Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad

Transkript

1 Lisbet Mikkelsen Buhl Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Den tredje januar i år, demonstrerede op imod 2000 menne sker i København mod vold og overgreb og for fred i Gaza. Umiddelbart efter demonstrationerne trillede det lille ord perle gennem de danske medier. En betjent havde i kampens hede, da en af demonstranterne blev arresteret, ophidset råbt: kan du fatte det perle! eller, var det egentlig det han råbte? De omkringstående var sikre på, at han havde råbt: kan du fatte det perker! Politidirektør Hanne Bech-Hansen og statsadvokaten fik stillet lyd- og videobånd til rådighed og lyttede til den korte sætning rigtig mange gange. Enstemmigt kom de frem til, at betjenten havde sagt perle. På den måde fik det lille ord perle et nyt indhold og kom på Dansk Sprognævns liste over ord, der har fået ny betydning i Danmark er til alt held et humoristisk land. Når Danmark er bedst, er der en vidunderlig blanding af sitiationshumor og selvironi. Knap var sagen landet på avisernes forsider, før blev der oprettet perle-grupper på Facebook. Den største gruppe på dette internetforum kalder sig: Jeg er også en perle. Gruppen har medlemmer. Ord som perlekæde, perleplade og perleskrin har i den forbindelse fået helt nye betydninger. Efter at politidirektøren og statsadvokaten i Danmark har sagt god for at Perle er politisk korrekt, vil jeg med sindsro fortælle en lille historie om perler. En historie om perler På et fritidshjem er børnene rigtig glade for at lege med perler. Pædagogerne har sat en stor skål frem. I skålen er der perler i mange farver, størrelser og faconer. Røde, gule og 1

2 blå. Prikkede og stribede. Nogen er runde, andre firkantede. Nogen er lavet af træ, andre af glas eller plastik. Pædagogen giver perlerne til børnene og siger, at de skal sortere dem. Børnene sorterer i bunker med røde perler. Og bunker med blå. I en tredje er der prikkede perler og perler med mange forskellige former. Der er en bunke med store perler og en bunke med meget små perler. Alle børnene er glade for deres perlebunker. Nu gør pædagogen opgaven lidt sværere I skal finde danske og tyske perler, får de at vide. De får også at vide, at de danske perler er røde og runde, og de tyske perler er blå og firkantede. Børnene kastede sig ud i den nye sorteringsopgave. Og det går rigtig godt. Indtil Katrine løfter en meget flot rund perle men den er blå. Hvilken bunke skal hun nu lægge den i? Der er også en rød perle men den er firkantet. For slet ikke at tale om de runde, røde perler med blå prikker. Børnene bliver forvirrede. De lægger perlerne, der ikke passer, i en bunke for sig for perlerne hører ikke rigtig til, hverken i den danske eller i den tyske bunke. Den opgave børnene bliver sat på, ligner meget den situation man er i, når man skal definere og forklare hvad danskhed er, og hvad et nationalt mindretal er for en bunke. For at definere en gruppe, bliver man nødt til at finde kriterier, der kendetegner dem. For perlernes vedkommende, det røde og runde eller det firkantede og blå. Forskellige kriterier for sortering Nationalstaternes kriterier for at høre med i fællesskabet er knyttet til et hjemland, en historie og en kultur og et sprog, og det er forbundet af fælles rettigheder og pligter. En dansker er derfor født i Danmark, præget af dansk historie og kultur, taler dansk og har rettigheder og pligter i forhold til Danmark. På denne måde defineres de røde og runde danskere. Sydslesvigere kan af gode grunde ikke opfylde alle kriterierne. De er født udenfor Danmark, de har en historie, der er fælles, men også en der er forskellig. De taler dansk men, de taler ligeså godt tysk. Og de har rettigheder og pligter i forhold til den tyske stat. En sydslesviger, der får målt sin danskhed efter kriterier, der passer fint på danskere, der er født i Danmark, vil altid falde udenfor. Han vil være prikket eller firkantet, når han burde være ensfarvet og rund for at passe ind. En definition på nationale mindretal siger, at mindretal som regel er kendetegnet ved, at deres sprog, kultur og 2

3 historie adskiller sig fra flertalsbefolkningens, og at medlemmerne ønsker at tilhøre mindretallet. I denne definition sorteres der i modsætninger. Sydslesvigeren kendetegnes ved, at han har et andet sprog og en anden kultur end flertalsbefolkningen, en anden historie. Det ligger alligevel underforstået i definitionen, at det er flertalsbefolkningens målestok og kriterier, der anvendes. Nu bare med modsat fortegn. Denne definition er udmærket, for en nationalstat, der vil finde sine mindretal. Men kriterierne er ikke fyldestgørende, hvis de skal beskrive et mindretals mennesker og identitet. Begge definitioner kan kun vanskeligt beskrive et mindretalsmenneske, fordi det grundlæggende sorterings-udgangspunkt i begge definitioner er, at man har ét sprog og én kultur. At man er rød og rund eller at man er blå og firkantet. Et mindretalsgrundlag Fællestræk ved mennesker, der er født i et mindretal, og uanset hvor de stammer fra, kunne være. De vokser op med mere end et sprog og betragter det at være flersproget som det normale. De bevæger sig i mere end en kultur og betragter det som det almindelige De har en egen historie, der kan være bundet til flere nationalstaters historie De føler sig knyttet til, har kærlighed til, føler samhørighed med et andet folk, end det folk de bor blandt. De har rettigheder og pligter i forhold til herbergsstaten og er loyale overfor den. Et noget andet udgangspunkt, der ikke er nær så entydigt som nationalstatsmenneskers udgangspunkt. Kongeligt besøg Da kronprinsen og kronprinsessen var på besøg på Duborg-Skolen holdt elevernes repræsentant Lisa Bendixen en varm og humoristisk tale for dem. Varmt og kærligt forklarede hun sin egen og sine kammeraters tosprogede tokulturelle opvækst, og rigdommen ved at have lært det danske at kende. Hun sluttede sin tale med at sige: Jeg synes ikke vi sydslesvigere er en belastning for Danmark. Jeg synes vi er en berigelse. Lisas måde at sortere sin danske identitet på er mindretalsmenneskets. Hun er opvokset i mindretallet i det flerkulturelle, det flersprogede. Det er det almindelige for hende. Det er der hendes verdensbillede udspringer. 3

4 For hende er det det almindeligt, hverdagsagtigt at bevæge sig i flere sprog og i flere kulturer hver dag. Der er ingen tvivl om, at hun betragter det danske som en rigdom, og at hun føler sig heldig over at hun havde fået det med i vuggegave i Sydslesvig. Lisa er en smuk lille sydslesvigsk perle, firkantet med et sirligt mønster i røde og blå farver og måske endda nogen flere, hvis man kigger godt efter. Det er en tilbagevendende udfordring for mennesker, der lever i mindretal, at de skal forholde sig til deres sammensatte baggrund. De har mulighed for at træffe eksistentielle valg - og de skal træffe dem. Det er en yderligere udfordring, at mennesker, der lever i mindretal, at de ofte bliver betragtet af og vurderet af mennesker, der har deres rødder i en mere ensproget og monokulturel opvækst. Mindretallenes mennesker mødes i bedste fald med nysgerrighed og interesse - i værste fald med mistænksomhed og afvisning. Man kunne tillade sig et lille tankeeksperiment. Hvis det var de prikkede perler, der definerede de sproglige og kulturelle kriterier for tilhørsforhold til en nation eller et folk, så var, ville det være de ensfarvede perler, der var genstand for nysgerrighed eller forundring. Øget selvbevidsthed I de nationale mindretal i Europa kan man i de seneste år spore en øget selvbevidsthed. Mindretallene er blevet mere selvbevidste, når det gælder om at kræve anerkendelse og rettigheder til at leve den kultur, man føler sig samhørig med men mindretallene gør også i stigende grad opmærksom på, at det flersprogede og mangfoldige har en værdi. Ikke kun for mindretallene selv, men også for de regioner, de lever i. Eksempler for på denne selvforståelse og selvbevidsthed kan man fx se i det dokument med grundrettigheder for mindretal, som FUEF (Føderalistiske Union af Europæiske Folkegrupper) har underskrevet i Heri står der blandt meget andet: Vi, de autoktone ( hjemmehørende ), nationale mindretal/folkegrupper, er garanter for sproglig og kulturel mangfoldighed og repræsenterer en vigtig politisk, økonomisk, regional og intellektuel faktor i Europa. Vi, de autoktone, nationale mindretal/folkegrupper, ser os som formidlere mellem kulturerne, som garanter for europæisk mangfoldighed og vil som den berigelse, vi er, anerkendes og yde vort bidrag til udviklingen af et europæisk civilsamfund. Her betragtes det tosprogede, det flerkulturelle ikke som et uundgåeligt onde ved at vokse op i et mindretal. Det betragtes tværtimod som en berigelse for mindretallenes mennesker og for den region/det samfund og den stat, de lever i. 4

5 Center for Mindretalspædagogik I det dansk/tyske grænseland skal et nyt Center for Mindretalpædagogik se dagens lys til september. Centeret er blevet til i et samarbejde mellem Professionshøjskolen UC Syd (University College Syd), Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Deutscher Schul- und Sprachverein og skal i sit arbejde netop tage udgangspunkt i den virkelighed og baggrund, der mindretallenes. Der skal arbejdes med, hvad pædagoger og lærere i mindretalsskoler skal kunne for at undervise børn med opvækst og baggrund i mindretallene og i mindretalsmenneskets hverdag. Centeret skal derfor udvikle undervisningsmoduler til uddannelse til af pædagoger og lærere, der har deres virke i mindretallenes institutioner. Der skal sættes fokus på udvikling i institutionerne, og der skal sættes forskningsprojekter i gang. Jeg synes, det er et stort skridt fremad for mindretallene i den dansk/tyske grænseregion, at tiden nu er moden til et formaliseret og institutionaliseret samarbejde, hvor både Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Deutscher Schul- und Sprachverein indgår. Men det helt nye er, at der er overskud, indsigt og selvforståelse til at man kan arbejde med at udvikle vore børns undervisning, så mindretalssituationen og livet i mindretallet bliver et naturligt udgangspunkt og omdrejningspunkt. Skoleforeningens opgave at drive dansk pædagogisk virksomhed løses på denne måde med udgangspunkt i de forudsætninger og betingelser, der er til stede i mindretallet. Det synes jeg er rigtig spændende. Centeret for Mindretalspædagogik begynder sit arbejde til september. Der er endnu for tidligt at sige noget om, hvilken indflydelse, det vil få på det konkrete arbejde i institutionerne og for mindretallet. Mit håb er, at dette nye fokus på uddannelse af vore børn i mindretallet, vil blive til gavn og ikke kun for os selv. Jeg tror, at den indsigt og viden som Center for Mindretalspædagogik forhåbenltlig kommer til at oparbejde i de kommende år vil kunne blive til gavn i langt bredere kredse. Andre mindretal, hvor børn vokser op under lignende vilkår, vil kunne lade sig inspirere. Og måske vil det endda vise sig, at viden og metoder, der bliver udviklet i Centeret også vil kunne bruges i flertallets skoler. Nogle af de oplagte emner Centeret vil arbejde med er sprogarbejde, historisk bevidsthed, demokratisk dannelse og medborgerskab. Det kunne vise sig, at materialer og metoder, der blev udviklet indenfor disse områder også ville kunne bruges i flertallets skoler. Skulle det vise sig at være tilfældet, ville der blive banet en vej for nye berøringsflader og en endnu større forståelse for hinanden mellem os i mindretallene og vore moderlande og herbergsstater. 5