen, at det har været svært at finde frem til informanter og respondenter, og man har derfor haft kontakt til en lang række foreninger og instanser. Der er lagt stor vægt på for eksempel døvepressen, hvor man direkte har søgt efter interesserede til undersøgelsen. Da ca. 90% af forældrene til børnene i målgruppen er normalthørende, stiller vi spørgsmålstegn ved, om denne særlige hvervning i døveverdenen medfører bias i forhold til undersøgelsen især for forældrene til småbørn, da normalthørende forældre til småbørn må forventes at have begrænset omgang med og interesse for døveverdenen. Et vigtigt inklusionskriterie i undersøgelsen var, at børnenes høretab skulle være større end 70 db (s. 24). Af tabel 3.1 (s. 48) fremgår det dog, at 27 af de 269 inkluderede børn har middelsvært høretab (55-69 db). På den måde lever undersøgelsen ikke op til de inklusionskriterier, der er opstillet i metodeafsnittet. På s. 48 skrives endvidere: Tallene fra undersøgelsen viser således ganske klart, at forældrene generelt set ikke oplever nogen modsætning mellem CI og tegnsprog, men om baggrunden for denne konklusion skrives i alt 5 forældre kommunikerer primært til deres børn på tegnsprog, og for 4 af disse børn er tegnsprog også børnenes almindelige kommunikationsform konklusionen som omfatter forældrene generelt er altså baseret på, hvorvidt forældre til 5 børn i undersøgelsen, som bruger tegnsprog, har tilvalgt eller fravalgt CI. Dette er ikke repræsentativt for de 269 forældre, der har deltaget i undersøgelsen! SFI rapporten overholder ikke sine egne opsatte inklusionskriterier Kontrolgruppe? Vi er bekymrede over, at der ikke tydeligt i rapporten er beskrevet, hvornår der er tale om spørgsmål, hvor man direkte kan sammenligne med en normalthørende kontrolgruppe. Det er muligvis tydeligt for forfatterne bag undersøgelsen, men som læser, der ikke selv har deltaget i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse er det ikke muligt, da det ikke er direkte beskrevet i rapporten. Ydermere er det ikke muligt at forholde sig til de konkrete spørgsmål, da hverken spørgeskemaet eller den kvalitative interviewguide er vedlagt som bilag til rapporten. Det er ikke tydeligt, hvilke spørgsmål, der direkte kan sammenlignes med en hørende kontrolgruppe
5 Alder En meget stor gruppe med forskellige forudsætninger slås sammen. Der blev indført hørescreening i 2005, og forskellen på, om man fra start har fået unilateralt eller bilaterale CI er, ved vi, er stor. I metodeafsnittet beskrives det, at undersøgelsen omhandler børn i alderen 0-15 år (s. 22). Ud af de 20 børn, der er interviewet, er der imidlertid 3 på 16 år (s. 133), som dermed slet ikke er repræsentative for målgruppen. Af aldersspredningen fremgår det, at der er markant færre børn i den yngste del af målgruppen end i den ældre. Dermed kan svar, hvor der ikke er aldersinddelt ikke anses for repræsentative for hele målgruppen. Desuden viser figur 2.1 endnu engang, at der indgår svar fra børn på 16 år, hvilket er uden for målgruppen. Vi stiller også spørgsmålstegn ved, om det er tilstrækkeligt kun at se på 2 aldersgrupper (0-7 år og 8-15 år) i de tilfælde, hvor der inddeles efter alder. Endvidere ønskes et rationale for netop disse inddelinger. Der må for eksempel forventes at være store forskelle i den ældste aldersgruppe, da de yngste i denne gruppe er født efter, at hørescreening af nyfødte blev indført, hvorfor en del af disse kan forventes at have påbegyndt behandling væsentligt tidligere end de ældste i den aldersgruppe. Der er store forskelle på forudsætningerne hos den 15-årige, den 10-årige og den under 2-årige CI-bruger. Livsvilkårene for den i dag 2 årige vil være MEGET anderledes end for den i dag 15 årige - dette emne bliver ikke behandlet. Når man undersøger dette felt, er det afgørende at have kendskab til, at småbørn med CI i dag modtager auditiv og talesproglig genoptræning, hvilket de store børn i undersøgelsen aldrig har fået tilbudt. På s. 17 skrives der: For det andet betyder barnets alder noget. Det hænger formentlig sammen med, at kravene til et barn, både fra voksne og fra andre børn, stiger med alderen. Her finder vi det bekymrende, at denne konklusion ikke er sammenholdt med viden om de behandlingsmuligheder, som de enkelte børn har haft og har gjort brug af. De ældste børn i målgruppen har for eksempel ikke fået tilbudt bilateralt CI som standardbehandling, hvorimod det er standard i dag. Man kan ikke sammenligne døvfødte og stærkt hørehæmmede børn på hhv. 0 og 15 år, da deres behandlingsmuligheder har været vidt forskellige Er undersøgelsen repræsentativ? Da vi ikke finder, at de børn og forældre, der indgår i undersøgelsen er repræsentative, må vi stille spørgsmålstegn ved, om de kvantitative undersøgelser er repræsentative og giver et realistisk billede af livsvilkårene for hele populationen af døvfødte børn og børn med stærk hørenedsættelse. I den sammenhæng finder vi det samtidig mangelfuldt, at der under regressionsanalyserne ikke er oplyst korrelationskoefficienter, så læseren ved, hvor meget de undersøgte baggrundsfaktorer forklarer af den samlede datavariation. Kan der være andre baggrundsfaktorer end de udvalgte, der spiller ind for de undersøgte forhold? Det har man som læser ikke mulighed for at få indblik i. Allerede i indledningen af kapitel 2 s. 21 gøres der opmærksom på, at det har været vanskeligt for SFI at vurdere og beskrive situationen for mennesker med høretab her i landet. Dette begrundes med, af der ikke findes generelle registreringer af mennesker med høretab i Danmark, heller ikke for børn. De skriver, at det er svært for dem, at: vurdere om børn med høretab får den rigtige behandling og opfølgning det er vanskeligt at gøre op, hvor stort udbyttet af den moderne behandling er
6 Undersøgelsens population ukendt, idet SFI ikke har en database eller et register af populationens størrelse, diagnose eller behandling. Således er gruppens størrelse og behandling ukendt og ikke egnet til at lave et randomiseret studie ud fra. Forfatterne forsøger at differentiere mellem behandling og livsbetingelser, men der mangler argumenter til at underbygge denne påstand. Vi mener derimod, at det ikke er muligt at differentiere mellem behandling og livsbetingelser, da en bedre behandling og bedre effekt af behandlingen, vil give bedre livsbetingelser. Desuden skriver de ansvarlige bag undersøgelsen, at de ikke selv kan vurdere, om børnene har fået den rigtige behandling og dermed fuldt udbytte af deres CI. Vi mener, at behandlingen, opfølgningen og oplevelsen af den har en essentiel rolle i ens opfattelse af egne livsbetingelser, og det er derfor ikke rimeligt, at differentiere mellem disse. - Der er stor forskel om man har fået et eller to CI er, som 0 eller 5 årig, og har haft faglig/pædagogisk/økonomisk støtte eller ej. På s. 121 skriver forfatterne netop at den støtte forældrene har fået i forbindelse med CI-behandling spiller en rolle for de fleste af børnene. Det er ikke muligt at differentiere mellem behandling og livsbetingelser Generelle kommentarer vedr. SFI rapporten Som forældre finder vi det utroligt uheldigt, at en offentlig institution udarbejder en rapport, der er så unuanceret, og hvor en lang række påstande mangler underbyggende referencer eller argumenter. På s. 127 skrives der: En døv far til en dreng på 2 år med CI fortæller, at han er bange for, at sønnen vil møde fordomme fra andre med CI, fordi han kan tegnsprog, som har lav status i Danmark. Han frygter, at der kan opstå en identitetskonflikt for sønnen, fordi han bruger tegnsprog derhjemme, og det er ikke velset i andre døvesamfund (fx Decibel). Det er på INGEN måde en holdning, vi som medlemmer af Decibel kan genkende. Decibels holdning er, at man altid skal tage udgangspunkt i det enkelte barns situation. Hvis et barn har brug for tegn (enten som støtte til verbal kommunikation eller som primær kommunikationsform) så skal man bruge det, og hvis barnet omvendt har så godt et udbytte at sine høreapparater eller CI, at der er gode muligheder for at udvikle et alderssvarende talesprog, så må det være op til forældrene om barnet skal lære tegnsprog eller ej. Ydermere er det vigtigt at understrege, at Decibel også opfordrer til, at børnene altid forsøger at lære deres modersmål det vil for eksempel sige, at er man barn af døve forældre, så skal man selvfølgelig have tegnsprog som sit modersmål og derfor lære tegnsprog, så man kan kommunikere med sine forældre. Udover at vi finder, at den konkrete udtalelse er meget misvisende i forhold til, hvad den forening, som vi er medlemmer af, står for, så mener vi heller ikke, at den på nogen måde understøtter formålet med de kvalitative interviews, hvis formål ifølge rapportens s. 27 bl.a. beskrives således: På den måde kan interviewene give konkrete billeder på det, som tabeller og figurer viser om grupperne. Det bør altid være en vurdering af det enkelte barn, der er afgørende for, om der benyttes auditiv eller visuel kommunikation med barnet eller en kombination
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereDimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
Læs mereDrikkemønstre og oplevede konsekvenser
Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:
Læs mereDanske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil
Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs mereSign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013
Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag
Læs mereNaturErhvervstyrelsen
NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater
Læs mereDanskerne og kemikalierne 2015
Danskerne og kemikalierne 2015 Analyse af danskernes forhold til kemikalier Parterne bag den årlige Kemiens Dag har kortlagt, hvordan danskerne ser på en række vigtige spørgsmål omkring kemikalier. Formålet
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereKritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereDette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereSundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview
Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs merePraktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011
[Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereFå en dialog om din klage
Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereInddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger
Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens
Læs mereSKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereÆldreundersøgelsen i Greve Kommune
Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereEDELMAN. Affiliated. Public Relations Market Communications
Affiliated EDELMAN Public Relations Market Communications InformationsGruppen Hovedgaden 6 DK 2970 Hørsholm Reg.no.16093 Giro 901 9537 Fax: +4545 7600 82 Tel.: +45 45 76 00 22 edelman@post3.tele.dk ApS
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereSAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk
2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereDanskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse
Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til
Læs mereAkademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse
Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereKommunal træning 2014
Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1
Læs mereSelvevaluering på den Økologiske Efterskole i skoleåret 2006-2007
Selvevaluering på den Økologiske Efterskole i skoleåret 2006-2007 Den Økologiske Efterskole har i skoleåret 2006/2007 besluttet at evaluere på følgende udsagn fra skolens værdigrundlag: Den Økologiske
Læs mereUnge ordblinde i hele landet
Unge ordblinde i hele landet Udgangspunkt På Nota oplever man i disse år en meget stor tilgang af unge ordblinde. Problemet er, at de meldes ind, men i mange tilfælde forbliver inaktive. Folkebibliotekerne
Læs mereTosprogede børn i dagtilbud
26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereDeltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn
1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereForskerbeskyttelse i CPR 2008
Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.
Læs mereLivet på pension i norden
Sida 1 Livet på pension i norden Synovate (Danmark, Finland, Norge og Sverige) for Nordea Nordisk sammenfatning Ann Lehmann Erichsen Forbrugerøkonom April 2008 Sida 2 I Norden ønsker mange at gå på pension
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereFORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter
Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereDette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.
Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereÅbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn
Ankestyrelsens undersøgelse af Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Begrebsafklaring
Læs mereSTOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005
STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereDIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV
DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,
Læs mereDet bekymrer os økonomisk set i 2009 - sådan vil vi gøre - fokus på lejere og boligejere
Sida 1 Det bekymrer os økonomisk set i 2009 - sådan vil vi gøre - fokus på lejere og boligejere Baseret på en undersøgelse fra Synovate for Nordea Ann Lehmann Erichsen Forbrugerøkonom 12. januar 2009 1
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereFremtiden visioner og forudsigelser
Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereForandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen...
Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af
Læs mereANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN
ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereHovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune
Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets
Læs mereDJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15
Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling
Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13
Læs mereEn feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget
En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget 7480 Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling Arbejdspakke 5 Forandringsledelse JOURNALNR.:14-0546959 SEGES P/S Agro
Læs mereKortlægning af indsatser for tosprogede
Kortlægning af indsatser for tosprogede Temadag for Tosprogs-Taskforcens Styrk sproget Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet Februar 2014 1 Oversigt Tosprogethed vs. etnicitet Tosprogedes
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mere