LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Transkript

1 Bacheloropgave af Maria Blankholm og Kim Gyldenkvist, januar ord:!!!!! LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ!! Et kvalitativt studie om lediges oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig, og dettes betydning for deres sundhed, livskvalitet og mulighed, for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.! Undertegnede bekræfter, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp!!! Denne opgave er udarbejdet af (en) ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de/de studerendes egne synspunkter!!!!!!!!!!!! Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tiladelse, jf. lov om ophavsret af !! 1

2 Resume Problembaggrund: I disse år er ledigheden høj og ledighedsforløbene lange. Som ledig modtager man overførselsindkomst, hvis man til gengæld opfylder de krav der er stillet af beskæftigelsessystemet. For mennesker i ordinært arbejde kommer der for tiden større fokus på psykisk arbejdsmiljø, da det er dokumenteret at dette er vigtigt for menneskers sundhed og livskvalitet. Der er ikke fokus på dette for ledige, til trods for at de også skal arbejde og til trods for at forskning fortæller, at der for ledige, særligt mænd, er en markant større risiko for at havne i lidelser som depression, end for samme gruppe i arbejde. Problemformulering: Hvordan oplever ledige det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig? - Hvilken betydning har det for deres generelle sundhed og mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet? Metode: Der er udført 3 fænomenologiske, individuelle, semistrukturerede interviews som dataindsamlingsmetode og disse er analyseret ved brug af meningskondensering. Vores 3 informanter er indhentet gennem fagforening og eget netværk. Efter dataanalyse er relevant teori klarlagt. Resultat: Til trods for forskel i informanternes oplevelse af fænomenet, er der også store lighedspunkter. De udtaler, at forløb præget af egen indflydelse er langt bedre, end forløb hvor de ikke har indflydelse. De oplever at være underlagt stor kontrol, som de mener er dårlig. Ligeledes udtrykker de at opleve stigmatisering og at denne oplevelse forringer kvaliteten af deres arbejdsdag som ledig. Tilsvarende oplever de på ingen måde at modtage anerkendelse for det de yder, hvilket ifølge informanterne påvirker deres selvværd. 2

3 Konklusion: Noget tyder på, at ledige mænd, i alderen år, oplever deres psykiske arbejdsmiljø som belastet. Derudover er der også noget der tyder på, at deres psykiske arbejdsmiljø kan være medvirkende årsag til, at en del af målgruppens sundhed bliver forringet og at det bliver vanskeligere for dem at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Grundet studiets omfang er det eneste der dog reelt kan konkluderes, at det ville være relevant at lave en større undersøgelse af lediges oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø for at finde ud af, om tendenserne i dette studie stemmer overens med virkeligheden. Perspektivering: Det ville være relevant at undersøge hvad der skal til at ændre på ledige mænds opfattelse af deres psykiske arbejdsmiljø, for at kunne gøre forløbene så konstruktive for den enkelte ledige som muligt og på den måde forsøge at forhindre at dele af gruppen får det dårligt. Søgeord: Arbejdsmiljø, ledig, psykisk, livskvalitet, sundhed. 3

4 Abstract Background: During these years the unemployment rate is high. An unemployed will receive benefit if he meet the requirements imposed by the employment system. For people in ordinary jobs there are currently increasing focus on the psychosocial working environment, as it is known that this is important for human health and quality of life. There is no focus on this for the unemployed, despite the fact that they too must "work" and despite the fact that research tells us that the unemployed, especially men, have a significantly greater risk of falling into disorders such as depression, than for same group in ordinary work. Problem statement: How does unemployed experience the psychosocial working environment in their working day as unemployed? - What does it mean for their overall health and ability to get back to work? Methods: We performed 3 phenomenological, individual, semi-structured interviews as data collection method and these are analyzed using meaning condensation. After data analysis, relevant theory was found. Results: Despite the differences in the informants' experience of the phenomenon, there are also similarities. They say that processes where they have influence are better than processes where they do not have. They experience to be controlled which they do not like. They also experience stigma and feel that this decreases the quality of their working day as unemployed. Similarly, they do not fell acknowledged for what they achieve, which according to the informants affects their self-esteem. Conclusion: Something suggests that unemployed men aged years are experiencing a bad psychological working environment. In addition it seems that this psychological 4

5 working environment affects the group s health and makes it increasingly difficult for them to get back to work. Due to the size of the study the only thing which really can be concluded is that it would be appropriate to make a major survey of the unemployed men s experience of their psychological working environment, to examine if trends in this study are consistent with In a larger study population. Perspective: It would be relevant to examine what it takes to change the unemployed men's perceptions of their psychosocial working environment in order to make the process as constructive for the individuals as possible, trying to prevent the group gets unhealthy. Keywords: Working environment, unemployed, psychological, quality of life, health. 5

6 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING FORFORSTÅELSE MOTIVATION PROBLEMBAGGRUND LEDIGHED I DANMARK EN ARBEJDSDAG SOM LEDIG ARBEJDSMILJØ DET GODE PSYKISKE ARBEJDSMILJØ FOKUS PÅ ARTIKLER SOM BERØRER FAKTORER DER KAN PÅVIRKE LEDIGES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ OPSUMMERING FORMÅL PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING METODE DESIGN/VIDENSKABSTEORETISK RETNING DATAINDSAMLINGSMETODE INTERVIEWGUIDE UDVÆLGELSE AF INFORMANTER Inklusionskriterier DATAANALYSEMETODE TRANSSKRIPTION Meningskondensering ETIK OG KOMMUNIKATION METODE TIL LITTERATURVURDERING LITTERATURGENNEMGANG SØGEPROCES UDVALGT FORSKNING - INDHOLD OG KVALITET The Effect of Changing Mental Health on Unemployment Duration and Destination States after Unemployment Unemployment and mental health who is (not) affected? Stress blandt arbejdsledige - Et kvalitativt studie af arbejdsledige EKSISTERENDE FORSKNING PÅ OMRÅDET RESULTATER INFORMANTER GENNEMGANG AF RESULTATER At finde, eller ikke at finde mening At være noget værd OPSUMMERING TEORI OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG, AARON ANTONOVSKY KLIENTCENTRERING, CARL ROGERS ANERKENDELSE, AXEL HONNETH STIGMATISERING, ERVING GOFFMAN NUZO, LEV VYGOTSKIJ AKTIVITETSVIDENSKAB

7 8. METODEDISKUSSION VALIDITET RELIABILITET GENERALISERBARHED DISKUSSION INFORMANTERNES OPLEVELSE AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I DERES ARBEJDSDAG SOM LEDIG BETYDNING FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET? BETYDNING FOR AT KOMME TILBAGE PÅ ARBEJDSMARKEDET KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATUR BØGER FORSKNINGSARTIKLER/STUDIER HJEMMESIDER BILAG SKRIVEREGLER FOR TRANSSKRIBERING SØGEMATRIX INTERVIEWGUIDE ANALYSESKEMA TIL LITTERATURVURDERING

8 1. Indledning Denne bacheloropgave skrives som afslutning på vores ergoterapeutuddannelse på UCSJ, Næstved. Opgaven omhandler lediges psykiske arbejdsmiljø og konsekvenserne deraf. Det kan virke som et paradoks at undersøge lediges arbejdsmiljø, da ledige jo er uden arbejde og deraf således også må være uden et arbejdsmiljø. Det mener vi ikke er tilfældet. For at den ledige kan modtage en overførselsindkomst, er der en række krav til aktivitet han skal opfylde. Det er disse aktiviteter, vi definerer som den lediges arbejde. Vi arbejder ud fra WHO s sundhedsbegreb, som definerer en individuel helhedsorienteret sundhed (37), som både er fokuseret på individets fysiske sundhed, men også på individets psykiske sundhed. 1.1 Forforståelse Vores forforståelse siger, at man som ledig ikke har et godt psykisk arbejdsmiljø. Vi forestiller os, at lediges arbejdsdag, ikke består af meningsfulde aktiviteter og at ledige ikke oplever, at have indflydelse på deres arbejdsdag. Derudover tror vi, at deres mulighed for at udvikle sig gennem deres arbejdsdag er begrænset, de opgaver der stilles, enten ikke udfordrer tilstrækkeligt, eller udfordrer for meget, så der ikke dannes grundlag for reel udvikling (17). Ifølge Lærebog i arbejdsmiljø (8) er det meget vigtige elementer, for at opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø og for at bevare en generel sundhed og livskvalitet. 1.2 Motivation Vi er motiveret til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø for ledige pga. vores forforståelse. Motivationen ligger også i, at vi mener, at det er en overset gruppe, der til trods for at de, efter vores mening har en arbejdsdag, ikke har en lovgivning der reelt varetager deres sikkerhed og sundhed. 2. Problembaggrund Vi vil i dette afsnit argumentere for, og beskrive hvorfor dette projekt er relevant, i forhold til samfundet og den individuelle aktivitetsformåen og livskvalitet. Vi vil 8

9 gennemgå relevant baggrundsviden og forskning, som tilsammen udgør vores belæg. Vi vil indlede med at give et overordnet indblik i ledigheden i Danmark, bl.a. ved at se på relevant statistik. Efterfølgende vil vi afdække de krav der bliver stillet til den ledige og det forløb man som ledig er i, for at kunne opretholde sin ret til dagpenge eller kontanthjælp. Vi vil have fokus på arbejdsmiljø og det gode psykiske arbejdsmiljø. Derefter vil vi beskrive artikler som berører faktorer, der kan påvirke de lediges psykiske arbejdsmiljø. Afslutningsvis vil vi beskrive vores formål med undersøgelsen. 2.1 Ledighed i Danmark Efterspørgslen efter arbejdskraft følger konjunkturerne, som er et resultat af den verdensomspændende økonomiske og teknologiske udvikling. I perioder med højkonjunktur er der typisk mangel på arbejdskraft og i perioder med lavkonjunktur, vil der typisk være overudbud af arbejdskraft. I Danmark har man Flexicuritymodellen (31). Modellen består af tre elementer: Et fleksibelt arbejdsmarked, indkomstsikkerhed og en aktiv beskæftigelsespolitik (31). Fleksibelt arbejdsmarked betyder at produktionsvirksomhederne hurtigt og nemt kan omstille deres produktion og afskedige ansatte. Arbejdstagerne stiller ikke rigide krav om lange opsigelsesvarsler og anden sikkerhed i ansættelsen, mod at der er indkomstsikkerhed og en aktiv beskæftigelsespolitik. Altså at der er et økonomisk sikkerhedsnet, og hjælp til jobsøgning, jobtræning og uddannelse. Formålet med modellen er bl.a. at gøre det muligt for erhvervslivet at omstille deres produktion, for på den måde at begrænse de konjunkturmæssige udsvings indflydelse på beskæftigelsen i Danmark. Ifølge professor og velfærdsforsker ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, er Flexicurity-modellen dog endegyldigt afgået ved døden (39). Baggrunden for Jørgen Gaul Andersens udtalelser er, at VK regeringen allerede i 2010 forkortede dagpengeperioden til to år og samtidig forlængede genoptjeningskravet fra 26 til 52 uger, og nu laver S-R-SF regeringen en skattereform, som skal sikre afdæmpet regulering af overførselsindkomster. Målet er at spare tre milliarder kroner, ved at overførselsindkomsterne (kontanthjælp, dagpenge og førtidspension) bliver prisreguleret, så de i fremtiden følger prisudviklingen og ikke som nu lønudviklingen. Der ses således en tendens til at forringe forsørgelsesgrundlaget for den ledige (39). Samtidig er 9

10 beskæftigelsesindsatsen, som jo altid er under pres i en lavkonjunktur, yderligere presset af, at en af regeringsparterne R vil fjerne retten til 6 ugers selvvalgt kursus for ledige på dagpenge (48). I år 2008 toppede den sidste højkonjunktur og en finanskrise medførte fald i produktion og dermed fald i beskæftigelsen, i hele den vestlige verden. figur 1 Grafen i figur 1 viser konjunkturerne udtrykt i arbejdsløshed, i procent af arbejdsstyrken pr. år for mænd og kvinder i Danmark, fra år (32). Bruttoledigheden i Danmark var i september 2013 på personer. Alle ledighedstal er omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving, se figur 2 (33). figur 2 At være ufrivilligt sat uden for arbejdsmarkedet kan have konsekvenser, som isolation, stress og depression (21). Arbejdskraft som ikke bliver brugt gennem 10

11 længere tid, kan ende med at blive ubrugelig, når konjunkturerne vender og der igen bliver brug for den (19). 2.2 En arbejdsdag som ledig Er man ledig i Danmark skelner systemet mellem, om man er kontanthjælpsmodtager eller dagpengemodtager. For begge grupper gælder det, at de skal indgå i et fastlagt forløb, for at kunne opretholde deres ret til kontanthjælp eller dagpenge. Lever man ikke op til de fastsatte regler, mister man retten til sin indtægt og risikerer at skulle betale dele af det udbetalte tilbage (34). Som ledig har man pligt til at tjekke jobopslag og sende 2 jobansøgninger hver uge (27). Man skal have et CV og den aktive jobsøgningsproces skal kunne dokumenteres. Derudover skal man til møde på jobcenteret og/eller i sin A-kasse hver 3. måned og tage imod de tilbud, om kurser og aktivering man får, fra enten jobcenteret eller A-kassen. Man har som ledig på dagpenge ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse (35). 2.3 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøloven klargør i 1, stk.1, at dens formål er, at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling, der er i samfundet (26). Der skrives også, i 1 stk. 1a, at loven både omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Delen med det psykiske arbejdsmiljø er en tilføjelse, der er indført i lovgivningen i år 2013, for at ligestille fysisk og psykisk arbejdsmiljø (25). Loven tydeliggør at forhold omkring arbejdsmiljøet skal foregå som et samarbejde mellem ansatte og leder, enten i hele gruppen eller med en repræsentant fra medarbejderstaben, hvis der er tale om en større arbejdsplads (38). Der er lovgivning om hvordan der skal arbejdes med arbejdsmiljøet, i forhold til årsplanlægning og udførelse af en arbejdspladsvurdering (APV). APVén omhandler både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø (38). Arbejdsmiljøloven gælder imidlertid kun for de der er i arbejde. Det er interessant at se på arbejdsmiljøet for de ledige, da de ikke er omfattet af denne lov (26), til trods for at de stadig skal arbejde for at modtage deres indtægt. 11

12 Som ergoterapeuter er vi mest af alt fokuseret på det ergonomiske arbejdsmiljø, da det er her vores kernekompetence ligger (8). For at kunne opretholde et godt fysisk arbejdsmiljø, er det dog også meget vigtigt, at have opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø, da et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan lede til både fysiske og psykiske problemstillinger (8). Det vil sige, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan vanskeliggøre meningsfulde aktiviteter i dagligdagen og forringe livskvaliteten for det enkelte individ. Der er dokumentation for, at indflydelse på egen arbejdsdag, udviklingsmuligheder og følelsen af meningsfuldhed har positiv indvirkning på det arbejdende menneske og også, at det er relevant for individets oplevelse af sit arbejde, at de udfordringer der stilles, ligger i NUZO (nærmeste udviklingszone) hvis det er muligt(8). Tilrettelægges arbejdet så medarbejderen kommer ud over nærmeste udviklingszone, er det veldokumenteret, både i ergonomisk forskning og i den arbejdspsykologiske forskning, at det kan forringe medarbejderens sundhed(9). Man må formode at det samme gælder for ledige. 2.4 Det gode psykiske arbejdsmiljø Ifølge bogen Psykisk arbejdsmiljø (8), er det anerkendt at et godt og velfungerende samfund bygger på respekt for det enkelte menneske (8). Dette kan overføres til en arbejdsplads og det gældende arbejdsmiljø, men vel også til den lediges arbejdsmiljø. Manglende anerkendelse, ingen indflydelse og meningsløshed kan ødelægge medarbejderens motivation og engagement, og kan i sidste ende lede til depression og stress(9). For at kunne opretholde et velfungerende psykisk arbejdsmiljø, er der nogle vigtige betingelser, som i følge bogen; Psykisk arbejdsmiljø, skal være til stede for medarbejderne (8): 1. Kvalificerende og afvekslende arbejde 2. Arbejdet skal organiseres efter demokratiske principper 3. Nedbrydning af autoritære ledelsesformer 4. Lige løn for lige arbejde 5. Beskyttelse mod usaglige afskedigelser 6. Ret til at mødes på arbejdspladsen 7. Solidaritet skal sættes i centrum 12

13 8. Ret til videreuddannelse og personlig udvikling 9. Ret til at vide hvad der arbejdes med 10. Ret til at stoppe sundhedsskadeligt og farligt arbejde Betingelserne er skrevet som værende vigtige for mennesker i ordinært arbejde, men det må gælde for alle mennesker, også for ledige, da vi ser at de også har en arbejdsdag. 2.5 Fokus på artikler som berører faktorer der kan påvirke lediges psykiske arbejdsmiljø Ifølge Dansk Magisterforenings næstformand, Peter Grods Hansen, vil det arbejdsmiljø de fleste ledige udsættes for, kunne karakteriseres som værende stærkt uacceptabelt (36). Ledige oplever en arbejdsdag hvor de faste roller, de har kendt fra da de var i ordinært arbejde, vendes helt på hovedet. Gang på gang modtager ledige afslag på jobansøgninger. Ledige er konstant under andres kontrol, i forbindelse med om de har ret til at modtage deres månedlige indtægt. Ledige stigmatiseres i medierne, som værende en gruppe der ikke vil arbejde, og de er hele tiden i venteposition uden nogen følelse af kontrol. Ledige modtager envejskommunikation og skal deltage i kurser, samt aktiveringsforløb der meget sjældent er særligt klientcentrerede eller meningsfulde (36). I nyere forskning som Henrik Lindegaard Andersens og Michael Rosholms studie: The Effect of Changing Mental Health on Unemployment Duration and Destination States after Unemployment fra 2010 (19), fremgår det, at der for ledige mænd og særligt dem mellem 30 år og 50 år, er 11 gange større risiko for at havne i en depression, der er så alvorlig, at den kræver medicinsk behandling, i forhold til samme gruppe i ordinært arbejde. Studiet fortæller også, at der er en stor del af disse ledige, der bliver så syge at de aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet, men ender med en førtidspension. Studiet Unemployment and mental health who is (not) affected? (21) konkluderer også, at mænd er i fare for at få det langvarigt psykiske dårligt i forbindelse med en ledighedsperiode. Ligeledes er der helt ny kvalitativ forskning, Stress blandt arbejdsledige - et kvalitativt studie af arbejdsledige, (24) der klarlægger at elementer som offentlige autoriteter, medierne, identitet og dagligdagen bidrager til stress hos ledige mænd og kvinder. 13

14 Der er tydelig evidens for at ledighed skaber psykisk usundhed og selvom ingen af studierne har en endelig årsagsforklaring, kommer de med flere hypoteser. Her nævnes tab af identitet og roller, økonomisk utryghed og ansigtstab som de primære formodede årsager. Med vores ergoterapeutiske indgangsvinkel synes vi dog også, at det er interessant at undersøge hvorvidt lediges psykiske arbejdsmiljø, er en medvirkende årsag. Dette fordi vi har en viden om, at det psykiske arbejdsmiljø har stor betydning i forhold til sundhed(9). Når vi kigger på det forløb, man som ledig skal igennem, for at opretholde sin månedlige ydelse, har vi en hypotese om, at netop det psykiske arbejdsmiljø kan være medvirkende årsag til den øgede risiko for lidelser som depression hos ledige. 2.6 Opsummering Ledigheden er svingende i Danmark og den er på nuværende tidspunkt høj (33). Som ledig skal man igennem et fast forløb. Dette forløb har et sæt regler der skal overholdes for at kunne få dagpenge eller kontanthjælp (34). Dette forløb mener vi kan sidestilles med et arbejde. I Danmark har man stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø for borgere i ordinært arbejde (28). Det er i år 2013 blevet sidestillet med det fysiske arbejdsmiljø i arbejdsmiljøloven (25). Store dele af en ledigs arbejdsdag lever ikke op til kriterierne for et godt psykisk arbejdsmiljø (8). For ledige, særligt mænd, er der, sammenlignet med samme gruppe i ordinær ansættelse, en markant højere risiko for at havne i lidelser som eks. depression, som i visse tilfælde gør at den ledige aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet (19) (20). 2.7 Formål Af ovenstående årsager vil vi bidrage til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø for ledige, ved at finde ud af hvordan repræsentanter fra denne gruppe selv oplever deres arbejdsdag. Ligeledes vil vi også undersøge hvilken betydning dette har for deres sundhed og livskvalitet, og mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. 14

15 3. Problemformulering Hvordan oplever ledige det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig? Hvilken betydning har dette for deres generelle sundhed og livskvalitet, og mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet? 3.1 Begrebsafklaring Ledige: I dette studie dækker begrebet ledige, over voksne mennesker i den arbejdsdygtige alder. Derudover dækker det også over mennesker som er jobklare, og enten modtager kontanthjælp eller dagpenge, og dermed ikke er sygemeldt eller af anden årsag ikke kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi er primært fokuserede på ledige mænd i alderen år, som er jobsøgende, da de studier vores problemstilling bygger på, fortæller at det primært er denne gruppe af ledige, der er i risiko for depression i forbindelse med deres ledighed. Inklusionskriterier vil blive gennemgået senere i opgaven. Arbejdsdag: Her menes det forløb de indgår i, for at kunne modtage deres kontanthjælp eller dagpenge. Altså de jobansøgninger der er krav om, at de skal sende samt de kurser, aktivering og møder de skal deltage i med jobcenteret og/eller A-kassen. Psykisk arbejdsmiljø: Den måde vi definerer psykisk arbejdsmiljø på, rummer oplevelsen af meningsfuldhed i de aktiviteter deres arbejdsdag indeholder. Følelsen af at blive anerkendt for evner og arbejdsudførelse, samt oplevelsen af at have indflydelse og at kunne udvikle sig som menneske. Vores definition stemmer overens med hovedtemaerne i de standard spørgeskemaer NFA har udviklet til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø for ordinært ansatte (40) og bogen; Psykisk arbejdsmiljø s beskrivelse af et godt psykisk arbejdsmiljø (8). 4. Metode I dette afsnit vil vi beskrive vores videnskabsteoretiske retning. Derudover vil vi gennemgå og argumentere for vores valg af design og metode, i forhold til litteraturvurdering, dataindsamling og dataanalyse. 15

16 4.1 Design/videnskabsteoretisk retning Vi har valgt at arbejde i humanvidenskaben, ud fra et kvalitativt fænomenologisk design. Derfor har vi valgt at udføre individuelle semistrukturerede interviews som dataindsamlingsmetode (13). Dette har vi valgt fordi vi vil forsøge at forstå vores målgruppes oplevelse af et specifikt fænomen i deres livsverden, nemlig deres oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig. At arbejde fænomenologisk forudsætter, at vi sætter vores forforståelse i parentes og går til vores informanter med fornyet naivitet (1). Vi vil derfor gennem hele dataindsamlingen og dataanalysen forsøge at lægge vores forforståelse helt væk, for så at bringe den frem i diskussionen. Dette gør vi, fordi vi er interesserede i at indsamle et datamateriale, der indeholder vores informanters subjektive holdninger til deres psykiske arbejdsmiljø- så lidt påvirket af vores forforståelse som overhovedet muligt. Målet med at vi ikke tolker meninger frem, er at gøre vores indsamlede data mere reelt og ærligt, i forhold til at besvare vores problemformulering (1). Vi er dog godt klar over, at det ikke er muligt at skjule vores forforståelse helt, hvorfor vi er bevidste omkring hvad den er. Kun på den måde kan vi have en forståelse af hvordan vi bidrager til at påvirke det indsamlede materiale (1). Grundet vores fænomenologiske tilgang, har vi valgt at gennemgå relevant teori, efter gennemgang af resultaterne, da det netop er studiets resultater der afgør, hvad der er relevant teori (11). 4.2 Dataindsamlingsmetode For at indsamle det mest relevante datamateriale, i forhold til vores problemformulering og valg af studiedesign, har vi besluttet os for at foretage semistrukturerede individuelle interviews af vores informanter. Vi har valgt denne metode, fordi vi på den måde bedst muligt kan afdække hver enkelt informants oplevelse, ved at forholde os til dem med nysgerrighed, åbenhed og åbne spørgsmål (1). Vi vil udføre 3-4 interviews af ca. 1 times varighed og vælger at have en interviewguide som hjælp, for bedst muligt at sikre fokus. Med denne dataindsamlingsmetode er det muligt for os at udforske den retning vores informanter trækker os i (1). Netop på den måde kan det være, at vi bliver bragt til en forståelse som ligger langt fra vores forforståelse. 16

17 Vi vælger at være to personer tilstede, udover informanten, til vores interview. Dette fordi vi ønsker, at der skal være en primær interviewperson, og en der kan supplere og derudover have styr på de tekniske ting under interviewet. Vi mener at det bidrager til, at den primære interviewperson bedre kan gå helt ind i samtalen med informanten, og sørge for at komme omkring alle spørgsmålene. Derudover mener vi også at det giver mulighed for at sikre, at teknikken virker og mulighed for at supplere til interviewet, hvis der alligevel er noget der overses af den primære interviewer. Vi er bevidste om, at det at vi er to personer til stede til interviewet, godt kan påvirke vores indsamlede materiale, fordi vores informanter muligvis finder det mere grænseoverskridende at vi sidder to og lytter, men det vil vi forsøge at imødekomme ved, at være tydelige i vores kommunikation til informanten om hvorfor vi sidder der begge to. Da vi er en gruppe bestående af en mand og en kvinde vælger vi at lade manden være primær interviewperson. Årsagen til dette er, at vi derved sikrer den samme måde at spørge på gennem alle interviews og fordi informanterne er mænd. Vi mener, at vi ved at vælge samme køn, måske begrænser den uforudsigelige faktor der ligger i, at mænd kan have meget forskellige tilgange til kvinder. Vi vil derudover udføre interviewet ud fra fire regler, for at sikre kvaliteten i det indsamlede datamateriale. (1) 1. Vi vil være klare og bruge enkle spørgsmål uden fagsprog. 2. Vi vil udføre pilotinterview, for at sikre at vi får de rigtige oplysninger ud af vores spørgsmål. 3. Vi vil lade informanterne tale færdigt, i det tempo der er naturligt for dem. 4. Vi vil være åbne overfor de pointer informanterne synes er vigtige. Vi bestræber at vores interviews skal udføres et sted hvor informanterne kan slappe af. Det kan være hjemme hos informanterne, men det kan også være et andet sted, hvis det giver mening for informanterne. Dette er at foretrække, fordi vi så kan møde dem i deres komfort zone og på den måde har bedst muligt grundlag for at få så ærlige og dybe svar som muligt (1). Vi vil lydoptage interviewene, og skrive så få noter som muligt under interviewet, kun i forbindelse med påmindelser til os selv. Vi forestiller os, at det ellers kan virke utrygt og forstyrrende for informanten. Derudover er det nemmere for os at lytte. Efter 17

18 interviewet er slut vil vi nedskrive mere uddybende. Vi optager fordi vi ønsker at være så loyale som muligt, mod det der er blevet sagt. Det sikrer at vi kan beskrive præcist hvad der er sagt og derved ikke kommer til at tolke, i et forsøg på at erindre interviewet Interviewguide Vores interviewguide vil være udformet så den lever op til opgavens fænomenologiske studiedesign(1) (bilag 3), med åbne, ikke ledende spørgsmål. Det gør vi ved at være meget bevidste omkring vores forforståelse, så vi bedre kan lægge den væk og forholde os så meget til problemformuleringen som muligt. Det er dog vanskeligt ikke at komme til at være ledende i nogen som helst forstand, for selvom vi forsøger at udfærdige en ikke ledende interviewguide og selvom vi er opmærksomme under interviewet, kan meget små ændringer i vores kropssprog komme til at påvirke den pågældende informants svar. 4.4 udvælgelse af informanter Vi har valgt at have 3-4 informanter i dette studie. Dette har vi gjort, fordi vi gerne vil ramme et antal, der ikke er for stort, med resultat, at så vi ikke har tid og ord til at komme ordentligt i dybden med det indsamlede materiale. Det må heller ikke være for småt til at vi har mulighed for at se lighedspunkter og variation, mellem deres oplevelser (1). Vi er klar over, at vi ikke opnår datamætning med 3-4 informanter, men det vil vi ikke stile mod, grundet opgavens mulige omfang. Vi har forsøgt at hente informanter gennem jobcentre, fagforeninger, A-kasser og eget netværk, hvilket vi har haft vanskeligt ved at lykkes med. Det endte ud med at vi fik 3 informanter. En af vores informanter har indvilliget i at deltage gennem sin fagforening. De to andre er hentet gennem egne netværk Inklusionskriterier Vi foretrækker at vores informantgruppe er så heterogen som muligt, dog med enkelte faste inklusionskriterier. Heterogeniteten i vores gruppe er vigtig, da den bidrager til at øge generaliserbarheden af vores resultater. Vores inklusionskriterier er følgende: 1. Mænd 18

19 2. 30 til 50 år 3. Ledig 4. Ledighedsperiode på mindst 1 år 5. Jobklar, altså ingen sygemelding osv. Til trods for at det kunne være interessant at kigge på alle ledige, har vi alligevel valgt at sætte enkelte faste inklusionskriterier for at afgrænse vores informantgruppe. Disse er sat på baggrund af det studie, der er en stor del af vores belæg for opgaven og som vi refererer til i vores baggrund; The Effect of Changing Mental Health on Unemployment Duration and Destination States after Unemployment. (19) Her klarlægges det, at ledige mænd i alderen 30 til 50 år bl.a. har 11 gange større risiko for at havne i en depression. Vi vælger at afgrænse til denne gruppe, fordi det er dem, der ser ud til at være hårdest ramt, og fordi vi gerne vil forsøge at klarlægge, om der kan findes årsager i den måde de oplever deres psykiske arbejdsmiljø på. Vores informanter skal have været ledige i mindst et år, fordi vi vil være sikre på, at informanterne har haft tid til at nå at opleve, hvordan deres arbejdsdag som ledig er. Afsluttende skal informanterne være jobklare. De må ikke være sygemeldte, eller have andre årsager til ikke at kunne arbejde, da det jo netop er oplevelsen af det psykiske arbejdsmiljø, i den arbejdsdag, der er for jobklare ledige, med de vilkår der gør sig gældende, vi vil undersøge. 4.5 Dataanalysemetode Vi vil fastholde vores fænomenologiske design, også i analysen af det indsamlede datamateriale. Dette ved at indtage en beskrivende position i forhold til alle data og holde vores forforståelse i baggrunden, for at kunne tage alt hvad de siger for gode varer, uden at tolke (1). Af den årsag er vi også meget bevidste om, at holde forestillinger om relevant teori væk, indtil vi er færdige med at analysere det indsamlede data. I dette afsnit vil vi først gennemgå hvordan vi vil transskribere, og efterfølgende vores analysemetode som er meningskondensering. 19

20 4.5.1 Transskription Vi vil efter de gennemførte interviews med vores informanter, transskribere de optagede interviews. Figur 5 viser et eksempel på det transskriberede materiale. Transskriptionen skal bidrage til at fastholde vores fænomenologiske design. Vi har valgt, at vi selv vil transskribere de udførte interviews, da vi på den måde bedst gennemgår og holder fokus på datamaterialet. Den samme person fra gruppen transskriberer alle interviews. Det har vi valgt, fordi vi på den måde bedst fastholder de samme skriveprocedurer og derfor mest reelt kan sammenligne de forskellige interviews efterfølgende(1). For at sikre validiteten af vores datamateriale, i forhold til opgavens formål og design, vil vi i transkriptionsprocessen, være yderst loyale overfor det, der bliver sagt, og fastholde at vi ikke forholder os til andet end det udtalte, for ikke at komme til at tolke. Vi er interesserede i at kende til informanternes egen subjektive oplevelse, og for at vores datamateriale, på valid vis skal kunne bruges til at besvare dette spørgsmål, er det vigtigt, at vi i vores transskribering kun forholder os til det de rent faktisk siger og ikke, med vores forforståelse begynder at tolke os frem til deres mening (1). Til trods for at vi i gruppen har valgt, at en fast person transskriberer alle interviews, har vi alligevel udarbejdet faste retningslinier for transskriberingsprocessen som kan ses i figur 4. På den måde øges vores transskriptioners reliabilitet (1). figur 4 Vi vil: Transskribere ordret, i talesprog. Dette for at kunne forholde os så loyalt som muligt til det udtalte og for at være sikre på, at så lidt forståelse som muligt, af det udtalte, går til grunde. Ikke medtage pauser. Ikke medtage stemningsleje som grin, gråd osv. For at forhindre muligheden for at tolke og derved gå væk fra de fænomenologiske principper. Dog medtage meget tydelig ironi, da det ellers vil kunne føre til markante misforståelser i det udtalte. Hvis optagelsen har utydelige udfald, notere dette i stedet for et forsøg på at 20