Læseprofil Årgang
|
|
- Peter Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læseprofil Årgang 2008 Karen Marie Jensen og Solvejg Pedersen Læsekonsulenter PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen Vesthimmerlands 1
2 Baggrund: I april 2003 blev der i udarbejdet en læseprofil for alle kommunens 3. klasser. I maj 2004 blev dette projekt udvidet, så det omfattede kommunens klasse. Dette blev gentaget i maj 2005 og I den nye Vesthimmerlands blev der i 2007 fulgt op på den igangværende læseprofil ved at tilbyde kommunens folkeskoler at deltage i den årlige læseundersøgelse. Af Vesthimmerlands s 19 folkeskoler deltog 12 skoler. Lokalt blev der for kommunens indskolingslærere og vejledere oprettet et kursus, LUS, som er baseret på at være et dialogværktøj i forbindelse med læseudvikling. Indskolingslærere og læsevejledere fra 11 af kommunens folkeskoler har deltaget. Det blev endvidere besluttet, at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsen-tanter for læsevejledere og skoleledere, som i samarbejde med udviklingsafdelingen, PPR s talelærer og læsekonsulenter udarbejdede handleplanen Indsats og evaluering på læseområdet. Handleplanen danner baggrund for en række kommunale indsats-områder indenfor læsning, fx skal den enkelte skole udarbejde en egen handleplan for læsning. Desuden blev det vedtaget, at læsning fra skoleåret 2008/09 evalueres på alle kommunens skoler på klassetrin. I overgangsperioden har 17 af kommunens 19 folkeskoler i skoleåret 2007/08 deltaget i opfølgningen på sidste års læseundersøgelse for klasse, og 2 skoler har valgt at fortsætte deres egen evalueringsprocedure. Alle prøver er afviklet i april/maj Læseprofilen er efterfølgende inddraget i Vesthimmerlands s kvalitets-rapport. De enkelte skolers resultater formidles til efterbehandling på egen skole. Prøvemateriale: I læseundersøgelsen benyttes det standardiserede prøvemateriale: Ordstillelæsningsprøverne: OS64 beregnet for slutningen af 1. klasse og OS120 beregnet for slutningen af 2. klasse samt sætningslæseprøverne, SL60 og SL40 beregnet for slutningen af 3. og 4. klasse. For at sammenligne relationen mellem ordlæsning og sætningslæsning i 1. og 2. klasse er sætningslæseprøverne Mini SL1 og Mini SL2 medtaget. Sammenligning I forbindelse med Projekt Danlæs indsamlede læseforskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) resultater fra en landsdækkende undersøgelse af danske elevers læsefærdighed i 1999, som blev fulgt op af en landsnorm i Disse landsgennemsnit bruger vi her som sammenligningsgrundlag. Også resultaterne fra Læseprofil 2007 samt delvist s læseprøver i 2004, 2005 og 2006 bliver anvendt som sammenligningsgrundlag. 2
3 1. Klasse OS64: I alt 376 elever fordelt på 22 klasser på 17 af 19 skoler. Undersøgelsesresultat i procent: OS 64 Kategori Antal Elever skoler 2008 skoler Lands norm 2003 A1+B ,9 69,8 74,3 72,8 56 C ,5 15,3 9,9 13,0 19 A2,A3,B2,B 3,C2,C ,6 14,9 15,8 14, skoler Vesthimmerlands 2008 OS64 skoler i V.H.K skoler i V.H.K Fig. 1: OS64 A1+B1 C1 A2-C3 Landsnorm 2003 Den samlede andel af hurtige og sikre læsere,a1-b1, er steget væsentligt i forhold til de tidligere kommunale undersøgelser og til Landsnormen fra Samtidig er andelen af sikre og langsomme læsere, C1, faldet i forhold til sidste år, hvilket formentlig betyder at flere fra denne gruppe har flyttet sig til bedste gruppe. For gruppen af langsomme og usikre læsere, A2-C3, er der også en positiv udvikling, idet gruppen er reduceret, således at den sammenlignet med landsnormen fra 2003 er på ca. 11 % mod 25 %. Det samlede billede for elever i 1. klasse 2007/08 tyder på, at der er flere elever end tidligere, der er godt i gang med en positiv læseudvikling, og der er færre elever, der endnu ikke er kommet i gang med læseprocessen. 3
4 MiniSL1: 338 deltagende elever fordelt på 20 klasser på 16 af 19 skoler 4 elever har ikke deltaget i prøven. Undersøgelsesresultat i %: MiniSL1 Antal KATEGORI Elever Skoler 2008 Skoler , ,8 59, ,7 21,4 9,9 18, ,6 14,8 13,2 12, ,4 11,5 11,2 9,9 skoler Vesthimmerlands 2008 Mini SL Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Kat. 4 skoler i V.H.K skoler i V.H.K Fig. 2: Mini SL1 Ved inddragelse af sætningslæseprøven, Mini SL1, ses samme positive udvikling i forhold til sidste års resultater. Andelen af meget usikre læsere er dog næsten konstant for de fire år, hvor denne prøve har været inddraget på dette klassetrin. Relationen mellem ordlæsning OS 64 og sætningslæsning med MiniSL1 Undersøgelsen i %: Kateg./ Rigtige A1/ OS64/ MiniSL1 B1/ C1 / B2, B3, C2, C rigtige 10 9 rigtige 8 6 rigtige 5 0 rigtige 76,9/61,4 12,5/17,7 12,2/9,6 11,4/11,5 4
5 skoler i Vesthimmerlands 2008 OS64/MiniSL OS64 40 MiniSL gode læsere nogenlunde gode læsere noget usikre meget usikre Fig. 3: Relation mellem OS64 og Mini SL1 I fig. 3 er andelen af hurtige og sikre læsere fra fig. 1 delt op i A1 og B1 læsere, hvilket giver et mere nuanceret billede af, hvordan de gode læsere klarer sig. Der er således en stor gruppe, der både er hurtige og sikre i deres læsning, mens der kun er en lille gruppe af sikre, men ikke så hurtige læsere. Dette giver et mere detaljeret billede af, at elever i gruppen af gode læsere faktisk er endnu bedre, og at de lever op til mål for læsning. I relationen mellem de to afviklede prøver i 1. klasse klarer de nogenlunde gode læsere klarer sig bedst ved sætningslæsning. Ordlæsningsprøven for de gode og de usikre læsere klares bedre eller er stagnerende i forhold til sætningslæsning. Her tyder det på, at den målrettede indsats i begynder-undervisningen, med fokusering på bogstav-lydrelation, generelt har en positiv effekt, og at dette afspejles i, et bedre prøveresultat, når der læses enkeltord fremfor sætninger klasser fra 17 deltagende skoler sorteret efter OS64 OS A1+B , ,6 84, C , ,4 10, A2-C , , OS A1+B , , ,4 0 C1 0 12, , ,8 100 A2-C3 18 6, , ,8 0 Tabellen er sorteret i forhold til de hurtige og sikre læsere( A1+B1), således at klasser med flest hurtige og sikre læsere står først i læseretningen, og klasser med færrest hurtige og sikre læsere står til sidst. Ved de skoler, hvor procentandelen af hurtige og sikre læsere er ens, er placeringen foretaget ud fra procentandelen af elever, der placerer sig i gruppe C1. Ved ens procentandel i alle tre kategorier er skolerne placeret alfabetisk. Fig. 4 viser i den vandrette linje de 22 deltagende 1.klasser, og lodret vises procenttallene for klassernes resultater. 5
6 22 1. klasser fra 17 deltagende skoler % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Usikre læsere Langsomme, men sikre læsere Hurtige og sikre læsere Fig. 4: Sortering af 1. klasser Landsnormen fra 2003 er på 56 % hurtige og sikre læsere (A1-B1).19 af de 22 deltagende 1. klasser placerer sig således over landsnormen. Klasser med en stor procentdel af langsomme, men sikre læsere, C1, kan forvente, at en del af eleverne flytter sig til gruppen af hurtige og sikre læsere. Gruppen er kendetegnet ved, at en del af børnene herfra typisk flytter sig til gruppen af hurtige og sikre læsere i takt med at de får knækket læsekoden, og deres læsning bliver mere og mere automatiseret. En indsats i forhold til denne gruppe kan være med vægt på undervisningsdifferentiering, læseværksteder, makkerlæsning, læsekurser på klassen og læseløft. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan en særlig individuel indsats overvejes, fx læseløft. Samtidig er C1- gruppen bredt sammensat. Mængden af løste opgaver kan variere, men kriteriet for at placere sig i Kategori C1 er, at mindst 90% af de løste opgaver skal være korrekte, og den anvendte tid er max 10 minutter. Erfaring viser, at de svageste i gruppe C1 ofte rykker længere op indenfor samme kategori, men de kan også rykke ned i en svagere gruppe året efter, når kravene til den automatiserede læsning stiger. Ved gruppen af usikre læsere, A2 C3, er det meget vigtigt at have fokus på den enkelte elevs læseudvikling, således at der gøres en individuel indsats, fx læseløft, som kan sætte en god læseproces i gang. 6
7 2. klasse OS120: I alt 318 elever fordelt på 21 klasser på 17 af 19 skoler. 2 elever har ikke deltaget i prøven. OS 120 Kategori Undersøgelsesresultat i %: skoler 2008 Antal Elever A1+B1 214 C1 50 A2,A3,B2, B3, C2,C3 52 skoler ,7 66,0 71,5 64,7 62,0 15,8 17,9 17,7 19,4 21,0 16,5 16,0 10,8 15,9 17,0 Landsnorm skoler Vesthimmerlands 2008 OS120 skoler i V.H.K.2008 A1+B1 C1 A2-C3 skoler i V.H.K Kl Kl Landsnorm 2003 Fig. 5: OS 120 Ved andelen af hurtige og sikre læsere, A1-B1, ses en positiv fremgang, som viser at nogle af de sikre, men langsomme læsere i C1 har fået læseprocessen gjort mere flydende og automatiseret, idet denne gruppe er reduceret tilsvarende. Resultatet fra gruppen af usikre og opmærksomhedskrævende læsere, A2-C3, er stagnerende i forhold til 2. klasse, 2007, og den ligger meget tæt på landsnormen fra Sammenlignes denne årgangs resultat med eget resutat fra 1. klasse 2007, fig. 1, ses en tendens til at andelen af elever, som var usikre og opmærksomhedskrævende i 1. klasse ikke er blevet reduceret væsentligt i 2. klasse. 7
8 MiniSL2: 283 deltagende elever fordelt på klasser på 16 af 19 skoler Undersøgelsesresultat i %: MiniSL2 Antal elever Kategori skoler 2008 skoler ,2 78,8 83,6 77, ,4 10,1 15,1 11, ,5 4,1 2,5 8, ,8 6,9 0 2,9 skoler Vesthimmerlands 2008 Mini SL Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Kat. 4 skoler i V.H.K.2008 skoler i V.H.K Fig. 6: Mini SL2 Inddrages sætningslæseprøven, Mini SL2, i 2. klasse ses en positiv udvikling. Andelen af gode og nogenlunde gode læsere steget lidt i forhold til sidste år. Den samlede gruppe af usikre læsere, Kat. 3 og 4, er reduceret i forhold til 2. klasse Disse elever har bevæget sig i en positiv retning, så de nu er i gruppen af nogenlunde og gode læsere, kat. 1 og 2. Relation mellem ordlæsning med OS120 og sætningslæsning med MiniSL2 Kategori/ Rigtige OS120 / MiniSL2 A1/ rigtige B1/ 10 9 rigtige C1 / 8 6 rigtige B2, B3, C2, C3 5 0 rigtige 21,5/81,2 78,5/12,4 15,8/3,5 16,5/2,8 skoler Vesthimmerlands 2008 OS120 / MiniSL gode læsere nogenlunde gode læsere noget usikre meget usikre OS120 MiniSL2 Fig. 7: Relationen mellem OS120 og Mini SL2 8
9 Gruppen af A1+ B1 fra OS120, fig. 4, er i her delt op, så det giver et mere nuanceret billede af fordelingen af de gode læsere. Det viser, at gruppen af hurtige og sikre læsere er væsentlig mindre end gruppen af sikre læsere. Ved en vurdering af relationen mellem de to prøver er der tilsyneladende en del elever, såvel gode læsere som usikre læsere i 2. klasse, som profiterer af at læse meningsbærende sætninger fremfor ordlæsning. Den forholdsvis store gruppe usikre læsere i forbindelse med ordlæsningsprøven er ved sætningslæseprøven næsten væk klasser fra 17 deltagende skoler sorteret efter OS120 OS A1+B , ,4 C ,3 4 14,3 A2-C , ,3 OS A1+B ,7 62, , ,5 33,3 C1 8 5,6 37, ,5 33,3 A2-C , , ,3 Tabellen er sorteret i forhold til de hurtige og sikre læsere( A1+B1), således at klasser med flest hurtige og sikre læsere står først i læseretningen, og klasser med færrest hurtige og sikre læsere står til sidst. Ved de skoler, hvor procentandelen af hurtige og sikre læsere er ens, er placeringen foretaget ud fra procentandelen af elever, der placerer sig i gruppe C1. Ved ens procentandel i alle tre kategorier er skolerne placeret alfabetisk. I fig. 8 vises i den vandrette linje de 21 deltagende 2. klasser, og lodret vises procenttallene for klassernes resultater klasser fra 17 deltagende skoler % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Usikre læsere Langsomme, men sikre læsere Hurtige og sikre læsere Fig. 8: Sortering af 2. klasser 9
10 Landsnormen fra 2003 er på 62 % hurtige og sikre læsere (A1-B1).14 af de 21 deltagende 2. klasser placerer sig således over landsnormen. Klasser med en stor procentdel af langsomme, men sikre læsere, C1, kan forvente, at en del af eleverne flytter sig til gruppen af hurtige og sikre læsere. Gruppen er kendetegnet ved, at en del af børnene herfra typisk flytter sig til gruppen af hurtige og sikre læsere i takt med at de får knækket læsekoden, og deres læsning bliver mere og mere automatiseret. En indsats i forhold til denne gruppe kan være med vægt på undervisningsdifferentiering, læseværksteder, makkerlæsning, læsekurser på klassen og læseløft. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan en særlig individuel indsats overvejes, fx læseløft. Samtidig er C1- gruppen bredt sammensat. Mængden af løste opgaver kan variere, men kriteriet for at placere sig i Kategori C1 er, at mindst 90% af de løste opgaver skal være korrekte, og den anvendte tid er max 10 minutter. Erfaring viser, at de svageste i gruppe C1 ofte rykker længere op indenfor samme kategori, men de kan også rykke ned i en svagere gruppe året efter, når kravene til den automatiserede læsning stiger. Ved gruppen af usikre læsere, A2 C3, er det vigtigt at have fokus på den enkelte elevs læseudvikling, således at der gøres en individuel indsats, fx læseløft, som kan sætte en god læseproces i gang. 10
11 3. klasse Kategori SL60 SL60: I alt 319 elever fordelt på 18 klasser på 16 af 19 skoler. 1 elev har ikke deltaget i prøven. Undersøgelsesresultater i %: Antal elever skoler 2008 skoler Landsnorm 2003 A + B ,2 82,7 79,0 74,7 71 C 41 12,9 15,0 16,2 14,9 18 D 4 1,3 0,9 0,6 4,0 3 E + F 21 6,6 1,4 4,2 6, skoler Vesthimmerlands SL60 A+B C D E+F skoler i V.H.K skoler i V.H.K Landsnorm 2003 Fig. 9: SL60 Andelen af hurtige og sikre læsere, A+B, i 3. klasse er reduceret i forhold til samme undersøgelse sidste år. Gruppen af langsomme, sikre læsere, C, er også formindsket. Disse elever må nu formodes at være placeret i gruppen af usikre læsere, D, E+F. Denne gruppe er steget med ca. 5 % i forhold til sidste års resultat, og er nu tæt på landsnormen fra De gode resultater fra sidste år viste en fremgang, som bl.a. blev forklaret med en effekt af den øgede indsats i begynderundervisningen, men nu går tendensen imidlertid lidt i modsat retning klasser fra 17 deltagende skoler sorteret efter SL60 SL A + B ,7 91, ,3 81 C 0 0 5,3 8, D,E,F ,7 6 SL A + B 79 77,3 71, ,8 68, ,6 62 C 21 18, ,2 18, ,7 33 D,E,F 0 0 9, , ,6 5 11
12 Tabellen er sorteret i forhold til de hurtige og sikre læsere( A+B), således at klasser med flest hurtige og sikre læsere står først i læseretningen, og klasser med færrest hurtige og sikre læsere står til sidst. Ved de skoler, hvor procentandelen af hurtige og sikre læsere er ens, er placeringen foretaget ud fra procentandelen af elever, der placerer sig i gruppe C. Ved ens procentandel i alle tre kategorier er skolerne placeret alfabetisk klasser fra 17 deltagende skoler % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Usikre læsere Langsomme, men sikre læsere Hurtige og sikre læsere Fig. 10: Sortering af 3. klasser Fig. 10 viser i den vandrette linje de 20 deltagende 3. klasser, og lodret vises procenttallene for klassernes resultater. Landsnormen fra 2003 for 3. klassetrin er på 71 % hurtige og sikre læsere,a-b. 14 af de 20 deltagende 3. klasser placerer sig således på eller over landsnormen. Gruppe C er meget bred. Eleverne i denne gruppe løser mindst 90 % af opgaverne korrekt på 15 minutter, men antallet af løste opgaver varierer en del. Gruppen af langsomme og noget usikre læsere er kendetegnet ved, at en del af børnene herfra typisk flytter sig til gruppen af sikre læsere, f. eks. ved at der sættes fokus på læselyst og læseforståelse, daglig læsning og læsning i alle fag. Ved elever i gruppen af meget usikre læsere, D, E og F, må der sideløbende med den fortsatte daglige træning i læsning medtænkes inddragelse af digitale læremidler. Generelt må der i klasser på mellemtrinnet være øget fokus på at læse for at lære, hvor læselyst, læseforståelse, læsetræning, faglig læsning og læsning i alle fag vægtes højt. 12
13 Kategori SL klasse SL40: I alt 319 elever fordelt på klasser på i alt 15 skoler af 19 skoler. 1 elev har ikke deltaget i prøven. Undersøgelsesresultat i %: Antal Elever Skoler 2008 Skoler Landsnorm 2003 A + B ,8 72,7 71,2 53,9 70 C 44 13,8 15,9 13,5 32,1 16 D 9 2,8 4,2 11,5 3,6 3 E + F 27 8,4 7,2 3,8 10, skoler Vesthimmerlands SL40 skoler i V.H.K A+B C D E+F skoler i V.H.K kl kl Landsnorm 2003 Fig. 11: SL40 Resultatet i gruppen af hurtige og sikre læsere, A+B, er en stigning i forhold til sidste år. Gruppen af langsomme, sikre læsere, C, er reduceret i forhold til 2007, og det er formodentlig de elever, der nu viser sig ved stigningen af hurtige og sikre læsere. Antallet af svage læsere, D, er reduceret, men sammenlagt er gruppen af usikre og opmærksomhedskrævende elever i D, E og F konstant på ca. 11 % svarende til landsnormen Sammenfattende ses fortsat en positiv udvikling af flere hurtige og sikre læsere, men også en stagnering af opmærksomhedskrævende elever. 13
14 19 4. klasser fra 17 deltagende skoler sorteret efter SL40 SL A + B 92 87,5 84, , ,9 76,5 75 C 8 0 5, ,1 23,5 25 D,E,F 0 12,5 10, , SL A + B , , C , , D,E,F , , klasser fra 17 deltagende skoler % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Usikre læsere Langsomme, men sikre læsere Hurtige og sikre læsere Fig. 12: Sortering af 4. klasser Fig. 12 viser i den vandrette linje de 19 deltagende 4. klasser, og lodret vises procenttallene for klassernes resultater. Sammenlignet med landsnormen fra 2003 for 4. klassetrin, som er på 70 % hurtige og sikre læsere (A + B), placerer 14 af de 19 deltagende 4. klasser sig på eller over landsnormen. Gruppe C er meget bred. Eleverne i denne gruppe løser mindst 90 % af opgaverne korrekt på 15 minutter, men antallet af løste opgaver varierer en del. Gruppen af langsomme og noget usikre læsere er kendetegnet ved, at en del af børnene herfra typisk flytter sig til gruppen af sikre læsere, f. eks. ved at der sættes fokus på læselyst og læseforståelse, daglig læsning og læsning i alle fag. Ved elever i gruppen af meget usikre læsere, D, E og F, må der sideløbende med den fortsatte daglige træning i læsning medtænkes inddragelse af digitale læremidler. Generelt må der i klasser på mellemtrinnet være øget fokus på at læse for at lære, hvor læselyst, læseforståelse, læsetræning, faglig læsning og læsning i alle fag vægtes højt. 14
15 Sammenfatning: Den øgede fokus på sprog og læsning i dagtilbud og i skolernes begynder-undervisning, kombineret med en generel bevågenhed omkring læsning, kan aflæses i de positive resultater, som viser sig i de yngste klasser i Vesthimmerlands kommune for skoleåret 2007/08. I 1. klasse ses en positiv fremgang i antallet af hurtige og sikre læsere, og gruppen af usikre læsere er reduceret. Denne gruppe er nu på 11 % mod de 25 % i Landsnorm Det samlede billede for elever i 1.klasse 2007/08 tyder på, at der er flere elever end tidligere, der er godt i gang med en positiv læseudvikling, og der er færre elever, der endnu ikke er kommet i gang med læseprocessen. For 2.klasse ses i ordlæsningsprøven en mindre fremgang for de gode læsere, mens gruppen af svage læsere er stagnerende. Ved inddragelse af sætningslæseprøven tegnes imidlertid et mere nuanceret og positivt billede af elevernes reelle læseniveau. Gruppen af sikre læsere er markant større ved denne prøve, mens der samtidig kan aflæses en væsentlig reducering i antallet af de usikre læsere. Vurderes relationen mellem de to prøver, er der tilsyneladende en del elever, såvel gode læsere som usikre læsere, der profiterer af at læse meningsbærende sætninger frem for ordlæsning. Den forholdsvis store gruppe usikre læsere i forbindelse med ordlæsningsprøven er ved sætningslæseprøven næsten væk. En medvirkende faktor til den positive udvikling er også et resultat af et netop afviklet kursus vedrørende læseudvikling. Vesthimmerlands har i 2007/08 afholdt et lokalt kursus, Læsning med LUS i indskolingen, hvor mange indskolingslærere og deres klasser har deltaget. LUS er et kvalitativt værktøj til beskrivelse, evaluering, styring og planlægning i forhold til mål og indsats for den enkelte elev og den enkelte klasse. Andelen af de gode læsere i 3. klasse er reduceret med 4 % i forhold til samme undersøgelse sidste år. Resultatet viser, at disse elever nu findes i gruppen af usikre læsere. Denne gruppe er steget med ca. 5 % i forhold til sidste år, og ligger nu tæt på Landsnormen fra Resultaterne fra sidste år for 3. klasse viste en fremgang, som bl.a. kunne forklares med en effekt af den øgede indsats i begynderundervisningen. Det er derfor overraskende at denne udvikling nu går i modsat retning. I 4.klasse har andelen af de sikre læsere været stigende i de sidste år, og er for dette år steget med 2 %. Til gengæld er gruppen af svage læsere konstant og ligger på ca. 11 %, hvilket svarer til Landsnormen Der ses altså fortsat en positiv udvikling af flere hurtige og sikre læsere, men en stagnering af gruppen af opmærksomheds-krævende elever. Sammenlignes 4. klasse med sidste års prøveresultat for samme gruppe, da de var på 3. klassetrin, kan det imidlertid se ud som om, der ikke sker en nævneværdig udvikling. Resultaterne kan ikke umiddelbart sammenlignes, men der kan dog aflæses en tendens. Som vi erfarede ved relationen mellem ordlæsning og sætningslæsning, og som er blevet problematiseret flere steder, bl.a. i Danlæs 1 er de standardiserede OS- og SL-prøver muligvis ikke et tilstrækkeligt grundlag til vurdering af elevernes læsning af mere komplicerede tekster på mellemtrinnet. Dette fremgår også i vurderingen ved den seneste IEA-undersøgelse, PIRLS 2, som viste, at eleverene i 4. klasse klarede sig bedre end tidligere. I analysen var det de gode læsere, som i denne mere nuancerede prøve, fik mulighed for at vise deres niveau. Men der viste sig også her fortsat en konstant gruppe svage læsere. 1 Allerup, Peter og Mejding, Bent: Danlæs. Forlaget Skolepsykologi, PIRLS 2006, International Report
16 Den positive udvikling, som er i gang på de første klassetrin, er ikke helt så tydelig på mellemtrinnet, og det er problematisk med en så stor gruppe svage læsere. På mellemtrinnet kræves der automatiserede læsefærdigheder, så eleverne kan tilegne sig alderssvarende skønog faglitteratur i alle fag. Der er således et stort behov for at den målrettede indsats, der har gode resultater i indskolingen, kan fortsætte på mellemtrinnet og i udskolingen. Der må inddrages et mere nuanceret evaluerings- og planlægningsredskab for at opnå en fyldestgørende beskrivelse af elevernes reelle læseniveau og læsefærdigheder med henblik en målrette indsts i forhold til den enkelte elev. I det kommende skoleår fortsættes det tidligere omtalte LUS-kursus, men nu med fokus på mellemtrinnet. Forhåbentlig kan LUS medtænkes som et fremtidigt evalueringsredskab til den enkelte lærer, hvor lusning af elever giver et nuanceret billede af elevernes kompetencer og potentialer i forhold til deres læseudvikling. I kommunens handleplan Indsats og evaluering på læseområdet er der sat fokus på elevernes læseudvikling også i de ældre klasser. Der lægges op til at læsning priorites i alle fag, og at den kommunale evaluering af læsning fremover omfatter læse-færdigheder i hele skoleforløbet. 16
17 Bilag 1 Prøvebeskrivelse OS64 og OS 120 Løsningsarbejdet ved OS-prøverne består af et ord og overstregning af den tegning, der passer til ordet. Der er 4 tegninger at vælge imellem. Der må max. bruges 10 minutter til løsning af opgaverne. Denne prøve er standardiseret den er altså prøvet på mange elever, hvorefter gennemsnittet er fundet. Resultaterne inddeles i kategorier, som det ses i efterfølgende oversigt. LÆSESIKKERHED 1 rigtighedsprocent >= 90 2 rigtighedsprocent < 90 samt flere fejllæste end oversprungne 3 rigtighedsprocent < 90 samt lige så mange eller flere oversprungne end fejllæste. Læsehastighed A Gennemsnitlig læsetid pr. opg. < = 3 sek A1 A2 A3. Læsehastighe B Gennemsnitlig læsetid pr. opg.> 3sek og < = 8 sek B1 B2 B3 LÆSEHASTIGHED Læsehastighed C Læsetid pr. opg. > 8 sek. C1 C2 C3 A1 B1 Læsningen er hurtig og sikker Læsningen er hurtig og sikker 17
18 C1 Læsningen er langsom og sikker A2 og A3 Læsningen er hurtig, men usikker. B2 og B3 Læsningen er hurtig, men usikker C2 og C3 Læsningen er langsom og usikker I denne undersøgelse kategoriseres alle resultaterne fra A1 og B1 sammen, og A2, A3, B2, B3, C2 og C3 kategoriseres samlet som usikre læsere Mål: Målet med læseundervisningen er, at alle elever kommer i gruppe A1 eller B1 MiniSL1 og Mini SL2 Bilag 2 Læseprøverne MiniSL1 og Mini SL2, er prøver i læsning af hele sætninger, i modsætning til OS64, som udelukkende måler elevens evne til at læse enkeltord. MiniSL er ikke standardiseret, og der er derfor ikke noget sammenligningsgrundlag med prøver foretaget på landsplan. Der kan dog i år sammenlignes med sidste års resultater. MiniSL består af 3 dele: - Læseopgaver med 12 sætninger - Skriveopgaver - Spørgsmål, der skal besvares. I denne undersøgelse har vi udelukkende brugt løsningen af læseopgaver. Løsningsarbejdet ved MiniSL-prøven består i læsning af en sætning og overstregning af den tegning, der passer til teksten. Der er 5 tegninger at vælge imellem, og der er i alt 12 opgaver. Eleverne stoppes efter 10 min. Faktisk er tiden kun en sekundær iagttagelse, idet læsetiden ikke indgår i vurderingen. Der gives et point for hver rigtigt løst opgave. Fejlløste, oversprungne og ikke-nåede opgaver giver nul point. Antal opnåede point inddeles således: Vurderingsskema til MiniSL Større Mindre LÆSEFORSTÅELSE 1) rigtige Gode læsere 2) 10 9 rigtige Nogenlunde læsere gode 3) 8 6 rigtige Noget usikre 4) 5 0 rigtige Meget usikre For at kunne sammenligne de to prøver har vi også inddelt resultaterne fra OS64 og OS 120 i 4 grupper: OS64/OS120 MiniSL1/Mini SL2 Gode læsere A1 1 Nogenlunde gode B1 2 læsere Noget usikre C1 3 Meget usikre A2,A3,B2,B3.C2,C3 4 18
19 Bilag 3 SL60 og SL40 Den fælles målemetode for 3. og 4. klasse varer sætningslæseprøverne SL 60 og SL40. Løsningsarbejdet ved SL-prøven består i læsning af en læsetekst og overstregning af den tegning, der passer til teksten. Der er 5 tegninger at vælge imellem, og der er i alt 60 opgaver for 3. klasse og 40 opgaver for 4. klasse. Der må max. bruges 15 minutter til løsning af opgaverne. Resultatet måles efter læserigtighed og læsehastighed. Denne prøve er standardiseret den er altså prøvet på mange elever, hvorefter gennemsnittet er fundet.læsningen er sikker og prøveresultatet uproblematisk. Alle opgaver løses på mindre end 9 min. A. Læsningen er sikker og prøveresultatet uproblematisk Alle opgaver løses på mindre end 15 min. B. Læsningen er noget usikker og langsom - prøveresultatet kan være opmærksomhedskrævende. Når ikke at løse alle opgaver, men mere end 90% af opgaverne er rigtige. C. Læsningen er hurtig, men usikker, og prøveresultatet kan være opmærksomhedskrævende. Opgaverne løses på under 9 min., men kun 80% 90% af opgaverne er rigtige. D. Læsningen er langsom og usikker. Prøveresultatet opmærksomhedskrævende. Når ikke at løse alle opgaver, og kun 80% 90% af opgaverne er rigtige. E. Læsningen er meget usikker og prøveresultatet opmærksomhedskrævende. Færre end 80% af opgaverne er rigtige. Mål: Målet med læseundervisningen er, at alle elever kommer i gruppe A eller B. 19
1.-3.-5.-7. årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen
1.-3.-5.-7. årgang Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen 1 Forord. I forbindelse med handleplanen Indsats og evaluering på læseområdet er det
Læs mereLæseundersøgelsen 2012
Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1 Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en
Læs mereLÆSEUNDERSØGELSEN MAJ
ROSKILDE KOMMUNE Politisk mål på folkeskoleområdet "Færdigheder og kundskaber inden for fagene" LÆSEUNDERSØGELSEN MAJ 2006 3. klasse Indledning Med udgangspunkt i det politiske mål på folkeskoleområdet
Læs mereLæseundersøgelse 2009
Læseundersøgelse 2009 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center August 2009 1 Grundlaget for undersøgelsen: Vi har i år for tredje gang lavet
Læs mereLæseundersøgelsen 2013
Læseundersøgelsen 2013 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2013 1 Grundlaget for undersøgelsen: For syvende gang har vi lavet en
Læs mereDanmark ville have bedre læsere - og fik det
folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mereStrandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål
Strandskolens læsepolitik 2008/2009 Indhold Forside/side 1 : MÅL Side 2 + 3 : Status side 4-6 : Handleplan (stikord: Stjernestund, legeskrivning, Lus og læseløft, læseprøver, hvilke og hvornår, Læsehulen/skolens
Læs mereIndsats og evaluering på læseområdet
Indsats og evaluering på læseområdet Indholdsfortegnelse: Indledning s. 3 Kommissorium s. 5 Status s. 6 Øvrige tiltag s. 7 Målsætning s. 8 Indsatsområder s. 9 Overordnet s. 9 Indskoling s. 11 Mellemtrin
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereLæseundersøgelse 1. og 3. årgang Skanderborg Kommune 2008
Læseundersøgelse 1. og 3. årgang Skanderborg Kommune 2008 Dorthe Helms og Kirsten Bladt Læsekonsulenter Fagsekretariatet Børn og Unge Skanderborg Kommune. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume...
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereIndholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Konklusion
1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse-------------------------------------------------------------------------------------------- 2 Forord------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereResultatet af den kommunale test i dansk
Resultatet af den kommunale test i dansk Egedal Kommune Skoleåret 2011-12 Udarbejdet af Anne Marie Brimnes Damholt Pædagogisk medarbejder i dansk Egedal Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 De
Læs mereLangagerskolen Lokal udviklingsplan Oktober 2010
Status vedr. læsetest pr. 25. maj 2010 Der er i alt 17 elever der går i 3.klasse på Langagerskolen i dette skoleår 2009/2010. Ud af de 17 er der 1 elev (D2) der ikke er blevet testet i sin læsning. Derudover
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereHjemmeside: Edu.au.dk/pirls. Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider
Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider 1 Der er gennemført mange undersøgelser i de seneste 30 år men de internationale undersøgelser kommer
Læs mereEvaluering af Turbodansk
Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereCenter for Børn & Undervisning
Center for Børn & Undervisning Dato 06-07-2018 j./sagsnr. 17.05.00-A00-2-18 Notat udarbejdet af: Pernille Sørensen Kommunal læseundersøgelse i Faxe Kommune Status på den første læsning, august 2018 Der
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereLæseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune
Læseforståelse faglig læsning Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Projekt Læseforståelse faglig læsning blev gennemført som led i Projekt Partnerskab om Folkeskolen.
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008
Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereEVALUERINGS- RAPPORT KLASSELÆSEPRØVER
EVALUERINGS- RAPPORT KLASSELÆSEPRØVER 2013-2014 Kolding Kommunes læseresultater 2013-2014 Evalueringsrapporten analyserer elevernes læseresultater i Kolding Kommune. Analysen viser, at der er behov for
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER KLASSE...
1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE 2008 2009...4 SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER 4. 9. KLASSE...8 1.KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 1.1)...9
Læs mereLæsning som indsatsområde. 2. delrapport
Læsning som indsatsområde 2. delrapport Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen November 6 Indhold Baggrund s. 3 Handleplanen for læsning status efterår 6... s. 4 Resultaterne sammenfatning s. 7
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereProjekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema
Projekt Danlæs Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet
Læs mereNotat vedr. læseresultater for skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 09.01.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. læseresultater for skoleårene
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereLæseindsats i Vesthimmerlands Kommune
Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger
Læs mereTASK på Holstebro Friskole
TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereProjekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau
Projekt Danlæs Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet til
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereNotat vedr. læseresultater for skoleårene 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282778 mbo30@helsingor.dk Dato 28.09.2016 Sagsbeh. Merete Bonke Notat vedr. læseresultater for skoleårene,
Læs mereHøringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 Skolen på Grundtvigsvej
Frederiksberg Kommune Marts 2018 Høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 Skolen på Grundtvigsvej Hermed indgives høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 for Skolen på Grundtvigsvej. Høringssvaret er
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereMatematikrapport for skoleåret , Egedal Kommune
1 af 14 Indhold Indledning...3 Resultater for hele Egedal Kommune...4 1.klasserne 15/16...6 2.klasserne 15/16...8 4. klasserne 15/16...10 7. klasserne 15/16...12 Anbefalinger...14 2 af 14 Indledning I
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereLæseundersøgelse Skoleåret Læseundersøgelse klasse skoleåret
Læseundersøgelse Skoleåret 2007-2008 Læseundersøgelse 1. - 9. klasse skoleåret 2007-2008 Læseundersøgelsen indgår i Kvalitetsrapport 2007-2008 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 KONKLUSION
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereBaggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereGreve Kommune. Læseundersøgelse. Greve Kommune 2010-2011
Greve Kommune Læseundersøgelse Greve Kommune 2010-2011 September 2011 Indholdsfortegnelse En fælles indsats... 2 Introduktion til læseundersøgelsen... 3 Kommunale læsetiltag i skoleåret 2010-2011... 4
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereLæsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik
Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse
Læs mereProcesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål
Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør
Læs mereOm at lave læseprøver
Om at lave læseprøver HOLGER JUUL, LEKTOR, PH.D., KØBENHAVNS UNIVERSITET OG LENE MØLLER, TIDLIGERE LEKTOR VED PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL Testserien Skriftsproglig udvikling begyndte at udkomme i august
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereKvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice
Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal 1AO i Over Jerstal har været ved at lave varmluftsballoner. Den varme luft, der som bekendt stiger til vejrs, blev produceret med hårtørrere. Ballonerne var store affaldsposer.
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereFunder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Læs mereDet vil jeg fortælle jer om i dag
Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund
Læs mereKvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice
Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal 1AO i Over Jerstal har været ved at lave varmluftsballoner. Den varme luft, der som bekendt stiger til vejrs, blev produceret med hårtørrere. Ballonerne var store affaldsposer.
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereDen digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole
Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest Find stavemåden Eleven skal skabe forbindelse fra lyd til bogstav (som i stavning) Find det,
Læs mereTest og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereUdviklingsprojektet Læseprofiler
Udviklingsprojektet Læseprofiler Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Effektmål for projekt Læseprofiler Skolen ved Bülowsvej Projektleder: Pernille Frost Projektdeltagere: 2 læsevejledere
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereHandleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Bilag 5: Oversigt over kommunale og nationale læsetiltag 1995-2010
Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen Bilag 5: Oversigt over kommunale og nationale læsetiltag 1995-2010 Del 1.1 Oversigt over kommunale læsetiltag i Aalborg Kommunale Skolevæsen
Læs mereSkolens samlede evaluering
Skolens samlede evaluering Som friskole er vi forpligtet til at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgningen på evalueringen. Skolen beslutter selv, hvordan
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereDen Grønlandske Læseundersøgelse Peter Allerup Inerisaavik juni 2004
1 Den Grønlandske Læseundersøgelse 1994-2004 Peter Allerup Inerisaavik juni 2004 Formålet med undersøgelsen og nogle definitioner Hensigten med denne rapport er at give en kortfattet oversigt over resultaterne
Læs mereForslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt
Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt Anj, den 24. november 2010 Fics brevid: 1136240 Indhold 1. Forældretilfredshed i dagtilbud... 2 2. Andel sikre læsere i folkeskolen...
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs merePIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE
PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års læse- /skriveundervisning (eller
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereEVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2016
EVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2016 Læseresultater 2016 Kolding Kommune Evalueringsrapporten omhandler resultater fra de kommunale klasselæseprøver i Kolding Kommune. Den belyser elevernes sproglige
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereTillæg til LEKS-Longitudinal
1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune
KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6
Læs mereTidlig indsats med Reading Recovery holder hvad det lover også i Danmark
Kirsten Wangebo Professionshøjskolen UCC Februar 2010 UNDERSØGELSE AF TIDLIGERE READING RECOVERY ELEVERS LÆSERESULTATER I 4. KLASSE Tidlig indsats med Reading Recovery holder hvad det lover også i Danmark
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereLæsepolitik og handleplan
Læsepolitik og handleplan for læseområdet Esajasskolen Forældre Indhold Indledning...3 Definition af læsning...3 Målsætning for læseundervisningen...3 Forventninger til forældrene...3 Esajasskolens læsepolitik
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereLæsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år
Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,
Læs mere