Fælles mål for DUS. DUS Troldhøj, Sønderholm skole.
|
|
- Dorte Brandt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fælles mål for DUS DUS Troldhøj, Sønderholm skole.
2 Dus-ordning er Aalborg Kommunes skolefritidsordning og er organiseret i henhold til folkeskolelovens 3. stk. 4. Se i øvrigt bekendtgørelse til folkeskoleloven om krav til mål og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger: BEK nr 550 af 18/06/ Gældende Formålet med Fælles mål for DUS er at tydeliggøre grundlaget for DUS ens virksomhed. DUS-virksomheden på Sønderholm skole skal ikke betragtes som en isoleret størrelse, men skal til enhver tid defineres i overensstemmelse med den enkelte skoles samlede pædagogiske virksomhed. Hvilket vil sige, at der bygges på et fælles værdigrundlag for både undervisning og fritidsdel, formuleret af lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger og forældre i fællesskab. DUS en skal skabe rammer for oplevelse, virkelyst, fordybelse og medvirke til, at børnene udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Forældrene har hovedansvaret for deres børns opdragelse og opfyldelse af deres udviklingsbehov. Det er DUS ens opgave at støtte forældrene i dette ansvar. Omsorg er grundlaget for børnenes trivsel. Børnene skal derfor opleve DUS en som et trygt og udviklende sted, hvor de kan mærke de voksnes omsorg, og hvor de har mulighed for at udfolde sig fysisk, socialt og mentalt. Det er ligeledes DUS-ordningens opgave at supplere skolens undervisning. I vores pædagogiske arbejde er det overordnede mål at give børnene en oplevelse af livsduelighed, så de kan være og blive engagerede mennesker, der blandt andet føler selvværd, glæde, ansvar og tryghed. Som vi beskriver i vores målsætning, er grundlaget for oplevelse af livskvalitet et trygt miljø og et godt socialt samvær med plads til den enkelte. For at kunne udvikle et godt socialt samvær, der bygger på gensidig respekt og selvværd, er det vigtigt at der er et godt samarbejde mellem personalet og børnene. Vi tilstræber, at der er en ordentlig tone i huset, det vil sige, at vi alle taler ordentligt og respektfuldt med hinanden og undgår nedsættende bemærkninger. Ærlighed, åbenhed og tillid er selve grundlaget for at kunne skabe et trygt miljø. Det er her vigtigt, at alle føler ansvar for hinanden og står inde for egne handlinger, men også at kunne turde sige til og fra i forskellige situationer på en hensigtsmæssig måde. De 6 temaer Fælles mål for DUS er opbygget over 6 temaer som alle DUS-virksomheder i Aalborg kommune vil tage udgangspunkt i. Alsidig og personlig udvikling. Sociale kompetencer. Sproglig udvikling. Kulturelle udtryksformer og værdier. Naturen og udeliv. Krop, bevægelse og sundhed.
3 Alsidig og personlig udvikling DUS skal vise børnene, at de er værdifulde deltagere og medspillere i et socialt og kulturelt fællesskab. I DUS skal der skabes muligheder, der understøtter barnets oplevelse og opfattelse af sig selv, dets følelser og dets selvværd. I DUSsen ser vi alsidig personlig udvikling som et fundament, der blandt andet er forudsætningen for barnets læring. Vi mener, at alsidig udvikling i høj grad handler om, at børn opbygger og udvikler deres selvfølelse og tør udfolde sig selv. Alsidig personlig udvikling understreger, at det er alle barnets potentialer, der skal udvikles. I DUSsen har det sociale fællesskab en afgørende betydning for barnets alsidige personlige udvikling. Det er i fællesskabet, at børnene skal lære at tackle alt lige fra glæde, sorg, venskab til konflikthåndtering. De voksne i DUSsen er vigtige medspillere, når børnene skal gøre sig sociale og følelsesmæssige erfaringer. Der er fokus på såvel det formelle fællesskab (udvikles mellem læringsorienterede aktiviteter), som det uformelle fællesskab (udvikles mellem børn, det pædagogiske personale og forældrene). I DUSsen vægter vi at styrke barnet gennem en aktiv fritid. Barnet får derved mulighed for at mærke efter; Hvem er jeg? Hvad vil jeg lave? Hvad synes jeg er spændende? Hvem vil jeg være sammen med? Barnet kan øve sig i at bestemme selv i et samspil med andre børn. Barnet trænes dermed i at melde til og fra samt træne indsigten i egne følelser, muligheder og roller. DUSsen har en vigtig opgave i at understøtte det enkelte barns selvværd og selvtillid i samspil med andre, så barnet dermed får mod på at deltage i verden. Hermed forsøger vi gennem den alsidige og personlige udvikling at løse vores kerneopgave, nemlig at skabe rammerne for at børnene får mulighed for at forstå og favne verden. I DUSsen oplever alle børn, at de har mulighed for deltagelse, inddragelse og medindflydelse i deres hverdag, at de voksne lytter til deres idéer og motiverer dem til at sætte initiativer i gang. Børnene får herved viden, færdigheder og kompetencer til at indgå på forskellige måder i demokratiske processer. At barnet generelt er glad for at komme i DUS. At barnet henvender sig til de voksne for at få hjælp. At barnet tør prøve noget nyt. At barnet tør stole på sig selv. At barnet tør sige fra overfor andre. At barnet tør lade sig lede af andre (i en aktivitet). At barnet tør lede andre (i en aktivitet). At barnet generelt er glad for at komme i DUS. At barnet henvender sig til de voksne for at få hjælp. At barnet tør prøve noget nyt, selvom det momentant giver en utryg fornemmelse. At barnet tør stole på sig selv. At barnet tør sige fra overfor andre. At barnet tør lade sig lede af andre (i en aktivitet). At barnet tør lede andre (i en aktivitet). Samtaler med barnet med nedenstående spørgsmål. Hvor er barnet nu, hvor skal det hen og hvorledes kommer det derhen? Hvad har det opnået? Kom vi i mål? Hvilket udbytte havde vi/ barnet? Hvilke mål opnåede vi/ barnet? Hvilke tegn kunne vi/ barnet se? Gennem hvilke aktiviteter opnåede vi/ barnet vores/sit mål?
4 Sproglig udvikling. DUS skal bidrage til, at barnet opnår evnen til at udtrykke sig sprogligt gennem krops-, tale-, skrift- og billedsprog. DUS skal bidrage til, at barnet opnår evnen til at udtrykke sig sprogligt og sætte spor via kreative aktiviteter og udfoldelser som tegninger, malerier, musik, drama, dans og digitale udtryksmåder. I DUSsen ser vi gode sproglige kompetencer som en forudsætning og nøgle til viden og læring. DUSsen skal derfor, i et tværfagligt samarbejde med de professionelle og forældrene, udfordre og udforske sproget sammen med barnet, så barnet lærer at bruge sproget til at udtrykke følelser, erfaring, viden, holdninger og meninger. På den måde lærer barnet sig selv og andre bedre at kende. Barnet får øget selvindsigt og udvikles socialt, personligt og får mulighed for at udvikle sin identitet. I DUSsen er det i høj grad via fri leg og voksenledte sprogaktiviteter, der tager udgangspunkt i leg og i dagligdagen, at barnets sprog bliver udviklet og styrket. I legen lærer barnet at give udtryk for egne følelser, behov og interesser samt at lytte til andres. Via frie og voksenledte lege og aktiviteter udvider vi barnets viden om sig selv og omverdenen. Igennem leg og aktiviteter, har vi fokus på at udvikle sproget, ved at skabe rum for åben dialog mellem børn og voksne så børnene får mulighed for at udtrykke sig og komme til orde. At barnet kan udtrykke følelser, behov og interesser, hvorved barnet får viden om sig selv og sine omgivelser. Via samarbejdet mellem lærer og pæd, vedr klassens sprog og trivsel/ at hele huset har en ordentlig omgangstone. At vi synliggøre fælles aftaler om regler og normer. at vi fastholder og italesætter, at de større børn er rollemodeller for de mindre. Børnene tilegner sig kompetencer til at udtrykke sig i forhold til egne følelser, ønsker og behov men også til at kunne aflæse andres følelser m.v. En begyndende forståelse for det non-verbale sprog (kroppens signaler) Børnene får lyst til at lege med sproget i eks. sange, historier og drama På personalemøder/teammøder Via iagttagelser. Forældresamtaler.
5 Sociale kompetencer. DUS skal arbejde med en børnekultur, hvor alle børn føler sig værdifulde og ansvarlige i forhold til, at kunne mestre eget liv, samt indgå i, bidrage til og tage ansvar, når det gælder samværet med andre. Alle skal have en ven i skolen. I DUSsen ser vi gode sociale kompetencer som en forudsætning for, at børn kan indgå i et ligeværdigt fællesskab med andre børn. Sociale kompetencer er først og fremmest færdigheder i forhold til at skabe sociale kontakter og kunne håndtere sociale situationer, kundskab om kulturer, grupper etc. og evne til at leve sig ind i andres perspektiv. Sociale kompetencer handler også om at skabe mening på et personligt plan, når det gælder tilknytning, involvering og selvværd. Social kompetencer er også den enkeltes grundlag for at kunne orientere sig i forhold til forskellige sociale netværk og skabe sig en sammenhængende social og personlig identitet. I DUSsen er det i høj grad den frie leg, som er med til at udvikle og styrke sociale kompetencer hos det enkelte barn. Derfor er det væsentligt for os, at DUSsen dagligt giver plads til den uformelle læring gennem leg og aktiviteter. I DUSsen styrker vi sammenholdet i børnegruppen, så der bliver skabt rum for mangfoldighed, samt for kulturelle og familiære forskelle. På den måde danner vi grobund for venskaber på kryds og på tværs. De sociale fællesskaber styrker vi ydermere gennem forældreinddragelse i børnegruppens sociale liv. I DUSsen styrker vi barnets sociale kompetencer, så barnet bliver livsdueligt og udvikler evnen til at etablere stabile sociale relationer. For det er vores mål, at alle har en ven i skolen og DUSsen. At barnet er bevidste om egne og andres følelser og motiver At barnet lytte til egne følelser og behov At barnet kan være lydhøre over for atmosfærer og stemninger. At barnet kan indgå i venskaber og relationer til andre. At barnet kan træffe beslutninger, som gavner både en selv og omgivelserne. At sætte børnene i stand til at indgå i fællesskaber, hvor sameksistensen er præget af gensidig respekt og ansvar i forhold til gruppen. At barnet kan give udtryk for behov og meninger. At barnet udviser omsorg for andre. At barnet kan vente på tur. At barnet kan bruge sproget i forhold til konfliktløsning At barnet lytter til andre. At barnet deltager aktivt i fri leg og aktivitet. Når børnene er i stand til at løse uenigheder/ konflikter uden hjælp fra voksne. Når fællesskabet / individet giver plads til forskellighed. Vi vil evaluere vores pædagogik og vores aktiviteter på personalemøder. Vi vil evaluere undervejs og efter konkrete forløb med udgangspunkt i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Vi vil, hvor det giver mening, inddrage børnene i evalueringen af vores indretning, vores aktiviteter og vores hverdag i øvrigt. Vi vil gennem iagttagelser af børnene se, om børnene udviser de tegn, vi har opstillet i vores tegn på læring.
6 Kulturelle udtryksformer og værdier. DUS skal understøtte børnenes bevidsthed om forskellige kulturer og værdier. Det handler om at lade børnene nysgerrigt udforske hvem er jeg, hvem er du, hvem er vi og hvorfor? DUS skal give børnene mulighed for at udforske og eksperimentere med forskellige udtryksformer som f.eks. dans, kunst, musik osv. I DUSsen ser vi mødet med forskellige kulturelle udtryksformer og værdier som en forudsætning for at skærpe børnenes nysgerrighed på omverden. Det er gennem mødet med andre, og opdagelsen af at noget er forskelligt fra barnets egen nære verden, at bevidstheden om egen kulturelle baggrund opstår. Samtidig bliver indsigten og forståelsen for andre udviklet. Det betyder, at DUSsen både formidler kultur til børnene, inddrager børnene som deltager i kultur og ser børnene som kultur- og værdiskabende. I DUSsen er der rum til, at børnene kan praktisere deres egen kultur. Her kan de gennem legen, omforme og eksperimentere med de indtryk og udtryk, de møder på deres vej. I DUSsen vil vi inspirere og motivere børn til at sætte deres spor i verden. Derfor arbejder vi i DUSsen med at introducere børnene for forskellige kulturelle udtryksformer. Det betyder en bred vifte af aktiviteter, hvor børnene kan udfolde sig kreativt. Det er vigtigt, at børn med forskellig kompetencer og baggrund får rum til at fordybe sig og gøre erfaringer med at udtrykke sig gennem f.eks. dans, musik, kunst, digitale medier m.m. DUSsen inddrager lokalområdets muligheder for kulturelle oplevelser som en udvidet ramme for arbejdet med temaet samt som en vigtig del af børnenes kulturelle identitetsfortælling Vi vil gennem aktiviteter med andre give børnene et indtryk af kulturelle forskelle. Vi vil i mødet med omverdenen motivere til og understøtte børnenes initiativer til at fremme tolerance og forståelse. At børnene ser sig selv og andre, med anden kultur lige. Lærer børnene at være sammen med børn fra andre kultur. At børnene er glade for det de oplever. At forstå andre børns kultur. Når man er sammen på tværs i leg / opgaver, er i et flow og ikke vil stoppe legen (fordi det er sjovt). Når børnene selv spørger om vi ikke skal lave denne aktivitet igen. Når børnene er glade og arbejder sammen om aktiviteten. På personalemøder/teammøder Via iagttagelser. Forældresamtaler. aktiviteter: Vi har en aktivitet dans i DUSsen som børnene optræder med til arrangementer. Turer ud af huset til kulturelle oplevelser Lave Just Dance i DUSsen. Lave ting der passer til de forskellige højtider/traditioner, så børnene finder ud af, at det er forskelligt ting man gør, alt efter hvor man kommer fra.
7 Naturen og udeliv. DUS skal skabe bevidsthed om, hvordan vi påvirker naturen, og hvordan naturen påvirker os. DUS skal lære barnet om naturen som fysisk rum, f.eks. hvad er der i naturen, hvad kan vi se, føle og fornemme. DUS skal skabe en grundlæggende naturforståelse hos børnene af f.eks. dyr og planter, økologi og økosystemer sat i sammenhæng med samfund og bæredygtighed. I DUSsen ser vi naturen som et dannelses- og udviklingsrum, hvor der er højt til loftet og plads til fordybelse, flow og spontanitet. Vi ved, at tiden er helt essentiel for, at disse elementer kan komme i spil. Netop tiden er én af DUSsens styrker, da både børn og voksne ikke bliver afbrudt, men kan forfølge det, de hver især er optaget af. For at igangsætte de bedst mulige aktiviteter, mener vi at det er vigtigt at pædagogen går ved siden af i udendørsaktiviteterne. Dette betyder blandt andet at børnene får frirum til at eksperimentere og samtidigt kan guides i aktiviteten eller legen. Naturen indeholder et fantastisk uformelt læringsrum, der indbyder til fantasi, leg, kreativitet og nysgerrighed. I DUSsen lærer børn ved at udforske med krop og sanser, ved at undre sig, stille spørgsmål og ved at eksperimentere med materialer og gøre opdagelser. Derfor giver vi i DUSsen børn mulighed for at få alsidige oplevelser og erfaringer fra natur, nærmiljø, kultur og samfund. På den måde skal børn være i læringsmiljøer, som er mangfoldige, aktive og kreative, og som udvikler det enkelte barns evne til at anvende og udtrykke sig. DUSsen bruger især uderummet til at skabe disse alternative læringsmiljøer, hvor der er fokus på, at barnet lærer ved at opleve verden gennem kroppen og fantasien. Vi ser det som en vigtig del af barnets trivsel og udvikling, at man i løbet af DUS tiden ikke er bange for at blive beskidt i de aktiviteter vi laver, samt at forældrene støtter børnene i den interesse de har for udendørs aktiviteterne. At børnene lærer om naturen og dens muligheder samt udvise respekt for denne. Børnene har opnået kendskab til og forståelse for den natur der omgiver dem. At børnene behandler naturen respektfuldt. At børnene tilvælger udeliv. At børnene er glade, trygge og aktive i deres færden udendørs. At børnene udviser ansvar og respekt ift. hinanden og vores dyr. På personalemøder/teammøder Via iagttagelser. Forældresamtaler. aktiviteter: At prioritere udeliv. Lave bål. Snitte i træ. Medvirke i etablering af skolehaveprojekt. Cykelture Live rollespil Læringsrollespil med forskellige temaer Læderhåndværk Primitiv lejr, eksempelvis overnatning i shelters Primitiv madlavning At bruge opslagsværker for at få mere viden Fælles oprydningsdage på hele skolens udeområde Sport, spil og lege
8 Krop, bevægelse og sundhed. Alle børn er aktiv deltagende i fysiske aktiviteter. DUS skal arbejde systematisk med udvikling af børns kropsbevidsthed. DUS skal lære børnene vedholdenhed gennem selvvalgte fysiske aktiviteter Bevægelse og sundhed har en central rolle i folkeskolereformen. I løbet af skoledagen skal eleverne bevæge sig i mindst 45 minutter. Bevægelsen skal være med til at øge børnenes sundhed og trivsel, og bevægelsen skal understøtte læring i skolens fag. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Her har DUSsen en central rolle. Bevægelse er et centralt begreb i vores Dus. I Dussen vil der være tydelig sammenhæng mellem bevægelse, leg og læring. Legen og bevægelsen kan findes i både formelle og uformelle rum, hvor aktiviteten opstår spontant og på børnenes egne initiativer, men også som en målrettet pædagogisk indsats. Gennem legen sker dannelsen og udviklingen af barnets identitet. I Dussen er der et særligt fokus på udvikling af børnenes kropsbevidsthed. Kropsbevidsthed er at kunne mærke og fornemme, hvad kroppen kan bruges til. En bevidsthed om, at kropslighed påvirker personligheden, selvværdet og selvtilliden i en positiv retning, hvilket skaber bedre forudsætninger for aktiv deltagelse i fællesskaber. Modet til at udfordre sin krop og dermed øge egen kropsforståelse. Bevægelse og mulighed for aktiv deltagelse skaber motivation, glæde og trivsel hos barnet. Ved at være aktiv deltagende i valgte interesseområder udvikles børnenes mentale og fysiske sundhed, hvilket har betydning for børnenes lærings- og udfoldelsesmuligheder. Endvidere kan Dussen medvirke til, at børnene får øjnene op for nye og spændende aktiviteter i foreningslivet i lokalområdet. Når der serveres mad i DUSsen bestræber vi os på at maden er sund. Via Skolehaven vil der blive arbejdet med et fra jord til bord tema. Således at det enkelte barn får en forståelse for og værdsættelse af selvforsyning af grøntsager til bål dage. Læringsmål Udvikling af: både grov- og finmotorik Lysten til at bevæge sig og bruge sin krop aktivt Forståelse for hvad der er godt og mindre godt for kroppen - kost og hvordan vi bruger vores krop (overbelastning etc) Tegn på læring Den grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende At børnene har opdaget kroppens mange ressourcer og muligheder og bruger kroppen hensigtsmæssigt, men også alternativt. At børnene tør prøve nye ting med deres krop - udfordre kroppen til måske at kunne gøre mere (vedholdenhed, modighed, styrke og motivation) På personalemøder/teammøder Via iagttagelser. forældresamtaler. Aktiviteter: At tilbyde udfordrende aktiviteter og udelege, f.eks. rollespils lignende lege eller gå i gymnastiksal. Vores engagement og interesseområder som pædagoger, har stor betydning for de aktiviteter der foregår. Det er berigende for børnene, at pædagogerne rummer mange alsidige kompetencer og interesser. Dette er med til at øger kendskabet til mangfoldighed på flere niveauer for børnene.
Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereJeg kan lege med andre Tegn på læring: Barnet leger med andre. Vi fokuserer i dagligdagen på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder.
Social Udvikling I DUS ses gode sociale kompetencer som en forudsætning for, at børn kan indgå i et ligeværdigt fællesskab med andre børn. Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring
Læs mereDus Pluto fælles mål 2017/2018
Dus Pluto fælles mål 2017/2018 Her på forsiden skal der indarbejdes en kort beskrivelse af bl.a. forældre- og inklusions samarbejde. Denne beskrivelse er vi ikke helt færdig med! skal færdiggøres i kommende
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereDus indholdsplan for Dus Troldhøj.
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereFælles mål for DUS. Aktiv fritid for alle
Fælles mål for DUS Aktiv fritid for alle 2016-2021 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende
Læs mereFælles mål for DUS. Aktiv fritid for alle
Fælles mål for DUS Aktiv fritid for alle 2017-2021 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereFælles mål for DUS. Gistrup Skole, afd. Gistrup
Fælles mål for DUS Gistrup Skole, afd. Gistrup - 2018 August 2018 1 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 2 2. Indledning 2 3. Hvem er vi? 3 4. Læreplanstemaer 3 Alsidig og personlig udvikling
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen
PÆDAGOGISK LÆREPLAN Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver - vi går efter forskellen Pædagogisk læreplan for børnehavedelene i Saltum SI Den pædagogiske læreplan skal skabe en bevidsthed både over for
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.
Læs mereAalborg kommune har ligeledes udarbejdet 5 mål, som gør sig gældende for hele skoleområdet. Forord:
1 Forord: Det fremgår af folkeskoleloven, at folkeskolen, i samarbejde med forældrene, skal give børnene kundskaber og færdigheder og skal fremme det enkelte barns alsidige udvikling. De kundskaber og
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereLæreplaner for Solsikken/Tusindfryd
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereGenerel pædagogisk læreplan. Slangerup
Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs merePædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereIndholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.
Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereDefinition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven
Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs merePædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereLÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN
LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs merePædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs mereSFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:
Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereLæreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger
Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereLæreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.
Indledning. I den pædagogiske læreplan er s mål for de 6 kompetencer beskrevet og derefter, hvordan vi vil. Læreplanen skal løbende evalueres vi skal observere og evaluere og derudfra analysere, hvad det
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereHvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereVuggestuens lærerplaner
Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereVoksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på.
Mål og indholdsbeskrivelse Overordnet målsætning for Saltum SFO. Der er taget udgangspunkt i børnehavernes læreplaner, for at skabe helhed og sammenhæng i børnenes dagligdag med fokus på sammenhæng mellem
Læs mereFormålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.
Mål - og indholdsbeskrivelse for Ulkebøl Skole, SFO Forord Fra skoleåret 2009/2010 skal alle SFO er i Sønderborg på baggrund af ny lovgivning udarbejde en mål- og indholdsbeskrivelse af institutionen.
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mere