Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Transkript

1 VUC AARHUS Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus Fysik 0-C 2015

2 Indhold Rapporter og journaler Lydens hastighed i luft Bølgelængde af laserlys Brydning i akryl Hydrogenspektret Varmefylde af vand og nytteværdi af elkedel Brændværdi for stearin Mekanisk energi og Atwoods faldmaskine Halveringstid for Ba-137*

3 Rapporter og journaler Laboratoriejournal Ved eksperimenter i laboratoriet skal alle kursister føre en laboratoriejournal, der indeholder præcise notater om eksperimenternes forløb. Her skrives alle relevante oplysninger og observationer ned under eksperimentets udførelse. Det er bedre at tegne og notere for meget end for lidt. Måleresultater kan med fordel nedskrives i tabelform. Laboratoriejournalen er udgangspunktet for udfærdigelsen af en egentlig rapport over eksperimentet. Naturvidenskabelig rapport Den naturvidenskabelige rapport skal udformes, således at den kan læses og forstås, som en selvstændig enhed. Rapporten bør indeholde følgende Oplysninger og AFSNIT: Oplysninger På forsiden skal oplyses: TITEL på rapporten / eksperimentet samt fag og niveau. DATO for udførelse samt aflevering. DIT NAVN, samt hvem du har lavet eksperimentet sammen med. LAV et sidehoved med dit navn på. Husk også: Sidetal på alle sider. INDLEDNING: Her et par linjer om eksperimentets formål hvilke sammenhænge man vil afprøve eller demonstrere med eksperimentet. Det er også fint at starte rapporten med nogle linjer af mere perspektiverende art, fundet på Internet / leksikon / dagblad Rapporten får herved en mere læseværdig start og øger "din egen bevidsthed" HYPOTESE: Ofte kan det være godt, at formulere en evt. hypotese som et selvstændigt afsnit Hypotesen er den forventning du har til forsøgets resultat. TEORI: En redegørelse med dine egne ord for teorien bag eksperimentet. Husk at præsentere centrale begreber inden for emnet. Desuden skal afsnittet indeholde vigtige formler, reaktionsskemaer og reaktionstyper. 3

4 MATERIALER: En liste over ALLE de materialer, der bruges til eksperimentet. Dvs. alt apparatur, alle glasvarer, alle kemikalier (evt. anføres giftighed og eventuelle særlige forholdsregler), alle dyr/planter osv. Det er meningen, at man skal kunne bruge materialelisten til senere at finde tingene frem, hvis man vil gentage eksperimentet. FREMGANGSMÅDE: En gennemgang af fremgangsmåden / eksperimentets udførelse - illustreret med tegning af opstillingen og meget gerne inddelt i passende underpunkter. I kemi og biologi kan de væsentligste kemiske reaktioner med fordel vises med f.eks. farvelagte "kolbereaktioner" med de relevante planter eller (farvede) molekyler / ioner. Det er meningen, at en udenforstående på samme faglige niveau skal kunne gentage eksperimentet, kun med rapporten i hånden. MÅLERESULTATER: Her fremlægges - meget gerne på skemaform - resultaterne af eksperimentet. RESULTATBEHANDLING: Dels de resultater som direkte er aflæst eller iagttaget, dels de efterbehandlede resultater, dvs. omregnede eller grafisk afbildede. Der gives eksempler på alle beregninger. Laves eksperimentet flere gange behøver, man kun at vise et eksempel på hver beregning. I dette afsnit skal man IKKE kommentere eller vurdere resultaterne, kun anføre de nøgne kendsgerninger. DISKUSSION, FEJLKILDER OG USIKKERHEDER: Her kommenteres, forklares og vurderes resultaterne. Stemmer de overens med de forventede (evt. tabel-data)? Hvorfor? Hvorfor ikke? Er de pålidelige? Kan hypotesen bekræftes? Hvilke fejlkilder og usikkerheder kan være årsag til afvigelserne? Hvis der i vejledningen er angivet diskussionsspørgsmål, besvares disse i dette afsnit. KONKLUSION: Her gives et resumé af de vigtigste resultater og påviste sammenhænge. Konklusionen skal knytte sig til indledningens formål således, at de "spørgsmål /hypotese", der rejstes der, skal "besvares" her. Mens diskussionen er fyldig og bredt formuleret, skal konklusionen være kortfattet og formuleret så præcist som muligt. LITTERATUR: Her anføres den litteratur, der er anvendt ved udarbejdelse af såvel forsøget som rapporten. Kravene til resultatbehandling kan variere fra forsøg til forsøg. Rapporterne skal indeholde alle relevante elementer for at kurset bliver godkendt. Hvis rapporterne ikke er fyldestgørende, vil de blive sendt tilbage igen uden rettelser, og du vil blive bedt om at prøve igen. Databehandling og grafer må gerne laves i fællesskab og I må også gerne diskutere indholdet af det, I vil skrive i grupper, men selve skriveprocessen skal være individuel. Aflevering af enslydende rapporter vil blive betragtet som snyd og hører ind under skolens snydepolitik, som den er beskrevet på VUC Århus hjemmeside. 4

5 1 Lydens hastighed i luft Formål Formålet med øvelsen er at bestemme lydens hastighed i luft. Teori Lydens hastighed i luft kan bestemmes på flere forskellige måde. Her udnytter vi sammenhængen mellem tilbagelagt afstand og tiden det tog, til at bestemme hastigheden v. v = x t Lydens hastighed kan findes ud fra følgende formel: Hvor T er temperaturen i Kelvin. Dit teoriafsnit skal indeholde: v lyd = 331 m s T 273K Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling Apparatur Impotæller, to mikrofoner med stativer, målebånd, klaptræ (to træklodser), temperaturmåler 5

6 Fremgangsmåde 1. Tilslut mikrofonerne på samme måde som vist på fotoet af opstillingen. 2. Anbring de to mikrofoner med en vis afstand (minimum 30cm). Mål den præcise afstand. 3. Impotælleren indstilles til start A stop B ved hjælp af den blå knap ovre til højre. 4. Stil dig et stykke fra mikrofonen, der er tilsluttet port A, så du danner en lige linje med de to mikrofoner husk at være i samme højde som mikrofonerne. 5. Slå de to træklodser sammen. Impotælleren starter automatisk, når lyden når mikrofon a og stopper automatisk, når lyden når mikrofon b. 6. Der laves tre sådanne målinger inden mikrofonerne stilles med en ny afstand og det hele gentages. I alt skal der måles på mindst 5 forskellige afstande (altså min. 15 målinger i alt). For den samme mikrofonafstand, gentages målingerne flere gange, indtil man har 3 målinger der er konsistente (dvs. de 3 målinger afviger ikke for meget fra hinanden). Der udregnes så et gennemsnit tgns af disse tre målinger. 7. Mål temperaturen T i lokalet Måledata t1 (s) t2 (s) t3 (s) tgns (s) x (m) T 6

7 Resultatbehandling 1. Indtast dine data i et regneark og lav en graf, hvor du har gennemsnitstiderne hen ad x-aksen og den tilbagelagte afstand op ad y-aksen. 2. Få regnearket til at lave den bedste rette linje igennem punkterne og brug forskriften for grafen til at bestemme lydens hastighed i luft. 3. Sammenlign med tabelværdien for lydens hastighed Tabelværdien findes ved at bruge formlen i teoriafsnittet. 7

8 2 Bølgelængde af laserlys Formål Formålet med øvelsen er at bestemme bølgelængden for henholdsvis en rød og en grøn laser. Teori Afbøjningen af lys i et gitter følger gitterformlen: d sin(θm) = m λ (1) d er gitterkonstanten, dvs. afstanden mellem åbningerne i gitteret. θm er afbøjningsvinklen for orden m, og m er afbøjningsordenen (m = 0,1,2, ). λ er lysets bølgelængde. Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling Apparatur Vi bruger først en rød laser (He-Ne laser) og derefter en grøn laser. I begge tilfælde bruger vi et gitter med 300 linjer pr. mm. (dvs. gitterkonstanten er d = papirstrimler eller anden form for materiale til markering af lyspletterne. m), målebånd, tape og to

9 Fremgangsmåde 1. Opstil laseren, så lysstrålen rammer vinkelret ind på en væg/skærm. Det tjekkes ved at holde et spejl fast mod væggen, hvorefter I skal sikre jer, at den reflekterede stråle rammer tilbage i laseren. 2. Sæt gitteret i en holder lige foran laseren, så det står vinkelret på stråle-retningen. Linjerne i gitteret skal stå lodret og laserstrålen skal ramme gitterets midte, på den glatte side. 3. Mål afstanden a mellem gitter og væg. 4. På væggen klistres en papirstrimmel op med tape, så prikkerne ses på papirstrimlen. 5. Marker prikkerne med en blyant på strimlen. 6. Mål afstandene xm mellem de to m = 1 pletter, de to m = 2 pletter, og de to m = 3 pletter. Målinger a = Afstandene sm, som bruges til beregningen af afbøjningsvinklen findes ved at dividere xm med 2. Orden m xm Rød laser sm = xm/2 Rød laser xm Grøn laser sm = xm/2 Grøn laser

10 Resultatbehandling Afbøjningsvinklen θm er vinklen i den retvinklet trekant med a og sm som kateter. Derfor gælder tan(θ m ) = s m a 1) Isolér bølgelængden i gitterligningen. θ m = tan 1 ( s m a ) 2) Beregn, for både den røde og den grønne laser, bølgelængden for hver af de tre ordner. 3) Afhænger bølgelængden af ordenen m? 4) Det endelige resultat er gennemsnittet af de tre værdier. 5) Sammenlign resultaterne med tabelværdierne for bølgelængderne af de lasere, I har brugt. 6) Ligger bølgelængderne i de intervaller, hvor man normalt sanser grønt lys (492 nm 577 nm) og rødt lys (622 nm 780 nm)? 10

11 3 Brydning i akryl Formål: Formålet med øvelsen er at finde brydningsindekserne for en lysstråles overgang fra luft til akryl og fra akryl til luft. Teori: Når lys brydes bruger vi begreber indfaldsvinkel (i) og brydningsvinkel (b). Snells lov giver os en sammenhæng mellem brydningsvinklen og indfaldsvinklen n sin( i) n sin( b) i Tallet n er det såkaldte brydningsindeks (ni er brydningsindekset for det stof hvori vinklen i måles mens nb er brydningsindekset for det stof hvori vinklen b måles; i luft er nluft = 1,00). Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling Her vis for overgangen fra akryl til luft Normal b i b Apparatur En lysboks. Spændingskilde. Vinkelpapir. Halvcirkulær akrylklods. Lineal. 11

12 Fremgangsmåde 1. Først skal vi lave en lysstråle. Dette gøres ved at sætte en enkelt spalte ned foran lysboksen. 2. Lysboksen tilsluttes strømforsyningen. Husk spændingen må ikke overstige 10 V. 3. Linsen i lysboksen indstilles så strålen bliver så ensartet som muligt. 4. Akrylklodsen ligges på et stykke vinkel papir, således at den overgang i vi måles på ligger på en af de lige linjer. 5. Nu sendes lysstrålen ind i klodsen. 6. Marker med blyant, hvor lysstrålen starter, rammer klodsen, kommer ud af klodsen og et stykke efter den er kommet ud (se prikkerne på tegningen i teoriafsnittet). 7. Nu kan I aflæse indfaldsvinklen og brydningsvinklen. 8. Disse målinger gentages så I har 6 målinger med indfaldsvinkler mellem Hvad sker der hvis indfaldsvinklen kommer over ca Derefter gentages målingen men nu for den modsatte overgang. Målinger Luft til akryl Akryl til luft Indfaldsvinkel Brydningsvinkel Indfaldsvinkel Brydningsvinkel 12

13 Resultatbehandling 1. Skriv jeres målinger ind i et regneark (f.eks. Logger Pro eller Excel) 2. Udregn to søjler en med sin(i) og en med sin(b) (husk programmet skal regne i grader) 3. Plot en graf over hver af de to serier med sin(b) på x-aksen og sin(i) på y-aksen. 4. Ligger datapunkterne på en ret linje? 5. Find tendenslinjen og formel for denne på for hver af de to grafer. 6. Se på Snells lov, hvad er hældningen af den rette linje? 7. For hver graf find brydningsindekset for akryl (Husk nluft = 1,00) 8. Passer de to værdier sammen og sammenlign med tabelværdien. 9. Find den kritiske vinkel (ic) for overgangen mellem akryl og luft (den indgangsvinkel, som giver en brydningsvinkel på 90 ). Passer den med det i så i pkt 9 i fremgangsmåden. 13

14 4 Hydrogenspektret Formål Formålet med øvelsen er at undersøge det lys, der udsendes fra en hydrogen lampe. Teori Lyset der kommer fra en hydrogenlampe indeholder nogle ganske bestemte bølgelængder (spektrallinjer). For at adskille farverne fra hinanden, sendes lyset fra lampen igennem et optisk gitter. Dit teoriafsnit skal indeholde: d sin(θ m ) = m λ (1) Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes Opstilling Apparatur Hydrogenlampe, gitterspektrometer med tilhørende optisk gitter 14

15 Fremgangsmåde 1. Gitteret sættes i gitterspektrometeret. 2. Hydrogenlampen anbringes foran spektrometeret som vist på billedet. Lampen må ikke røre spektrometeret. Det er vigtigt at lampen er lige foran den lille slids, der er i kollimatoren på spektrometeret. 3. Lampen tændes og kikkerten på spektrometeret drejes, indtil 0 te orden er fundet (0 te orden har samme lyserøde farve som lyset fra lampen). Stil kikkerten, så 0 te orden er lige midt i krydset. Kollimator, kikkert og lampe danner her en ret linje. Hvis lyset er meget utydeligt, kan det skyldes at lampen ikke står præcis ud for den lille slids i kollimatoren. Prøv da langsomt at flytte hele spektrometeret fra side til side, mens du kigger i kikkerten pludselig bliver lyset klart. 4. Tjek at 0 te orden er lige midt i krydset i kikkerten og drej vinkelskiven (uden at kikkerten eller resten af spektrometeret følger med) så 0 på skiven står ud for 0 på spektrometeret. 5. Nu kan målingerne begynde. Start med at køre ud til den ene side. Når du ser en lysstribe noteres farven og vinklen (θ) aflæses, når striben er lige midt i krydset. 6. Efter den røde linje begynder spektret at gentage sig selv og flere målinger er ikke nødvendige til den side. 7. Gentag det hele til modsatte side. Der er 3 tydelige linjer og med et godt øje i total mørke, kan en 4. linje (dyb violet) nogle gange skimtes. Brug første orden til begge sidder til at bestemme bølgelængden for alle linjerne i spektret. Farve θvenstre θhøjre θgennemsnit λ (nm) Resultatbehandling 1. Udfyld resten af skemaet ved at beregne den gennemsnitlige afbøjningsvinkel for hver farve. 2. Det udleverede gitter har 300 linjer pr. mm (eller linjer pr. m dvs. gitterkonstanten er d = m). 3. Udregn bølgelængden af lyset ved hjælp af gitterligningen. 4. Sammenlign resultaterne med tabel værdierne for den såkaldte Balmerserie (se evt. databog). 15

16 5 Varmefylde af vand og nytteværdi af elkedel Formål Øvelsens formål er dels at bestemme varmefylden af vand og dels at bestemme nytteværdien for en elkedel. Teori Du skal bruge følgende formler i øvelsen: E = m c T (1) E = P t (2) η = E(nytte) 100% (3) E(omsat) Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling Apparatur Vægt, elkedel, LabQuest med temperaturmåler og et stopur 16

17 Fremgangsmåde 1. Find massen m1 af den tomme elkedel. 2. Inden du fylder vand i kedlen, skal du også aflæse kedlens effekt (P). 3. Fyld herefter elkedlen halvt op med vand og vej elkedlen igen (m2). 4. Mål vandets temperatur Tstart. 5. Start stopuret og tænd elkedlen. 6. Når vandet netop er begyndt at koge, slukkes elkedlen og stopuret. Tiden t det tog at varme vandet op til kogepunktet skrives ned. 7. Vandets temperatur Tslut måles Målinger m1 (g) m2 (g) P (W) t (s) Tstart ( C) Tslut ( C) Resultatbehandling 1) Beregn massen af vandet 2) Beregn den energi elkedlen har brugt under opvarmningen 3) Antag at al energien er gået til opvarmning af vandet, og brug ligning (1) til at finde vands specifikke varmekapacitet (varmefylde). 4) Sammenlign med tabelværdien hvorfor er din værdi for høj? 5) Beregn nu ved at bruge tabelværdien for vands specifikke varmefylde, den energi, der reelt er brugt til at opvarme vandet. 6) Beregn elkedlens nytteværdi kommenter resultatet. 17

18 6 Brændværdi for stearin Formål Formålet med øvelsen er at bestemme brændværdien for stearin, samt effekten af et fyrfadslys. Teori Du skal bruge følgende formler i øvelsen: Brændværdien: B = E m (1) E = m c T (2) P = E t (3) Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling Apparatur Fyrfadslys, plastikkrus med ståltrådsophæng, vand, Labquest med temperaturmåler, vægt, stopur. 18

19 Fremgangsmåde 1. Vej kruset (m1) 2. Fyld kruset halvt med vand og vej igen (m2) 3. Vej et fyrfadslys (m3) 4. Hæng kruset op i et stativ, og mål start temperaturen af vandet (Tstart) 5. Tænd fyrfadslyset og start et stopur 6. Efter ca. 5 minutter slukkes lyset og stopuret standses tiden noteres ( t) 7. Temperaturen af vandet måles (Tslut) 8. Fyrfadslyset vejes igen (m4). (Pas på den flydende stearin) Måledata m1 Tstart m2 Tslut m3 t m4 19

20 Resultatbehandling 1. Beregn den energi der er brugt på at opvarme vandet. 2. Vi antager at al energien fra stearinlyset blevet brugt til at opvarme vandet beregn brændværdien for stearin. 3. Beregn effekten af fyrfadslyset. 4. Den nedre brændværdi for faste kulbrinter ligger på 38 kj/g, hvordan passer det med jeres resultat for brændværdien? 5. Hvor god er antagelsen om at al energien fra forbrændingen af stearinen er gået til opvarmning af vandet? 20

21 7 Mekanisk energi og Atwoods faldmaskine Formål Formålet med øvelsen er at undersøge om der er mekanisk energibevarelse, når man lader et tungt lod trække et lettere lod op via en trisse. Teori Vi skal bruge følgende formler i øvelsen: Kinetisk energi: E kin = 1 2 m v2 (1) Potentiel energi: E pot = m g h, hvor g=9,82 m/s 2 (2) Mekanisk energi: E mek = E kin + E pot (3) Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Opstilling Apparatur Labquest, photogate med pulley, snor, 2 lodder med forskellig masse, vægt. 21

22 Fremgangsmåde 1. Vej de to lodder: M er massen af det tunge lod og m massen af det lette lod. 2.Pulley med Vernier Photogate fastspændes til et stativ. Kablet fra "Vernier Photogate" sættes i den digitale port i LabQuest. 3. Tryk på Timing og vælg Pulley (10 spoke): Tryk på OK. I er nu klar til en kørsel. 4. Løft det tunge lod op i nærheden af trissen og hold systemet i ro. 5. Mål afstanden fra bunden af hver af de to lodder til f.eks. gulvet: H0 er starthøjden af det tunge lod og h0 starthøjden af det lette lod. 6. Tryk på Play på labquesten, når du er klar og giv slip på det lette lod. Grib evt. det lette lod inden det rammer trissen. Hvis målingerne ikke stopper af sig selv trykkes på stop- knappen. 7. Du vil få tegnet grafer for tilbagelagt strækning og hastighed: 22

23 8. Marker den interessante del af grafen (der hvor der sker noget) 9. Klik på skema-ikonet øverst til højre og udvælg 8 sammenhørende værdier af time, distance og velocity vælg fra de markerede værdier. 23

24 Måleresultater Time Distance Velocity A B C D E F G t(s) s(m) v(m) H(m) h(m)?(j)?(j)?(j)?(j)?(j) H0-s h0+s ½ M v 2 ½ m v 2 M g H m g h x+y+z+w M m H0 h0 Resultatbehandling 1. Forklar der beregnes i søjlerne A-G 2. Udregn værdierne i søjlerne A-G. Disse kan med fordel udregnes med et regneark som Logger-Pro eller Excel. 3. Lav 5 grafer henholdsvis (t, søjle C), (t, søjle D), (t, søjle E), (t, søjle F) og (t, søjle G) i samme koordinatsystem. 4. Forklar hvad ovenstående grafer viser. 5. Er der mekanisk energibevarelse? 6. Beregn afvigelserne for den mekaniske energi i % mellem række 1 og hver af de andre rækker. 24

25 8 Halveringstid for Ba-137* Formål At bestemme halveringstiden for Ba-137 *. Teori Aktiviteten A (og dermed også intensiteten, I) fra en radioaktiv kilde aftager eksponentielt med tiden t. Formlen kan også skrives som A = A 0 e k t (1) I = I 0 e k t (2) Som i alle andre forsøg med radioaktiv stråling, skal du korrigere for baggrundsstråling Isotopgeneratoren I kor = I I bg (3) Isotopgeneratoren indeholder Cs-137, med en aktivitet på 370 kbq på fremstillingstidspunktet. Cs- 137 har en halveringstid på 30,25 år og henfalder ved et betahenfald til Ba-137. Ca 5% af henfaldene sker til det stabile Ba-137, mens de resterende ca 95% henfalder til en metastabil Ba- 137* kerne. Denne metastabile Ba-137* kerne henfalder så ved et gammahenfald til den stabile Ba- 137 kerne. En lille mængde af Ba-137* udtrækkes af isotopgeneratoren med elueringsvæsken. Umiddelbart efter er der ikke Ba-137* af betydende mængder tilbage i isotopgeneratoren, men en ny ligevægt vil indstille sig i isotopgeneratoren efter nogen tid. Dit teoriafsnit skal indeholde: Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord. 25

26 Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke der beregnes. Du skal forklare forskellen på aktiviteten A og intensiteten I og skrive, hvorfor du ikke kan måle A direkte. Endelig skal du vise, hvordan du bestemmer halveringstiden t½ ud fra k. Apparatur GM-rør (det store) med impulstæller, stativ, eluting solution, sprøjte, Ba-137 generator, metalkapsel. 26

27 Opstilling GM-røret skal så tæt på kilden som muligt (tættere end på billedet). Og tag hætten af GM-røret (men smid det ikke væk). Fremgangsmåde 1. GM-røret sættes til Impo-tælleren bagpå. Fjern hætten på GM-røret og sæt det fast i stativet, så åbningen er meget tæt på bordoverfladen (det skal blot være plads til metalkapslen og lidt luft for en sikkerhedsskyld). 2. Lav en måling på baggrundsstrålingen: Indstil tælleren til kontinuert tælling i 10 sekunders intervaller med delt display. Tryk på Start og lad tælleren køre i 10 intervaller. Skema nedenfor. Baggrundsstrålingen for 10 s sættes til gennemsnitstallet af de 10 tælletal. Den radioaktive kilde er langt væk fra GMrøret. 27

28 3. OBS: Dette trin skal laves i sammenarbejde med en lærer. Fortsæt med tælleren til kontinuert tælling i 10 sekunders intervaller med delt display. Læg metalkapslen på bordet. Fyld eluting solution i sprøjten (1/4 fyldt fint). Åben de to ender på generatoren og sæt sprøjten fast, så den sprøjter med pilens retning. Tryk langsomt 6-7 dråber væske ud i metalkapslen. 4. Kør GM-røret hen over kapslen og begynd at aflæse tælletallet. Skema nedenfor. Der kommer en ny måling hvert 10. s. (Så her skal I være opmærksomme). Hvis man kludrer i det skal der gå ca. 20 min. før forsøget kan gøres om! Imens den ene skriver tælletal ned, skal sprøjten tages af generatoren igen og de to propper sættes på generatoren. Resten af væsken i sprøjten sprøjtes tilbage i flasken med eluting solution. Lad kapslen stå 20 min, før I gør kapslen ren. 5. Mål i ca. 500 s (dvs. 50 målinger) 28

29 Måledata Ibg1 Ibg2 Ibg3 Ibg4 Ibg5 Gennemsnit: Ibg6 Ibg7 Ibg8 Ibg9 Ibg10 Ibg Tid (s) I Ikor Tid (s) I Ikor

30 Resultatbehandling 1. Tag gennemsnittet af de tre baggrundsmålinger og beregn den gennemsnitlige intensitet af baggrundsstrålingen i 10s. 2. Indtast resultaterne fra målingerne på 137 Ba* i et regneark. 3. Udregn de korrigerede tælletal. 4. Få regnearket til at tegne en graf med tiden hen ad 1. aksen (x-aksen) og den korrigerede intensitet op ad 2. aksen (y-aksen). 5. Lav en eksponentiel tendenslinje med tilhørende forskrift og find henfaldskonstanten k med enhed. 6. Check på grafen om beregningen passer nogenlunde. Sammenlign også med tabelværdien på 153sek. og udregn procentafvigelsen. 30