Faglige temaer i Klynge IBØ D Med baggrund i pædagogiske pejlemærker og ny styrket læreplan

Transkript

1 Faglige temaer i Med baggrund i pædagogiske pejlemærker og ny styrket læreplan Indholdsfortegnelse Fagligt grundlag og ramme... 1 Børnesyn... 1 Klyngens børnesyn betyder derfor at:... 2 Dannelse... 2 Læring... 3 Leg... 3 Alsidig personlig udvikling... 3 Krop, sanser og bevægelse... 4 Natur, udeliv og science Kultur, æstetik og fællesskab... 7 Sociale kompetencer / Relationer og udvikling... 9 Inklusion, børnefællesskaber og børn i udsatte positioner Kommunikation og sprogindsats Forældrepartnerskab Sammenhæng og overgange Evaluering, refleksion og metodisk systematik Fagligt grundlag og ramme Børnesyn Barnet fødes med forudsætninger Barnet / Den unge er et individ omgivet af betydningsfulde voksne som de er afhængige af Børnenes / de unges modenhed og evner udvikles gennem barndommen i samspil med andre i de sociale relationer Børn / unge gør altid det bedste de kan ud fra de forudsætninger de har deres handlinger er altid med baggrund i et motiv og en intention. Børn / unge er kompetente aktører og eksperter i eget liv med betydningsfulde holdninger og selvstændige rettigheder, der er uafhængige af forældrenes rettigheder og interesser. Barnet / den unge har ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører det Børn / unge har ressourcer til selv at handle i/skabe deres eget liv i varierende grad afhængigt af forudsætninger, kompetencer og robusthed. Barnet / den unge har en betydningsfuld stemme og giver kompetente bud på hvilke veje det vil gå. Børn / unge er aktive medborgere, som gennem deltagelse / inddragelse har mulighed for, at præge deres egen hverdag og yde et bidrag til fællesskabet Drøftet af MED Udvalget d. 2. maj 2018 Vedtager af Forældrebestyrelsen d. 30. maj 2018 Side 1 af 18

2 Klyngens børnesyn betyder derfor at: Vi tager udgangspunkt i barnets / den unges tarv, trivsel, tryghed og sikkerhed. Vi møder barnet / den unge positivt, med imødekommenhed, tillid og anerkendelse samt en tro på at de kan lykkes. Vi er opmærksomme på at alle børn / unge gerne vil leve op til det der forventes af dem. Vi er opmærksomme på at barnets / den unges fortællinger om deres verden er betydningsfuld børn / unge skal have en oplevelse af at blive hørt, forstået og kunne påvirke eget liv og hverdag. Vi giver mulighed for at barnet / den unge kan påvirke fællesskabet og er bevidste om at fællesskabet påvirker barnet / den unge. Vi skaber de rammer der kan rumme børnene / de unge med udgangspunkt i, at det ikke er barnet / den unge med udfordringer der har en problematik. Det er rammerne omkring barnet / den unge der skal tilpasses Vi giver barnet / den unge mulighed for medansvar i eget liv og hverdag Vi har en individuel tilgang til hvert enkelt barn / ung for at behandle dem ens skal vi behandle dem forskelligt fordi de har forskellige forudsætninger. Vi ser forskellighederne som en styrke Vi har et inkluderede fællesskab uanset udfordringer og alder, modenhed ol. Vi er bevidste om at tydelige rammer er en nødvendig forudsætning for, at barnet / den unge kan agere i fællesskabet Vi indretter den pædagogiske praksis med baggrund i barnets / den unges evner, kompetencer og behov Vi ved at uhensigtsmæssige handlinger hos børn / unge er en reaktion, på det, de ikke lige mestrer eller har udviklet. I vores pædagogiske arbejde tager vi udgangspunkt i, at børnene / de unge, via deres handlinger, prøver at fortælle os noget. Vi har fokus på det der er den ønskede adfærd hos børnene / de unge for at fremme den adfærd. Dannelse Vil blive drøftet yderligere af klyngeledelsesteamet, MED Udvalget og Forældrebestyrelsen. Dannelse refererer til en dybere form for læring, hvor barnet som aktiv deltager forankrer værdier og viden i egen personlighed som rettesnor til at orientere sig og handle i en global verden som et hensynsfuldt, kritisk demokratisk menneske. Dagtilbud skal ikke kun bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evne til medbestemmelse men også deres forståelse for, indlevelse i og solidarisk handlen i forhold til andre. Dannelse refererer både til det pædagogiske formål, indhold og form. Dannelse, ligestilling og demokrati må medtænkes i det konkrete hverdagsliv i dagtilbuddet, således at børnene oplever at medvirke i og have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Det dannende indhold skal være meningsfuldt, udfordre barnet og være afsæt for børnenes måder at begribe og handle i en digitaliseret og global verden. Det pædagogiske personale i dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, således at barnet selv er med til at skabe sin læring og konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge, som personalet er ansvarlig for at skabe. Kilde: Master for en styrket pædagogisk læreplan Side 2 af 18

3 Læring Klyngens syn på læring er undervejs skal drøftes af MED Udvalget og Forældrebestyrelsen september Leg Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling. Legen fremmer bl.a. fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Derfor har legen en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Mange børn leger spontant og af sig selv, men nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes for, at alle børn kan være med og for, at legen udvikler sig positivt for alle børn. Børns spontane og selvorganiserede leg skal både anerkendes og respekteres og gives betydelig plads i hverdagen i dagtilbuddene. De voksne har samtidig et ansvar for at have en opmærksomhed på, hvordan legefællesskaberne blandt børnene udvikler sig. De voksne kan evt. rammesætte legen, så alle børnene trives i deres rolle, prøver nye roller og sociale kombinationer og har en oplevelse af at være med. Rammesatte lege kan fx tage udgangspunkt i, at børn og voksne sammen reflekterer over, hvad og hvordan legen kan udformes og udvikles. Disse lege åbner også mulighed for at inddrage de børn, der eventuelt står uden for legen. Kilde: Master for en styrket pædagogisk læreplan Alsidig personlig udvikling Læreplanstema 0-5 års området Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse. Engagement Læringsmiljøet skal støtte børns engagement gennem bl.a. at fremme intensitet i måden, børn deltager i samspil og aktiviteter på. Læringsmiljøet skal fremme børns engagement og deltagelse, så børnene derigennem oplever fordybelse, selvrespekt, selvtillid og selvværd. Børn udvikler engagement, når de indgår i relationer med betydningsfulde andre, hvor de oplever sig respekteret, passet på og værdsat af nære, tillidsgivende voksne. Livsduelighed Læringsmiljøet skal gennem leg og andre meningsfulde aktiviteter bidrage til, at børn gør sig væsentlige erfaringer med forskellige sociale positioner, som giver dem et grundlæggende demokratisk værdisæt, der udvikler og understøtter børnenes dannelse og livsduelighed. Læringsmiljøet skal understøtte, at børn engagerer sig i leg og aktiviteter, der inviterer dem til at udfolde, udforske og erfare sig selv og hinanden på mange og nye måder. Børnenes selvforståelse og handlemønstre skal også udfordres i både leg og aktiviteter, hvor børnenes eller det pædagogiske personales handling eller forståelser begrænser barnets egen eller andres udvikling. Side 3 af 18

4 Livsduelighed - fortsat Det pædagogiske personale skal invitere børn til at udtrykke sig respektfuldt og anerkende deres perspektiver og oplevelser af hverdagen i dagtilbuddet. Herigennem får børn medbestemmelse og oplever at være betydningsfulde og at være medskabende af egne livsbetingelser. Samtidig får børnene erfaringer med vigtigheden af at være opmærksom på andres oplevelser af, perspektiver på og meninger om verden. Gennem deltagelse i fællesskaber får børnene grundlæggende erfaringer med at indgå i, høre til og navigere i disse og en forståelse af demokrati og demokratiske processer. Det er særligt vigtigt, at dagtilbuddene understøtter, at børn i udsatte positioner gør sig erfaringer med og aktivt indgår i disse gensidigt forpligtende fællesskaber. Gåpåmod Læringsmiljøet skal understøtte børn i at udtrykke deres følelser og håndtere konflikter hensigtsmæssigt uden at miste gåpåmodet. Evnen til at håndtere modgang og udfordringer samt at udvise vedholdenhed er central for børns mulighed for at influere på deres egen hverdag i dagtilbuddet, men er også en central kompetence, der får betydning for det senere livsforløb, i skolen som i alle andre livsarenaer. Det pædagogiske personale skal i samarbejde med forældrene sikre, at udfordringerne ikke overstiger børnenes kompetencer eller overskrider deres grænser. Læringsmiljøet skal i forlængelse heraf introducere børn til forskellige måder at håndtere konfliktfyldte situationer og følelser på og give børnene mulighed for at eksperimentere med disse. Dette kræver mod. Det pædagogiske personale skal støtte børnene i at turde gå deres egne veje, for eksempel ved at børnene vælger aktiviteter eller relationer til og fra, når de ikke matcher deres trivsels,- lærings- og udviklingsbehov under hensyntagen til, at børnene også i høj grad bør deltage i det samlede børnefællesskab. Deltagelseskompetence Læringsmiljøet skal understøtte og udvide barnets erfaringsverden, så børn kan og tør deltage samt tage initiativ til at skabe de muligheder for livsudfoldelse, de ønsker sig i de fællesskaber, de indgår i. Børn øver sig i deltagelseskompetence ved at balancere mellem iagttagende og mere initiativtagende positioner i de forskellige aktiviteter og relationer, de indgår i. Læringsmiljøet skal give børn mulighed for at forfølge, engagere og fordybe sig i det, de er optagede af, så børn også lærer at prioritere blandt mange mulige tilbud. Læringsmiljøet skal motivere børn til at undres, pirre børnenes nysgerrighed, anerkende børnene for deres fund, støtte børnene i vedholdenhed og støtte deres innovative formåen. Fordybelse understøtter også børnenes koncentrations- og abstraktionsevne, hvilket er afgørende for deres læring og udvikling både i hjemmet, i dagtilbud, i skolen og videre i livet. Krop, sanser og bevægelse Læreplanstema 0-5 års området Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen - gennem ro og bevægelse - lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen. Side 4 af 18

5 Læringsmiljøet i dagtilbuddet skal give alle børn, herunder de børn, som har begrænsede erfaringer med krop, sanser og bevægelse, mulighed for at deltage i fællesskaber, aktiviteter og legen, og det pædagogiske personale skal motivere børn til at bevæge sig ved at vise glæde ved bevægelse og kropslig udfoldelse. Børnene skal inviteres til at få mange forskellige kropslige erfaringer i et læringsmiljø, hvor bevægelsesglæde, kreativitet og leg er nøglebegreber, og hvor det pædagogiske personale understøtter det enkelte barn og skaber fleksible inkluderende læringsmiljøer. Det pædagogiske personale er nysgerrigt og udvælger og følger bevidst børnenes bevægelsesinitiativer, så børnene oplever selv- og medbestemmelse som en naturlig del af deres dannelsesproces. Forældre inddrages via dialog og som samarbejdspartnere med hensyn til at give børnene gode betingelser for bevægelse, fx ved at dele pædagogiske overvejelser om værdien af risikoorienteret leg og det at udfordre og følge børnenes bevægelsesmæssige interesser. Krop Kroppen er grundlaget for børnenes deltagelse i samfundets forskellige fællesskaber og har både en fysisk og en eksistentiel dimension. Den fysiske dimension omfatter forståelsen af kroppen som biologisk system med alle kroppens forskellige dele, delenes funktioner, samspil og reaktioner. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at børn har mulighed for at erfare verden med deres krop og gennem deres krop. Kroppen er sæde for bevidsthed om andet og andre og om egen krop i verden, herunder i æstetiske, sociale, følelses- og bevægelsesmæssige processer. Gennem kropslige erfaringer undersøges fx Hvem er jeg og Hvad kan du kan jeg mon også det?, og således udvikles kropsidentiteten via kropslige erfaringer i sociale samspil. Kroppen er sæde for såvel det psykiske helbred (fx trivsel) som det fysiske helbred (fx ernæring, hygiejne, bevægelighed). Sanser Sanserne er børns adgang til verden og fundamentet for at opfatte og begribe verden. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte stimulering af de tre motoriske grundsanser (taktilsansen, den vestibulære sans/labyrintsansen og muskel-led-sansen) i samarbejde med de øvrige fire sanser (lugtesansen, synssansen, smagssansen og høresansen). Det har afgørende betydning for barnets motoriske udvikling og automatisering af bevægelser (såvel grov- som finmotorik). Den fysiske side af sansning kan ikke stå alene. Sanselige læringsmiljøer skal tilgodese en æstetisk dimension, hvor børns legende undersøgelser og kreative eksperimenter med bevægelse er i centrum. Miljøerne skal skabe rum for børnenes erfaringer med kropslige fornemmelser og følelser, herunder rolig kontakt til kroppen, hvor det enkelte barn udvikler kendskab til og tryghed ved kroppens reaktioner og signaler og oplever en ro ved at hvile i sig selv: Der skal både være plads til børnenes kropslige væren og gøren. Bevægelse I bevægelsesfællesskaber udvikler barnet mestring af kropslige/sanselige indtryk og udtryk og styrker sin evne til at aflæse og forstå andre børns og voksnes gestik, mimik, og kropslige udtryk. Bevægelse handler om børns aktive udforskning af verden og kroppens muligheder såvel alene som sammen med andre børn og aktivt pædagogisk personale i et inkluderende børnefællesskab og i samspil med de fysiske omgivelser ude og inde. Side 5 af 18

6 Natur, udeliv og science. Læreplanstema 0-5 års området Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også et grundlag for at arbejde med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur. Læringsmiljøet skal tage afsæt i mulig læring og inddrage børnene som aktive medskabere af egen læring ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i naturen og deres omverden. Det pædagogiske personale skal lytte til børnenes undren og egne spørgsmål, til børnenes begyndende hypotesedannelser og kategoriseringer i forhold til naturen. Børnene opmuntres til at foretage egne undersøgelser, støttes og guides i at turde øve sig igen og igen for derved at opbygge en grundlæggende tillid til egne ideer og evner, selvom børnene møder modgang. Der skal være en særlig opmærksomhed på at sikre, at børn og familier i udsatte positioner støttes i at være i og lære om naturen. Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældre understøtte en grundlæggende naturvidenskabelig dannelse af børnene. Natur Engagement, den umiddelbare glæde, sansning og her-og-nu-perspektivet fylder i børns oplevelser og lege i naturen. At være i naturen kan også give anledning til eksistentielle oplevelser og overvejelser hos børn. Læringsmiljøet må derfor tilgodese, at alle børn, uanset hvor de vokser op og uanset baggrund, får mulighed for at opleve et bredt udsnit af naturen, både i byen og på landet. Børn skal opleve naturtyper som f.eks. skov, strand, moser og vandløb samt levende organismer som dyr, mikroorganismer og planter. Samtidig oplever børnene årets gang og får viden om fødekæder og forskellige fænomener som fx vejret og solsystemet. I naturen har børn mulighed for at gøre sig erfaringer med og udvikle forståelse for sammenhænge i naturen. Naturbegreber indgår som et element i læringsmiljøet, og de samtaler om oplevelser, forståelser og erfaringer med naturen, som finder sted mellem børn og pædagogisk personale. Viden om naturen omhandler også menneskets påvirkning af og samspil med naturen, fx i forbindelse med miljøspørgsmål og spørgsmål om bæredygtighed og anvendelse af naturens ressourcer. Læringsmiljøet må derfor give børn mulighed for at overveje deres eget samspil med naturen og naturens ressourcer. Bæredygtighed handler også om at konstruere, genanvende og reparere ved hjælp af forskellige redskaber, teknikker og materialer, naturlige såvel som menneskeskabte. Side 6 af 18

7 Udeliv Uderummet som læringsmiljø er karakteriseret ved direkte sanseoplevelser i et autentisk miljø og kan have forskellige kvaliteter. Der er både det åbne og sociale rum, som eksempelvis en græsplæne eller en eng, som kan bruges til boldspil og drageflyvning. Der er også det trygge og afgrænsede rum som fx legepladsen og haven med gynger, rutsjebane og legehus samt det vilde og rummelige rum som skoven, havet og stranden med plads til fordybelse og fascination. Uderummet giver plads til sansning, bevægelse, fantasi og kreativitet og er et godt underlag for kolbøtter og vilde lege, eventyrlige og farlige lege. Lege som stimulerer børns kreativitet, fx med naturmaterialer, og som giver plads til fantasi og fortolkning, når træstammen forvandles til en motorcykel. Udeliv handler blandt andet om at give børn legemuligheder og oplevelser i og med naturen, så de får mulighed for at lære sig selv og naturen at kende. Naturen giver et særligt rum for at styrke aktiv lytning og nysgerrighed, ligesom naturens rum kan udvide børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskabet på tværs af alder, køn, kultur og interesser. Science Sciencetilgangen vægter en undersøgende tilgang, som åbner for en aktiv inddragelse af naturen og naturfænomener som lys, luft, magnetisme og vejrfænomener. I science-tilgangen er der fokus på børns begyndende forståelse for lovmæssigheder i naturen, børns medfødte talfornemmelse, fornemmelse for størrelser og dermed en begyndende matematisk opmærksomhed. Der tages udgangspunkt i et læringssyn, der aktivt inddrager børnenes eksisterende viden og erfaringer, undren og spørgsmål, men som samtidig forstyrrer og udfordrer børnenes aktuelle forståelse. En proces som går fra det meget konkrete til det abstrakte fra regnorm til luftfart, hvor det pædagogiske personale skaber en mental bro mellem den konkrete læring i hverdagen og samtidig har øje for naturvidenskabens forståelser og begreber. Herudover kan børn stifte bekendtskab med forskellige teknologiske redskaber som eksempelvis GPS, digitalvægt, webkamera mv., som giver børn mulighed for at udvikle en kreativ, produktiv og kritisk tilgang til anvendelse af teknologierne. En sciencetilgang betyder, at læringsmiljøet giver børnene mulighed for at danne erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge og støtter børnene i at kategorisere og systematisere deres omverden ved hjælp af relationspar, som mange/få, stor/lille, tung/let, over/under, osv. Det pædagogiske personale tilrettelægger desuden læringsmiljøet, så det giver børn mulighed for at eksperimentere med antal, rum og form som tidlige indgange til det matematiske sprog. Kultur, æstetik og fællesskab Læreplanstema 0-5 års området Kultur er både en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden. Det pædagogiske personale skal derfor skabe et læringsmiljø, der formidler glæde ved æstetiske oplevelser og skabende praksis. Det pædagogiske personale må aktivt formidle kultur og støtte alle børn, uanset baggrund, kompetencer og forudgående erfaringer med kultur. Læringsmiljøet skal understøtte børn i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv inden for en bred vifte af kunstarter og udtryk. Side 7 af 18

8 Læringsmiljøet skal sikre, at alle børn får erfaringer, der kan forankre værdier, og som kan fungere som rettesnor for at orientere sig og handle på en hensynsfuld, demokratisk og respektfuld måde. Dette understøtter forpligtende fællesskaber og sikrer sammenhæng til skole, lokalsamfundet og en globaliseret verden. Kulturelt indtryk og udtryk Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte skabende virksomhed og æstetik, der både er indtryk og udtryk. Indtryksdimensionen består af børnenes egne æstetiske oplevelser i direkte møder med forskellige kunstarter såsom scenekunst, film, maleri, musik, sang og litteratur. Æstetiske oplevelser giver børn mulighed for at dele, spejle sig i og fortolke egne og andres livserfaringer, tanker og drømme. Samtidig har oplevelserne en kropslig dimension, hvor indtryk sætter førsproglige aftryk som kropslige fornemmelser og oplevelser. Det kan fx være, at børn mærker spændingen i kroppen, når de lytter til en fængslende fortælling, eller børnene kan føle glæde eller nedtrykthed over farverne i et maleri. Udtryksdimensionen indeholder børnenes egen skabende og eksperimenterende praksis. Den er båret af børns lyst, kreativitet, improvisation og aktive deltagelse. Nysgerrighed, sansning, leg og fantasi indgår i den æstetiske læreproces og ansporer til nye perspektiver og anskuelser, der kan forankres som ny viden og ny læring. Derfor må det pædagogiske personale være lydhøre og understøtte børn i, at børnene selv skaber kulturelle udtryk i et læringsmiljø, der inddrager børn i processen, værdsætter fordybelse og konstruktion samt børns egne eksperimenterende udtryk. Læringsmiljøet er afgørende for børns kognitive, æstetiske, personlige og sociale erfaringsdannelse og omfatter derfor både dagtilbuddets rammer samt lokale kulturtilbud og kunstneriske arrangementer. Det fysiske læringsmiljø i eller uden for dagtilbuddet må samtidig give mulighed for, at børn selv kan søge inspiration og oplevelser i forskellig litteratur og billedbøger, musik, fotografi m.v. Kultur og fællesskab Børn skal have mulighed for at skabe egen mening og indhold i hverdagen. De skal opleve, at deres måder at forvalte tid og rum, leg, venskaber og konflikter på bliver mødt med nysgerrighed og respekt. Samtidigt må læringsmiljøet være et demokratisk fællesskab, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn, og hvor børn oplever sig selv som en aktiv del af beslutningsprocesser ud fra erfaringsniveau og formåen. Alle børn skal have mulighed for at udfolde sit fulde potentiale uafhængigt af social baggrund, køn, alder mv. Derfor må børn mødes med en differentieret pædagogisk indsats, så alle, også børn i udsatte positioner, har mulighed for at få erfaringer med at udfolde sig og begå sig i samfundet. Et element heri kan være, at børn får mulighed for at bruge IT i et eksperimenterende fællesskab. Børn skal understøttes i at udvikle evner, så de kan blive både skabende og producerende og navigere i samfundet på etisk forsvarlige måder i forhold til sig selv og andre. Deltagelse i fællesskaber handler om at have forståelse for egne og andres kulturelle baggrunde og traditioner. Læringsmiljøet skal bidrage til at udvikle børns forståelse af egne værdier og respekt for andres. Forældres kompetencer og vigtige viden om fx religiøse højtider og familiestrukturer eller de lege, bøger og film, børn er optagede af, bør være synlige i dagtilbuddet. Gennem ligeværdig dialog og samspil må alle forældre gives mulighed for at tage del i et gensidigt forpligtende samarbejde og være en del af dagtilbuddets hverdag og fællesskab. Side 8 af 18

9 Sociale relationer og udvikling Læreplanstema og Pædagogisk pejlemærke 0-18 års området Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. Sociale relationer pædagogisk pejlemærke(forældet Juli 2018 Afventer ny beskrivelse) Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj mm. Deltagelse og medindflydelse Børn i dagtilbuddet skal deltage i sociale fællesskaber, hvor de oplever at høre til, og hvor de kan bidrage værdifuldt og relevant til fælles lege, aktiviteter og samvær. Alle børn, og særligt børn der længerevarende befinder sig i udsatte positioner, er afhængige af, at det pædagogiske læringsmiljø opfatter forskellighed som en ressource og understøtter muligheden for deltagelse og medindflydelse til fælles glæde og engagement. Empati Relationer er en væsentlig del af grundlaget for, at børn lærer sig empati. Empati handler om at mærke egne følelser, at kunne sætte sig ind i andres følelser og oplevelsesverden og at kunne handle på måder, der også understøtter samspillet med andre. Indbyrdes relationer og venskaber mellem børn har stor betydning for den sociale læring og medvirker til udvikling af sociale færdigheder, som det ofte ses i legen. Det er væsentligt for børns udvikling af empati, at det pædagogiske personale er optaget af børneperspektiver, som børnene udtrykker både verbalt og kropsligt. Relationer mellem det pædagogiske personale og børnene, der bygger på ligeværd, forståelse og indlevelse medvirker til, at børnene udvikler selvstændighed og får medbestemmelse, men også til at børnene får forståelse for andre og betydningen af handlen i fællesskabets og hinandens interesse. Alle børn har brug for at blive mødt med positive forventninger, fordi det fremmer børnenes gåpåmod og positive forventninger til omverdenen. Læringsmiljøet skal både understøtte børns daglige trivsel og sociale omgang med hinanden, men også bidrage til, at børnene får erfaringer med at begå sig i verden udenfor. Det er særlig vigtigt for sammenhængen til skolen, at børnene har gode erfaringer med at tage initiativ til at indgå i relationer og med at løse konflikter. Samarbejdet med forældrene spiller en central rolle for barnets sociale læring og udvikling. Dialogen mellem forældrene og det pædagogiske personale kan medvirke til gensidig forståelse af barnets perspektiv og det sociale liv i dagtilbuddet med henblik på at understøtte barnets læring og børnenes indbyrdes relationer og fællesskab. Samarbejde og dialog kan også bidrage til at forebygge mobning. Side 9 af 18

10 Legens betydning for social læring Børns sociale læring og udvikling fremmes bl.a. via legen. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at legen er grundlæggende, for derigennem lærer børn at forhandle, at indgå kompromisser og at løse konflikter. Et af legens kendetegn er, at den bliver til undervejs, og at børn derfor må afstemme med hinanden hele tiden. Børns sociale læring og udvikling finder også sted, når de iagttager andre børns leg, så de fx lærer at afkode leges formelle og uformelle regler og komme med konstruktive legeudspil, der kan bringe dem ind i og fastholde legen. Børnene kan med andre ord lære forskellige sociale omgangsformer til at begå sig både i hverdagen i dagtilbuddet og generelt i livet, herunder også i skolen. Læringsmiljøet skal understøtte børns lyst til at lege, udforske og eksperimentere. Nogle børn kan have svært ved at få adgang til legefællesskaber, selv om de gerne vil deltage. Derfor må det pædagogiske personale løbende veksle mellem at gå foran, ved siden af og bagved børnene med henblik på at understøtte børnenes deltagelse i legefællesskaber. Børn er forskellige og har brug for forskellige udfordringer. Forskelligheden kan handle om alder, køn, kulturel og social baggrund og individuelle interesser. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøet og rammer for legen spiller såvel det fysiske miljø, indretningen, legetøjet og atmosfæren også en vigtig rolle. Mål for fritidsinstitutionerne 6-9 års området Fritidsinstitutionens børn har mulighed for at indgå i tæt relation til en professionel voksen. Fritidsinstitutionens børn møder professionelle voksne, der skaber et lydhørt, udfordrende og medlevende dannelsesmiljø. 1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet i forhold til relationsdannelsen 2. at der arbejdes med relationsdannelsen og organisering fx via matrixmodel/tidlig opsporing, relationsskema, teamopdeling eller kontaktpersoner 3. at samarbejde aktivt med skolen for sikre et overblik over hele børnegruppen, så alle børn får den hjælp, de har behov for 4. at sikre, at alle fritidsinstitutionens børn, i samarbejde med skolen, får mulighed for en trivselssamtale senest 3 måneder efter skolestart 5. at udarbejde en handleplan for en børnemiljøvurdering, ud fra barnets perspektiv og for KKFO i forhold til skolens trivselsmåling Mål for fritidscenteret års området Fritidscenterets børn har mulighed for tæt relation til en professionel voksen. Fritidscenterets børn bliver passende udfordret på deres personlige, sociale og faglige dannelse. 1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet med relationsdannelsen 2. at der arbejdes systematisk med relationsdannelsen og en organisering af det pædagogiske arbejde fx via en matrixmodel/tidlig opsporing, relationsskema, teamopdeling eller kontaktpersoner 3. at sikre børnene mulighed for en trivselssamtale senest 3 måneder efter opstart i fritidscenteret 4. at indgå i målrettede samtaler med udsatte børn, med fokus på deres personlige og faglige 5. udvikling og trivsel i samarbejde med forældrene, skolen og andre samarbejdsparter Side 10 af 18

11 Mål for fritidscenteret års området Fritidscenteret er et lærings og udviklingssted, der ruster de unge til at indgå i samfundet. Fritidscenteret giver de unge en socialpædagogisk og kriminalpræventiv støtte med henblik på at skabe stabilitet omkring deres liv. 1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet i forhold til relationsdannelsen 2. at der arbejdes med relationsdannelsen og organisering fx via et relationsskema, teamopdeling, kontaktpersoner o.a. 3. at udarbejde handleplaner for unge med særlige behov med inddragelse af forældrene og andre relevante samarbejdsparter 4. at tilbyde vejledning og rådgivning om personlige/trivselsforhold 6. at arbejde tæt sammen med skole, Socialforvaltningen, Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen, Kultur og Fritidsforvaltningen og SSP om de enkelte kriminalitetstruede og udsatte unge 7. at udarbejde en plan for, hvorledes de unge over 18 år kommer videre i relevante aktiviteter og tilbud i samarbejde med den unge Inklusion, børnefællesskaber og børn i udsatte positioner Læreplanstema og Pædagogisk pejlemærke 0-18 års området Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central. Kilde: Inklusion og fællesskab pædagogisk pejlemærke Læringsmiljøet skal sikre, at alle børn får erfaringer, der kan forankre værdier, og som kan fungere som rettesnor for at orientere sig og handle på en hensynsfuld, demokratisk og respektfuld måde. Dette understøtter forpligtende fællesskaber og sikrer sammenhæng til skole, lokalsamfundet og en globaliseret verden. Kultur og fællesskab Børn skal have mulighed for at skabe egen mening og indhold i hverdagen. De skal opleve, at deres måder at forvalte tid og rum, leg, venskaber og konflikter på bliver mødt med nysgerrighed og respekt. Samtidigt må læringsmiljøet være et demokratisk fællesskab, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn, og hvor børn oplever sig selv som en aktiv del af beslutningsprocesser ud fra erfaringsniveau og formåen. Alle børn skal have mulighed for at udfolde sit fulde potentiale uafhængigt af social baggrund, køn, alder mv. Derfor må børn mødes med en differentieret pædagogisk indsats, så alle, også børn i udsatte positioner, har mulighed for at få erfaringer med at udfolde sig og begå sig i samfundet. Et element heri kan være, at børn får mulighed for at bruge IT i et eksperimenterende fællesskab. Børn skal understøttes i at udvikle evner, så de kan blive både skabende og producerende og navigere i samfundet på etisk forsvarlige måder i forhold til sig selv og andre. Deltagelse i fællesskaber handler om at have forståelse for egne og andres kulturelle baggrunde og traditioner. Læringsmiljøet skal bidrage til at udvikle børns forståelse af egne værdier og respekt for andres. Side 11 af 18

12 Kultur og fællesskab - fortsat Forældres kompetencer og vigtige viden om fx religiøse højtider og familiestrukturer eller de lege, bøger og film, børn er optagede af, bør være synlige i dagtilbuddet. Gennem ligeværdig dialog og samspil må alle forældre gives mulighed for at tage del i et gensidigt forpligtende samarbejde og være en del af dagtilbuddets hverdag og fællesskab. Mål for fritidsinstitutionerne 6-9 års området Fritidsinstitutionens børn lærer og får støtte til at indgå i fællesskaber med afsæt i deres faglige, personlige og sociale ressourcer. Fritidsinstitutionens børn har mulighed for at udfolde sig i samarbejde med andre - om at løse opgaver og realisere drømme. 1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet i forhold til inklusion og fællesskab 2. at skabe udviklingsorienterede fællesskaber, der rummer mangfoldighed, gensidig tolerance og respekt for andre 3. at lægge individuelle handleplaner for børn med særlige udfordringer i samarbejde med skolen husk samtykkeerklæring 4. at sikre deltagelsesmuligheder der er passende udfordrende for alle børn i fællesskabet 5. at udarbejde en handleplan for forebyggelse af mobning og støtte børnene i tilegnelsen af redskaber til at håndtere konflikter Mål for fritidscenteret års området Fritidscenterets børn deltager i et socialt fællesskab på tværs af sociale og etniske forskelligheder. Fritidscenteret har forventninger og tilbud til alle centerets børn og understøtter indsatsen for chancelighed. 1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet med inklusion og fællesskab 2. at sikre miljøer, der tager udgangspunkt i børns interesser og erfaringsniveau, så børnene oplever tilbuddet fagligt, personligt og socialt udviklende 3. at sikre børnene kendskab til og støttet i at deltage i byens mange kultur- og fritidstilbud 4. at have et formaliseret samarbejde med foreningslivet, uddannelsesinstitutioner og eksterne aktører om konkrete aktiviteter 5. at udarbejde en sorg/ kriseplan, en antimobbepolitik, en plan for konflikthåndtering mv. 6. at inddrage barnet, forældrene og skolen samt andre samarbejdsparter i udarbejdelse af individuelle handleplaner for børn i udsatte positioner Mål for fritidscenteret års området Fritidscenteret udfordrer de unge på deres personlige, sociale og faglige dannelse. Fritidscenteret er et attraktivt møde og aktivitetssted for de unge, hvor meningsfulde aktiviteter og nærværende voksenkontakt skaber sociale fællesskaber på tværs af sociale og etniske forskelligheder. 1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet i forhold til inklusion og fællesskab 2. at skabe samværsformer præget af respekt, tolerance og ansvarlighed 3. at støtte unge i at blive en del af et socialt fællesskab, feks. via Ung til Ung metoden 4. at arbejde med selvindsigt og empati hos de unge for at de kan blive aktive medborgere 5. at inddrage ungdomsskolen, fritids-, kultur- og foreningslivet samt andre interessenter i arbejdet med inklusion og fællesskab i forhold til aktivitetsplanlægningen 6. at udarbejde en sorg/kriseplan, antimobbepolitik, plan for konflikthåndtering mv. Side 12 af 18

13 Kommunikation og sprogindsats Læreplanstema og pædagogisk pejlemærke 0-18 års området Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. Kilde: Sprogindsatsen pædagogisk pejlemærke Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn. Interaktioner Sprog læres som en naturlig forlængelse af den udveksling, der foregår som blikretning, pludren og gestik, og det kræver nærvær, øjenkontakt og fælles opmærksomhed. Det pædagogiske personale skal derfor være indlevende, nysgerrige og have lyst til kommunikation og samtale med fokus på det, børnene er optagede af. Det har stor betydning for børnenes kommunikative og sproglige udvikling, hvordan det pædagogiske personale henvender sig til børnene, taler med dem, giver beskeder og sætter ord på det, der sker i rutiner og aktiviteter. Kvaliteten i samtaler mellem det pædagogiske personale og børn er i det hele taget væsentlig og særlig betydningsfuld for børn i udsatte positioner. Sproglige rollemodeller Børns sprog udvikles i dialoger med sproglige rollemodeller ved at lytte, fortælle, stille spørgsmål til deres omgivelser og ved at lege med sproget. Når børn eksperimenterer kommunikativt og sprogligt, opnår de erfaringer med at aflæse, genskabe og udvikle en passende kommunikation i forskellige situationer og fællesskaber. Det betyder bl.a., at det pædagogiske personale må hjælpe alle børn til at indgå i dialoger, hvor de lærer at skiftes til at være i en tale- og en lytteposition. Fællesskaber Kommunikation og sprog er centralt for at danne relationer, indgå i fællesskaber og vedligeholde venskaber. At lære fra andre børn på tværs af aldre er essentielt i sprogudviklingsprocessen. Legen er vigtig som en øvebane for barnets non-verbale og verbale kommunikation, ordforråd og sætninger. Det er derfor afgørende for barnets tilegnelsesproces, at barnet understøttes i at deltage i legen fx ved, at det pædagogiske personale i nogle tilfælde deltager i og rammesætter børns leg. Det pædagogiske personale kan samtidigt anvende børnenes legeindhold som pejlemærker for mulige samtaleemner, men også som pejlemærke for, hvad der kan være en udfordring for det enkelte barns sprogudvikling. Det pædagogiske personale har ansvar for, at børn får mange og forskellige erfaringer med sprog i selvorganiseret og spontan leg og andre meningsfulde aktiviteter med hinanden. I den forbindelse er det centralt at have blik for de børn, der ikke af sig selv indgår i samtaler, lege og aktiviteter med henblik på, at de også kommer til at indgå i fællesskaber, der understøtter deres kommunikative og sproglige udvikling. Side 13 af 18

14 Fællesskaber fortsat Læringsmiljøet må tilbyde børn en bred vifte af sproglige læringsmuligheder og aktiviteter, der understøtter tilegnelsen af sprogforståelse, ordforråd, udtale og sætningsdannelse i sammenhænge, der er meningsfulde for børn. Det pædagogiske personale kan fx gennem samtaler, spørgsmål, historiefortælling og leg sætte ord på børnenes forskellige oplevelser. Sproglige læringsmuligheder skal indtænkes i alle rutiner og i planlagte og spontane aktiviteter, hvor børn introduceres til nye begreber og udtryksformer såsom fx skrift-, symbolog billedsprog. Læringsmiljøet i dagtilbud må give børn adgang til bøger, skriveredskaber, papir og andre skriftlige produkter, så børn bliver introduceret til bøgernes univers og nysgerrige på skriftsproget, herunder får mulighed for at kigge i bøger, stille spørgsmål om bogstaver, få læst højt og snakke med det pædagogiske personale om det, bøgerne rummer. Læringsmiljøet skal sikre, at det pædagogiske personale via refleksion over organisering og pædagogisk didaktiske overvejelser skaber samtaler af høj kvalitet i alle sammenhænge mellem det pædagogiske personale og børn og børn imellem, lige som det pædagogiske personale må samarbejde med forældre om børns sprog både i forhold til det enkelte barn, men også i forhold til børnefællesskabet i dagtilbuddet. Mål for fritidsinstitutionerne 6-9 års området Fritidsinstitutionens børn tilegner sig de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne indgå i differentierede sammenhænge i samfundet. Fritidsinstitutionen styrker børns sproglige kompetencer så de lærer at tage medbestemmelse og medansvar for eget og andres li 1. at beskrive hvorledes institutionen, i samarbejde med skolen, understøtter og fremmer børnenes sproglige udvikling 2. at institutionen via dialog, støtte og inddragelse i planlægningen af aktiviteter, opøver børnenes evne til kommunikation i sociale sammenhænge 3. at iværksætte relevante aktiviteter målrettet de børn, der har brug for særlig sprogstimulering 4. at sprogfokus indgår i planlægningen af aktiviteterne, herunder talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog 5. at stimulere alle børns sproglige færdigheder, så børnene er i stand til at italesætte deres følelser, behov og handlinger samt efter behov inddrage forældrene 6. at der i forhold de tosprogede børn arbejdes med barnets sprogbaggrund 7. at være vejvisere og rådgivere i brug af de sociale medier og digitale kommunikative muligheder Mål for fritidscenteret års området Fritidscenteret udvikler modeller for demokratisk dannelse så børnene inddrages på alle niveauer i fritidscenterets daglige liv. Fritidscenteret understøtter børnenes sproglige udvikling, så de bliver i stand til at udtrykke tanker, følelser og beslutninger Side 14 af 18

15 1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet i forhold til sprog og medborgerskab samt social dannelse 2. at støtte børn i at tage fælles beslutninger, uddelegere opgaver og tage ansvar for egne beslutninger 3. at etablere relevante interesse og børneråd, hvor børnene har indflydelse på aktiviteter og økonomi 5. at sørge for, at børnene får mulighed for at deltage i musiske, kreative og bevægelsesaktiviteter i samarbejde med foreningslivet 6. at være vejvisere og rådgivere i brug af sociale medier og digitale kommunikative muligheder 7. at der i forhold de tosprogede børn arbejdes med barnets sprogbaggrund, og at der indgås et forældrepartnerskab for børn med behov for en målrettet indsats Mål for fritidscenteret års området Fritidscenteret udvikler modeller for demokratisk dannelse af de unge på alle niveauer i centerets daglige liv. Fritidscenteret understøtter de unges sproglige udvikling, så de bliver i stand til at udtrykke tanker, følelser og beslutninger. 1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet i forhold til sprog og medborgerskab 2. at støtte de unge i at tage fælles beslutninger og uddelegere opgaver 3. at etablere relevante interesse- og ungeråd, hvor de unge har indflydelse på aktiviteter og økonomi, og hvor de unge får mulighed for at repræsentere andre unge i fritidscenterets/klyngens forældreråd/ bestyrelse 4. at skabe gode sprogmiljøer med særlig fokus på de unges sprogbrug overfor hinanden og mi forskellige kontekster med de voksne som gode rollemodeller 5. at give mulighed for at de unge kan få hjælp til lektier, jobsøgning o.a. 6. at være vejvisere og rådgivere i brug af sociale medier og digitale kommunikative muligheder Forældrepartnerskab Pædagogisk pejlemærke 0-18 års området Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab. Kilde: Forældresamarbejde pædagogisk pejlemærke Mål for fritidsinstitutionerne 6-9 års området Fritidsinstitutionen samarbejder med forældrene om børnenes trivsel, læring og dannelse. Fritidsinstitutionen arbejder differentieret og ressourcebaseret med inddragelse af forældrene i institutionens hverdag. Side 15 af 18

16 1. at inddrage forældrerådet/forældrebestyrelsen i definitionen af hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet med forældresamarbejde og partnerskab 2. at give forældrene mulighed for deltagelse i både det formelle og uformelle liv i fritidsinstitutionen 3. at inddrage forældrene i udarbejdelsen af en handlingsplan for børnemiljøet - dette med afsæt i et børneperspektiv 8. at tilbyde deltagelse i forældresamtaler i forbindelse med skole/hjemsamtalerne 9. at indgå i samarbejde med skolen om udvikling af forældresamarbejdet og koordinering af forældrearrangementer 10. at indgå i forældrepartnerskab i forhold til individuelle handleplaner Mål for fritidscenteret års området Fritidscenteret og forældre og samarbejder om børns trivsel, dannelse og udvikling. Fritidscenteret inddrager forældrenes ressourcer i fritidscenterets aktiviteter. 1. at inddrage forældrerådet/forældrebestyrelsen i definitionen af hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet med forældresamarbejde og partnerskab 2. at arrangere forældrearrangementer i samarbejde med forældrene i respekt for og forståelse for familiernes baggrund 3. at indgå i forældrepartnerskaber ift. individuelle handleplaner 4. at tilbyde deltagelse i forældresamtaler i forbindelse med skole/ hjemsamtaler Mål for fritidscenteret års området Fritidscenteret samarbejder med forældrene om deres barns dannelse, trivsel og udvikling. Fritidscenteret inddrager forældrenes ressourcer i centerets aktiviteter. 1. at inddrage forældrerådet/ forældrebestyrelsen / brugerbestyrelsen i definitionen af hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde og partnerskab på 2. at arbejde for, at forældrene deltager i fritidscenterets arrangementer med respekt og forståelse for familiens baggrund. 3. at der sikres kontakt til nye forældre 4. at samarbejde med forældrene og skolen om den udsatte unge Sammenhæng og overgange Pædagogisk pejlemærke 0-18 års området Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang. Kilde: Sammenhæng og overgange pædagogisk pejlemærke Principper for pejlemærket i Sammenhængende overgange, som o En naturlig, konstant del af børnene og de unges udvikling o Passende forstyrrelser, der sikrer børnenes / de unges livsduelighed nu og på sigt. Sammenhængende overgange, der o Øger muligheden for barnets og den unges tryghed, trivsel, udvikling og læring o Er forberedte, forudsigelige og genkendelige Principper vedtaget af forældrebestyrelsen d. 9. november 2017 Side 16 af 18

17 Mål for fritidsinstitutionerne 6-9 års området Fritidsinstitutionen samarbejder med skolen og andre samarbejdspartnere for at sikre trivsel og helhed i barnets udvikling, dannelse og læring. Fritidsinstitutionens børn skal opleve overgange som sammenhængende. 1. at samarbejde ud fra aftalte mål og indsatser mellem skole og fritidsinstitution i Stærkt samarbejde, der understøtter børnenes faglige fordybelse, dannelse, trivsel og læring 2. at deltage aktivt i udarbejdelse af konkrete overgangsaftaler mellem børnehave, skole og fritidsinstitution med afsæt i BUF`s årshjul for overgange 4. at fritidsinstitutionen ved tidlig indskrivning arbejder målrettet med børnene for at understøtte deres skoleparathed ved tidlig indskrivning f.eks. bevægelsesindsats eller sprogindsats aktiviteter 5. at bidrage med fagligt kendskab til børn i det tværfaglige samarbejde med skolen og andre interessenter, herunder i forhold til trivsel, den formelle og uformelle læring Mål for fritidscenteret års området Fritidscenteret samarbejder med skolen og andre samarbejdspartnere for at sikre trivsel og helhed i barnets udvikling, dannelse og læring. Fritidscenteret, fritidsinstitution og skole samarbejder om at skabe en tryg og sammenhængende overgang ved skift fra fritidsinstitution til fritidscenter. 1. at definere hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange og skabelsen af sammenhænge på 2. at bidrage med fagligt kendskab til børn i det tværfaglige samarbejde med skolen, herunder i forhold til trivsel, den formelle og uformelle læring 3. at åbne fritidscenteret for- og mod foreningslivet og andre aktørers fritidstilbud samt bryde de bygningsmæssige grænser og lægge aktiviteter uden for fritidscentret 4. at udarbejde konkrete samarbejdsaftaler med skolen om overgange 5. at udarbejde, et årshjul med konkrete overgangsaftaler vedr. overgangen fra fritidsinstitution til fritidscenter og fra fritidscenter for de større børn til fritidscenter for unge 14 17/23 årige 6. at indgå i samarbejde med alle relevante aktører, herunder skoler, SSP, socialforvaltningen, foreningslivet, boligsociale medarbejdere mv. 7. at tilbyde vejledning og rådgivning om muligheder for ungdomsuddannelse og job 8. at samarbejde med andre fritidscentre om et mangfoldigt udbud til børn i området Mål for fritidscenteret års området Fritidscenteret støtter de unges trivsel og dannelse, så de kan gennemføre skolegang og ungdomsuddannelse. Fritidscenteret ruster de unge til livsduelighed ved at udvikle deres sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige kompetencer 1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet med overgange 2. at tilbyde vejledning og rådgivning om vej til uddannelse og job, herunder hjælp til fritidsjob 3. at styrke og udvikle samarbejdet med grundskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, ungdomsskolen, socialforvaltningen og ungdomsuddannelserne 4. at åbne fritidscenteret for og mod foreningslivet og andre aktørers fritidstilbud 5. at deltage i udarbejdelsen og udførsel af en klub bydelsplan, herunder etablere et opsøgende gadeplansarbejde Side 17 af 18

18 Evaluering, refleksion og metodisk systematik Pædagogisk pejlemærke 0-18 års området Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold. Kilde: Krav om refleksion og metodisk systematik pædagogisk pejlemærke Mål for fritidsinstitutionerne 6-9 års området Fritidsinstitutionen anvender metoder/systematikker i planlægningen af alle pædagogiske tiltag. Fritidsinstitutionen gennemfører løbende evalueringer af de metoder og systematikker institutionen arbejder med. 1. at planlægge alle aktiviteter med udgangspunkt i børnenes behov og interesser 2. at der kontinuerligt afholdes personalemøder til refleksion, sparring, planlægning og evaluering 9. at anvende relevant forskningsmæssigt viden i den pædagogiske praksis 10. at målsætte og evaluere større og længerevarende aktiviteter ved brug af udvalgte metoder 11. at udarbejde en tidsplan (f.eks. årshjul) for refleksion af institutionens pædagogiske praksis 12. at anvende dokumentationsmetoder som f.eks. logbøger eller tilsvarende materiale 13. at planlægge og målsætte aktiviteterne i stærkt samarbejde med afsæt i pejlemærkerne Mål for fritidscenteret års området Fritidscenteret anvender metoder/systematikker i planlægningen af alle pædagogiske tiltag. Fritidscenteret gennemfører løbende evalueringer af de metoder og systematikker fritidscenteret arbejder med. 1. at planlægge alle aktiviteter med udgangspunkt i børnenes behov og interesser 2. at der kontinuerligt afholdes personalemøder til refleksion, sparring, planlægning og evaluering 3. at anvende relevant forskningsmæssigt viden i den pædagogiske praksis 4. at målsætte og evaluere alle større og længerevarende aktiviteter ved brug af udvalgte metoder 5. at udarbejde en tidsplan (f.eks. årshjul) for refleksion af institutionens pædagogiske praksis 6. at anvende dokumentationsmetoder som f.eks. logbøger eller tilsvarende materiale. Mål for fritidscenteret års området Fritidscenteret anvender metoder/systematikker i planlægningen af alle pædagogiske tiltag. Fritidscenteret gennemfører løbende evalueringer af de metoder og systematikker fritidscenteret arbejder med. 1. at planlægge alle aktiviteter med udgangspunkt i de unges behov og interesser 2. at der kontinuerligt afholdes personalemøder til refleksion, sparring, planlægning og evaluering. 3. at anvende relevant forskningsmæssigt viden i den pædagogiske praksis 4. at målsætte og evaluere alle aktiviteter ved brug af udvalgte metoder 5. at udarbejde en tidsplan (f.eks. årshjul) for refleksion af institutionens pædagogiske praksis. 6. at anvende dokumentationsmetoder som f.eks. logbøger eller tilsvarende materiale 7. at fritidscenterets gadeplansarbejde dokumenteres via BUF logbogen Side 18 af 18