Sproglig udvikling - vejledning
|
|
- Hans Andreasen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sproglig udvikling - vejledning 1) Sproglig udviklings identitet og rolle Sproglig udvikling, herunder faglig læsning og skrivning samt dansk som andetsprog, er et tværgående tema og fokusområde, som skal indtænkes i alle fag. En kvalificeret brug af sproget styrker elevernes faglige forståelse. Et nuanceret og varieret skolesprog bygger på udvikling af både det mundtlige og det skriftlige sprog. Fagene skal derfor i forhold til det faglige indhold arbejde med de fire sprogfærdigheder: lytte, samtale, læse og skrive: Tabel 1: Sprogets elementer Undervisningsministeriet Tabel 1: Sprogets elementer Det receptive aspekt af sproget handler om, at eleverne bliver i stand til at lytte og læse sig til forståelse og tilegnelse af det faglige indhold. Læreren skal støtte og undervise eleverne heri, således at eleverne får kendskab til fagord, begreber og fagspecifikt sprog. Det produktive aspekt af sproget handler om, at eleverne kan udtrykke sig og formidle fagligt indhold i samtale og på skrift og dermed udvikle sig til faglige, aktive sprogbrugere. Et godt og præcist mundtligt sprog er en forudsætning for elevernes tilegnelse af faglig viden. Kommunikativ kompetence er en elementær del af det mundtlige sprog og en elementær forudsætning for at kunne deltage i faglige samtaler i klassen. Skriftlighed i fagene udvikles ved, at eleverne får indføring i den særlige tekstkultur, faget rummer, dvs. i forskellige teksttyper med forskellige formål, strukturer og sproglige kendetegn. Disse skal eleverne gøres bekendte med, således at de kan læse og skrive fagtekster og tilegne sig faglige indsigter på baggrund heraf. De fire sproglige færdigheder skal ikke ses som isolerede dele, men som sammenhængende færdigheder, der udvikles i tæt samspil med hinanden. I undervisningen skal der derfor veksles mel- 1
2 lem aktiviteter, hvor eleverne lytter, samtaler, læser og skriver, Lærerne skal opstille sproglige mål med fokus på alle fire sproglige færdigheder for alle elever. 1.1) Faglærerens rolle Faglæreren er en nøgleperson i udviklingen af elevernes faglige sprog og læsefærdigheder. Fagene har både generelle sproglige træk, der går igen i alle fag, og specifikke træk, som er særlige for et fag. Det er faglærerens opgave at kende de sproglige træk, der er kendetegnende for hans eller hendes fag, og for at kunne støtte eleverne i at tilegne sig fagets sprog og tekster. Ud over at faglæreren skal være inde i fagets kernestof, skal faglæreren derfor have indgående kendskab til: - fagets sprog, ordforråd og begreber - teksttyper, der optræder i faget. - strategier der kan understøtte en sproglig udvikling i fagene - læseforståelsesstrategier og notatteknikker, der er relevante i faget Faglæreren skal kunne - hjælpe eleverne med at udvikle mundtligt og skriftligt fagligt ordforråd. - være en støtte i elevernes sprogtilegnelse - hjælpe eleverne med at fastsætte et fagligt relevant læseformål. - tydeliggøre for elever, hvilke ord og begreber der er centrale i den faglige fremstilling, og hvordan de skal forstås i den konkrete faglige sammenhæng 2) Undervisningens tilrettelæggelse og indhold Faglæreren afdækker, hvilket sprog eleverne har (evaluering), gør sig overvejelser over, hvilket sprog undervisningen kræver, og sætter derefter sproglige mål for elevernes læring. De sproglige mål og de faglige mål skal understøtte hinanden. Imellem elevernes hverdagssprog og det fagsprog, eleverne skal lære, planlægger læreren sin undervisning, således at der bygges bro fra elevernes hverdagssprog til fagsproget. Det kan fx gøres ved, at læreren tilrettelægger sprogbrugssituationer og aktiviteter, der gradvist støtter, udbygger og konsoliderer elevernes sproglige udvikling: - Aktiviteter, hvor eleverne bruger deres hverdagssprog som ledsagelse til handling. - Mundtlig rekonstruktion af aktiviteten i form af fx et referat. - Skriftlig rekonstruktion. - Læsning af fagtekst. Gennem lærerens planlægning af forskellige situationer, hvor elevernes sprog udfordres, kan elevernes sprogudvikling gradvist nærme sig det abstrakte og distancerede fagsprog. 2
3 2.1) Før-, under- og efteraktiviteter Det vil være hensigtsmæssigt at opdele undervisningen i før-, under- og efterfaser, hvad enten det drejer sig om sprogaktiviteter eller faglig læsning. Læreren skal kunne forklare eleverne, hvad aktiviteterne går ud på, hvordan eleverne skal arbejde med aktiviteterne, og hvorfor eleverne skal arbejde med aktiviteterne. Dette kan læreren bl.a. gøre gennem modellering af en tekst, dvs. ved at vise og forklare aktiviteternes hvad, hvordan og hvorfor. Før-aktiviteter For at skabe forforståelse, aktivere viden og erfaringer og skabe en fælles reference samt forberede eleverne på nye ord, tekstens formål og opbygning kan læreren benytte forskellige aktiviteter. Fx: - Læreren udfylder et mindmap sammen med eleverne til synliggørelse af forhåndsviden. - Læreren udleverer liste med elevvenlige ordforklaringer på tekstens centrale fagord og begreber. - Læreren udleverer en grafisk model, der viser sammenhængen mellem centrale informationer i teksten og dermed udgør et skelet, som eleverne kan hænge deres viden op på. - Læreren synliggør formålet/formålene med læsning af teksten (herunder om teksten skal informere eleverne, om den skal instruere dem til et forsøg, om den skal forklare faglige sammenhænge osv.). - Læreren viser teksten på en interaktiv tavle, viser tekstens struktur og udpeger og forklarer, hvad centrale dele af teksten hver især bidrager med. Under-aktiviteter - Eleverne skal have mulighed for at bearbejde og systematisere den nye faglige viden samt udvikle læsestrategier i forhold til fagtekster. Fx: - Eleven finder og markerer vigtige steder i teksten, fx i form af margennotater, understregning af afsnittenes emnesætninger og udfyldelse af mindmap til synliggørelse af ny viden. - Eleven søger efter oplysninger svarende til læseformålene. - Eleven søger efter oplysninger til besvarelse af sine spørgsmål til tekstens emne. - Eleven resumerer løbende (gerne skriftligt). - Eleven forudsiger, hvad det næste i teksten vil være. Efter-aktiviteter - Eleverne skal anvende og konsolidere den nye faglige viden i korrekt sprog samt udvikle et (meta)sprog at tale om sprog og tekster på. Fx: - Eleven bearbejder informationen ved at gengive tekstens centrale elementer i en ny form, fx ved at opsummere tekstens hovedindhold i et resumé, ved at ændre teksttypen til en anden teksttype (fx fra instruerende tekst til forklarende tekst) eller ved at udarbejde en grafisk forståelsesmodel over centrale elementer i teksten (fx et årsag-følge-kort/et flowdiagram, en tidslinje, et venndiagram (mængde), et trædiagram (rangordning). 3
4 - Eleven sammenholder den nye information med læseformålene og kontrollerer sin forståelse. - Eleven vurderer læseudbyttet i forhold til besvarelse af spørgsmål og læseformål. - Eleven evaluerer sin egen tekst i forhold til fokuspunkter som fx brug af fagord, nominaliseringer, forbindere, afsender-modtagerforhold. 3) Sproglig udviklings indsatsområder Sproglig udvikling kan beskrives ved to centrale indsatsområder, der er et kondensat af både den mundtlige og den skriftlige dimension i fagene: Ordkendskab, herunder faglige begreber, der hjælper eleverne til at få et godt overblik over det faglige stof Teksters formål og struktur, der både retter sig mod det mundtlige og skriftlige sprog Til begge indsatsområder hører udvikling af elevernes strategibrug og metakognitive overvejelser. 3.1) Ordkendskab Eleverne skal kunne anvende centrale fagord og begreber i tale og skrift samt have viden om centrale fagord og begreber. Eleverne skal ligeledes lære førfaglige ord og hverdagsbegreber, som har en specifik betydning i faget. Eleverne skal ydermere arbejde med ordforståelsesstrategier til selvstændig tilegnelse af nye ord (fx semantiske/morfologiske analyser, udnyttelse af konteksten til forståelse af ord samt ordbogsbrug). Endelig skal eleverne oparbejde metakognitiv bevidsthed i forhold til tilegnelsen af nye ord. Eleverne skal beherske et stort og varieret ordforråd inden for både almene og faglige områder. Typisk behersker nogle elever, fx tosprogede elever, nogle sprogområder og har ord for nogle begreber på deres modersmål og for nogle andre på dansk. Derfor er det vigtigt at skelne mellem ord og begreber. At elever ikke kender et bestemt ord, er ikke ensbetydende med, at de ikke kender begrebet eleven kan udmærket have tilegnet sig begrebet, men eleven skal gennem forskellige øvelser og lignende arbejde med både ord og begreber, så det bliver en aktiv del af elevens ordforråd. Ordforråd er for alle elever, også tosprogede elever imidlertid ikke blot et spørgsmål om, hvor mange ord en elev kender (kvantitet), men også om, hvor sikkert kendskabet er (kontrol), og om eleven kan anvende ordet i den rette sammenhæng (kvalitet). Dybdeforståelse af et ord indebærer fx kendskab til ordets stavemåde og dets udtale samt til betydningsrelationer som synonymer, antonymer, homonymer, over- og underbegreber og associationer. På vejen mod en sådan dybdeforståelse er der tale om forskellige grader af delforståelse af ord, da ordforrådstilegnelse foregår som en gradvis tilnærmelse til den præcise og nuancerede forståelse af ordet. Lærerens mundtlige formidling af fagene, og særligt fagenes tekster, er kendetegnet ved fagord, fx pythagoras og subtraktion i matematik og distance og interval i idræt. 4
5 Netop fordi fagord og begreber er afgørende for forståelsen af fagenes tekster og lærerens mundtlige formidling af faget, skal læreren understøtte elevernes tilegnelse af disse. De allervigtigste ord og begreber skal eleverne arbejde grundigt med i udfyldelsen af ordkort og andre grafiske modeller. De øvrige nye fagord og begreber må læreren lave elevvenlige forklaringer til, så eleverne kan læse sig til en simpel faglig definition af ordet før og under læsning af fagteksten, hvori ordene indgår. Fagord er ligeledes ofte lange sammensatte ord, fx borgerrettighedsforkæmper, levevilkårsundersøgelse og trosbekendelse. Historielæreren kan fx støtte eleverne ved at give dem indsigt i, hvilken information morfemerne i ordet bidrager med til forståelsen af det samlede ord. At kunne skille ordet ad og forklare, at en borgerrettighedsforkæmper er en person, som kæmper for rettigheder til borgerne, er et væsentligt skridt på vejen til forståelsen af ordet. Generiske mål for ordkendskab. De generiske mål er aktiveret i fagene i forhold til fagenes særskilte problemstillinger. Ordkendskab - Færdigheds- og vidensmål - Centrale fagord og begreber - Ordforståelsesstrategier Eleven kan anvende centrale fagord og begreber Eleven kan anvende analysestrategier til at forstå ukendte fagord og begreber Eleven har viden om centrale fagord og begreber Eleven har viden om semantisk/morfologiske og kontekstbaserede ordforståelsesstrategier 3.2) Særlige træk ved fagtekster Eleverne skal udvikle deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Hverdagssprog er karakteriseret ved at være konkret her og nu sprog, mens fagsprog er abstrakt og løsrevet fra situationen. Derudover er fagsprog mere komprimeret, hvilket kommer til udtryk ved nogle særlige sproglige træk. Nominaliseringer Et særligt træk ved fagtekster er, at fagord og begreber ofte indeholder nominaliseringer. I en nominalisering forsvinder processen og bliver i stedet til et begreb eller en ting, fx udbryder bliver til udbrud. Læreren skal undervise eleverne i, hvilke processer der gemmer sig i nominaliseringer. Verbet, der almindeligvis udtrykker en handling, er blevet erstattet af et substantiv (en nominalisering). Læreren kan støtte elevernes forståelse af fx ordene beregning og provokation ved selv at have viden om, at nominaliseringer er verber, som laves om til substantiver igennem en afledning med fx suffikset -ning eller -tion. Denne viden bruger læreren, når han eller hun sammen med eleverne skal hjælpe med at pakke beregning ud til den lidt lettere form at beregne eller den endnu 5
6 lettere aktive form jeg beregner eller provokation til at provokere eller jeg/han/hun/de provokerer. Læreren skal således tydeliggøre, at den proces, som udtrykkes i fx at ændre noget, begrebsliggøres i nominaliseringen af ordet ændring eller forandring som i fx klimaforandring. Nominalgrupper Fagsprog består ofte af lange nominalgrupper, hvor alle ordene er relevante oplysninger. Fx Udregn arealet af de tre beholdere i bygningen eller svits de flåede og hakkede på panden. I førstnævnte eksempel skal eleverne i samme sætning fange oplysninger om, at der er en bygning, der har nogle beholdere, og at disse beholdere har et areal, som skal udregnes. Og i sidstnævnte sætning går der nogle handlinger forud, inden tomaterne kan svitses, nemlig at tomaterne først skal flås og derefter hakkes. Fagsprog er komprimeret sprog, som eleverne skal lære at forstå og folde ud. Verber Et andet træk ved fagtekster, særligt naturfagenes tekster, er verber i imperativ og/eller verber i passiv. Både i imperativ og passiv form forsvinder aktøren, og elever kan derfor have svært ved at identificere, hvem der bliver talt om eller til. Læreren skal således gøre eleverne opmærksomme på, hvad der gemmer sig i fagsprogenes imperativform afgør, afsæt, beregn, opgør, afmærk, indtegn, angiv, vis, vurdér, begrund, bestem og passivform beregnes, købes, bestemmes. Førfaglige ord Læreren bør være særligt opmærksom på det såkaldt førfaglige ordforråd. Det førfaglige ordforråd består af de ord, der ligger mellem de mest almindelige og hyppigt forekommende ord og de deciderede fagord, som læreren sædvanligvis forklarer for alle elever. Eksempler på førfaglige ord i 3. klasse kan fx være ord som forud for eller indlagt. Disse ord hører til i de fleste danske elevers basisordforråd, men ikke nødvendigvis i tosprogede elevers, og derfor kan de lægge sproglige forhindringer for elevernes tekstlæsning, mundtlige sprog og løsning af forskellige opgaver. Førfaglige ord har ofte forskellig betydning i forskellige fag og i hverdagskontekst, fx buk og hest i idræt, formel, kant, potens, legeme, positiv, negativ, promille i matematik. Undervisning i ordforråd Et nyt ord eller begreb læres ikke ved at høre det eller se det på tryk en enkelt gang eller to. Det er derfor vigtigt, at eleverne møder ordene i mange forskellige sammenhænge gennem temaarbejde, ekstensiv læsning, kreative og kommunikative problemløsningsopgaver og ordforrådsøvelser. Der kan også arbejdes med ordfelter, fx: Hvilke ord kan vi bruge for at kunne tale om at have idræt i hallen, på biblioteket, læse faglige tekster i biologi osv.? Hvilke ord hører sammen med saltvand eller spænding? Man kan også lave semantiske træer af over- og underbegreber og arbejde med forskellige andre former for begrebskort og semantiske kort. Til styrkelse af ordforrådstilegnelsen kan der også arbejdes med forskellige former for kommunikative aktiviteter, der kombinerer arbejdet med lytteforståelse, samtale og skriftlig tekstprodukti- 6
7 on med bevidsthed om grammatik, ordforråd og stavning i alle fag. Fremgangsmåden kan være følgende: Læreren introducerer et emne, og via en mundtlig brainstorm aktiveres elevernes baggrundsviden. Eleverne skal i par finde frem til et antal begreber eller ord, som læreren anvendte, men som eleverne ikke kendte. Elevernes bud skrives op på tavlen. Læreren foretager en udvælgelse af ordene. Nogle kan måske umiddelbart forklares, andre er mere komplicerede og kræver særlig opmærksomhed. Læreren skriver de vigtige faglige begreber op på tavlen og begreberne kan evt. suppleres med billeder af begrebet. Hvis det ikke er muligt at afbillede begrebet, kan der arbejdes med at oversætte begrebet til hverdagssprog. Fx er ordet nedbryder et fagbegreb i biologi. Læreren kan så spørge: Hvad vil det sige at nedbryde? Kan vi finde andre ord for at nedbryde? Hvilket ord er det mest dækkende ord, hvis det er drejer sig om en død sæl, der nedbrydes? Ad den vej skulle eleverne gerne lære at nedbryde i biologisk sammenhæng betyder rådne. Undervejs i arbejdet med det faglige stofområde skal læreren gennem forskellige aktiviteter opfordre eleverne til mundtligt at bruge begrebet så meget som muligt. Efter afslutningen af det faglige stofområde sikrer læreren, at eleverne kan huske og anvende de faglige begreber, som har haft en særlig opmærksomhed. Efter afslutningen af det faglige stofområde sikrer læreren, at de centrale ord løbende repeteres. 3.3) Teksters formål og struktur Eleverne skal kunne forberede og gennemføre faglige læse- og skriveopgaver samt have viden om faglige teksttypers formål og struktur. Herudover er det centralt, at eleverne arbejder med, hvordan viden om teksters formål og struktur kan anvendes i faglig læsning og skrivning. Nedenfor beskrives de centrale dele af arbejdet med teksters formål og struktur. a. Informerende teksttypers formål og struktur: - At berette (fortælling, logbog, historier) - At instruere (opskrifter, spilleregler, ordensregler) - At beskrive (naturvidenskabelige definitioner, beskrivelse af tid, sted og personer) - At forklare (naturvidenskabelige og historiske redegørelser) - At argumentere (debatter, diskussioner, essays) b. Multimodale teksters formål og struktur: - Tekster, der indeholder forskellige typer af informationskilder (fx brødtekst, billeder, tabeller, grafer, diagrammer, herunder også digitale tekster). 7
8 c. Anvendelse af viden om teksttyper i den faglige læsning og skrivning(fx strategier til aktivering af forhåndsviden, etablering af læse-/skriveformål, informationssøgning, noteskrivning, informationsbearbejdning, tekstskrivning og tekstrevision). d. Anvendelse af viden om teksttypers formål og struktur i styring og regulering af læse- /skrivearbejdet (fx styring i forhold til læse-/skriveformål, justering af læsehastighed, læseteknik, afhjælpning af forståelsesproblemer, planlægning af læse-/skrivearbejdet i forhold til egen faglig viden og skriftsproglige færdigheder). Fagtekster Formålet med fagtekster er at informere om et emne. Der er mange træk, der går på tværs af fag, og derfor kan mange læse- og skrivestrategier bruges på tværs af fag. Men det enkelte fag har også sine særlige regler og måder at udtrykke sig på i den faglige formidling. Dette ses bl.a. ved de teksttyper, som præger de forskellige fag. Det er lærerens opgave at undervise eleverne i, hvad teksternes formål er, og dermed hvad eleverne kan forvente sig af de forskellige teksttyper. Berettende tekst, som har til formål at genfortælle begivenheder enten for at underholde eller for at informere (fx fortællinger, logbøger, historier). Grafiske modeller, som ofte egner sig til arbejdet med berettende tekster: - Tidslinje - Årsag-følge-kort/flowdiagram - Instruerende tekst, som har til formål at få andre til at rekonstruere en begivenhedsrække, som resulterer i et bestemt produkt (fx opskrifter, spilleregler, ordensregler). Grafiske modeller og notatformer, som ofte egner sig til arbejdet med instruerende tekster: - Procesnotat - Årsag-følge-kort/flowdiagram - Beskrivende tekst, som har til formål at beskrive et fænomen i forhold til et system og ordne det efter en bestemt logik, en taksonomi (fx naturvidenskabelige og geografiske beskrivelser, definitioner, beskrivelse af tid, sted og personer). Grafiske modeller, som ofte egner sig til arbejdet med beskrivende tekster: - Ordkendskabskort - Begrebskort - Mindmap - Trædiagram - Forklarende tekst, som har til formål at forklare processer i et fænomen dets udvikling og årsagerne til det (fx redegørelser, naturvidenskabelige og historiske forklaringer). 8
9 Grafiske modeller, som ofte egner sig til arbejdet med forklarende tekster: - Årsag-følge-kort/flowdiagram - Argumenterende/diskuterende tekst, som har til formål at præsentere nogle argumenter eller synspunkter for dernæst at drage en konklusion på basis af argumenter og synspunkter (fx debatter, diskussioner, læserbreve, essays). Grafiske modeller, som ofte egner sig til arbejdet med argumenterende/diskuterende tekster: - Venn-diagram - Argumentationsmodel - Generiske mål for teksters formål og struktur. - De generiske mål er aktiveret i fagene i forhold til fagenes særskilte problemstillinger. - Teksters formål og struktur - Færdigheds- og vidensmål - Informerende teksttypers formål og struktur Anvendelse af viden om teksttyper i den faglige læsning og skrivning: a. Strategier til forberedelse af læsning/skrivning b. Strategier til fokusering og fastholdelse af centrale informationer i læsningen c. Strategier til bearbejdning af tekstinformationer (grafiske figurer, resumé, overskrifter til afsnit) d. Anvendelse af viden om teksttypers formål og struktur i styring og regulering af læse- /skrivearbejdet: e. Styring og regulering af læsearbejdet Færdigheds- og vidensmål Eleven kan skabe overblik over berettende fagteksters indhold Eleven kan danne sig et indledende overblik over forskellige læse/skriveopgaver Eleven kan fokusere på og fastholde centrale faglige informationer i tekster Eleven kan gengive teksters faglige sammenhæng i enkle grafiske figurer Eleven kan afpasse sin læsning efter teksters indholdsmæssige kompleksitet Eleven har viden om den berettende teksttypes formål og struktur Eleven har viden om strategier til at forberede forskellige læse/skriveopgaver Eleven har viden om enkle notatteknikker Eleven har viden om enkle grafiske figurers formål og struktur Eleven har viden om metoder til at afhjælpe forståelsesproblemer under læsning 3.4) Mundtligt sprog Hvis eleverne skal opnå en bred sproglig kompetence, må de have rig mulighed for at anvende sproget aktivt i varierede kommunikative situationer i undervisningen. Det gælder for alle elever i 9
10 alle fag, at jo mere aktive de får lov til at være i undervisningen, jo større er chancerne for, at eleverne tilegner sig et aktivt ordforråd ikke mindst hvad angår ord og begreber relateret til fag. Det er hensigtsmæssigt at veksle mellem forskellige samtaletyper (gruppe, klasse, elev-elev, elevlærer) og mellem friere og mere bundne samtaleaktiviteter. Faglige samtaler om lektionens mål samt forskellige slags samarbejdsopgaver og problemløsningsaktiviteter er velegnede som grundlag for sprogtilegnelse generelt. Samtaler kan tage udgangspunkt i forskellige samtaleaktiviteter, bundne som frie, der giver eleverne mulighed for at argumentere og bruge sproget varieret. Samtaleaktiviteter kan være forskellige typer af aktiviteter/opgaver, som læreren bruger i sin undervisning for at styrke elevernes mundtlige og produktive sprog. Samtaleaktiviteterne kan deles ind i forskellige typer af opgaver afhængigt af det faglige mål for aktiviteten. Samtaleaktiviteterne kan kun løses ved meningsudveksling. Det vil sige, at alle eleverne skal ytre sig mundtligt for at løse aktiviteten. Aktiviteterne kan deles op i: Problemløsningsopgaver, hvor informationer skal udveksles og diskuteres for at løse den stillede opgave. Pusleøvelser, hvor eleverne i par fx skal stille et forsøg op i fysik/kemi og samtidig forklare, hvordan det skal gøres. En elev stiller forsøget op under mundtlig anvisning af den anden elev. Opgaven kan gøres sværere ved at kræve, at der kun må bruges fagbegreber, fx reagensglas, til at benævne de forskellige ting i forsøget. Hensigten er, at eleverne ikke skal pege eller bruge upræcist sprog som den der, dimsen osv. I dansk kan læreren have klippet en kort tekst itu og give eleverne opgaven at sætte teksten sammen. Opgaven er kun løst, hvis eleverne mundtligt kan forklare, hvorfor de har sat delene sammen på den valgte måde. Kategoriseringsopgaver, hvor man skal inddele ting i kategorier. Det kan fx være i biologi, hvor det er vigtigt, at eleverne kan kategorisere planter, dyr og lignende. Det kan også være i sprogfagene, hvor ord skal kategoriseres i fx ordklasser. Holdningsopgaver, hvor argumentation er vigtig. Der kan arbejdes med par eller grupper, hvor deltagerne har et forskelligt udgangspunkt, fx i form af en rolle eller en viden, der skal argumenteres med og besluttes ud fra. I denne type af opgaver er det vigtig, at eleverne har en faglig tekst/film eller andet at argumentere ud fra, så de lærer nødvendigheden af at inddrage kilder. I alle typer af samtaleaktiviteter kan læreren stilladsere de sproglige ytringer for eleverne, så de lærer, hvilket sprog der anvendes til mundtlig argumentation, hvilket sprog der anvendes ved mundtlig instruktion osv. 10
11 3.5) Kommunikationsstrategier Hvis en elev har problemer med at udtrykke sig, kan eleven forsøge at løse dem ved hjælp af to forskellige strategier både mundtligt og skriftligt: Reduktionsstrategien, hvor eleven enten helt undlader at sige noget eller samtykker med et ja for at tilfredsstille spørgeren. Risikostrategien, hvor eleven aktivt arbejder med at formidle sit budskab eller forstå en anden. Risikostrategien er naturligvis den mest hensigtsmæssige, idet den fremmer såvel elevens sprogtilegnelse som hans eller hendes kommunikative gennemslagskraft. Risikostrategien kan deles op i fire forskellige kategorier: Ikke sprogligt baserede strategier: Eleven kan fx pege for at formidle sit budskab. Samarbejdsstrategier: Eleven kan bede om hjælp, fx hos en klassekammerat eller en lærer. Modersmåls- eller fremmedsprogsbaserede strategier: Hvis eleven er tosproget, kan eleven prøve at anvende ord eller vendinger fra modersmålet eller andre sprog. Denne strategi er uhensigtsmæssig, hvis modtageren fx ikke forstår elevens modersmål, men internationale ord og ordbøger kan gøre strategien anvendelig. Målsprogsbaserede strategier: Hvis eleven er tosproget, kan eleven på forskellig måde prøve at udnytte sin andetsprogskompetence til det yderste. Forenkling er nok den mest anvendte strategi. Her udelades et eller flere ikke betydningsbærende ord, fx: Min bog væk. For tosprogede elever såvel som danske elever gælder det, at de skal udvikle deres mundtlige sprog så godt som muligt. Nogle af ordforrådsaktiviteterne samt kommunikationsstrategierne egner sig mere til tosprogede elever end til danske elever, men fælles er, at alle elever kan anvende dem. 3.6) Skrivning Skriftlighed i fagene udvikles ved, at eleverne får indføring i den særlige tekstkultur, faget rummer, dvs. i forskellige teksttyper med forskellige formål, strukturer og sproglige kendetegn. Disse skal eleverne gøres bekendte med, således at de kan læse, skrive og tilegne sig faglige indsigter på baggrund heraf. Hovedparten af de redskaber og forståelsesstrategier, som er beskrevet i denne vejledning, gør sig også gældende i skrivning. Redskaberne og strategierne involverer også skrivning i form af bearbejdning af informationer i det talte og skrevne sprog samt faglig formidling gennem skrivning. I arbejdet med skrivning i fagene skal faglæreren således som i den faglige læsning undervise eleverne i fagets metoder og redskaber, om aktivering af baggrundsviden, om tekstens viden. 11
12 3.7) Ordblinde elever Alle ovenstående punkter om elevvenlige ordforklaringer, før- under- og efterlæsningsaktiviteter osv. gælder naturligvis også for ordblinde elever. Ordblinde elever skal have støtte til at tilegne sig det faglige indhold. Ordblinde elever skal således have adgang til læse- og skriveteknologi og elektroniske tekster (herunder lærerens liste med elevvenlige ordforklaringer og andre tekster, som læreren ofte kun uddeler i papirform). 4) Litteraturliste Arnbak, E. (2003). Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal. Bråten, I. (2008). Læseforståelse i videnssamfundet teori og praksis. Klim. Byrialsen, L. (2011). Læsning i fagene i folkeskolen. Undervisningsministeriet. Lokaliseret den 11. juni 2014 på: Johansson, Britt & Anniqa Sandell (2012): Lad sproget bære genrepædagogik i praksis. Akademisk Forlag Projekt Uddannelsesløft ( ) Tegn på sprog et 7-årigt forsknings- og udviklingsprogram ( ) Laursen, H.P. (red.) (2013): Literacy og sproglig diversitet. Aarhus Universitetsforlag Laursen, H. P. og Holm, L (2012): Dansk som andetsprog. Dansklærerforeningens Forlag Kamil, M. L., Borman, G. D., Dole, J., Kral, C. C., Salinger, T., and Torgesen, J. (2008). Improving Adolescent Literacy: Effective Classroom and Intervention Practices. National Center for Education Evaluation and Regional Assistance, Institute of Education Sciences, U.S. Department of Education. Lokaliseret den 11. juni 2014 på: Mulvad, R. (2009). Sprog i skole. Alinea. NICHD (2000). Report of the National Reading Panel: Teaching Children to Read: An Evidence- Based Assessment of the Scientific Research Literature on Reading and its Implications for Reading 12
13 Instruction. National Institute of Child Health and Human Development. Lokaliseret den 11. juni 2014 på: Shanahan, T. (2006). The National Reading Panel Report: Pracical Advice for Teachers. Learning Point Associates. Lokaliseret den 11. juni 2014 på: 13
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereDansk som andetsprog og sproglig udvikling
Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereSproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål
Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige
Læs mereArbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:
Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. I biologi skal eleverne have viden om
Læs mereFaglig læsning i historie. Indhold. Faglig læsning en kompleks kognitiv aktivitet. Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018
Faglig læsning i historie Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018 Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Optakt: de faktiske læsekrav i faget historie
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereLæsning er en aktiv proces!
Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereUndervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.
Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Hotel- og Restaurantskolen Varighed Fag/forløb/antal moduler Ca. 15 moduler Underviser Maria-Emilie Keller
Læs mereDanmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Læs mereFælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19
Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau D
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereObjective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau C
Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven
Læs mereEn sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets
Læs mereMatematikvejlederkonference 27. august Matematikvejlederkonference Odense 2015
Matematikvejlederkonference 27. august Læringskonsulenterne Rasmus Ulsøe Kær Martin Villumsen Rikke Kjærup De tværgående temaer i et matematisk perspektiv Innovation og entreprenørskab It og medier Sproglig
Læs mereFagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin
Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereNyt fra UVM. DKMAT Udskolingskonference april 2019
Nyt fra UVM Fælles Mål Læseplan og undervisningsvejledning Skrivegruppe har afleveret, internt arbejde er i gang nu i ministeriet Hvornår gælder de fra Ikrafttræden fra medio maj Opmærksomhedspunkterne
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau E
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mereBegrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)
Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereF- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.
Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereFAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE
Aalborg 260912 Rasmus Greve FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Program 1. Hvad er opgaven / udfordringen ved faglig læsning i naturfagene? A. Multimodalitet og tekstaktiviteter /genrer - Multimodalitet i naturfagene
Læs mereFagplan. Engelsk E-niveau
Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder
Læs mereEvaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.
Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereIntroduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015
Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne
Læs mereTemadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog
Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd Workshop Gråzonesprog Hvordan kan vi aktivere og udnytte kursisternes sproglige og faglige viden, og inddrage flersproglige resurser
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereFaglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læs mere7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på én elev TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild 14.9.18 og Roskilde 21.9.18 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at
Læs mereLæs-Tænk-Regn Indskolingen
Læs-Tænk-Regn Indskolingen Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling :
Læs merePlan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog
Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Engelsk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs merePrøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D C Gælder for elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016 bilag 8 Beskrivelse af prøven Der afholdes en mundtlig
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )
Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mereHelle Bonderup 2
Helle Bonderup hebs@via.dk 2 Helle Bonderup hebs@via.dk 3 Helle Bonderup hebs@via.dk 5 Helle Bonderup hebs@via.dk 6 Helle Bonderup hebs@via.dk 7 Helle Bonderup hebs@via.dk 8 Helle Bonderup hebs@via.dk
Læs mereLokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk
0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 december 2016 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...
Læs mereUndervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereTysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin
Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereMatematiske forklaringer. Samspil mellem fag og sprog
Matematiske forklaringer. Samspil mellem fag og sprog 31. januar 2019 Lone Wulff LW@KP.dk Regional matematikvejlederdag Systematisk arbejde med fagsproget udvikler elevernes faglige kompetencer Kort præsentation
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereLæringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål
Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereModersmålsundervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan samtale om egne oplevelser og kendte emner Eleven kan deltage i samtaler og diskussioner
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereFormål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mere