INVESTER I BØRNENE. Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer
|
|
- Mathias Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INVESTER I BØRNENE Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer
2 VERDENS BEDSTE INVESTERING I OECD rapporten Starting Strong II (2006) er hovedkonklusionen, at det kan betale sig at investere massive offentlige midler i daginstitutioner både for den enkelte og for samfundet. Det kan betale sig at investere i selve tilbuddene, men også i infrastrukturen, dvs. planlægning, regulering, evaluering, efter- og videreuddannelse og forskning på daginstitutionsområdet. OECD-rapporten konkluderer også, at manglende investeringer i børneområdet har klare, negative økonomiske konsekvenser. Børn, der ikke har gået i daginstitutioner, begår mere kriminalitet, bliver dårligere uddannet, tjener mindre etc. Store mængder forskning understreger betydningen af en tidlig indsats, og at pædagoger i skole og fritidstilbud. INDHOLD Argumenter for en tidlig pædagogisk indsats 3 Forskning viser: Gevinster for børnene, der går i vuggestue 3 Forskning viser: Gevinster for børnene, der går i børnehave 3 Forskning viser: Samfundsøkonomiske gevinster af en tidlig pædagogisk indsats 4 Argumenter for en pædagogisk indsats fra 6-18 år 6 Forskning viser: Gevinster ved pædagoger i skolen 6 Forskning viser: Gevinster ved fritidstilbud 6 Forskning viser: Gevinster for de unge, der går i klub 7 2 // 8
3 ARGUMENTER FOR EN TIDLIG PÆDAGOGISK INDSATS Vi ved, at de første år af et barns liv har afgørende betydning for barnets trivsel, læring og livsduelighed. Og der har de seneste år været stigende interesse både blandt politikere, forældre og forskere for, hvad det betyder for vores børn, at de tidligt får et pædagogisk tilbud af høj kvalitet. Dansk og international forskning har interesseret sig for de både kortsigtede og langsigtede effekter, daginstitutioner har for det enkelte barn og for samfundet. De positive effekter handler både om socialisering, lighedsskabelse, livsforberedelse, skoleperformance etc. Og forskningen viser desuden, at udsatte børn oplever en særlig stor positiv effekt ved at have været i daginstitution, fra de var små. FORSKNING VISER: Gevinster for børnene, der går i børnehave Betydningen af den rolle børnehaven spiller for børns udvikling er både i dansk og international sammenhæng velbelyst. Både set fra et samfundsøkonomisk og et menneskeligt perspektiv er der store gevinster at hente på en tidlig pædagogisk indsats. SFI har i deres forskningsopsamling Børnehavens betydning for børns udvikling (2009) entydigt konkluderet, at højkvalitetsbørnehaver styrker børns udvikling. Børn bliver klogere, mere socialt velfungerende, har lettere ved at lære og er mere følelsesmæssigt afbalancerede, hvis de fra en tidlig alder er i en daginstitution af høj kvalitet. FORSKNING VISER: Gevinster for børnene, der går i vuggestue Nyere dansk forskning viser, at børn, der har været i daginstitution som 1-3 årige, mærker gevinsterne af det pædagogiske tilbud i mange år efter, de har forladt vuggestuen. De langvarige effekter af en tidlig pædagogisk indsats handler både om sociale og akademiske kompetencer. Et barn, der har gået i vuggestue fremfor dagpleje får højere karakterer i fagene dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve (henholdsvist 0,5 og 0,3 karakterpoints). (Datta Gupta og Simonsen, Effekter af Daginstitutionstilbud, 2013). Samme studie viser, at sandsynligheden for at gå i gang med en ungdomsuddannelse også øges, hvis man som barn har været i vuggestue (fremfor dagpleje). Men udover de akademiske effekter peger studiet også på, at tidlig indskrivning i daginstitution reducerer problemfyldt adfærd ved skolestart. Nogle børn har særligt store effekter af vuggestuerne: Drenge har eksempelvis en 17 procentpoints højere sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Samme billede gælder for børn i socialt udsatte positioner. Dette billede er bekræftet i andre undersøgelser, der også har vist, at det pædagogiske tilbud har en lighedsskabende effekt: Udsatte børn, der har gået i vuggestue, får en solid og langvarig gevinst i deres videre liv. (Esping-Andersen m.fl., Child Care and School Performance in Denmark and the United States 2011). De danske forskere Datta Gupta og Simonsen har desuden peget på, at der er en udviklings- og adfærdsmæssig gevinst ved at have været i daginstitution, og at betydningen er særligt udtalt for drenge og socialt udsatte børn. Deres studier viser, at det institutionstilbud, børnene har været i, har betydning for børnenes adfærd, hyperaktivitet, forholdet til kammerater etc. Effekten ses tydeligst ved skolestart og de første par år af børnenes skolegang, og undersøgelsen viser, at der er større sandsynlighed for forsinket skolestart og for at opnå dårligere resultat på ikke-kognitive mål hos børn, der ikke har været i daginstitution. (Gupta og Simonsen, Where to Put the Kids? Effects of Type of Non-parental Child Care on Pre-teen Skills and Risky Behavior, 2006) Det har endvidere vist sig i et svensk studie, at børn, der går i børnehave af en høj kvalitet, får bedre hukommelse, indlæring og koncentrationsevne, blandt andet som et resultat af, at de har et lavere niveau af stresshormonerne kortisol og noradrenalin. Det er særligt blandt de ældre børn, børn der er hæmmede eller urolige og drenge, at man ser den største positive effekt i form af størst nedgang i stresshormonerne. (Cederblad og Höök, Daghemsvård för treåringar. En tvärvetenskabelig, ekspresimentell studie, 1980) Ligesom mange andre studier understreger dette studie betydning af højkvalitets daginstitutioner. Men hvad er høj kvalitet i en børnehave? Der er (jf. SFI, 2009) enighed om, at kvalitet hænger sammen med: GODE NORMERINGER. Jo færre børn pr. voksen, jo mere får børnene ud af deres tid i børnehaven. Det er en væsentlig konklusion i SFI s forskningsopsamling (SFI, 2009). Der er tydelige langsigtede sociale, sundhedsmæssige og kognitive konsekvenser af gode normeringer. Sammenligninger viser, at gode 3 // 8
4 normeringer skaber mere tid, overskud og ro til at lære det enkelte barns behov at kende og støtte op om dets udvikling. Det giver bedre livsmuligheder for barnet og resulterer i blandt andet øget IQ, større skoleparathed, bedre uddannelsesresultater og mindre arbejdsløshed. UDDANNET PERSONALE. Uddannet personale evner bedre at skabe et stimulerende og støttende miljø for børnene, de er mere lyttende og tilstedeværende og bedre til at lave alderssvarende aktiviteter med børnene. De målbare positive effekter hos børnene er blandt andet bedre samarbejdsevner, større tålmodighed, øget koncentrationsevne og forbedret skoleparathed. GODE FYSISKE RAMMER. De fl este børn bliver oftere syge, når de starter i daginstitution. Men mere plads per barn kan ifølge forskningen i høj grad mindske risikoen for sygdomme. Mere plads forbedrer også børns hørelse, og de bliver mindre stressede. Også øget fokus på hygiejne formindsker smitterisikoen voldsomt. Politikerne bør styrke indsatsen for udsatte familier med små børn for eksempel på områder som barsel, spædbørnssundhed, opsøgende sundhedssygepleje, daginstitutioner og sociale ydelser etc. Gevinsten af en tidlig pædagogisk indsats illustrerer Heckman i et diagram, der viser, at jo tidligere man sætter ind, jo højere er afkastet. Gevinsten af en tidlig pædagogisk indsats illustrerer Heckman i et diagram, der viser, at jo tidligere man sætter ind, jo højere er afkastet: Gevinst Indsatser rettet mod de 0-3-årige Indsatser rettet mod de 4-5-årige Indsatser rettet mod skolebørn Ungdomsuddannelse/ Jobtræning Betydningen af høj kvalitet er blevet bekræftet med en undersøgelse fra SFI og AKF (2011). Denne dokumenterer, at gode normeringer og en høj andel af uddannet personale har en positiv effekt på børnenes karakterer i 9. klasse. Betydningen er særlig stor for de udsatte børn, fordi forskningen viser, at det er de mest udsatte børn, der taber mest ved at gå i en institution, hvor der ikke er ekstra ressourcer til at tage sig af den særlige opgave (Currie, 2000, Melhuish, 2003). FORSKNING VISER: Samfundsøkonomiske gevinster af en tidlig pædagogisk indsats Det er ikke kun børnene, der får positive gevinster ved at gå i daginstitution. Samfundet får rent økonomisk også en gevinst. I SFI s forskningsopsamling konkluderes det blandt andet, at: højkvalitetsbørnehaver kan ses som investeringer i mennesker med positivt afkast på lang sigt og har langsigtede effekter og betaler sig selv hjem. Den amerikanske nobelprismodtager i økonomi, James Heckman peger på: Pædagogiske indsatser for dårligt stillede familier mindsker uligheden og øger produktiviteten. Ud over kognitive evner skal en række menneskelige træk som følelsesmæssig stabilitet, socialitet, motivation til at lære plejes i den tidlige barndom, hvis ikke i familien så i pædagogiske tilbud. Tidspunkt for indsats HØJKVALITETSBØRNEHAVER BETALER SIG En barndom i en højkvalitetsbørnehave kan være starten på en positiv social arv, der også påvirker fremtidige generationer. Børnene skal have mindre specialundervisning senere i livet. De skal gå færre klasser om. De får længere uddannelser, bedre jobs og højere løn og betaler dermed mere i skat. De er sundere og belaster sundhedssystemet mindre. Forældre har bedre mulighed for at arbejde og tjene en løn, når deres barn er i dagpasning. Børnene begår færre forbrydelser senere i livet. (Heckman og Masterov, 2007 og Barnett og Belfi eld, 2006). Denne forskning konkluderer således også, at gevinsterne især i forhold til udsatte børn er store. Fordi kognitive og sociale færdigheder formes tidligt, bliver forskelle derfor sværere og dyrere at mindske senere. Derfor er det økonomisk mest effektivt at sætte ind tidligt. 4 // 8
5 Andre udenlandske studier viser endvidere, at de samfundsmæssige gevinster ved at bryde den sociale arv gennem dagtilbud til udsatte børn, tæller: Mindre kriminalitet, højere uddannelsesniveau og større sundhed. (Reynolds et al., 2007, Nores et al., 2008, Campbell et al., 2008). Det samme er konklusionen i et dansk forskningsprojekt (Bente Jensen, 2005): En tidlig indsats overfor udsatte børn har en tydelig positiv effekt på børnenes livschancer blandt andet udtrykt ved et højere uddannelsesniveau og et lavere omfang af modtagelse af sociale ydelser. 5 // 8
6 ARGUMENTER FOR EN PÆDAGOGISK INDSATS FRA 6-18 ÅR Den tidlige pædagogiske indsats fra 0-6 år skal følges op af indsatser i skolealderen for at opretholde de positive effekter. Dette er bl.a. budskabet fra den amerikanske forsker og nobelprismodtager Heckmann. Området har været underbelyst rent forskningsmæssigt i forhold til de samfundsmæssige effekter, men inden for dansk forskning er der lavet enkelte studier af betydningen af pædagoger i skolen og af samspillet mellem pædagoger i skole- og fritidsdel. PÆDAGOGER BIDRAGER TIL BØRNENES LÆRING OG TRIVSEL I FRITIDSINSTITUTIONER OG SKOLER VED AT skabe sammenhæng i børnenes hverdag i undervisning og fritid støtte børnene i at skabe et godt fællesskab og kammeratskab modvirke mobning blandt børnene give alle elever inkl. tosprogede tillid til egne færdigheder og muligheder styrke den specialpædagogiske indsats via inklusion i fritidsinstitutionen og i klassen indgå i samarbejde med lærere om undervisningen bidrage til varierede former for læring samt leg fremme et positivt samspil med forældre og børn Kilde: Højholt, Stanek, Rambøll m.fl. FORSKNING VISER: Gevinster ved en pædagogisk indsats i skolen En dansk undersøgelse viser, hvilken betydning det har for børnene, at de får en intensiveret pædagogindsats i indskolingen. Undersøgelsen viser, at på de skoler, hvor pædagoger har varetaget en del af undervisningsopgaverne i indskolingen: kommer eleverne i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse, får eleverne højere karakterer i matematik ved Folkeskolens Afgangsprøve. En undersøgelse af to-voksenordning viser, at effekten af en ekstra person i klassen er størst, hvis det er en anden ressourceperson end en lærer, fx en pædagog, men alle typer af tovoksenordninger har positive effekter men på forskellig vis. En to-voksenordning med en lærer og en anden ressourceperson (fx pædagog) giver de største effekter på elevernes læsefærdigheder og kan udligne omkring halvdelen af den forskel, der i udgangspunktet observeres mellem elever, hvis forældre har højst ti års skolegang og en gennemsnitlig 6. klasses elev. Sandsynligheden for, at en klasse har elever, der modtager en eller fl ere typer af specialundervisning, reduceres af tolærerordninger. Det mest markante resultat opnås ved ordninger med en lærer og en anden ressourceperson (fx pædagog). (Andersen m.fl., 2L Rapport - Undersøgelse af effekten af tolærerordninger, 2014). Pædagogers bidrag til skolen har været temaet for et forskningsprojekt på RUC, hvor forskerne har fulgt børneliv både i skolens undervisnings- og fritidsdel. En hovedkonklusion er, at det sociale og læringsmæssige ikke kan skilles ad, hvilket i praksis betyder, at hvis børnene skal hjælpes på vej med deres faglige læring i skolens undervisningsdel, så må man også forholde sig til deres sociale deltagelsesmuligheder i skolen som helhed. Det konkluderes også, at der er potentialer ved, at pædagogerne i højere grad arbejder med børns fællesskaber, og at pædagogerne bruger den viden, de har om børnenes liv (fra bl.a. fritidsdelen) mere aktivt. (Stanek: Pædagogers bidrag til skolen diskuteret i lyset af børneliv på tværs af undervisning og fritid, 2012.) Samme forsker har tidligere peget på, at den sociale succes, et barn kan få i SFO-livet, har en positiv, afsmittende effekt på barnets mulighed for succes i skolen og for deres nytte af skolelivet. Derfor har fritidstilbuddene også betydning for børnenes deltagelse i skolens dagsorden. (Stanek, Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning, 2011). FORSKNING VISER: Gevinster ved fritidstilbud Samspillet mellem pædagogernes arbejde i skole og fritidsdel undersøges også i den danske Rambøll-undersøgelse, som viser, at gevinsterne af pædagoger i skolen boostes, når barnet også går i fritidstilbud: Der opstår en synergieffekt mellem den pædagogiske indsats i SFO en og i skolen. (Rambøll, Effekten af en intensiveret pædagogisk indsats i skolen, 2013) 6 // 8
7 Børn, der både har pædagoger i deres fritidstilbud og i deres skoleliv, får fl ere gevinster. Hvis eleverne samtidig med den intensiverede pædagogindsats har gået i SFO/fritidshjem: forstærkes den positive effekt, der er i forhold til elevernes overgang til ungdomsuddannelse, får eleverne et lavere frafald fra ungdomsuddannelser end andre elever, der har gået i SFO/fritidshjem, og som ikke har modtaget en intensiveret pædagogindsats. (Rambøll: Effekten af en intensiveret pædagogisk indsats i skolen, 2013) En stor engelsk undersøgelse, der følger børn gennem deres opvækst konkluderer blandt andet, at der er gevinster, når børn og unge er i fritidstilbud, fordi det blandt andet udvikler deres sociale kompetencer, og børnene oplever at have medansvar og være medborgere i deres lokalmiljø. (EPPE, Effective pre-school, primary and secondary education project, 2012.) Derudover peger amerikansk forskning på, at der er gevinster ved efter-skole-programmer, som fokuserer på aktiv involvering af børnene og de unge, på udvikling af sociale og personlige kompetencer, på forløb og på tydelige mål med indsatsen. Effekterne er: mindre skolefravær bedre skoleresultater lavere frafald på senere uddannelsesforløb mere positiv social adfærd højere selvværd og selvtillid samt reduceret stofmisbrug, risikoadfærd og ungdomskriminalitet. Rapporten konkluderer, at rollen med at se og forstå den unge på tværs er mulig for klubben og dens medarbejdere at indtage, fordi klubben adskiller sig fra andre institutioner og offentlige instanser, som er i berøring med den unge: Klubben er et tilbud. Den unge tvinges ikke til at komme i klubben, derfor møder klubben den unge i en anden kontekst. Det betyder, at den unge kan få relationer til klubbens medarbejdere og klubbens andre unge, som ikke tager udgangspunkt i den unges tidligere oplevede nederlag, manglende færdigheder osv. I klubben handler det om sociale aktiviteter og et fællesskab, hvor den unge ikke bliver bedømt på fx sine boglige evner eller sin straffeattest. Og netop sociale kompetencer og at kunne begå sig på lige fod med andre i fællesskaber er ofte noget, udsatte unge mangler. Klubben er med andre ord en væsentlig og særdeles velegnet brik i det forebyggende arbejde med udsatte unge. Den nyeste forskning viser, at den sociale trivsel hos børn og unge er en forudsætning for, at unge kan lære fx i skolen og på ungdomsuddannelserne. Klubben møder netop den unge et sted i livet, hvor det er vigtigt at fastholde den unge i uddannelsessystemet. (SFI, Ensomme Unge overgangen fra Folkeskolen til gymnasiet, 2014; CEFU, Unges lyst til læring, ej afsluttet, løber fra ). (Durlak m.fl., The impact of positive youth devellopment programs a scientifi c review, 2000) FORSKNING VISER: Gevinster for de unge, der går i klub Gennem de seneste 15 år har der været fokus på klubbernes forebyggende opgaver. Der fi ndes således en stor evalueringsviden om rækkevidden af klubbernes opgaver. En evaluering foretaget af Rambøll i 2003 viser, at klubben kan fungere som en central partner i det forebyggende arbejde og udgør et vigtigt bindeled mellem den unge og forældrene, skolen, lokalområdet og den kommunale forvaltning. Klubben kan dermed bidrage til en forbedret tværsektoriel opfattelse af den unge, hvis klubberne prioriteres økonomisk og politisk af kommunerne. (Rambøll Management, Evaluering af indsatsen for at udvikle klubarbejdet, 2003) 7 // 8
8 August 2014 Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund Blegdamsvej København Ø bupl.dk
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereBørnehavens betydning for børns udvikling
Børnehavens betydning for børns udvikling - en forskningsoversigt Alva Albæk Nielsen Mogens Nygaard Christoffersen Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) www.sfi.dk Er sproget arv eller miljø?
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereHVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG
HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG 1. En plan for at modvirke tendenser til segregering i institutioner og skoler. Den segregerede skole er dårlig for de tosprogede børns
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereDagtilbudspolitik 2016-2019
Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs merePå væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereFra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut
Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange
Læs mereEvidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING
Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Chef for Center for Børn og forebyggelse Preben Siggaard Formand for Børne- og Familieudvalget Dorthe West Evidenskoordinator
Læs mereDagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereEn ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 258 Offentligt En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune
Læs mereLong-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling
Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Mette Gørtz, Københavns Universitet 9. februar 2016 med Robert Bauchmüller og Astrid Würtz Rasmussen Early Childhood Research Quarterly 29 (2014)
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mere1: Oversigt over effektmål
1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereHeldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSammen om velfærd. Vi har brug for dig
Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereKommunalvalg 2009. Handling bag ordene
Kommunalvalg Socialdemokraterne 2009 i Århus I Århus er vi ambitiøse, når det gælder folkeskolen. Det er her, vi giver vores børn en solid grunduddannelse, der ruster dem til deres videre tilværelse. Og
Læs mereStatus på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud 16-02- 2015
Status på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud 16-02- 2015 DAGENS FORMÅL OG AGENDA DAGENS FORMÅL 1. At dele en statusbetragtning på børne- og ungeområdet med jer
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereTRYGGE BOLIGOMRÅDER BEBOERNES STEMME NYBORG STRAND, DEN 4. NOVEMBER 2012 CHRISTIAN SKOV FREDERIKSEN ODENSE BYRÅD TRYGBY, ODENSE BOLDKLUBBEN B.
TRYGGE BOLIGOMRÅDER BEBOERNES STEMME NYBORG STRAND, DEN 4. NOVEMBER 2012 CHRISTIAN SKOV FREDERIKSEN ODENSE BYRÅD TRYGBY, ODENSE BOLDKLUBBEN B. 1909 LIDT FAKTA OM VOLLSMOSE SVÆRVÆGTEREN 9600 indbyggere
Læs mereMål og Midler Ungdomsskoler
Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereSPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv
SPIREN ForårsSFO på Abildgårdskolen En god start på et godt skoleliv Indhold Forord Børne- og læringssyn Etablering af nye fællesskaber Læring og motivation Tryghed og trivsel Eksempel på aktivitetsplan
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereSUND SKOLE Jesper Carls 2010 1
SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereVelkommen til Birkerød Skole
Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....
Læs mereHøringssvar fra leder Anna Marie Kehlet ved Jættehøj Vuggestue.
Høringssvar fra leder Anna Marie Kehlet ved Jættehøj Vuggestue. Økonomisk bæredygtighed. Det er klart, som leder af Jættehøj Vuggestue, er jeg godt klar over at det ikke er økonomisk bæredygtig med sådan
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereInkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?
Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereFokus på udsatte børn
Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereHans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?
Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs mereBehovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater
Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater 14.04.2015 1. Om undersøgelsen 2. Hovedkonklusioner 3. Målgruppen 4. Resultater af intensive læringsforløb 5. Aktuelle erfaringer
Læs mereHøringssvar vedrørende spareforslag 2016-2019
Høringssvar vedrørende spareforslag 2016-2019 ÅFO anbefaler byrådet at forkaste de spareforslag, som forringer kvaliteten yderligere i vores dagtilbud, SFOer og klubber. Forslagene om tidlig børnehavestart,
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereDelrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats. Billeder: Colourbox.dk
Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats 11111111111 Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen August 2015 1 Billeder: Colourbox.dk Læsevejledning
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereVærdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås
Synd by netværket 5. november 2013 Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås MICHAEL ROSHOLM Centerleder, TrygFondens Børneforskningscenter Et eksempel på værdien af viden Ny hyper-smitsom
Læs mereINDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)
VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereEvaluering af ressourcepædagoger
Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereJob- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereCitater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen:
KØF Noter fra mødet i Ålborg januar 2014. Produktivitetskommissionen: 1. Fokus på resultater. 2. Styring, ledelse og motivation. 3. Konsekvent opfølgning. Disse 3 punkter kan vi fint bruge for at komme
Læs mereBørnehavens betydning for børns udvikling
Børnehavens betydning for børns udvikling Alva Albæk Nielsen, M.Sc. Sociologi Videnskabelig assistent SFI- Det Nationale Forskningscenter for velfærd Min tilgang til emnet Medforfatter på rapporten: Børnehavens
Læs mereZippys Venner. Information om Zippys Venner. et forsknings- og evidensbaseret internationalt undervisningssystem indenfor social emotionel læring
Information om et forsknings- og evidensbaseret internationalt Zippys venner undervisningssystem indenfor social emotionel læring Anbefalet af Undervisningsprogrammet har som målsætning at lære børn i
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereINDHOLD HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN?
Konferencen 0-6 årige Børns Institutions- og Hverdagsliv,. Workshop. Institut for Uddannelse og Pædagogik. Tirsdag d. 9. juni 2015, Kl 13.00-13.50. Bente Jensen, professor MSO INNOVATIV DAGTILBUDS PÆDAGOGIK
Læs mereStrategi for inklusion i Brøndby Kommune
Strategi for inklusion i Brøndby Kommune 2015-2020 Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Brøndby Kommune Strategi for inklusion i Brøndby Kommune, vedtaget af Børneudvalget oktober 2015 Styregruppe: Mette
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs mereK L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012
K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende
Læs mereBørne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereLilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn
Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden
Læs mereHolbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE
ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereHAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereOpsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008
Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs merevelkommen i skole 2015
velkommen i skole 2015 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereKonference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) - Copy
Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) - Copy Underviser Niels Bilenberg Karen Nørby Kom til en højaktuel konference om, hvordan man kan lette dagen for børn med ADHD - til fordel for barnet og
Læs mere