Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Transkript

1 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC. Spørgeskemaet er udviklet af Kvalitetsenheden med sparring og input fra forskellige repræsentanter fra grunduddannelser og videreuddannelse i UCC og er gennemført som pilotprojekt på Fysioterapiuddannelsen i 2010 og Pædagoguddannelsen i Herefter har spørgeskemaet gennemgået endnu en kvalificeringsrunde med input fra alle grunduddannelser samt Pædagogisk Assistentuddannelsen UCC i august/september Formål og fokus I spørgeskemaundersøgelsen søges der viden om dimittendernes beskæftigelse og arbejdsliv og forbindelsen mellem arbejdsliv og uddannelse. Der lægges særlig vægt på dimittendernes vurdering af egne kompetencer og relevansen af disse i arbejdet indenfor professionen. Dimittendundersøgelsen er udviklet med henblik på at kvalitetsudvikle og -sikre uddannelsens relevans i forhold til praksisfeltet. Design og indhold Spørgeskemaet er inspireret af bl.a. teori om transfer mellem uddannelse og arbejde, Ny dansk kvalifikationsramme, andre dimittendundersøgelser, bl.a. ved andre UC'er og ved Högskolan i Oslo samt erfaringerne fra gennemførsel på hhv. fysioterapeutuddannelsen og pædagoguddannelserne i UCC. Der er søgt at udarbejde et dimittendundersøgelseskoncept, der balancerer mellem det uddannelses- og professionsspecifikke og det mere tværgående, som kan gøre sig gældende for alle UCC's uddannelser. Undersøgelsen er udformet som et spørgeskema med både åbne og lukkede svarkategorier. Spørgeskemaformen giver mulighed for at få svar fra så stor en population af dimittender som muligt og kan på den måde vise bredde og tendenser blandt dimittenderne. Ønskes der mere dybdegående viden på nogle af de områder, undersøgelsen beskæftiger sig med, bør man supplere med nogle mere kvalitative undersøgelsesformer. Hvor de faktuelle spørgsmål fx om dimittendernes beskæftigelsessituation nemt lader sig besvare via spørgeskemametoden, er der flere udfordringer ved de mere erfarings- eller holdningsprægede spørgsmål. Det er derfor søgt at arbejde med så præcise og enkle formuleringer som, så de forstås så ens som muligt af spørgsmålsstiller og spørgsmålsmodtager. Her ud over har dimittenderne mulighed for til sidst i spørgeskemaet at kommentere via en åben svarkategori. Spørgeskemaskabelonen har som udgangspunkt 25 spørgsmål. Spørgsmålene er udformet således, at nogle svarkategorier er formuleret fælles for alle grunduddannelser og nogle svarkategorier er uddannelsesspecifikke. Derudover har uddannelsen haft mulighed for at vælge en række spørgsmål til eller fra. Spørgeskemaet hedder "Fra uddannelse til arbejdsliv" og indeholder følgende overskrifter. 1. Beskæftigelse 2. Kompetencer 3. Gennemførsel af uddannelsen Side 1 af 13

2 4. Fra uddannelse til arbejdsliv 5. Efter- og videreuddannelse Gennemførsel På Pædagogisk Assistentuddannelsen indgik alle der har dimitteret fra uddannelsen siden uddannelsens start i 2008 både fra den ordinære og merituddannelsen, i alt 279 dimittender. 127 dimittender besvarede hele eller dele af spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 45,5 %. 67 personer 53 % af deltagerne i undersøgelsen er dimitteret fra den ordinære uddannelse, mens 60 personer 43 % er dimitteret fra merituddannelsen. Herud over har et par stykker påbegyndt spørgeskemaet uden at færdiggøre det. Kvalitetsenheden har i samarbejde med Den Fælles Studieadministration i UCC sendt et link til spørgeskema ud til dimittendernes postadresser. Postadresserne er bestilt via CPR-registeret. Dimittenderne har besvaret spørgeskemaet elektronisk. Efter svarfristens udløb blev der gennemført telefoninterviews ud fra et reduceret antal spørgsmål, blandt de dimittender der ikke havde besvaret spørgeskemaet inden for svarfristen. 33 dimittender har således besvaret skemaet via telefoninterview. Det betyder at en række af spørgsmålene har en lavere svarprocent, da de telefoninterviewede ikke besvarede alle spørgsmål. De besvarede primært spørgsmålene vedr. beskæftigelse og videreuddannelse og ikke spørgsmålene om kompetencer og uddannelsens fag og forløb. De indkomne besvarelser dækker dimittendgruppen bredt på årgangene, dog er kun 8 af deltagerne i undersøgelsen påbegyndt uddannelsen i 2008 da den blev oprettet. De fleste påbegyndte uddannelsen i 2009 eller 2010 og dimitterede i 2011 eller Meritterne er slet ikke repræsenteret i 2008 årgangen. I forhold til rekruttering af dimittender til en eventuel kvalitativ undersøgelse, er der indsamlet tilsagn og kontaktoplysninger via det elektroniske spørgeskema. Vurdering og anvendelse Kvalitetsenheden har i samarbejde med Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn stået for analyserapporten. Besvarelserne er behandlet fortroligt. Analysen er som udgangspunkt lavet fælles for dimittender fra den ordinære og merituddannelsen, men det fremhæves de steder hvor de to grupper adskiller sig væsentligt fra hinanden, dette gælder særligt spørgsmålene om beskæftigelsen. Ved en række af spørgsmålene svarer dimittenderne på en skala fra 1-10, hvor 1 er lavt og 10 er højt. Der er på baggrund af besvarelserne udarbejdet et gennemsnitstal på hvert spørgsmål, der angiver hvordan spørgsmålet samlet set er besvaret. Det siger ikke noget om hvor forskelligt/ens dimittenderne har svaret, men alene hvordan der gennemsnitlig er svaret på de enkelte spørgsmål. Nedenfor ses hvilke gennemsnitstal der udløser en bestemt vurdering >8: Meget god vurdering 7-7,9: God vurdering 5-6,9: Middel vurdering 4-4,9: Lav vurdering <4 Meget lav vurdering Gennemsnitstallet suppleres i analysen med anden relevant viden, fx hvordan de studerendes svar på et spørgsmål fordeler sig, samt om svaret kan sammenholdes med svar på øvrige spørgsmål i undersøgelsen. Side 2 af 13

3 Dele af undersøgelsen består af åbne spørgsmål og er derfor besvaret i tekstform. I analysearbejdet er alle udsagn læst inddraget hvor det giver mening. Udsagn som kun er nævnt en eller få gange er ikke nødvendigvis medtaget i analysen. Opsummering af undersøgelsens resultater Dimittendundersøgelsen for Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn viser, at de færdiguddannede er motiveret for at arbejde inden for det pædagogiske område. Dette ses ved at de færdiguddannede pædagogiske assistenter, der har deltaget i undersøgelsen, som ikke pt. er i arbejde inden for det pædagogiske område, næsten alle ønsker at arbejde inden for det pædagogiske område, og at netop lysten til at blive pædagogisk assistent, af mange, nævnes som fastholdelsesårsag gennem uddannelsen. Herud over svarer en stor del, at arbejdet som pædagogisk assistent er det rigtige valg for dem. Lidt over halvdelen af de færdiguddannede er i dag beskæftiget inden for det pædagogiske område, 18 % er ledige og de resterende er enten ansat inden for et andet område eller læser videre. 21 %, hvilket svarer til 27 personer, har ikke været i arbejde inden for det pædagogiske område efter afslutningen af uddannelsen. Hovedparten af de der er beskæftiget inden for det pædagogiske område, er ansat som pædagogiske assistenter i normalområdet og arbejder primært med børn i alderen 0-6 år. En stor del af de der arbejder eller har arbejdet inden for det pædagogiske område, havde allerede arbejde inden afslutningen af uddannelsen. Ikke overraskende ser beskæftigelsesbilledet forskelligt ud alt efter om man kigger på de pædagogiske assistenter, der er dimitteret fra merituddannelsen, og de der er dimitteret fra den ordinære uddannelse. Hovedparten af de færdiguddannede fra merituddannelsen havde allerede arbejde inden for det pædagogiske område inden afslutningen af uddannelsen, et billede der ikke helt ses på samme måde på den ordinære uddannelse. Her ses imidlertid at lidt over halvdelen enten er i arbejde inden for det pædagogiske område eller er under uddannelse, og netop at kvalificere til videreuddannelse er et særskilt mål for pædagogisk assistentuddannelsen. Lidt flere meritter har en jobtitel som pædagogisk assistent end de, der kommer fra den ordinære uddannelse, men fælles er at langt de fleste ansættes som pædagogiske assistenter. Samlet set vurderer de færdiguddannede, de kompetencer der spørges ind til i undersøgelsen som vigtige i forhold til arbejdet i praksis. Ligeledes vurderer de, at uddannelsen har bidraget til, at de har udviklet de vigtige kompetencer og markerer også meget højt ved, at de samlet set har tilegnet sig de kompetencer der er vigtige i arbejdet som pædagogisk assistent. En undtagelse er dog udviklingen af IT kompetencer hvor både opnåelse af kompetencen og vigtigheden af den, vurderes markant lavere end de øvrige kompetencer. Samlet set virker uddannelsens forskellige faglige forløb til at give rigtig god mening for de færdiguddannede, i forhold til det arbejde de står i. Typisk vurderes relevansen af de pædagogiske fag dog højere end grundfagene. De færdiguddannede føler sig samlet set rigtig godt rustet til at varetage et arbejde inden for det pædagogiske område både nu og ved afslutningen af uddannelsen. De oplever i lidt mindre grad at arbejdet som pædagogisk assistent er respekteret og at omverdenen ved hvad en pædagogisk assistent er. Dog vurderer de færdiguddannede kendskab og respekt lidt højere end der kommer fra den ordinære uddannelse. Omverdenens kendskab til de pædagogiske assistenter, er et forhold der går igen i deltagernes kommentarer, hvor det Side 3 af 13

4 blandt andet fremhæves, at de selv kan have svært ved at definere deres rolle og at institutionerne hellere ansætter pædagogmedhjælpere, der skal have mindre i løn. De pædagogiske assistenter i undersøgelsen, der har valgt at videreuddanne sig, uddanner sig primært til pædagog og de der overvejer at videreuddanne sig overvejer primært at videreuddanne sig til pædagog. Kun ganske få overvejer eller har uddannet sig inden for andre områder. 8 personer markerer dog ved at de overvejer at videreuddanne sig til socialrådgiver. Lidt flere pædagogiske assistenter fra den ordinære end merituddannelsen tager efter- eller videreuddannelse eller overvejer at gå i gang med efter- eller videreuddannelse. ANALYSE Beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede I dimittendundersøgelsen er de færdiguddannede blevet spurgt til deres beskæftigelsessituation, hvad de laver, hvor hurtigt de kom i arbejde og inden for hvilket område de arbejder. Der er forskel på beskæftigelsessituationen for de der er dimitteret fra den ordinære uddannelse og de der er dimitteret fra merituddannelsen, derfor gennemgås de her hver for sig. Beskæftigelsessituationen for merituddannede For merituddannelsen gælder det, at de studerende meget ofte er i et ansættelsesforhold eller allerede har et ben inden for det pædagogiske arbejde, hvilket også afspejles i dimittendundersøgelsen. Størstedelen, 76 % af de færdiguddannede fra merituddannelsen, er i arbejde inden for det pædagogiske område eller har været det efter endt uddannelse. Kun 4 personer har ikke været i arbejde inden for det pædagogiske område efter endt uddannelse. Hovedparten, 83 % havde allerede arbejde før de afsluttede uddannelsen. ER DU PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT Figur 1 viser beskæftigelsessituationen for dimittender fra merituddannelsen Beskæftigelsessituationen for ordinært uddannede Pædagogisk Assistentuddannelsen skal både kvalificere til det pædagogiske arbejde og til videreuddannelse. Samlet set er over halvdelen, 56 % af de pædagogiske assistenter fra den ordinære uddannelse enten i arbejde inden for det pædagogiske område, 34 % eller under Side 4 af 13

5 uddannelsen, 22 %. Herud over markerer lidt over en fjerdedel 28 %, at de er ledige, en del af de ledige har dog på et tidspunkt været i arbejde inden for det pædagogiske område efter endt uddannelse. Og 13 % markerer, at de laver noget andet fx barsel eller er i en tidsbegrænset stilling. ER DU PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT Figur 2 viser beskæftigelsessituationen for dimittender fra den ordinære uddannelse Kigger man på hvor stor en del af de færdiguddannede fra den ordinære uddannelse, der har været i arbejde inden for det pædagogiske område efter endt uddannelse, er tallet lidt højere. 23 personer, 36 % svarer, at de ikke har været i arbejde inden for det pædagogiske område efter endt uddannelse, hvilket betyder at 64 % af de færdiguddannede fra den ordinære uddannelse, er i arbejde eller har været i arbejde inden for det pædagogiske område efter endt uddannelse. Alt i alt har 11 personer, 17 % af de 64 pædagogiske assistenter fra den ordinære uddannelse, der har svaret på spørgeskemaet, hverken været i arbejde eller er i arbejde inden for det pædagogiske område efter endt uddannelse. De resterende der markerer de er ledige, har på et tidspunkt været i arbejde. For de 64 % der enten er i arbejde eller har været i arbejde inden for det pædagogiske område efter endt uddannelse, fik godt tre fjerdedele arbejde inden for 3 måneder efter endt uddannelse og en del af dem allerede før de dimitterede. Fælles for ordinært- og merituddannede En meget stor del, 89 % af de færdiguddannede, der på undersøgelsestidspunktet ikke var i arbejde inden for det pædagogiske område ønsker, at deres næste arbejde skal være inden for det pædagogiske område, 3 % ønsker ikke og 3 % svarer "ved ikke" til spørgsmålet. Den primære årsag hos de 3 % der svarer, at de ikke ønsker arbejde inden for det pædagogiske område er fysiske problemer, som de oplever som hindring for udførelse af arbejdet. Der er ikke forskel på hvornår de færdiguddannede dimitterede i forhold til om de er i arbejde inden for det pædagogiske område, dog ses en lille tendens til, at lidt flere af de nyligt dimitterede er ledige end de der dimitterede for længere tid siden. Side 5 af 13

6 De færdiguddannede pædagogiske assistenter spørges i undersøgelsen ind til hvilket område, de arbejder inden for, hvilken aldersgruppe de arbejder med, hvor de er ansat og hvad deres jobtitel er. En overvejende del, 79 %, arbejder inden for normalområdet, 18 % arbejder inden for specialområdet, mens 8 % markerer ved ikke/ ingen af delene. Man har haft mulighed for at lave flere markeringer ved dette spørgsmål hvorfor de samlede procentpoint giver over 100. Flest, 58 %, arbejder med børn i alderen 0-6 år, en lidt mindre del, 16 %, arbejder med børn i alderen 6-10 år, og en lidt mindre del endnu arbejder med unge og voksne over 18 år. Kun 5 % arbejder med unge i alderen år. Langt hovedparten af de færdiguddannede der er i arbejde inden for det pædagogiske område er ansat som Pædagogiske Assistenter, 82 % markerer at deres jobtitel er Pædagogisk Assistent, kun 1 % er ansat som pædagog, 8 % som pædagogmedhjælper og 1 % er vikar i en institution. De der er i arbejde inden for det pædagogiske fordeler sig arbejdsmæssigt på følgende kommuner Antal personer ansat i kommuner Antal færdiguddannede pædagogiske assistenter fra merituddannelse Antal færdiguddannede pædagogiske assistenter fra den ordinære uddannelse Dragør 2 2 Egedal Frederiksberg 3 3 Furesø 2 2 Gentofte 6 6 Gladsaxe 3 3 Greve 1 1 Herlev 1 1 København Køge 1 1 Lyngby/Tårbæk Rudersdal 1 1 Tårnby I alt Kompetencer som pædagogisk assistent I undersøgelsen spørges de færdiguddannede ind til i hvilken udstrækning uddannelsen har bidraget til, at de har udviklet en række professionsrelevante kompetencer, og hvor vigtige de mener kompetencerne er for arbejdet inden for det pædagogiske område. De færdiguddannedes samlede vurdering af om de via uddannelsen har tilegnet sig de kompetencer, de har brug for i arbejdet inden for det pædagogiske område ligger på gennemsnitstallet 7,9, hvilket svarer til en god vurdering og kun 0,1 point fra at være en meget god vurdering. Figur 2 viser hvordan deltagernes svar har fordelt sig på spørgsmålet. Som det fremgår af diagrammet markerer 80 % af de færdiguddannede ved 7, 8, 9 eller 10 på en 10 trins skala, hvor 1 er "slet ikke" og 10 er " i meget høj grad". I hvilken grad synes du samlet set, at du på uddannelsen har tilegnet dig de kompetencer, du har brug for i arbejdet inden for det pædagogiske område? - 1 = Slet ikke, 10 = I meget høj grad Side 6 af 13

7 Figur 3. viser på en skala fra 1-10 hvor 10 er den højeste vurdering, de færdiguddannedes svar på i hvilken grad de samlet set via uddannelsen, har tilegnet sig de kompetencer, de har brug for i arbejdet inden for det pædagogiske område Ved spørgsmålene omkring de mere specifikke kompetencer (se figur 3) som at argumentere for handlinger, opsøge viden, samarbejde mm., giver de færdiguddannede overordnet set også en ganske høj vurdering, både i forhold til om de mener, at uddannelsen har bidraget til at udvikle deres kompetencer og betydningen af kompetencerne i forhold til udførelse af arbejdet. Alle kompetencer ligger inden for en høj vurdering, når det gælder tilegnelse af kompetencerne via uddannelsen undtagen kompetencen til at anvende IT og medier som en pædagogisk aktivitet med brugerne, som får en middel vurdering af de færdiguddannede. Samlet set vurderer de færdiguddannede vigtigheden af kompetencerne højere, end de vurderer, at uddannelsen har bidraget til, at de har udviklet kompetencerne. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er en problematik, men kan også være et udtryk for, at uddannelsen ikke alene kan og skal bidrage til at udvikle de professionsrelevante kompetencer hos de færdiguddannede. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på kompetencer med et meget stort gab mellem betydning og vurderingen af i hvilken udstrækning, uddannelsen har bidraget til at udvikle kompetencerne. Der synes ikke i denne undersøgelse at være et problematisk stort gab mellem tilegnelse og betydning. De mindste gab mellem tilegnelse af kompetencer via uddannelsen og de færdiguddannedes vurdering af betydningen af kompetencerne i det pædagogiske arbejde er, at argumentere for hvorfor man gør som man gør i arbejdet, at bruge nogle af de teorier man har lært på uddannelsen i arbejdet og at opsøge ny viden, mens de største gab findes ved kompetencen til at samarbejde med forældre og pårørende og samarbejde med kolleger. Side 7 af 13

8 Tilegnelse Betydning Figur 4. viser de færdiguddannedes svar på i hvilken udstrækning de har tilegnet sig en række kompetencer via uddannelsen og hvor vigtige eller betydningsfulde de mener, kompetencerne er for at være en god Pædagogisk assistent. Gennemførelse af uddannelsen De færdiguddannede bliver i spørgeskemaet spurgt ind til om de undervejs i deres studieforløb overvejede at afbryde uddannelsen. Kun 8 % af deltagerne overvejede at afbryde uddannelsen, 9 % overvejede til dels at afbryde uddannelsen, mens 84 % ikke overvejede at afbryde uddannelsen undervejs i uddannelsesforløbet. De der overvejede at afbryde uddannelsen beskriver i et åbent svar årsagerne til hvorfor de overvejede at afbryde uddannelsen og her fremhæves forskellige forhold. En del fremhæver det faglige niveau og forventningerne til dem som udslagsgivende. Der tegner sig her et billede af stor forskel på elevernes faglige niveau. Nogle studerende har oplevet studiet som krævende og svært, mens andre har oplevet et for lavt fagligt niveau og for lave forventninger og krav til eleverne. Begge dele har medført overvejelser om afbrud af uddannelsen. Et par stykker fremhæver Side 8 af 13

9 information og struktur i uddannelsen som årsag til overvejelser om frafald og et par stykker fremhæver dårlige oplevelser i praktikken som årsag. De 17 % og 15 personer der overvejede afbrud af uddannelse blev via en række prædefinerede kategorier bedt om at markerer, hvad der fik dem til alligevel at gennemføre uddannelsen. At de årsager der blev listet op i spørgeskemaet, var det primært interessen for at blive pædagogisk assistent samt oplevelsen af, at det er nødvendigt at få en uddannelse, der havde betydning for de færdiguddannedes fastholdelse. De færdiguddannede der overvejede at afbryde uddannelsen markerer i mindre grad, at vejledning samt andres forventninger til at de får en uddannelse som betydningsfulde for deres fastholdelse Betydning for fastholdelse Betydning for fastholdelse Figur 5. viser de færdiguddannedes svar på, hvad der særligt har haft betydning for, at de blev på uddannelsen trods overvejelser om afbrud. Overgangen fra uddannelse til arbejdsliv I undersøgelsen spørges de færdiguddannede ind til hvilken betydning fagene og de faglige forløb på uddannelsen har for deres arbejde inden for det pædagogiske område. Det er derfor, kun de færdiguddannede der er i arbejde inden for det pædagogiske område, der har besvaret disse spørgsmål. Side 9 af 13

10 Samlet set er der stor forskel på hvordan de færdiguddannede vurderer forløbene, nogle fag og forløb vurderes samlet set rigtig højt af deltagerne, mens andre får en middel vurdering. Ingen fag eller forløb ligger inden for en lav eller en meget lav vurdering. Som det fremgår af figur 5 har lidt færre svaret ved praktikforløb 1 og praktikforløb 2, da en del har haft merit for dem. Praktikforløb 1, praktikforløb 2, K/A- fag, pædagogik samt bevægelse og idræt får alle en meget høj samlet vurdering af de færdiguddannede, der er i arbejde inden for det pædagogiske område. Temaprojekt 1-3, sundhedsfag og valgfrit specialefag ligger inden for en god vurdering og de resterende fag og forløb ligger inden for en middel vurdering. Ingen fag eller forløb ligger inden for en lav eller meget lav vurdering. Samlet set giver fagene og de faglige forløb god mening for de færdiguddannede i deres arbejde, dog er der en tendens til at de pædagogiske fag og praktikforløbene vægtes højere af de studerende end grundfagene. De færdiguddannede fra merituddannelsen vurderer betydningen af dansk og samfundsfag højere end de færdiguddannede fra den ordinære uddannelse. Hvilken betydning vurderer du din viden og erfaring fra følgende fag og aktiviteter har for dig i arbejdet inden for det pædagogiske område? Figur 6. viser de færdiguddannedes svar på hvilken betydning de forskellige faglige forløb, som de deltog i gennem uddannelsen, har for deres nuværende arbejde inden for det pædagogiske område. Side 10 af 13

11 Udlandspraktik- og ophold Der spørges i undersøgelsen ind til betydning af eventuelle udlands- og praktikophold blandt de færdiguddannede fra Den Pædagogiske Assistentuddannelse Sydhavn. Tre af de færdiguddannede der besvarede spørgeskemaet har været i praktik i udlandet og vurderer alle, at viden og erfaringer fra praktikken i udlandet har haft stor betydning for det pædagogiske arbejde de står i nu. Faglig identitet og rustethed De færdiguddannede er blevet spurgt til, hvorvidt arbejdet som Pædagogisk assistent, er det rigtige valg for dem. Her er det gennemsnitlige svar 7,7 for både merit og ordinær uddannelse, hvilket ligger inden for en god vurdering. De færdiguddannede fra merituddannelsen svarer dog typisk lidt højere (gennemsnitstal på 8,3) på spørgsmålet end færdiguddannede fra den ordinære uddannelse (gennemsnitstal på 7,2). Ligeledes markerer de der er i arbejde inden for det pædagogiske område generelt højere ved dette spørgsmål, end dem der ikke er i arbejde inden for det pædagogiske område. Ser man nærmere på hvordan tallene fordeler sig på 10 trins skalaen hvor 10 er højt og 1 er lavt. Markerer en tredjedel dvs. 34 % ved 10, mens de resterende fordeler sig på de andre tal, dog kun en lidt mindre del helt i bunden. Generelt svares der lavere ved spørgsmålene om hvorvidt de færdiguddannede oplever arbejdet som pædagogisk assistent respekteret, samt hvor bekendt de oplever, at omverdenen er med pædagogiske assistenter. Dette gælder både de færdiguddannede fra merit- og ordinær uddannelse, dog svarer de færdiguddannede fra merituddannelsen væsentlig højere på spørgsmålet om arbejdet som pædagogisk assistent er respekteret, end de der kommer fra den ordinære uddannelse. Dette kan hænge sammen med den højere grad af beskæftigelse inden for det pædagogiske område, der gør sig gældende blandt meritterne. Særligt spørgsmålet om hvorvidt de færdiguddannede oplever, at folk ved hvad en pædagogisk assistent er, har samlet for merit og ordinær uddannelse et lavt gennemsnitstal på 4,3 og kan meget vel hænge sammen med det lave svar, der også gives ved spørgsmålet om, hvorvidt de oplever, at arbejdet som pædagogisk assistent er respekteret af omverdenen. Også her, omend i mindre grad, ses en forskel i besvarelserne fra merit til ordinær uddannelse, hvor meritterne svarer lidt højere på spørgsmålet om de oplever at mange ved hvad en pædagogisk assistent er. Figur 7. viser de færdiguddannedes svar på, i hvilken grad de mener arbejdet som pædagogisk assistent, er det rigtige valg for dem, og om de oplever at den pædagogiske assistent er kendt og respekteret af omverdenen. Helt tydeligt oplevede størstedelen af de færdiguddannede pædagogiske assistenter, at de var fagligt rustede til at varetage et arbejde som pædagogisk assistent lige da de afsluttede uddannelsen. De oplevede sig næsten lige så fagligt rustede, da de afsluttede uddannelsen, som de gør i dag. Begge spørgsmål ligger inden for en meget god vurdering. Der er ikke forskel på Side 11 af 13

12 hvordan de der er i arbejde, kontra de der ikke er i arbejde inden for det pædagogiske område svarer. Figur 8 og 9 viser i hvilken grad de færdiguddannede følte sig fagligt rustede ved afslutningen af uddannelsen og fagligt rustede i dag. De færdiguddannede bliver i spørgeskemaet bedt om at svare på hvorvidt de vil anbefale uddannelsen til andre og svarer meget forskelligt. 1/4 af de færdiguddannede markerer meget højt (10), mens de resterende primært markerer ved 5,6,7 og 8. En mindre del 6 % markerer helt i bund ved 1. Det samlede gennemsnitstal for spørgsmålet er 7,0, hvilket ligger inden for en god vurdering. Figur 10. Videreuddannelse De færdiguddannede blev i undersøgelsen spurgt til om de er i gang med eller har afsluttet en efter- eller videreuddannelse, om de overvejer at gå i gang med en efter- eller videreuddannelse, hvilken uddannelse og hvad deres motivation for en efter- eller videreuddannelse er. Generelt er lidt flere af de færdiguddannede fra den ordinære uddannelse i gang med eller overvejer at gå i gang med efter- eller videreuddannelse. Samlet set er 19 % (23 personer) i gang med eller har afsluttet en efter- eller videreuddannelse, 38 % (45 personer) overvejer at gå i gang med en efter- eller videreuddannelse, mens 42 % (50 personer) hverken er i gang med eller overvejer at gå i gang med en efter- eller videreuddannelse. 91 % af de færdiguddannede pædagogiske assistenter der er i gang med eller har afsluttet en efter- eller videreuddannelse er i gang med eller har taget pædagoguddannelsen. Kun 9 % er i gang med eller har taget anden uddannelse. Ingen er i gang med eller har taget hverken politibetjentsuddannelsen, socialrådgiveruddannelsen, risiko og katastrofemanageruddannelsen eller psykomotorikuddannelsen, som alle er uddannelser pædagogisk assistentuddannelsen giver adgang til. Side 12 af 13

13 De der overvejer at gå i gang med en efter- eller videreuddannelse overvejer primært pædagoguddannelsen (84 %), dernæst Socialrådgiveruddannelsen (19 %) og enkelte overvejer anden uddannelse som sosu uddannelsen, ungdomspædagog eller sprog og pædagogik på universitetet. Kun ganske få overvejer politibetjentuddannelsen, risiko og katastrofemanageruddannelsen eller psykomotorikuddannelsen. Det der primært har betydning for valg af efter- eller videreuddannelse er at blive bedre til at varetage sit arbejde, at specialisere sig inden for sit fagområde, en personlig interesse uafhængig af fagområde, at kvalificere sig til videreuddannelse, at forbedre mulighederne for at få et job/andet job og at forbedre mulighederne for at få nye arbejdsopgaver/ansvarsområder i ens nuværende arbejde. Side 13 af 13