Recke & Hesse Kapitel. Kriseplan
|
|
- Sigrid Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Recke & Hesse 2003 Kapitel 3 Kriseplan En kriseplan er en handlestrategi som træder i kraft, hvis du ikke overholder de regler, du har lavet for dig selv omkring rusmidler. Hvis du eksempelvis har valgt at være afholdende fra alle rusmidler - inklusive alkohol - og så alligevel drikker en øl uden at tænke over det. Eller hvis du overskrider grænsen for den mængde rusmidler, du har bestemt dig for. Sådan en situation kan meget let ende galt. Du kan måske føle, at det at du ikke har overholdt din egen beslutning er et bevis for, at du aldrig kan overholde nogen beslutning, at du har en svag viljestyrke, og endda at du derfor ikke har nogen værdi som person. Du kan også tænke, at når et par øl ikke har skadet dig, så kan ti øl, eller en pibe hash heller ikke. Eller måske en streg af noget stærkere? Begge disse typer af tankerækker kan føre dig tilbage til den type af problemer, du havde med stoffer eller alkohol før du ændrede din situation. Måske har du allerede gjort dig sådanne erfaringer? Måske er din evne til at træffe klare beslutninger og overskue konsekvenserne af dine handlinger lidt svækket af de første tre øl. 1
2 En kriseplan i tilfælde af slip skal indebære noget du kan gøre:? Hvem kan jeg kontakte, hvor kan jeg gå hen? (isolation og at være i fred kan ikke anbefales).? Hvad skal jeg stille op med mig selv?? Hvordan skal overbevise mig selv, om at det er en lige så god idé at ændre min misbrugsadfærd nu som det var, dengang jeg oprindelig søgte behandling?? Hvordan kan jeg kontakte en professionel behandler, eller genoptage kontakten med behandlingssystemet hvis et lille slip udvikler sig til et tilbagefald. Hvorfor lave en kriseplan? Nogle mennesker protesterer mod at lave en kriseplan: De giver udtryk for at det at lave en plan for den situation, hvor man måske allerede har taget stoffer eller drukket er det samme som at beslutte at man vil gøre det. Der er en tankefejl bag denne protest: Man har ikke gjort noget, fordi man tænker det! Prøv at tænke på at sætte ild til huset. Lige meget hvor meget du tænker kommer der ikke den mindste flamme. Men flyt op på loftet og sov deroppe med kun én stige ned og ingen vinduer. Hvis det en nat brænder, så har du truffet den forkerte beslutning ved at flytte derop. Brand er en mulighed. Om du vedligeholder dine sikringer, om du ryger i sengen, om du stiller stearinlys i gardinerne, alt disse forsigtighedsregler kan være med til at forebygge at der kommer brand. At misbruge stoffer er ligesom en brand i ens hjem. Der ryger en masse gode ting, og man kan selv dø af det. At bekæmpe misbruget er ligesom at slukke branden. Din opgave på de følgende sider er at lave et brandeftersyn på dit hjem. Og vi starter med at checke nødudgangene og brandsluknings-materiellet. Ikke fordi vi ønsker brand, men fordi vi ønsker at begrænse skaderne! Måske har du besluttet dig for at du aldrig vil tage stoffer eller drikke alkohol igen, og du føler dig så sikker i din beslutning at du oplever at udarbejdelsen af en kriseplan er det rene tidsspilde. Hvis du tænker sådan vil vi opfordre dig til at 2
3 tænke tilbage til andre situationer hvor du har lovet dig selv eller andre at du radikalt vil ændre din adfærd. Hvor ofte har du måttet erfare at vigtige adfærdsændringer tager tid og måske flere tilløb, før det lykkes at fastholde en stabil ændring. En kriseplan behøver ikke medføre kriser men det er godt at have en plan hvis du af forskellige grunde begynder at tvivle på de mål, du tidligere har sat for dit rusmiddelbrug. 3
4 Opgave: Hvilke tanker gør du dig om en kriseplan? Skriv i felterne herunder hvilke tegn ser du på at følgende udsagn henholdsvis er sande og falske. Tegn på at det er sandt (tanker og erfaringer) Tegn på, at det ikke er sandt (tanker og erfaringer) Hvis jeg laver en kriseplan, så kan det hjælpe til at stoppe igen, hvis jeg ikke overholder de mål for rusmiddel-forbrug, jeg har sat for mig selv Hvis jeg laver en kriseplan, så kan det i sig selv gøre det lettere for mig at begynde at misbruge igen Hvis jeg laver en kriseplan, så kan det i sig selv gøre det lettere for mig at overholde den plan jeg har lagt for mit fremtidige rusmiddelforbrug 4
5 Indledende kriseplan Mange mennesker i behandling for misbrugsproblemer oplever at det er meget svært at vende tilbage til sin misbrugsbehandler og fortælle, at man ikke har kunnet overholde de mål for rusmiddelbrug, man har sat sig. Man vil typisk fortolke sin adfærd som et nederlag og opleve følelser af skyld og skam, og måske forvente at misbrugsbehandleren udtrykker skuffelse og irritation. Dette behøver ikke være tilfældet. Som vi tidligere har skrevet er slip og tilbagefald forventelige begivenheder og du skal sammen med din behandler arbejde på at blive klogere ved at observere og analysere den del af din adfærd som giver dig problemer. Det er derfor vigtigt at du sammen med din behandler får talt om hvordan du kontakter vedkommende i tilfælde af krise, slip eller tilbagefald. Prøv i den efterfølgende opgave at finde fordele ved ærligt at fortælle din behandler om din rusmiddelsituation. Du kan også prøve at finde nogle gode grunde til ikke at dele disse oplevelser med din behandler. Skriv nogle gode grunde til at fortælle min behandler at jeg har - eller har haft: - en krise, som ikke har medført brug af rusmidler - et slip hvor jeg har taget noget ved en enkelt lejlighed - et tilbagefald - en periode hvor jeg har taget stoffer eller drukket alkohol intensivt 5
6 Opgave: Kontakt din misbrugsbehandler I forlængelse af ovenstående opgave med at formulere en kriseplan, vil vi bede dig om at overveje og diskutere nedenstående punkter med din behandler. 1. Hvilken form for hjælp eller støtte kunne du tænke dig i tilfælde af kriser, slip eller tilbagefald. 2. Hvordan og hvornår kan du kontakte din behandler? 3. Hvad kan du gøre, hvis du ikke kan få fat i din behandler? 4. Hvad kan du gøre, hvis du først kan få en aftale med din behandler om 14 dage? 5. Hvad kan du gøre, hvis du ikke får den hjælp fra behandleren, som du forventer? 6
7 I tilfælde af kriser, slip eller tilbagefald vil vi pege på at det er vigtigt sammen med din behandler at drøfte følgende: 1. Hvilken slags risikosituation befandt du dig i? 2. På hvilken måde var situationen særlig vanskelig for dig? 3. Hvilke følelser havde du? 4. Hvilke tanker havde du? 5. Hvad gjorde det muligt for dig at komme ud af situationen Hvis du og din behandler har mulighed for det kan I sammen gennemgå situationen ved hjælp af analyseskemaet som du finder sidst i kapitel 4. Støttepersoner I det ovenstående har vi skrevet lidt om, at det er vigtigt at du har en god og ærlig kontakt til det professionelle behandlingssystem. Men der kan også være tidspunkter i dit liv hvor dette ikke er muligt. Det er derfor af stor vigtighed, at du finder frem til flere metoder og mennesker, som kan være dig til støtte i din situation. Selvhjælpsgrupper kan være betydningsfulde støttepunkter, og det er vigtigt, at du leder efter og finder en eller flere grupper, hvor du føler dig velkommen og tryg. Derudover er det godt at kunne finde støtte på andre måder. Det kan være, at du finder frem til bestemte bøger eller bestemte forfattere som giver dig styrke, en særlig film eller et stykke musik, eller det kan være særlige former for beskæftigelse eller interesser. At mødes med og være sammen med andre mennesker, er en af de mest effektive metoder til at finde støtte. Men det kan være svært at finde ud af at være sammen med andre, måske fordi de gamle samværsformer ikke længere dur, eller måske fordi du tidligere har levet meget isoleret. Vi vil efterfølgende kort gennemgå nogle tips du kan anvende når du ønsker kontakt med andre mennesker. 7
8 Støtteliste I forbindelse med udarbejdelsen af en kriseplan kan du anvende nedenstående skema med henblik på at registrere en række personer, som du kan kontakte i kritiske situationer. Efterhånden som vi arbejder videre med planlægningen, vil du måske udskifte nogle af personerne på listen. Når du tænker over, hvem der kunne stå på din telefonliste, og som du skal kunne ringe til eller kontakte personligt i en svær situation er der en række overvejelser du skal gøre dig: Hvilke egenskaber skal en person besidde, for at du har tillid til vedkommende? Er det nødvendigt at denne person har kendskab til dit behandlingsprogram eller dine personlige planer? Har den pågældende personlige ressourcer til at kunne hjælpe dig i en trængt situation? Vil den pågældende være indforstået med at støtte dig i dine personlige forsætter? Er det nødvendigt at du har kendt den pågældende igennem længere tid? Hvilken form for støtte vil du helt præcist forvente fra den pågældende støtteperson? Vi anbefaler at du direkte spørger de personer du gerne vil have støtte fra, om de vil have noget imod at stå på din personlige liste over støttepersoner. 8
9 Opgave: Kontakt støttepersoner og udfyld nedenstående skema Navn: Træffes: Dag Aften Nat Telefon hjemme: Telefon arbejde: Mobiltelefon: Navn: Træffes: Dag Aften Nat Telefon hjemme: Telefon arbejde: Mobiltelefon: Navn: Træffes: Dag Aften Nat Telefon hjemme: Telefon arbejde: Mobiltelefon: Navn: Træffes: Dag Aften Nat. Navn: Træffes: Dag Aften Nat Telefon hjemme: Telefon arbejde: Mobiltelefon: Telefon hjemme: Telefon arbejde: Mobiltelefon: 9
10 Akut handlingsplan i tilfælde af slip Udover en telefonliste bør din kriseplan indeholde en række konkrete personlige anvisninger i tilfælde af at du er ude for et slip. Handlingsplanen skal forebygge at du lader slippet udvikle sig til et fuldt tilbagefald. Det kan godt betale sig at lære planen udenad. Nedenfor ser du et eksempel på hvordan sådan en plan kan se ud. 1. Stop op Tænk på et slip som et stopsignal, eller som overhedningssignalet i din bil. Det første man gør med bilen er at holde stille. Når du er ude for et slip, så forhold dig i ro. Fjern dig fra de aktuelle omgivelser til et sikkert sted, hvor du ikke bliver fristet, og hvor du kan komme til at tænke dig lidt om. 2. Forhold dig i ro og tilgiv dig selv Måske bebrejder du dig selv (eller andre) og føler dig utilstrækkelig og skyldig, hvilket er er helt normal. Du synes måske at du er håbløs, og at du lige så godt kan opgive at ændre din adfærd. Men selvbebrejdelser kan forstørre trangen til bedøvelse, og det bliver hermed sværere at fastholde beslutningen om at ændring. Dit slip er en enkeltstående begivenhed, som du ikke behøver gentage, og det er muligt at lære af din fejltagelse. Måske har du ikke været god nok til at bedømme en situation, men det betyder ikke at du er et dårligt eller udueligt menneske. 3. Forny og bekræft din beslutning om ændring Tænk på hvor langt du allerede er nået, og hvilke fremskridt du har gjort. Tænk på hvor ærgerligt det ville være, hvis et enkelt slip medfører totalt tilbagefald. Husk hvad du ønskede at opnå med din adfærdsændring på længere sigt. Det er stadig dig, der bestemmer. Tag kontrollen over situationen. 10
11 4. Bed andre om hjælp Brug din telefonliste, og din behandler. Ring til en af dine kontaktpersoner eller din behandler med det samme, eller opsøg et møde i en selvhjælpsgruppe. 5. Læg øjeblikkeligt en plan Du må ikke vente. Gå straks i gang. Skil dig af med alt det der minder dig om at tage stoffer eller drikke alkohol. Flyt dig fysisk fra situationen. Hvis du ikke kan flytte dig fysisk, så fjern dig psykologisk: slap af og træk vejret dybt. Bevæg dig, hvis du kan komme til det. Gør noget sundt og positivt for at imødekomme dine behov. Hvis du føler skyld og skam over dit slip, så gør noget der soner. F.eks. ved at gøre noget godt for andre. 6. Undersøg hvad der skete I stedet for at bebrejde dig selv, skal du analysere dit slip som en engangsoplevelse. Hvad førte op til slippet? Hvilke advarselstegn viste sig? Hvad var det for en højrisikosituation som udløste dit slip? Var der andre mennesker involveret eller var du alene? Alene den kendsgerning at du var udsat for et slip, viser at der er visse omstændigheder i dit liv, som trænger til opmærksomhed. Tænk tilbage på omstændighederne, og forestil dig andre måder at håndtere situationen på. Du kan anvende modellen for situationsanalyse og se på situationen sammen med din behandler. 11
12 Øvelse: Huskeliste i forbindelse med slip Lav din egen liste med overskrifter og handleanvisninger og som har en personlig og konkret betydning for dig. Lær overskrifterne udenad
13 Forholdet til andre mennesker 3.1 Find dine grænser, når du taler med andre mennesker Det er normalt at man taler med andre mennesker på forskellige måder. Man fortæller ikke alt om sit liv til hvem som helst. F.eks. kan du sikkert fortælle mennesker, du lige har mødt, om din yndlingsfarve, dine børn og dit job. Der er andre ting, du kun taler med få nære venner om. Det kan være emner som seksualitet, følelser og din misbrugshistorie. Og endelig er der ting, du slet ikke fortæller til nogen, eller måske kun til din behandler eller din terapeut. I støttecirklen på sidste side i dette kapitel, kan du se hvordan emnerne fordeler sig for de fleste mennesker. Nogen gange kan man komme i tvivl om, hvem man skal fortælle hvor meget. På den ene side vil for mange private hemmeligheder fylde en op, og man kommer til at føle sig ensom og uden støtte. På den anden side vil ens private betroelser til tilfældige mennesker muligvis medføre, at man bliver såret og føler sig svigtet. Det gælder altså om at finde den rette balance. At finde støtte fra andre mennesker, handler om at finde det punkt, hvor du både forholder dig åben til andre, og samtidig føler dig tryg og godt tilpas. Det drejer sig altså ikke om at have tillid til alle og enhver, men snarere om at kunne skelne mellem forskellige personer og situationer, og vurdere hvor meget man har lyst til at åbne sig. Det er en helt almindelig strategi, og en god ide at teste hvor meget tillid man kan have til et andet menneske, inden man betror sig til vedkommende. 13
14 Oplev glæden ved at snakke om dig selv At fortælle om dig selv er en god støtte for dig. Nogen gange kan det være nødvendigt at formulere noget for andre mennesker, for at få fat på og forstå de problemer, du går og tumler med. At kunne fortælle om dig selv kan anspore andre til at gøre det samme. At dele sine tanker og følelser med andre kan være en forudsætning for at etablere et venskab. Du får energi af at snakke om dig selv. Det er hårdt arbejde at bære på for mange følelser og skjulte tanker. Når du taler om dig selv og dine følelser, får du frigjort en masse energi, som du så kan bruge mere konstruktivt. At fortælle om sig selv kan reducere skyldfølelser. Skyldfølelser består af to dele: Den ene del er vrede rettet mod dig selv, for noget du har gjort eller undladt at gøre. Den anden del er angsten for straf. Når du taler om dig selv og bringer din frygt og vrede ud i det åbne, bliver du i stand til at se tingene mere klart. Du kan få et ærligt modspil fra andre, og vurdere om din skyldfølelse er reel, forstået på den måde at du bør undskylde, eller om din skyldfølelse er unødvendig. Unødvendige skyldfølelser stammer tit fra uhensigtsmæssige, og ofte fejlagtige indre regler og overbevisninger. Nedenfor er der nogle almindelige eksempler på hvordan man nogle gange tænker om sig selv i de situationer, hvor man føler sig skyldig over et eller andet og ikke får talt om disse følelser med andre. Hvis jeg beder om hjælp, virker jeg svag Jeg kan ikke holde op med at drikke eller tage stoffer. De andre gange jeg har forsøgt at stoppe, er det gået galt, og det er min egen skyld. Der er ingen grund til at bebyrde andre med mine problemer. Hvis jeg bare er stædig og bliver ved, kan jeg opnå og klare hvad som helst. Der er ingen grund til at bebyrde andre. Jeg skal bare tage mig sammen. Hvis jeg ikke kan gøre noget helt perfekt, er det bedre slet ikke at prøve. Når jeg hverken kan passe min behandling eller overholde mine løfter til mig selv 100 % er det helt håbløst. 14
15 Sådanne uhensigtsmæssige indre regler og antagelser kan og bør ændres til mere realistiske antagelser. Vi vil på et senere tidspunkt vende tilbage til hvordan du kan udfordre dit selvbillede og de begrænsende regler, du ofte uden at vide det har sat for dig selv. I dette kapitel vil vi efterfølgende skrive lidt mere om at have kontakt med andre mennesker, og vi vil i et senere kapitel gøre mere ud af, hvordan man kan udvikle hensigtsmæssig kommunikation med andre mennesker. Lær at tale om dig selv A. Måske synes du ikke der er noget særligt at fortælle. Jeg bestiller jo ikke andet end at snakke om mig selv. Men alligevel er det vigtigt at være opmærksom på, at der er forskellige måder at fortælle om dig selv på, og at nogle måder er mere støttende for dig selv end andre måder. Her er nogle ideer: B. Fortæl om noget der aktuelt optager dig. Lad være med at gentage dig selv, men snak om det, der optager dig lige for tiden. Selv din livshistorie kan varieres. Hvis andre er optaget af det du fortæller, og finder det meningsfuldt og nyskabende, er det et godt tegn. C. Vær ærlig. Det er muligt at du vælger ikke at fortælle alt, men det du fortæller, skal komme fra hjertet. Hvis du gemmer dig, får du ikke udbytte og lettelse af at fortælle om dig selv. D. Vælg det rigtige sted og det rigtige tidspunkt. Vær sikker på ikke at blive afbrudt eller forstyrret i utide. På den anden side kan det være klogt at sætte et bestemt tidsinterval af til en fortrolig samtale, f.eks. en time. På den måde undgår du at udmatte dig selv og din samtalepartner, så I ikke bagefter ser tilbage på samtalen som unødvendigt krævende eller anstrengende. E. Tal om dig selv i jeg-sprog. Når du taler om dig selv, og undgår at lægge ansvar og skyld ud på andre mennesker, vil du sikkert opleve, at det er nemmere for andre at lytte til dig. F. Læg mærke til hvordan den anden lytter. Stiller han/hun spørgsmål og giver respons? Virker han/hun interesseret i det, du fortæller. Hvis det ikke er tilfældet, taler du måske med et menneske, som ikke er i stand til 15
16 at støtte dig. Du skal måske overveje at afslutte samtalen eller skifte emne. G. Tal med andre om dig selv, når du er parat. I starten skal du måske holde dig til ufarlige emner, indtil du er tryg nok til at fortælle om mere personlige ting. H. Tal om hvad der sker her og nu, og hvad du tænker. Hvis du føler dig forskrækket, vred, ked af det eller glad over at dele dit inderste med en anden, så sig det. Det vil hjælpe et andet menneske med at føle sig tættere på dig. Find rigtige venner Venner er den bedste støtte du kan få. Når du fortæller om dig selv til en anden, har du mulighed for at vurdere om den anden er en kommende ven. Her er hvad du skal se efter: Venner accepterer dig, som du er. De forsøger ikke at lave om på dig. Venner er oprigtige over for dig, i det omfang det er muligt. Venner er pålidelige, i det omfang det er muligt for dem at være. Venner er sammen med dig i lyst og nød. Venner giver dig mulighed for at slappe af og være dig selv. Venner lytter, når du taler om dine tanker og følelser. Venner udnytter dig ikke. Venner fortæller dig ikke hemmeligheder som sætter dig i en vanskelig situation. Venner respekterer din beslutning om at ændre din adfærd i forbindelse med rusmidler. De vil ikke tilbyde dig stoffer eller alkohol, hvis du har besluttet dig for afholdenhed. Venner vil støtte dig i den plan du har lagt for dig selv. 16
17 Vær opmærksom på at meget få (om nogen) mennesker besidder samtlige kvaliteter. Men selvom du finder venner som kun besidder nogle få af de ovenstående egenskaber, så kan disse venner betyde en kolossal forskel i dit liv. 17
18 Øvelse: Støttecirkel Prøv at overveje hvem du taler med om følgende emner: Din fortid/nutid som stofbruger Din aktuelle sundhedstilstand, herunder også eventuelle sygdomme og handicaps De ting, du har lyst til og kan lide at gøre Dit sexliv: dine partnere, eventuelle seksuelle problemer, eller på hvilke måder du dyrker sex Din angst og din frygt Dine styrker og svagheder De situationer, der er risikable for dig Dine religiøse overbevisninger Hvad du kan lide, og hvad du ikke kan lide med hensyn til dig selv Handlinger du skammer dig over, eller har skyldfølelser i forbindelse med Dine fremtidsønsker Prøv at skrive navnene ned for hvert enkelt punkt, og find ud af hvad du taler med forskellige mennesker om. Bliv opmærksom på om der findes vigtige emner i dit liv, som du slet ikke får snakket med nogen om. 18
19 Opgave: Støttecirklen Ting du ikke fortæller andre Prøv sammen med din behandler at lave en lignende cirkel som indeholder navnene på de mennesker du har tillid til, og som du har kontakt med. Det er vigtigt, at du hele tiden sørger for at holde din kontaktliste opdateret. 19
Håndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereVelkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop
Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereHVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?
HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE? En øvelse i at blive bevidst omkring de områder af dit liv hvor du holder dig selv tilbage Basisbehov Jeg udsætter ofte at spise selvom jeg er sulten eller skipper/glemmer
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs merePersonlig kontrol. Ønsket om selv at bestemme. Kapitel
Recke & Hesse 2003 Kapitel 8 Personlig kontrol Ønsket om selv at bestemme Hvis du er en viljestærk eller en meget selvstændig person, vil du måske opleve trods og vrede rettet mod andre i forbindelse med
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSeptuagesima 24. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereLisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården
Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som
Læs mere9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad
9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereFAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.
FAMILIEFORMULERING Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. Mor Situation: Far Tanker Vigtige livsomstændigheder Vigtige livsomstændigheder Tanker Følelser
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs merePersonlig stof- og alkoholpolitik
Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereGrindsted og Urup Kirker. Søndag d. 16. februar 2014 kl. 10.00 og 19.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.
1 Grindsted og Urup Kirker. Søndag d. 16. februar 2014 kl. 10.00 og 19.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til søndag septuagesima, Matt. 25,14-30. 2. tekstrække. Salmer. DDS 404 Lover Herren! han er nær. DDS
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereBLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE
GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereDet autentiske liv 15. marts 2007.
1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg
Læs mereBILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereEN E-BOG FRA MIG TIL DIG
EN E-BOG FRA MIG TIL DIG 8 GYLDNE GENVEJE TIL MERE ALENETID UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. Apropos børn, så har vi sammen smukke Aia på 6 år, charmerende Villads på 3 år og bedårende Vega på 1 år. 3 verdensstjerner
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mereDenedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!
På Indre Missions Lederkonference 23. - 25. marts 2012 var en del af undervisningen udformet som et "LK12-køkken" med Helene Svinth Mathiassen, Brian Madsen og Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen som de
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereBjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.
Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean Petersen
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereFastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30
Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30 V/ Betina Inauen, Mindtools Første indlæg: Om modgang og det frie valg Fasten er den periode, hvor vi i kirken får fortalt om Jesu vandring i ørkenen,
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mereMed Jesus i båden -1
Med Jesus i båden -1 Jesus kalder Mål: At give børn en forståelse for, at Jesus kalder på dem og ønsker, at de skal følge ham i deres liv. Tekst: Mark. 1, 14-20 + Luk. 5, 1-11 (Jesus kalder sine disciple).
Læs mereValiderede instrumenter til 15M
Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mere6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores
6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt
Læs mereI Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -3 I Guds hånd kan jeg sejre Mål: At lære børnene, at de kan sejre, når de holder sig tæt til Gud. Selvom de føler, de oplever nederlag, vil de stadig få sejr til sidst. For Gud er med dem.
Læs mereKonfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...
Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... 1 Gud, tak for, at du kalder os for dine børn og fordi du kender os helt og alligevel holder af os og vil have med
Læs mereOg vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.
Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereSådan bruger du Spor. Schultz
Sådan bruger du Spor Schultz Hvad kan jeg bruge Spor til? Spor hjælper dig, når du skal vælge uddannelse og job. Først skal du svare på, hvad du vil, og hvad du kan. Resultatet er en liste med job, der
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereLisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal
Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.
Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive
Læs mereVærdiudforskning. Fra bogen Hjernesmart pædagogik af Anette Prehn (Dafolo 2015)
Værdiudforskning Kend dine værdier Det er nyttigt at kende sine kerneværdier, men ikke altid let at identificere dem. Derfor får du hjælp her. Nedenfor finder du i alt syv øvelser, som vil hjælpe dig til
Læs mereEt godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud
Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereGudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl
Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille
Læs mereLad din telefon arbejde for dig
Telia Fastnet XtraServices Brugervejledning Mulighederne er mange på www.telia.dk/minesider På www.telia.dk/minesider kan du se, hvilke XtraServices du er tilmeldt eller bestille andre Xtraservices. Desuden
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mere4.2 Du må også være discipel
42 Du må også være discipel - Lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 5 42 Du må også være discipel Introduktion til denne lovsangsaften Denne aften skal handle om, at Guds plan stadig involverer os Disciple
Læs merePrædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde
Læs mereHvem bestemmer over mit liv?
Hvem bestemmer over mit liv? Et hæfte med spørgsmål der kan undersøge din oplevelse af selvbestemmelsen, medbestemmelsen og indflydelsen i dit liv regionsyddanmark.dk Svar på spørgsmålene og undersøg hvem
Læs mereder en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereFind nye veje i følelsernes labyrint
Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap
Læs merePrædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014
Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det
Læs mereVær ærlig overfor dig selv nu. Det her er din chance for at ændre livets tilstand.
Livshjulet? Livshjulet er et stykke selvudviklingsværktøj som har eksisteret i mange, mange år. Livshjulet er et meget simpelt stykke værktøj, som kan give dig en god ide om, hvordan dit liv fungerer lige
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mere... afholdes kundebesøget
II!... afholdes kundebesøget Kære læser... Vi håber at du har fået så god inspiration og succes efter at have læst SÅDAN!... booker du dine møder, at du nu er klar til få succes med dine kundebesøg. Vi
Læs mereFar: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)
TILGIVELSE Kaffe? Nej... Jo. Bare en lille kop. Sæt dig ned. (Far tænder en pibe. Hælder kaffen op. Lytter.) Jeg savner hende. Det ved jeg. Det er som et sort hul indeni mig. Drik din kaffe. Jeg kan huske
Læs mereliv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad
liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev
Læs mere