ESB-netværket kan støtte lederne i arbejdet med analyse af data og hvilke opfølgningsaktiviteter, der skal istandsættes!
|
|
- Nora Christiansen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opsamling fra ESB/UB-temadag om Data og god undervisning hvordan og hvorfor? og Kvalitetsarbejde på EUD seneste nyt fra STUK. 24. september 2019 kl , på SDE Campus One (skolehjem og kursuscenter), Blangstedgårdsvej 1B, 5220 Odense SØ Temadagen satte fokus på data og det at være i et spændingsfelt mellem ekstern dokumentation og intern kvalitetsudvikling. Mellem monitorerende, kvantitative og generelle data og meningsfyldte, kvalitative og lokale data. Data er i stigende grad på vej ind i uddannelsestænkningen i Danmark og rummer risiko for ensidigt fokus på performance og det, der kan måles, men også muligheder for at træffe bedre beslutninger af den enkelte lærer og den lokale ledelse til gavn for elevernes udbytte af skolen. Den internationale forskning har fokus på hvorfor data, hvad data er (og ikke er) og hvad data kan (og ikke kan). Samlet kaldes dette dataliteracy. Hvordan kan vi forstå og lære at bruge data? Ligeledes blev der fulgt op de nye vinde og-/eller krav på kvalitetsområdet efter ny regering og minister? Ingen HPØG hvad så? forskellige spor, parallelsamfund, i det hele taget opfølgninger på de kvalitative tiltag ud fra aftalegrundlaget Fra folkeskole til faglært m.v. 1. Velkomst v/ formand Jan Christensen og konsulent Ebbe Schou Hargbøl ESH bød velkommen til temadagen som er et samarbejde med UddannelsesBenchmark. Herefter en kort gennemgang af programmet. JC koblede dagens tema med en tidligere temadag med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som tog sit udgangspunkt i en kobling af det strategiske kvalitetsarbejde med det pædagogiske kvalitetsarbejde. 2. Data og god undervisning hvordan og hvorfor? Oplæg m. indlagte debatter v/ Martin Søland Klausen se præsentation. Her følger statements fra oplæg: Fra data til god undervisning hvordan og hvorfor. Korte kommentarer for oplægget: MSK interesser sig for, hvordan data kan styrke kvaliteten på pædagogiske område. Data er led i en lang tradition antagelsen om at noget virker bedre end noget andet data er en hjælp til at få øje på, hvad der virker! School Effectiviness hvordan skal vi forstå data og hvordan skal vi forstå dem ved udvikling af undervisningen. Hvad er sektorens ift. forståelsen af data? Hvorfor data? Er det kontrol? Hvad er data Hvordan data! Data taler for sig selv når fuldførelsen er for lav, må vi arbejde med fuldførelsen. Gode data er tegn på god kvalitet det er den gængse opfattelse i samfundet. Data er for det meste tal og kan give svar på, hvad der bør gøres. Data kan bruges til at sammenligne på tværs (benchmarking). Benchmarking kan være svært at bruge til den pædagogiske udvikling. Data er styring fra oven. Fælles forståelse af data, at arbejdet med data kan bruges til at forbedre undervisningen. Datainformeret ledelse er pædagogisk ledelse. Dialoger om elevers læring, kapacitetsopbygning i alle led. Pointer: Enhver skal have et mere dynamisk mindset både undervisere og elever. Derved bliver man stærkere til at løfte elevernes læringsudbytte og trivsel. Få øje på elevernes læringsforudsætninger, så eleverne ved hvad de skal lære. Udnytte den viden, der findes. Ledelsen skal gå foran i både ord og handling.
2 Kriterier, som er vigtige: Dynamisk mindset, feedback, strategier for mestring, forbedring af praksis, reflekterende. Monitorering er vigtig. Der kan være mistillid til brugen af data, for hvad er det egentligt elever svarer på. Det kan være svært at skabe en åben kultur. Eleverne har brug for den formative feedback det er en pædagogisk opgave! Opmærksomhed på socioøkonomiske ændringer i samfundet. Have en stærk fortælling i omverdenen/samfundet SKILLS er et godt eksempel på den gode fortælling i erhvervsskolesektoren. Opgave 1: (Borddiskussioner Hvad er status for de kvalitative pædagogiske data og brug af dem Kvalitative data bliver brugt bl.a. i form af fokusgruppe interview kommer et stik dybere end de kvantitative data. Det kan være data, der gør, at man får øje på, hvad der skal arbejdes videre med. Man skal være nysgerrig ift. læringsfællesskaber og hvor kan der igangsættes aktiviteter. Læringsfællesskaber kræver en strategisk indsats. Der kan være en forforståelse for dem som udformer spørgeskemaerne. Hvem ejer undervisningen det gør alle på skolen! Alle er ansvarlige for læringsmiljøet, som de unge færdes i. Vigtig at have gode drøftelser om, hvor eleverne skal bringes hen, og hvad den gode undervisning er. Opsummering: Data kan informere praksis men ikke styre praksis. Data skal hverken velsignes eller bortforklares. Data kan medvirke til at træffe bedre beslutninger. Data er information, der er indsamlet og organiseret på en systematisk måde, og som kan bruges til at tage beslutninger om læring og trivsel og/eller organisatoriske beslutninger og prioriteringer. Dataliteracy: Evnen til at spørge og besvare spørgsmål om at indsamle, analysere og skabe mening i og om data. Det skal være en forankret kultur. Ledelse af, med og igennem data: Datakultur er et læringsmiljø, der omfatter holdninger, værdier, mål, normer for adfærd og praksis, ledsaget af en vision for brug af data fra ledelsen. Vi skal være gode til at undersøge tendenser og praksis i en fælles forståelse og ledelsen skal kunne redegøre for, hvorfor der skal arbejdes med data. Hvorfor data: Fagprofessionelt/pædagogisk: Få øje for eleverne og deres læringsforudsætninger, at forbedre læringsmiljø, styrke opbygning af en systematisk evalueringskultur, opnå viden og kapacitet til at træffe de bedst mulige beslutninger Ledelsesmæssigt/organisatorisk: At styrke opbygning af systematisk evalueringskultur, håndtere behov for intern kvalitetsudvikling og krav om dokumentation ift. ministerier og omverden, opbygge kapacitet til at træffe de bedst mulige beslutninger. Survival of the fittest! Er den verden som uddannelsesinstitutionerne begår sig i. Vigtigt med top-down fortælling på erhvervsuddannelserne! Skabe rummet og tiden til at arbejde med opgaveporteføljer ledelsen skal kunne fortælle hvorfor der skal arbejdes med data, fastholdelse af progression af elevernes læring, følge op på mål og indsatser og holde snuden i sporet.
3 Hvordan starter man: Udnyt dagligdagens rutiner, support og vejledning fra ledelsen ved formativ feedback, at medarbejder får den nødvendige tid, undgå forhastede konklusioner, undgå at data misbruges til at begrunde beslutninger Data giver kun værdi, når de drøftes sammen med praksis. Opgave 2: (Borddiskussioner) Hvad er status for de lokale ledelsers dataliteracy til at arbejde med pædagogiske data/forbedring af kvaliteten? Og hvordan kan I som ESB-netværk understøtte dette arbejde? Analyse/forståelse af data fra ledelse til teams! Blive i analysen inden man kaster sig over handlingerne. Omsætte data til handlinger, som kan anvendes i undervisningen og fokus på den formative feedback. ESB-netværket kan støtte lederne i arbejdet med analyse af data og hvilke opfølgningsaktiviteter, der skal istandsættes! De gode råd: Bliv i analysen, lær at stille spørgsmål har vi brug for flere data, ved vi nok? Fejr succeserne husk at aftale opfølgning og hold fast i fokusområderne hvad er det svære, og hvad er det, der lykkes? Vigtigt at lederne er reelt spørgende og undersøgende! 3. Kvalitetsarbejdet på EUD seneste nyt fra STUK. Oplæg m. indlagte debatter v/ Therese Thulstrup nedenstående er korte kommentarer fra oplægget og deltagernes tilbagemeldinger. Therese er en del af et nyt kontor : Center for erhvervsuddannelse og forberedende grunduddannelse (CEF), og har tilsynet med kvaliteten på erhvervsuddannelserne og FGU. Therese opfordrer til, at skolerne kommer med forslag og feedback på, hvad der er vigtigt for skolerne i forbindelse med kvalitetsarbejdet! Ministeren ønsker en anderledes uddannelsespolitik, som kobles op på det brede flertal og skoleforlig. Grundlæggende er EUD-reformen god men der skal gøres op med manglen på praktikpladser. Der arbejdes på et justeret kvalitetstilsyn, og der lægges op til nye indikatorer og sanktioner. Der arbejdes ud fra en ny og samlet model, der lægger vægt på objektive kriterier, EUD-reformens mål (de 4 klare mål), sammenlignelighed på tværs af institutioner. Tilsynet skal være enkelt, gennemsigtigt, praksisrelevant, hvorved indsatsen styrkes, og der skal være en kort proces fra screening/analysefase til et egentligt tilsyn. Indikatorer: I aftalen er følgende mulige indikatorer: Beskæftigelsesfrekvens, andel af elever i skolepraktik og frafald. Elevernes trivsel vil også være i højsædet. Ministeriet arbejder fortsat med, hvilke indsatser, der skal indgå. Det er vigtigt at pointere at de endelige indikatorer ikke er besluttet endnu. Parallelsamfund: Får et særligt fokus tilsynet sker for de skoler, som ikke formår at skabe trygge rammer for undervisningen. Indikatorer som undersøges nærmere: Omfanget af snyd til eksaminer, antal bortviste elever, vold på skolen og religiøs chikane. Indikatorerne står ikke alene i et tilsyn, men indgår som en del af den samlede tilsynspakke. I en Undervisningsmiljøvurdering kan ovennævnte indikatorer eventuelt indgå i stedet for at stå alene. Det mere fintmaskede tilsyn skal bl.a. ses i sammenhæng med, at skolerne ikke længere skal aflevere HPØG. I ministeriet er der afsat flere ressourcer til tilsyn men skal skolerne så ligeledes afsætte flere ressourcer til tilsyn?
4 Tidsperspektiv: Er det de nye eller gamle indsatser skolerne skal arbejde efter. Ministeriet er snart klar til at melde noget ud om de nye indsatser inden så længe. Ift. kvalitetstilsynet har man ikke gået så hårdt til de skoler, der har haft tilsyn, hvorimod der har været fokus på det økonomiske tilsyn. Skolerne oplever at der er stor forskel på sanktioner ift., hvad det er skolerne ikke har levet op til. Screening kan også ske på afdelingsniveau enkeltsags tilsyn (ulovligheder), risikobaseret tilsyn (årlig baseret på en fast model/procedure). Der skelnes mellem, hvad skolerne reelt har mulighed for at gøre noget ved! Det skal selvfølgelig give mening for skolerne. Det er vigtigt, at der ikke udføres tilsyn ud fra gamle tal. Det er et stort ønske fra skolerne, at tilsynet ikke udføres på forældede data. Ønske om et årshjul for, hvornår skolerne kan trække de data, der skal arbejdes og analyseres på, og være sikker på, at disse data er de nyeste. Bestyrelsen kan pålægges at iværksætte og gennemføre en ekstern analyse af bestyrelsens arbejde. Sanktionsmuligheder: Fratage en institution eller en afdeling til at optage elever via optagelsesprøve, standardiseret vurdering eller vejledningssamtal, hvis institutionen er pålagt en indsatsaftale pga. utilstrækkelig kvalitet. Træffe beslutning om at en institution skal nedlægges eller sammenlægges eller spaltes med en eller flere institutioner, hvis denne ikke inden for en 3-årig periode har indfriet beslutningerne. Skolernes kommentarer og forslag til indikatorer Fokus på hvad skolerne er til for, og hvad er kernen i stedet for at der er fokus på de politiske rammer! Fokus på frafald i praktikken inden for SOSU-området. Der er flere parter i kvalitetsarbejdet. Stadig dialogbaseret tilsyn til fælles gavn for både skole, elever og ministerie kernen er bedre kvalitet. Der skal være kobling og balance mellem skolerne og ministeriet. Kan man lave et tilsyn som understøtter skolernes didaktiske opgave og som kan styrke det interne arbejde? Drømmen er, at tilsynet skal kunne hjælpe og understøtte skolerne i kvalitetsarbejdet! Opfølgningsplanerne efter afskaffelsen af HPØG: Friere rammer til at tilrettelægge den lokale kvalitetsudvikling der er ingen fast form/skabelon. Skolerne skal fortsat have et kvalitetssystem til den interne og løbende kvalitetsudvikling ligesom der skal foretages selvevaluering. Øget elevinddragelse og opfølgning på elevtrivselsmålingerne. Øget gennemsigtighed på nøgletal nye dashboards sammenligning på enkeltuddannelser. Det er et problem, at skolerne ikke selv ejer data der er ikke mulighed for at gå i dybden og undersøge nærmere. Oprette et korps af kvalitetskonsulenter, som kan klæde skolerne på til den forhøjede indsats og det skærpede tilsyn. Er der en HOTLINE til sparring? Hvem kan skolerne kan ringe til? Vil ministeriet komme med en udmelding på, hvad der er minimumskrav til opfølgningsplaner og hvad er deadlines? Opfølgningsplanen vil have en aktiv rolle i tilsynet! Det er et centralt institutionsdokument men ikke det eneste skolerne skal kunne levere tilstrækkelig dokumentation.
5 Er der noget skolerne som minimum skal have med både på gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet? Skolerne vil gerne have frihed til at anvende den model, der er rigtig for den enkelte uanset model handler det om at arbejde systematisk kvalitetsudvikling! Men modellen skal kunne hente krav fra ministeriet. Elevinddragelse hvordan måles det? Det er svært, da nogle elever er på skolen kort tid og det vil være andre elever, der skal forholde sig til andres resultater! Nye skabeloner til de lokale undervisningsplaner (LUP) er de ved at være klar? GF+ - information fra ministeriet er på trapperne! Godkendt af Therese Thulstrup den 26/ Referent Lajla Pedersen ESB-sekretariatet Mobil Mail lajla@projektcare.dk
ESB-netværkets årsmøde Side 1
ESB-netværkets årsmøde Side 1 Indhold Styrelsens tilsynsplan 2019 Status på eud reformens klare mål Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden Delaftale på undervisningsområdet om at
Læs mereDataliteracy - fra data til god undervisning
Gør tanke til handling VIA University College Dataliteracy - fra data til god undervisning Martin Søland Klausen, VIA University College 1 Fra data til bedre undervisning 1. Hvorfor data? Bedre resultater
Læs mereUdvikling af en evalueringskultur på uddannelsesinstitutionerne
Udvikling af en evalueringskultur på uddannelsesinstitutionerne ESB-netværkets årsmøde, Vodskov 11. november 2009 Tue Vinther-Jørgensen Danmarks Evalueringsinstitut Oplæg med 5 afsnit Generelt om kvalitetsudvikling
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereResultatet af ETU & VTU-2017
Opsamling fra præsentationsmøde den 16. januar 2019 1. Velkomst v/ Ebbe S. Hargbøl ESH bød velkommen og gennemgik kort dagens program, som tager udgangspunkt i rapportens highlights fra trivselsundersøgelser
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019
Brug af data på erhvervsuddannelserne Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Dette oplæg Om EVA s undersøgelse Undersøgelsens dataforståelse Datatyper og databrug på erhvervsuddannelser
Læs mereOpsamling fra ESB/UB-temadag om brug af data i kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler 6. februar 2019 kl
Opsamling fra ESB/UB-temadag om brug af data i kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler 6. februar 2019 kl. 09.30 15.00 Hvorfor er det så svært at anvende data som et konstruktivt element i pædagogiske drøftelser
Læs mereTemadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018
Temadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Den 4., 6., 9. og 10. oktober 2017 Temadag for handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Side 1 Dagens program 09.30-10.00: Ankomst: kaffe og morgenmad
Læs mereOpsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015
Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 1. Velkomst v. Ebbe Schou Hargbøl/ESB-netværket og Jan Christensen/UddannelsesBenchmark.
Læs mereKvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereVIDENSNOTAT 5# LIP Ledelsesudvikling I Praksis på erhvervsskolerne. Kvalitetssystemer og evalueringskultur på erhvervsuddannelserne
VIDENSNOTAT 5# LIP Ledelsesudvikling I Praksis på erhvervsskolerne Februar 2019 Kvalitetssystemer og evalueringskultur på erhvervsuddannelserne Siden EUD-reformen fra 2015 har erhvervsskolerne arbejdet
Læs mereKvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt
Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereKORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer
DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereKORT OG GODT. Kort og godt om kvalitetsmål i de gymnasiale uddannelser. for erhvervsskolernes bestyrelser
DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER Kort og OG godt -GYMNASIER om kvalitetsmål DANSKE i de ERHVERVSSKOLER gymnasiale uddannelser OG -GYMNASIER for erhvervsskolernes bestyrelser 1
Læs mereKORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer
DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen
Læs mereKvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017
Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereTEMADAG OM KLARE MÅL PRÆSENTATION AF INSPIRATIONSVÆRKTØJ OM BRUG AF DATA I ERHVERVSSKOLERNES KVALITETSARBEJDE
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING TEMADAG OM KLARE MÅL PRÆSENTATION AF INSPIRATIONSVÆRKTØJ OM BRUG AF DATA I ERHVERVSSKOLERNES KVALITETSARBEJDE OKTOBER 2016 HVORFOR ET INSPIRATIONSVÆRKTØJ
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereTil alle erhvervsskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Til alle erhvervsskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Orientering om det
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereKoncept for intern auditering af campusserne
Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Koncept for intern auditering af campusserne Gennemførelse i januar-februar 2011 Kvalitetskonsulent Dea Sommer 17-12-2010 Indhold Indledning... 2 1. Hvad er en auditering?...
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereTemadag om handlingsplan 2017
Temadag om handlingsplan 2017 4., 5., 10. og 12. Oktober 2016 Side 1 Dagens program 10.o0-10.20: Præsentation af dagen, det nye handlingsplanskoncept mv. v. STUK 10.20-11.30: Præsentation af handlingsplansskabelonen
Læs mereGuide til brug af data på erhvervsuddannelserne
Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større
Læs mereErhvervsskoler gruppe 1 - Evaluering af ETU 2010
Til Deltagerne på ETU-2010 præsentationsmødet den 19. januar 2011 Opsamling fra ETU-2010 præsentationsmøde den 19. januar 2011 kl. 10.00 13.30 på Syddansk Erhvervsskoles kursuscenter, Munkerisvej 161,
Læs mereJanuar ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf * *
Til ESB-styregruppen o Heidi Rønnov Lund, VUC Roskilde o Lea Bergstedt, Roskilde TS o Mads Mide Michelsen, SOSU Herning o Sanne Sandal, ZBC o Anja Juliet Pihl, Herningsholm o Heidi B. Nielsen, CELF o Ole
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mere1. Velkomst v / ESH ESH bød velkommen til det første styregruppemøde i 2015 og mødet er desuden det sidste inden årskonferencen den 5. marts 2015.
Deltagere: ESB-netværkets styregruppe o Heidi B. Nielsen, CELF (HBN) o Yvonne Andersen, Syddansk Erhvervsskole (YA) o Per Andersen, HF & VUC Fyn, Middelfart (PAN) o Sanne Sandal, SOSU Sjælland (SSA) o
Læs mereWorkshop 1-3: Det velfungerende kvalitetssystem og kvalitetsarbejde i praksis
Workshop 1-3: Det velfungerende kvalitetssystem og kvalitetsarbejde i praksis Handler om hvordan du skaber de ledelsesmæssige og strukturelle rammer for et velfungerende kvalitetsarbejde. Niveauer i kvalitetsarbejdet
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mere4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015
4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 Historien viser, at reformer ikke bare er noget, man ruller ud, og så virker de 13-Apr- 15 Klare mål Indikator landsplan
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereHold: bosf16 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?
Hold: bosf16 J.nr.: 4071 Modul: 5 Dato: 08. maj 2017 Status: 10 ud af 13 har besvaret evalueringen Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe
Læs mereSkive Tekniske Skoles kvalitetskoncept
Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde
Læs mereResultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder
Effekt- og evalueringsudvalget Resultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder Forslag til klare mål for gymnasierne Citat: Regeringen foreslår, at der fastlægges klare
Læs mereTemadag om brug af data i gymnasiernes kvalitetsarbejde
Temadag om brug af data i gymnasiernes kvalitetsarbejde Ved læringskonsulenterne (STUK) og STILs gymnasieteam Silkeborg 8. april og Roskilde 9. april Side 1 Dagens spørgsmål Hvorfor arbejde med data i
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereSkoler og Uddannelse Albertslund Kommune. Afslutning af tilsynssag på Herstedlund Skole
1 - Afslutning af tilsynssag på Herstedlund Skole.pdf Skoler og Uddannelse Albertslund Kommune Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Afslutning af tilsynssag
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs merePædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.
Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk
Læs mereDen læringsmålstyrede undervisning
Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereKvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken
Læs mereEVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE
EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015
Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereKvalitetsarbejdet på SOPU
Kvalitetsarbejdet på SOPU Formål med kvalitetsarbejdet At understøtte kvaliteten generelt på skolen på det pædagogiske, administrative, organisatoriske og ledelsesmæssige plan. At understøtte udviklingen
Læs mereESH bød velkommen til mødet der er desværre 3 afbud til mødet i dag. Mødet er et udsat møde fra november 2016 og dagsordenen er ændret lidt.
Deltagere: ESB-styregruppen o Mia Rasmussen, Aarhus Tech o Kristina Birch, TEC o Anja Juliet Pihl, Herningsholm o Ole Roemer, SOSU C o Tue Sanderhage, HF & VUC Vestegnen o Peter Madsen, SOPU ESB-sekretariatet
Læs mereKvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til
Notat Side 1 af 5 Til Børn og Unge-udvalget Til Orientering Kopi til Tilsyn med enhederne i Børn og Unge BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Baggrund På byrådsmødet den 30. marts 2016 (sag
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereProcesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereKvalitetssystem Marts 2019
Kvalitetssystem Marts 2019 1. Indledning Dette dokument beskriver Erhvervsgymnasiet Grindsteds (EGG) system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Det fremgår heraf, hvordan EGG bidrager til opfyldelse
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereAT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereForankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte
Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereSTRATEGI Version
STRATEGI 2018-2022 1 Forord til strategi 2018-2022 Neden for følger strategi 2018-2022 for EUC Nordvestsjælland. Strategien bygger på følgende fem principper: 1. Vores arbejde understøtter altid den overordnede
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs mereVælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereSystem til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling /Vestegnen HF & VUC 2019
System til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 2019-2021 /Vestegnen HF & VUC 2019 Indledning og formål Dette dokument beskriver Vestegnen HF & VUC s kvalitetssystem. Formålet med systemet er at sikre
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen
Social- og sundhedsuddannelsen VI TROR PÅ, AT ALLE KAN. Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelse 2015 UC Diakonissestiftelsen Jeg er en person, der godt kan lide at kende til og lære nye ting Jeg lærer
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereOM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data
Læs mereSkriftlig evalueringspraksis
Skriftlig evalueringspraksis 2016-2019 Evalueringspraksis for beskriver, hvordan uddannelsens moduler evalueres. Evalueringspraksis beskriver desuden, hvordan evalueringsresultaterne analyseres, og hvordan
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mere