LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Den Grønne Planet. Udfærdiget (måned og år): December 2018
|
|
- Viggo Carlsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Dagtilbuddets navn: Den Grønne Planet Udfærdiget (måned og år): December
2 INDHOLD INDLEDNING... 4 VEJLEDNING OM OFFENTLIGGØRELSE... 4 PÆDAGOGISK GRUNDLAG... 5 Et pædagogisk læringsmiljø hele dagen... 6 Børnesyn og børneperspektiver... 7 Børns leg... 8 Det brede dannelses- og læringssyn... 9 Børn i udsatte positioner og alle børns deltagelse i børnefællesskaber Forældresamarbejde Sammenhængende overgange og det sidste år i børnehaven DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG OG SAMMENHÆNG TIL DE SEKS LÆREPLANSTEMAER ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Pædagogiske mål for læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling Refleksion over sammenhæng til læringsmiljøet og det pædagogiske grundlag Arbejdet med Alsidig personlig udvikling fremadrettet SOCIAL UDVIKLING Pædagogiske mål for læreplanstemaet alsidig personlig udvikling Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Arbejdet med Social udvikling fremadrettet KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Arbejdet med Kultur, æstetik og fællesskab fremadrettet KOMMUNIKATION OG SPROG Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kommunikation og sprog Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Arbejdet med Kommunikation og sprog fremadrettet KROP, SANSER OG BEVÆGELSE Pædagogiske mål for læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø
3 Arbejdet med Krop, sanser og bevægelse fremadrettet NATUR, UDELIV OG SCIENCE Pædagogiske mål for læreplanstemaet Natur, udeliv og science Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Arbejdet med Natur, udeliv og science fremadrettet ØVRIGE ELEMENTER Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø Fysisk børnemiljø Psykisk børnemiljø Æstetisk børnemiljø Samspil og relationer Evaluering Inddragelse og samarbejde Inddragelse af forældrebestyrelsen Inddragelse af lokalsamfundet UDVIKLINGSPLANER Indhente og forankre nye perspektiver i praksis? Igangsætte konkrete tiltag? Inddrage mere viden udefra? Indsamle mere information om egen praksis?
4 INDLEDNING Med dagtilbudsaftalen (2018) er det fremlagt, at det i dagtilbudsloven skal tydeliggøres, hvilket pædagogisk fundament alle dagtilbud skal bygge på for at skabe en tryg og udviklende hverdag for alle børn i dagtilbud. Det handler om at skabe en fælles retning, sprog og forståelse gennem en ny ramme for den pædagogiske læreplan. I Hjernen&Hjertet har vi med udgangspunkt i den nye dagtilbudslov samt materialer udgivet på EMU i forbindelse med den nye styrkede læreplan, udviklet redskabet Rambøll Læreplan, som er en skabelon til understøttelse af det enkelte dagtilbuds systematiske arbejde med læreplanen. Gennem dialogen får I et indblik i hinandens oplevelser og forståelser af praksis ud fra nogle reflektions- og vurderingsspørgsmål. Redskabet henvender sig til pædagogisk personale med en leder som den, der fastsætter den overordnede ramme. Lederens rolle er derudover at understøtte processen ved at tilrettelægge gode rammer for og sikre, at dialogen medfører nye eller justerede tiltag og i sidste ende en pædagogisk praksis i overensstemmelse med den styrkede pædagogiske læreplan. VEJLEDNING OM OFFENTLIGGØRELSE LÆS INDEN I GÅR I GANG! Det er ikke hensigten, at den pædagogiske læreplan skal være en lang rapport, som i detaljer beskriver dagtilbuddets arbejde med det pædagogiske læringsmiljø og børns læring. Tværtimod er det intentionen, at dagtilbuddets pædagogiske læreplan - med udgangspunkt i de centrale elementer fra det pædagogiske grundlag og med udgangspunkt i de pædagogiske mål og indholdsbeskrivelser for læreplanstemaerne - skal fungere som et pædagogisk redskab, der via korte, relevante pædagogiske overvejelser, refleksioner og eksempler skal skabe en klar fælles retning for det pædagogiske arbejde, der foregår i dagtilbuddet. Herunder sikre, at den intenderede pædagogik er til stede hele dagen og i alle aktiviteter, rutiner med børnene mv. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at offentliggøre den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan vil fx kunne offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside eller et andet sted, som er kendt af og let tilgængeligt for forældrene. (Forarbejder til dagtilbudslovens 9, stk. 1). Læreplanen fungerer altså både som et internt arbejdsredskab, samt et dokumentationsdokument udadtil. I den forbindelse skal det nævnes, at selve vurderingen fra Ministeriets værktøj Redskab til selvevaluering ikke vil fremgå i den pdf, der er udarbejdet til offentliggørelse, da denne udelukkende anses som et internt arbejdsredskab. Men alle øvrige refleksioner og beskrivelser i læreplanen vil fremgå og skal derfor formuleres med tanke for dette. 4
5 PÆDAGOGISK GRUNDLAG Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag. Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark. Nogle elementer i form af eksempelvis barnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer såsom eksempelvis forældresamarbejdet og arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end i andre. Nedestående del af skabelonen, der omhandler det pædagogiske grundlag bygger på EVA's materiale Redskab til selvevaluering, som kan findes på EMU s hjemmeside 5
6 ET PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ HELE DAGEN Dagtilbud skal etablere et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Reflektér tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvad karakteriserer den måde, vi organiserer vores pædagogiske læringsmiljø på, og får vi skabt et miljø, der understøtter leg, aktiviteter og rutiner? - Hvad fungerer godt/dårligt? Hvordan kan vi undersøge og se, hvad børnene får ud af vores måde at organisere det pædagogiske læringsmiljø på? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger til grund for den måde, vi organiserer vores pædagogiske læringsmiljø på? - Hvordan ved vi, om vores antagelser holder stik? Hvordan matcher vores faglige kompetencer vores mål om at skabe et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø? I Den Grønne Planet arbejder vi struktureret og målrettet med børns læring i hverdagen. Vi organiserer vores pædagogiske læringsmiljøer i årsplaner, uge- og dagsplaner. Når vi skaber en ramme for det pædagogiske arbejde, sikrer vi et miljø, der understøtter aktiviteter, leg og læring gennem planlagte og spontant opståede aktiviteter, lege og rutiner. Hver dag har et overordnet tema for hver aldersgruppe, som sikrer, at vi kommer rundt i alle læreplanstemaer. Vi opdeler børnene i mindre grupper med henblik på at skabe bedre børnemiljøer. Efter at vi i flere år har haft fokus på den voksnes rolle i læringsmiljøet, hvad end det drejer om legepladsmiljøet, indretningen i institutionen eller den læring, der foregår i hverdagens rutiner, har vi fået en fælles forståelse, som betyder, at vi arbejder mere bevidst om at nå det samme mål. Ved at vores hverdag er meget synlig og tydelig for både børn og voksne, skaber vi tryghed, trivsel og grobund for læring. Personalet dækker en bred vifte af kompetencer og er til stadighed på kurser og uddannelse. Dette sikrer et højt fagligt niveau, ligesom vi på personalemøder informerer og sparrer med hinanden omkring den børnegruppe, som vi er ansvarlige for. Der er et ansvar for alle børn i institutionen. Vi evaluerer løbende vores pædagogiske praksis, ligesom vi er i daglig kontakt med forældrene om deres børns trivsel. 6
7 BØRNESYN OG BØRNEPERSPEKTIVER Børnesynet i danske dagtilbud tager udgangspunkt i, at det at være barn har værdi i sig selv. Pædagogiske læringsmiljøer skal derfor inddrage børneperspektiver, uanset om der er tale om hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter eller voksenplanlagte forløb. Reflektér tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvordan arbejder vi med løbende at følge børnenes spor, oplevelser og interesser? - Hvad gør vi for at indfange alle børns perspektiver? Er det de samme børn, vi altid får øje på? Hvornår har vi senest brugt børnenes perspektiver som grundlag for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø? - Hvilke nye indsigter nåede vi frem til? - Hvad ændrede vi som resultat af vores indsigter? Hvordan arbejder vi regelmæssigt med børnenes feedback, fx på personalemøder, som input til vores faglige dialog? I hvilke situationer kunne det være relevant at inddrage børnenes perspektiver, hvor vi ikke gør det i dag? Vi arbejder med læreplanstræet, som er et visuelt pædagogisk tilrettelæggelsesredskab, der skal sikre det pædagogiske grundlag gennem blandt andet refleksionsark og evaluering af vores pædagogiske arbejde (aktionslæring). I praksis betyder det, at vi løbende nedskriver praksiseksempler fra hverdagen ved hjælp af et refleksionsark, med henblik på at forbedre den næste praksis. Minimum en gang om ugen holder hhv vuggestuen og børnehaven et møde, hvor de gennemgår denne refleksionsøvelse. På personalemøde og pædagogmøder har vi ligeledes også et fast punkt om refleksion på dagsordenen. Ved at bruge læreplanstræet og refleksionarkene som baggrund for arbejdet, kommer vi helt tæt på børnenes perspektiver og evaluerer derudfra på praksis. Vi ser de helt små hverdagseksempler, vi ser hvor børnene er her og nu, hvad er de optagede af og hvad de får ud af det. Vi afholder dagligt børnemøder i de enkelte grupper og undersøger her, hvad børnene er optaget af og får indput til, hvad vi skal arbejde videre med. Vi kan i højere grad arbejde med børnemøder som en del af Fri For Mobberi, inddrage børn og forældre i planlægningen af det mad, der skal serveres i institutionen og i højere grad inddrage børnene i indretningen af læringsmiljøer. 7
8 BØRNS LEG Leg har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Leg er grundlæggende for barnets udvikling og understøtter bl.a. fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Reflektér tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvordan giver vores pædagogiske læringsmiljø børnene mulighed for at bruge deres fantasi og lege? Hvordan arbejder vi med at understøtte, at alle børn har mulighed for at være med i legen? - Er der børn, som vi oplever, står uden for legen, og hvad gør vi ved det? Hvad gør vi for at arbejde med børnenes forskellige roller og positioner i legen? Hvordan har vi undersøgt den læring og udvikling, der sker i børnenes leg? Som dagtilbudsloven også foreskriver, har legen en stor værdi i sig selv og legen er også en gennemgående del af hverdagen i Den Grønne Planet. Med vores viden om indretningen og dens betydning for lege- og læringsmiljøer, har vi hvert dag et fokus på, at vores rum, stuer og kroge er indrettet og opryddet, så børnene kan gå direkte til legen. Næsten hvert lege-/læringsmiljø indeholder så vidt muligt mindst 2 af hver genstande, fx; 2 legekøkkener, 2 dukkesenge, 2 bilbaner osv. Vi har i flere år har haft fokus på og arbejdet med den voksnes rolle i læringsmiljøet, hvad end det drejer om udendørsmiljøet, indretningen i institutionen eller den læring, der foregår i hverdagens rutiner. Naturen er således også et værdifuldt læringsmiljø og også her understøtter vi børns leg og muligheden for at deltage i et fællesskab. Vi prioriterer at skabe rammer for børnestyrede aktiviteter, voksenstyrede aktiviteterer og skaber plads til spontane lege. Personalet er også bevidste om måden, de fordeler sig i rummet, hvad enten det er ude eller inde, og er på denne måed med til at sikre, at alle børn har de samme betingelser og muligheder for at deltage i et fællesskab. Vi er optaget af Bernsteins teori om de tre læringsrum og pædagogens rolle i forhold til at gå foran, ved siden af og bagved. Som eksempel kan vi nævne, at vi støtter børnene til selv at løse konflikter indbyrdes, udvikle deres empati og på den måde genoptage legen. 8
9 DET BREDE DANNELSES- OG LÆRINGSSYN Legen og den legende tilgang til læring, barnets interesser, undren og nysgerrighed samt det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling er udgangspunktet for de læringsprocesser, barnet indgår i. Reflektér tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. På hvilke måder har vi fokus på læringsprocesser gennem hele dagen? - Leg, børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter og rutiner? Oplever vi, at det er alle børn, der viser deres undren og nysgerrighed ved fx at stille spørgsmål e.l.? - Hvad tænker vi om, og hvad gør vi for, de børn, der sjældent giver udtryk for deres undren og nysgerrighed? Hvordan tilrettelægger vi det pædagogiske læringsmiljø, så det både støtter børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive læring? - Hvordan kan vi følge og støtte barnets undren og nysgerrighed? - Hvordan udfordrer og støtter vi børnene i at få nye ideer og erfaringer med vedholdenhed og gåpåmod? Hvordan arbejder vi med at følge op på, om vi lykkes med det pædagogiske læringsmiljø i forhold til, hvad børnene får ud af det? - Hvordan sikrer vi, at vi kommer hele vejen rundt i forhold til de seks læreplanstemaer? Vi har fokus på læringen i alle hverdagens rutiner. Vi øver selvhjulpenhed, vi hjælper og vejleder og er opmærksomme på den nære kontakt til det enkelte barn. Vi inviterer børnene til at være aktivt deltagende, så de således er med til at skabe egen læring. Oplever vi, at der er enkelte børn, der ikke giver udtryk for deres behov, benytter vi foruden kollegial sparring- læreplanstræet og tilhørende refleksionsark, for på den måde at få øje på, hvordan vi sammen med forældrene, kan bidrage til barnets udvikling. Vi arbejder udfra temaer, som planlægges for hvert kvartal, og inden for hvert læreplanstema, i samarbejde med forældrene. For at sikre, at vi når rundt om alle læreplanstemaer, planlægger vi forud og evaluerer bagud. 9
10 BØRN I UDSATTE POSITIONER OG ALLE BØRNS DELTAGELSE I BØRNEFÆLLESSKABER Gode pædagogiske læringsmiljøer har særligt stor betydning for børn i udsatte positioner. Det pædagogiske personale har et ansvar for at støtte børn med forskellige udfordringer og sikre, at alle deltager i fællesskabet. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvilken pædagogisk tilgang arbejder vi ud fra for at sikre, at alle børn oplever, at de er en del af et børnefællesskab? - Hvordan er der forskel på vores praksis i forhold til forskellige aldersgrupper? I hvilket omfang har vi faglige dialoger om, hvordan vi kan understøtte, at børn i udsatte positioner trives og ses i det pædagogiske læringsmiljø? - Er det tilstrækkeligt? - Hvordan sikrer vi, at vi også har blik for og inddrager de børn, der fx ikke selv henvender sig og ikke deltager aktivt i lege og aktiviteter? Hvordan vurderer vi alle børnenes muligheder for at udvikle sig og få nye relationer? - Er der noget, vi kan gøre anderledes for at give nogle børn bedre muligheder for at opbygge og have gode relationer? Når vi ser på vores praksis den seneste måned, hvornår er det så lykkedes os at skabe et pædagogisk læringsmiljø, hvor alle børn trives, lærer, udvikler sig og dannes i fællesskabet? - I hvilke situationer lykkedes det ikke og hvorfor? Som tidligere beskrevet, arbejder vi udfra teorien om de tre læringsrum, for på den måde at støtte barnet i at vise initiativ, være aktivt deltagende og vise barnet forskellige handlemuligheder, lege og relationer. Vi orienterer, reflekterer og sparrer med hinanden og forældrene, hvis vi oplever et barn, der er i et udsat position. Ved at arbejde med små børnefællesskaber, sikrer vi en nærværende kontakt mellem barn og voksen. Vi støtter op om legegrupper både i institutionen og hjemme og har en anerkendende tilgang til alle børn. Vi bruger Gentofte kommunes tværfaglige team til rådgivning og vejledning efter behov. 10
11 FORÆLDRESAMARBEJDE Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Samarbejdet skal bidrage til, at barnet får en god og tryg opvækst. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvordan samarbejder og kommunikerer vi i det daglige med forældrene om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? - Hvilke rammer og regler har vi for forældresamarbejde? - Det gælder både de overordnede rammer og den konkrete håndtering i hverdagen. Er det fx o.k. at afbryde en aktivitet med børnene, hvis en forælder har brug en snak? Hvordan arbejder vi med at møde forældrene forskelligt og tilpasse samarbejdet ud fra deres behov? Hvordan oplever vi samarbejdet med forældrene i forhold til at rådgive og vejlede dem om deres barns trivsel, udvikling, læring og dannelse? Hvad ved vi om, hvordan forældrene oplever vores samarbejde, rådgivning og vejledning? - Inddrager vi synspunkter og viden fra forældrene? Vi bruger kommunens digitale kommunikationsplatform, Børnegenvej, til dagligt at orientere og inddrage forældrene i børnenes hverdag og læring. Vi har årlige samtaler omkring det enkelte barn, vi har 2 årlige forældremøder og er åbne overfor forældrenes input, som vi bla. får på møder, i forældreråd og i bestyrelsen. Vi har en anerkendende, respektfuld og positiv tilgang til forældrene i det daglige møde, og på denne måde skaber vi et tæt samarbejde mellem hjemmet og dagtilbuddet. Næste års arbejde i bestyrelsen vil bl.a. omfatte udarbejdelsen af vision og mål for forældresamarbejdet i Den Grønne Planet. 11
12 SAMMENHÆNGENDE OVERGANGE OG DET SIDSTE ÅR I BØRNEHAVEN Barnet oplever mange overgange i sine første leveår. Både de store overgange, når det begynder i dagtilbud og senere i skole, og de mindre, daglige overgange, når barnet fx bliver afleveret om morgenen eller går fra én aktivitet til en anden. I alle typer af overgange er det vigtigt, at pædagogisk personale og forældre samarbejder om at skabe en oplevelse af sammenhæng, tryghed og trivsel hos barnet. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvordan arbejder vi ud fra læreplanen for at skabe sammenhæng for børn og forældre i overgangen fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til skole og SFO/fritidshjem? Hvordan arbejder vi med en tryg overgang til det næste tilbud? - Fx aktiviteter som at besøge det nye sted, tæt dialog med fagprofessionnelle fra andre tilbud, arbejde med overgangsobjekter o.l. Oplever vi, at vi har et fælles værdisæt med det andet dagtilbud eller skole og SFO/ fritidshjem? - Er vi enige om, hvad der skal til fra begge parter for at skabe en sammenhængende overgang? Hvad ved vi om dagplejerens/sundhedsplejerskens/ pædagogens/lærerens faglighed og daglige praksis? - Hvordan kan vi blive klogere på det, og hvordan kan den viden bidrage til at skabe sammenhæng? I Den Grønne Planet arbejder vi med at skoleforberede børnene, for på den måde at klæde dem bedst muligt på til overgangen mellem børnehave og skole. Vi bruger Gentofte kommunes pjece om sammenhængende overgang til at fastsætte mål og rammer for arbejdet og på den måde synliggøre arbejdet for forældrene. Vi starter inden skoleopskrivning med at have en dialog med forældrene om hvorvidt deres barn er skoleparat og hvilken støtte barnet kan have brug for inden skolestart. Hermed arbejder vi henimod, at barnet får så tryg en skolestart som muligt. Vi samarbejder med SFO og skole. Vi besøger alle de skoler, hvor børnene er indmeldt og har en god dialog med de fagproffesionelle. 12
13 DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG OG SAMMENHÆNG TIL DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring inden for og på tværs af seks læreplanstemaer. Der er fastsat en indholdsbeskrivelse for hvert læreplanstema, som beskriver de overordnede elementer, som ligger i det enkelte læreplanstema. I kan læse indholdsbeskrivelserne her:den styrkede pædagogiske læreplan - Rammer og indhold Herudover er der fastsat to pædagogiske mål for hvert læreplanstema. De to pædagogiske mål udtrykker sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Et læreplanstema skal altid ses i sammenhæng med det pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer i den pædagogiske læreplan og det besluttes lokalt, hvordan de overordnede elementer konkret omsættes organisatorisk og pædagogisk i det pædagogiske læringsmiljø i hverdagen. 13
14 ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse. Under hvert læreplanstema skal I derfor forholde jer til, hvordan I hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trivses, lære, udvikle sig og dannes. De seks læreplanstemaer, som omhandler børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive læring er: ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIAL UDVIKLING KOMMUNIKATION OG SPROG KROP, SANSER OG BEVÆGELSE NATUR, UDELIV OG SCIENCE KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB. 14
15 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse. Pædagogiske mål for læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. Refleksion over sammenhæng til læringsmiljøet og det pædagogiske grundlag Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes alsidige udvikling, herunder deres nysgerrighed, gåpåmod og deltagelseskompetence via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. Rummene i institutionen indrettes efter læringsstile og lægger op til leg og fordybelse i mindre grupper. Børnene og deres forældre opfordres til legegrupper i fritiden. Børnegrupperne bliver blandet med jævne mellemrum, så der f.eks. er rene drenge/pigegrupper, store børn sammen med små og grupper, som dannes ud fra børnenes interesser. Vi bruger Fri For Mobberi, dialogisk læsning og sprogudviklende aktiviteter til at styrke sproget, barnets selvværd og gåpåmod og til at forhindre social eksklusion. Arbejdet med Alsidig personlig udvikling fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvilke tegn/pejlemærker ønsker vi at se? Vi ønsker at se: Børn der har empati og troen på sig selv og på den måde har mod på og lyst til at danne relationer og venskaber.børn der er selvstændige, tager initiativ og kan give udtryk for egne følelser og meninger. 15
16 SOCIAL UDVIKLING Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m. Pædagogiske mål for læreplanstemaet alsidig personlig udvikling Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Social udvikling skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse. Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes sociale udvikling, herunder deres empati, deltagelseskompetence og medbestemmelse via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. Vi arbejder med fordybelsesgrupper, sproglig opmærksomhed og evnen til at kommunikere sine behov og følelser. Den voksne bevæger sig efter behov i de tre læringsrum med henblik på at støtte børnene i at være empatiske, forstående og inkluderene i de fællesskaber, de indgår i. I samlinger øver børnene sig i at lytte, fortælle, spørge, svare og vente på tur. Derved styrkes deres evne til at indgå kompromisser, forhandle og finde løsninger i det sociale samspil. 16
17 Arbejdet med Social udvikling fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvad vil vi se (tegn/pejlemærker)? Vi vil gerne se børn der er: Nysgerrige samarbejdsvillige - venlige respektfulde og accepterende overfor hinanden. KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden. Det pædagogiske personale skal derfor skabe et læringsmiljø, der formidler glæde ved æstetiske oplevelser ogs kabende praksis. Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes muligheder for at indgå i forskellige kulturelle fællesskaber, som stimulerer deres fantasi, nysgerrighed og kreativitet via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. Vi er opmærksomme på at italesætte og præsentere børnene for fremmede kulturer; både i fht. de emner vi berører i vores årsplaner, men også ift. de børn, der er indskrevet i institutionen, som kommer fra andre lande end Danmark. Vi følger de danske traditioner men eksperimenterer og er åbne overfor spændende tiltag fra andre kulturer. 17
18 Arbejdet med Kultur, æstetik og fællesskab fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvilke tegn/pejlemærker ønsker vi at se? Vi vil gerne se børn der: Bliver bekendte med de danske traditioner og værdier. Børn der er åbne overfor forskellighed og har lysten til at lære herom. Børn der har lyst til eller får kendskab til at udtrykke sig gennem kreative og musiske aktiviteter. KOMMUNIKATION OG SPROG Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn. Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kommunikation og sprog Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Kommunikation og sprog skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes tilegnelse af sprogforståelse, ordforråd, udtale og sætningsdannelse i sammenhænge, der er meningsfulde for børn via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. 18
19 I Den Grønne Planet har vi dagligt fokus på børns sproglige udvikling. Dette være sig i alle de daglige rutiner og tilrettelagte aktiviteter, men også i de øvrige læringsrum. Personalet er veluddannet og har en stor viden om børns sproglige udvikling. Personalet støtter børnene i at eksperimentere med det verbale og nonverbale sprog og giver plads til at barnet afprøver, udfordrer og øver sig. Arbejdet med Kommunikation og sprog fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvilke tegn/pejlemærker ønsker vi at se? Vi ønsker børn der viser: Børn der kan deltage aktivt i dialog med andre omkring dem. Børn der via sit sprog kan give udtryk for sit behov og sine følelser. Børn der kan bruge sproget kreativt. KROP, SANSER OG BEVÆGELSE Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen gennem ro og bevægelse lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Børnene skal inviteres til at få mange forskellige kropslige erfaringer i et læringsmiljø, hvor bevægelsesglæde, kreativitet og leg er nøglebegreber, og hvor det pædagogiske personale motiverer børnene til at bevæge sig ved at vise glæde ved bevægelse og kropslig udfoldelse. Pædagogiske mål for læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse. 19
20 Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes muligheder for at få erfaringer med krop og sanser, som stimulerer deres bevægelsesglæde via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. Børnene I Den Grønne Planet stilles dagligt overfor fysiske udfordringer og/eller forhindringer i deres omgivelser, hvad end det er i skoven, på legepladsen eller i institutionen. Udendørs er det primært naturens egne elementer, der udgør forhindringerne, men indendørs indretter vi os med forskellige underlag og forskellige forhindringer, der udfordrer børnenes koordinationsevne og balance. Børnene kan vælge imellem vild leg og stille leg flere steder i huset. Personalet inspirerer og motiverer børnene til at udfolde sig fysisk. Alle børn i institutionen kommer på tur ud af huset og rytmik mindst en gang om ugen, ligesom de dagligt udfordres i de øvrige spontane og planlagte aktiviteter. Arbejdet med Krop, sanser og bevægelse fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvilke tegn/pejlemærker ønsker vi at se? Vi ønsker at se: Børn der trives med at være i naturen. Børn der aktive og udvikler kroppens formåen. Børn der udvikler mod, styrke og kropsbevidsthed. NATUR, UDELIV OG SCIENCE Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også et grundlag for at arbejde med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur. Det pædagogiske personale skal opmuntre børnene til at foretage egne undersøgelser samt støtte og guide dem i at turde øve sig igen og igen for derved at opbygge en grundlæggende tillid Pædagogiske mål for læreplanstemaet Natur, udeliv og science Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: 20
21 Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes muligheder for at få erfaringer med natur og science, som stimulerer deres nysgerrighed og lyst til at udforske via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. Vi har i Den Grønne Planet naturen som omdrejningspunkt for vores arbejde med børnene. Vi arbejder med årstiderne som overordnet tema. Personalet ønsker at give børnene en viden om naturen og vi benytter os af naturens materialer, når vi har kreative aktiviteter. For at udvikle børnenes forståelse for sammenhængen mellem naturen og madvarer, deltager vi Haver til Maver, som er et kommunestøttet initiativ for både vuggestue- og børnehavebørn. For at inspirere børn og voksne samarbejder vi med og benytter os af kommunens naturvejleder. Vi lærer børnene om affaldssortering og at indsamling af affald er noget alle kan hjælpe med. Arbejdet med Natur, udeliv og science fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvilke tegn/pejlemærker ønsker vi at se? Vi ønsker at se Børn der viser glæde og interesse ved at færdes i naturen. Børn der er interesserede i at passe på naturen og miljøet, og som udvikler forståelse og omsorg for bl.a. dyrelivet. 21
22 ØVRIGE ELEMENTER DET FYSISKE, PSYKISKE OG ÆSTETISKE BØRNEMILJØ Begrebet børnemiljø er et samlende begreb for det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet, hvor det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø skal forstås bredt. Børnemiljøet i dagtilbuddet skal vurderes i et børneperspektiv. Det indebærer, at børnemiljøet skal vurderes med børnenes øjne, ligesom børnenes oplevelser skal inddrages i vurderingen af børnemiljøet afhængigt af børnenes alder og modenhed. Der lægges vægt på, at børnene inddrages i forbindelse med forhold, der vedrører dem selv, jf. FN s Børnekonventions artikel 12 om barnets ret til at give udtryk for sin mening og krav på, at denne mening respekteres. Fysisk børnemiljø Det fysiske børnemiljø kan eksempelvis omhandle støjniveau, indeklima, plads til fysisk udfoldelse og stille aktiviteter, hygiejneforhold, lysforhold, garderobe, legeplads og udearealer, stuernes indretning og størrelse mv. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. I kan f.eks. reflektere over følgende: Jeres arbejde med det fysiske børnemiljø og jeres faglige overvejelser I den forbindelse. Hvordan I arbejder med at vurdere børnemiljøet i et børneperspektiv. Efter at have arbejdet med indretning i flere år, er Den Grønne Planets indre og ydre rum skabt med tanke på, at der skal være plads til både fordybelse og fysisk udfoldende leg. Både indenfor og udenfor har vi indrettet legezoner, der skaber rum for leg og læring. Legezonerne skal være fleksible og give mulighed for børnenes indflydelse ligesom, at personalet tilpasser læringsrummet alt efter børnenes alder og udviklingstrin. Derudover bestræber vi os på at eliminere unødig visuel og auditiv støj. Det gode læringsmiljø kræver en god organisering, at det fysiske rum er velindrettet samt en pædagogisk praksis, der inddrager børnene. Vi tilstræber en god hygiejne for at nedsætte risikioen for sygdom. 22
23 Psykisk børnemiljø Det psykiske børnemiljø kan fx omhandle samspillet mellem børn og voksne, herunder om samspillet er kendetegnet ved gensidig respekt og tolerance, børnenes indbyrdes samspil, herunder om børnene i deres sprog og handlinger indbyrdes respekterer hinanden, om der blandt børn og personale er plads til og accept af menneskers forskellighed, om der finder mobning sted blandt børnene, mv. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. I kan f.eks. reflektere over følgende: Jeres arbejde med det psykiske børnemiljø og jeres faglige overvejelser I den forbindelse. Hvordan I arbejder med at vurdere børnemiljøet i et børneperspektiv. Det psykiske børnemiljø og arbejdet med Fri For Mobberi er en fast del af hverdagen i Den Grønne Planet. Personalet er med til at skabe rammerne for et godt psykisk børnemiljø, hvor børnene trives med sig selv og med andre. Et godt psykisk børnemiljø bidrager også til en tryg hverdag, medbestemmelse, gode venskaber, respekt for hinanden og glæde. Æstetisk børnemiljø Det æstetiske børnemiljø kan fx omhandle, hvorvidt stuernes indretning og udsmykning virker stimulerende og inspirerende på børnene, samt hvorvidt omgivelserne indenfor og udenfor er udformet på en måde, som fremmer børnenes lyst til at bevæge og udfolde sig, fordybe sig, have stille lege mv. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. I kan f.eks. reflektere over følgende: Jeres arbejde med det æstetiske børnemiljø og jeres faglige overvejelser I den forbindelse. Hvordan I arbejder med at vurdere børnemiljøet i et børneperspektiv. Et æstetisk børnemiljø, er et miljø, der stimulerer sanserne ved hjælp af de fysiske rum og rammer. Det kan både være indretningen og de fysiske materialer, men også atmosfæren og stemningen har en betydning. Vi er dagligt nysgerrige og opsøgende på, hvordan rummene ser ud fra et børneperpektiv og indretter os efterfølgende herefter. Børnegrupperne er foranderlige og består af børn i konstant udvikling og forandring, hvorfor det er vigtigt at evaluere på den pædagogiske praksis, der omgiver det gode børnemiljø. SAMSPIL OG RELATIONER I dagtilbud indgår barnet i et fællesskab med andre børn og voksne, som er fælles om at skabe det sociale rum, som de enkelte børn lærer og udvikler sig igennem. Sammen med det pædagogiske personale har de andre børn betydning for, hvilke erfaringer det enkelte barn gør sig, når det er i dagtilbuddet. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. 23
24 Hvad kendetegner de situationer, hvor vi oplever et nærvær mellem os og børnene, og vi er fordybede sammen? - Hvad skal der til, for at nærvær og fordybelse opstår? - Hvad kan vi gøre for at få mere af det? Hvordan kommunikerer vi med børnene, både kropsligt og sprogligt, i forskellige situationer? - Hvad oplever vi, er en god kommunikation mellem os og børnene? - Har vi fokus på at spørge ind til børnenes oplevelse med åbne spørgsmål som: Kan du fortælle mig, hvad der skete? Hvordan kan vi løse det sammen? Hvilke andre ideer kan du komme i tanke om? Hvornår oplever vi, at vi ikke er tilgængelige for børnene og ikke har mulighed for at reagere på deres behov? - Hvad kendetegner de situationer, og hvad kan vi gøre anderledes for at ændre på dem? Hvordan kan vi understøtte det enkelte barns trygge tilknytning gennem det pædagogiske arbejde med hele børnegruppen? Læring sker hele dagen og personalet lægger stor vægt på den læring, der sker i de gentagne gøremål og rutiner i dagligdagen i institutionen. Netop rutinerne kan forære børn en stor mængde læring, hvorfor vi prioriterer, afsætter tid til og værdisætter rutinesituationer som ble-skift, borddækning inden - og oprydning efter - et måltid, garderobe-situationen og mange flere. Disse rutinesituationer skaber ofte mulighed for én-til-én-kontakten og giver mulighed for en særlig opmærksomhed og nærvær mellem barnet og den voksne. Vi kommunikerer positivt og anerkendende med børnene. 24
25 EVALUERING Evaluerende pædagogisk praksis handler om løbende og systematisk at evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. En systematisk evaluerende pædagogisk praksis styrker kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø og sikrer, at det hele tiden er justeret og tilpasset den aktuelle børnegruppes behov. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvordan undersøger og evaluerer vi det pædagogiske læringsmiljø i sammenhæng med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? - Har vi fastsat et fokus eller formål med vores løbende evaluering af det pædagogiske læringsmiljø? - Hvor står vi stærkt/svagt? - Hvordan oplever vi, at vi fagligt set er klædt på til at evaluere og undersøge? Hvordan sikrer vi, at vores evalueringer har fokus på sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse frem for blot på aktiviteterne eller blot på børnenes læring? Hvad gør vi for at sikre, at vores løbende evaluering er systematisk? - Hvordan definerer vi systematisk? Hvordan sikrer vi, at vi anvender den viden, vi får fra vores evaluering, til at justere vores pædagogiske læringsmiljø? - Hvornår har en konkret evaluering senest givet ny indsigt i børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse, der har ført til en ændring i vores praksis? Vi arbejder med Læreplanstræets refleksionsark, som betyder, at vi løbende nedskriver praksisekempler fra hverdagen og reflekterer over dem i samspil med kolleger. Refleksionsarkets evalueringsdel er en procesevalueringsmetode, der har fokus på læring og foretages løbende undervejs med processen. Mindst én gang om ugen samt på personalemøder, afholdes der refleksionsmøde og tilhørende evaluering på et praksiseksempel. Vi vil sikre, at vores pædagogiske praksis og børnenes læringsmiljø er i udvikling. Løbende refleksioner Evalueringer + næste praksis 25
26 INDDRAGELSE OG SAMARBEJDE Arbejdet i forældrebestyrelsen skal tilrettelægges lokalt og på en måde, så det giver mening i dagligdagen for både forældrebestyrelsen og det pædagogiske personale. Som led i dette arbejde vil forældrebestyrelsen skulle inddrages i, hvordan ressourcer i lokalsamfundet vil kunne bringes i spil med henblik på at skabe trygge og pædagogiske læringsmiljøer for børn i dagtilbud. Inddragelse af forældrebestyrelsen Det er lederen, der i forbindelse med udarbejdelse af den pædagogiske læreplan sikrer, at forældrebestyrelsen bliver inddraget i processen omkring udarbejdelse, evaluering af og opfølgning på den pædagogiske læreplan. Beskriv kort, hvordan forældrebestyrelsen inddrages i arbejdet med læreplanen. Inddragelse af lokalsamfundet Som led i arbejdet med den pædagogiske læreplan skal dagtilbuddet overveje, hvordan lokalsamfundet i form af fx biblioteker, museer, idrætstilbud og -faciliteter, plejehjem, erhvervsliv mv. kan inddrages med henblik på at styrke dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljø. Beskriv kort, hvordan lokalsamfundet inddrages som en ressorce med henblik på at skabe trygge og pædagogiske læringsmiljøer for børnene. 26
27 UDVIKLINGSPLANER Tag stilling til inden forhvilke områder I har behov for udvikling og tag stilling til hvilke områder I vil fokusere særligt på. Overvej de fire nedenstående tiltag og beslut det næste skridt. INDHENTE OG FORANKRE NYE PERSPEKTIVER I PRAKSIS? IGANGSÆTTE KONKRETE TILTAG? INDDRAGE MERE VIDEN UDEFRA? INDSAMLE MERE INFORMATION OM EGEN PRAKSIS? Når I har besluttet jeres næste skridt, kan I lave en eller flere udviklingsplaner, der beskriver hvordan I vil styrke de dele af jeres pædagogiske praksis, hvor I har vurderet, at der er behov for udvikling. 27
LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Kastaniegården
LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Dagtilbuddets navn: Kastaniegården 1 2 ET PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ HELE DAGEN Dagtilbud skal etablere et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereLÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Villa Berthe
LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Dagtilbuddets navn: Villa Berthe Udfærdiget (måned og år): Læreplanerne bliver revurderet i perioden december 2018 maj 2019 1 INDHOLD INDLEDNING...
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereINDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...
Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK
Læs mereHolstebro Kommune. Skovbørnehaven Myretuen DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
Holstebro Kommune DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Læsevejledning 3 1.2 Dagtilbuddets beskrivelse til læreplanen 4 2 DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG 5 2.1 Et pædagogisk
Læs mereDet pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereLÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Tryllefløjten Charlottenlund Børnehus. Udfærdiget påbegyndt december 2018
LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Dagtilbuddets navn: Tryllefløjten Charlottenlund Børnehus Udfærdiget påbegyndt december 2018 1 INDLEDNING Med dagtilbudsaftalen (2018) er det fremlagt,
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereDET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG
DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG Blomsterspiren blev en kombineret institution den 1.7.2016, hvor vi har haft 2 læreplaner for henholdsvis vuggestue og børnehave. Da vi i 2018 / 2019 skal lave ny styrket læreplan,
Læs merePædagogisk læreplan for TROLDEHØJ 2019
Pædagogisk læreplan for TROLDEHØJ 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereDet pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Æblegården
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Æblegården Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet i danske dagtilbud tager udgangspunkt i, at det at være
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereBørnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling
Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse med den
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereDen pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereProcesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen
Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs merePædagogisk læreplan for Tudsen 2019
Pædagogisk læreplan for Tudsen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereGentofte Hospitals Vuggestue
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Gentofte Hospitals Vuggestue Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet i danske dagtilbud tager udgangspunkt
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereEn styrket pædagogisk læreplan
En styrket pædagogisk læreplan Hvad er det nye? Oplæg af Joan Lindskov Landskonferencen Kvalitet i dagplejen 2018 Hjælp fra FOA Hvad er en pædagogisk læreplan? Loven beskriver, hvad der skal arbejdes med
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Ellesletten 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Ellesletten 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs merePædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereRESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune
RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Lege- og Læringsmiljøvurvering 218 RESULTATRAPPORT Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 4 2 LÆSEVEJLEDNING
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereDen pædagogiske læreplan og ledelse Kolding
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereMOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereFaktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013-2014... 4 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 5 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Højvangen D september
Gør tanke til handling VIA University College Højvangen D. 18.9.2018 1 Den styrkede pædagogiske læreplan og den nye lovgivning Hvad siger loven nu? Overflyvning af begreberne i det pædagogiske fundament
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereDen nye styrkede læreplan i Kløvedalen
Den nye styrkede læreplan i I sommeren 2018 blev Den nye styrkede læreplan vedtaget. Læreplansblomsten illustrerer, hvordan læreplanen er bygget op. Den blå blomst illusterer det generelle pædagogiske
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.
Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereSanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereHvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereBLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave
BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs merePædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Læs mereAlsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:
Fælles overordnede mål for de pædagogiske læreplaner i Nyborg Kommunes dagtilbud Januar 2017 NYBORG KOMMUNES DAGTILBUD Børns udvikling kan ikke inddeles i kasser og trin. Udvikling sker løbende og på mange
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal alle dagtilbud arbejde med pædagogiske læreplaner. De pædagogiske læreplaner skal beskrive institutionens praksis og mål for det pædagogiske arbejde
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017 1 De pædagogiske læreplaner Successer Mere systematisk tilgang til læring Styrket fokus på dokumentation og evaluering
Læs mereVejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4
Læs mere