Udviklingsprojektet TALBLINDHED DYSKALKULI
|
|
- Helge Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsprojektet TALBLINDHED DYSKALKULI
2 Indhold Udviklingsprojektet talblindhed/dyskalkuli Anbefalinger, synspunkter og foreløbige konklusioner Om talblindhed/dyskalkuli Sådan testede vi Baggrund for projektet Projektgruppen Vend hæftet og læs 9 beretninger om at leve med store talproblemer 2 Udviklingsprojektet talblindhed/dyskalkuli Udgiver CSV SydØstfyn FVU- og Ordblinde Afdelingen Kongegade Nyborg Tlf csvsydostfyn@svendborg.dk Forsidefoto Fagfotografen.dk Fotos Fagfotografen.dk Redaktion Benthe Hjorth Christiansen Bureau4 Layout Mie Sørensen Tryk Trykteam Svendborg Eftertryk er tilladt med kildeangivelse Juni 2010
3 Udviklingsprojektet talblindhed/dyskalkuli Findes talblindhed/dyskalkuli? Er der forskel på at have meget svært ved matematik og at være talblind? Er der en sammenhæng mellem ordblindhed og talblindhed? Hvordan opleves talblindhed? Kan man teste for talblindhed? Hvordan kan talblinde lære matematik? Vores svar: Tjaa. Dette var det fælles udgangspunkt for os, som har udgjort arbejdsgruppen i udviklingsprojektet om talblindhed/dyskalkuli. Vi havde ligeledes en fælles erkendelse af, at der var en gruppe borgere med nogle specifikke matematikvanskeligheder, som ikke fik tilstrækkeligt udbytte i de etablerede tilbud inden for forberedende voksenundervisning (FVU-matematik) og specialundervisning for voksne. Skønt vi alle til daglig i teori og praksis beskæftiger os med undervisning af børn, unge og voksne med matematikvanskeligheder og har stor viden om og erfaring med målgruppen, måtte vi erkende, at en del usikkerhed sneg sig ind, når spørgsmålene om talblindhed/dyskalkuli skulle besvares. At det forholdt sig sådan, er måske ikke så underligt, da der ikke er foretaget videnskabelige undersøgelser af talblindhed i Danmark. Vi bevægede os altså ind på et uudforsket område, da vi for et år siden startede projektet. Projektgruppens langsigtede mål er: at der iværksættes forskning, som søger svar på ovenstående spørgsmål. at der udvikles et pædagogisk testværktøj, som på den ene side kan afdække talblindes specifikke matematikvanskeligheder og på den anden side kan afdække læringspotentialet hos den enkelte talblinde. at der udvikles didaktik og undervisningsmetodik for talblinde. at kvalificere matematikundervisningen generelt På den korte bane bidrager vi med: etablering af projektgruppe. indsamling af viden og erfaringsudveksling om teori og praksis, herunder best practice.. afprøvning af eksisterende test- materiale i relation til talblindhed/ matematikvanskeligheder. screening af et stort antal personer med mulig talblindhed. informationsindsats gennem faglig hjemmeside, konference om talblindhed/dyskalkuli og dette hæfte.. Et tilskud fra undervisningsministeriet på kr. gjorde det muligt, at vi med dette pilotprojekt kunne komme et stykke ad vejen. Vores håb er, at vi hermed har udlagt et spor, som fører til, at der i Danmark påbegyndes egentlig forskning på området. Tak til de mange testpersoner, der stillede sig til rådighed for projektet. Uden jer havde det ikke været muligt..... Projektgruppen Talblindhed/dyskalkuli Juni
4 Anbefalinger, synspunkter og foreløbige konklusioner 4 En af de få, der i en nordisk sammenhæng har arbejdet med dyskalkuli, er den svenske neuropsykolog Björn Adler. Et led i hans arbejde har været udvikling af et screeningsmateriale, som kan give et fingerpeg om mulige specifikke matematikvanskeligheder (dyskalkuli) hos unge og voksne. Vi besluttede meget tidligt i processen, at vi ville anvende Björn Adlers screeningsmateriale som udgangspunkt i vores screeningsarbejde og undersøgelse af mulig talblindhed. 85 personer har således været igennem Björn Adlers matematikscreening i projektets regi. Nogle af de testede personer var allerede i huset. Resten henvendte sig, da vi annoncerede efter personer med mulig talblindhed. Vi kunne have testet mange flere, men 85 var, hvad vi ressourcemæssigt kunne overkomme i dette projekt. 10 af testpersonerne havde andre diagnoser. De fleste af de øvrige 75 testpersoner er blevet interviewet som led i screeningen, og nogle er blevet udsat for elementer fra andre tests. 10 testpersoner blev udsat for en mere omfattende testrunde med brug af standardiserede psykologiske tests og validerede pædagogiske vurderingsredskaber. Projektet ligger hermed inde med et stort og væsentligt dokumentationsmateriale. Undervejs i forløbet har vi forsøgt at lave en State of the Art-undersøgelse en status-undersøgelse af talproblemer i ungdomsuddannelserne. Vi sendte en forespørgsel til samtlige handelsskoler, erhvervsskoler, produktionsskoler og SOSU-skoler på Fyn om elever, der havde fået diagnosticeret talblindhed/dysleksi og matematikvanskeligheder m.v. Flere institutioner svarede, og de kunne meddele os, at de ikke lå inde med de oplysninger, vi efterspurgte. CSV Sydøstfyn har som projektledelse stået for det praktiske og for koordineringen af arbejdet i projektet. Projektgruppen har holdt 4 dagsmøder i Nyborg og har imellem møderne kommunikeret via og en blog på nettet. Desuden har vi etableret hjemmesiden Et andet synligt resultat af arbejdet er konferencen om talblindhed/ dyskalkuli den 3. juni 2010 i Nyborg, hvor omkring 200 interesserede deltagere vil blive orienteret om projektgruppens arbejde og inspireret til videre fokus på talproblemer.
5 Som et foreløbigt resultat af projektets arbejde har vi følgende anbefalinger, synspunkter og foreløbige konklusioner: Personer med oplevet talblindhed/dyskalkuli har behov for en samfundsmæssig blåstempling og anerkendelse af deres handicap. I et samfund som det danske, hvor matematiske færdigheder og forståelser er nødvendige, er der store menneskelige omkostninger ved at blive stemplet som dum i matematik.. Der ligger et samfundsøkonomisk rationale ved en forskningsbaseret forbedring og effektivisering af undervisningsindsatsen over for personer med matematikvanskeligheder. Dette gælder ikke mindst i grundskolen. Matematiklærere har brug for en hjælpende hånd, hvis uddannelsessystemerne skal producere færre elever med matematikvanskeligheder. Der er brug for kurser og uddannelse i teori og praksis inden for området. Der er brug for, at der i højere grad sker en adskillelse af undervisning af personer med henholdsvis generelle og specifikke matematikvanskeligheder. Talblindhed/dyskalkuli er ikke nogen let sag. Der er brug for forskning og afdækning af området i en dansk kontekst. Testning af et stort antal personer med formodet talblindhed/ dyskalkuli ved brug af tilgængeligt testmateriale viser ikke noget entydigt billede af gruppen. Der er brug for yderligere afdækning. Forskning i og opsamling og registrering af best practice vil være en effektiv måde at tilføre området et umiddelbart løft på. Det tyder på, at det faktisk er muligt at udvikle et progressivt pædagogisk screeningsværktøj til umiddelbar brug i undervisningen af oplevet talblindhed. Udviklingsprojektet talblindhed/dyskalkuli er fase 1 i et større udredningsarbejde inden for området. Projektgruppen talblindhed/dyskalkuli 5
6 Om talblindhed/dyskalkuli 6 Ordene dyskalkuli og talblindhed er omstridte ord, hvor der er usikkerhed både i uddannelsesverdenerne, forskerverdenerne og blandt de mennesker, der oplever store problemer med tal. Der er børn, unge og voksne, som har svært ved at forstå, hvad tal er for noget. Hvad størrelsen er på tal- og antal-fænomener i verden. Hvad man kan med tal og størrelser - og hvordan man gør det. De kan opleve tal og matematik som uoverstigelige størrelser, men vigtige for uddannelse, arbejdsopgaver og dagligliv (økonomi, tid o.s.v.). De kan være usikre på, hvorvidt de må affinde sig med vanskelighederne og deres konsekvenser som noget naturgivent: Sådan er det bare i vores familie!. hvordan den enkelte og familien kan handle og forholde sig til vanskelighederne. Skal familien f.eks. hjælpe med lektier eller helst lade være? Og hvordan kan man støtte selvtillid og ejerskab?. hvorvidt der er behov for mere tid eller for en anderledes matematikundervisning. Er der behov for at bruge mere tid, andre hjælpemidler, andre undervisningsmetoder? Og hvad er det vigtigste at få lært?. hvorvidt der er behov for andre måder at kommunikere om, i og med tal og matematik. F.eks. hvem der skal tage initiativ, stille spørgsmål, fortælle, undersøge, diskutere?. hvilken slags støtte der er behov for, og hvordan den virker. I forskerverdenerne er der arbejdet langt mindre med matematikvanskeligheder og talblindhed/dyskalkuli end med læsevanskeligheder og ordblindhed/dysleksi. Der hersker usikkerhed om talblindhed/dyskalkuli. Der er forskellige hovedretninger inden for forskningen, og det betyder bl.a., at der verserer forskellige procenttal for, hvor mange mennesker der kan være tale om. Alle, der bruger betegnelsen dyskalkuli, har dog fokus på tal og regning med tal, og alle anerkender, at problemer og potentialer, der kommer til udtryk, kan variere fra menneske til menneske. Det kan være forskelligt, hvad man er særlig god og ringe til (præstationsprofiler), og andre karakteristiske træk kan variere. Men samlet må vi erkende, at der er langt flere ubesvarede spørgsmål end svar (D. C. Geary, 2006). Hovedretningerne kan beskrives sådan her: 1. Nogle mener, at dyskalkuli skyldes, at den neuro-biologiske talsans mangler eller er forringet. Mennesket og andre dyrearter har gennem evolutionen udviklet evnen til at erkende og håndtere små antal fra fødslen. Derfor taler nogle om den matematiske hjerne, hjernens talmodul eller en medfødt talsans (B. Butterworth, 1999; S. Dehaene, 1997), hvor selv den helt unge baby skelner mellem en, to og tre genstande.. Dyskalkuli skulle så indebære, at man opfatter én genstand ad gangen og må tælle 1,2, o.s.v., mens andre opfatter f.eks. 3 genstande som et hele og i ét nu ser det som 3 (subitising, eye-tracking-studies, Moeller m.fl, 2009).. Nogle mennesker med talblindhed/ dyskalkuli har ikke problemer med at lære andet end tal og matematik. Andre kan have problemer med andre ting, f.eks. med læsning, men det betyder ikke, at det er læsningen, der er årsag til talblindhed/dyskalkuli, eller at der nødvendigvis er de samme bagvedliggende årsager til både læseproblemer og talblindhed/dyskalkuli.. Hvis den neuro-biologiske talsans mangler eller er forringet, kan det betyde, at barnet ikke af sig selv er opmærksom og nysgerrigt handlende i forhold til antal og størrelser - og ikke interagerer så meget med andre vedrørende tal og størrelser.. Med talblindhed/dyskalkuli kan man dog godt lære tal og matematik, men matematikundervisningen skal tilpasses den enkelte.. Butterworth har formuleret en definition på talblindhed/dyskalkuli, som det engelske undervisningsministerium har adopteret: En tilstand, som påvirker evnen til at tilegne sig færdigheder i aritmetik. Elever med dyskalkuli kan have vanskeligheder med at forstå
7 enkle begreber om tal, kan mangle en intuitiv fornemmelse for tal og kan have problemer med at lære faktuelle ting om tal og procedurer med tal. Selv hvis de når frem til svar, som er korrekte, eller bruger korrekte metoder, så kan det være, de gør det mekanisk og uden at føle sig sikre. (Min oversættelse).. Den originale definition på engelsk lyder således: A condition that affects the ability to acquire arithmetical skills. Dyscalculic learners may have difficulty understanding simple number concepts, lack an intuitive grasp of numbers, and have problems learning numberfacts and procedures. Even if they produce a correct answer or use a correct method, they may do so mechanically and without confidence.. 2. Andre mener, at talblindhed/dyskalkuli kan forstås som relateret til mere generelle kognitive funktioner og ikke har noget med en særlig biologisk talsans at gøre. Det kan være semantisk hukommelse, arbejdshukommelse, rumsans. Det kan være en svag opmærksomhedskontrol og svag forhindring af irrelevante associationer, eller det kan være vanskeligheder med at repræsentere informationer og manipulere dem sprogligt.. 3. Andre har en funktionel definition om, at mennesker har talblindhed/ dyskalkuli, når han/hun -trods god undervisning og god intelligens - ikke lærer ret meget om tal og regning og har specifikke, alvorlige og vedvarende problemer (uden reference til årsag).. De mener, at de videnskabelige debatter om eksistensen af fænomenet talblindhed/dyskalkuli samt definition og specifikhed er af stor teoretisk betydning, men at de har mindre betydning for de praktiske aspekter af initiativer med elever i vanskeligheder. For uddannelsesverdenerne er den hverdagssproglige betydning af ordet mere brugbart, hvor talblindhed/dyskalkuli betyder manglende eller ringe forståelse og færdigheder i regning (calculations=regning).. I uddannelserne kan man så starte med at antage, at alle de, der kæmper med tallene, har talblindhed/dyskalkuli i en eller anden udstrækning, mens årsagerne er mindre interessante (Gross, 2007).. 4. Nogle mener, at ordet talblindhed/ dyskalkuli som noget biologisk sammen med uafklaretheden i definition, test, antal, årsagsforklaringer og interventioner betyder, at ordet ikke kan bruges i den pædagogiske verden (Engstrøm, 2009).. 5. Og andre mener, at ordet talblindhed/dyskalkuli er for snævert til at indfange aktuelle samfundsmæssige og individuelle problemer med tal- og matematiklæring, mens ordene matematikvanskeligheder og regnehuller dækker bredere.. I skoleverdenerne er der stor usikkerhed om ordet talblindhed/dyskalkuli. Det er der mange grunde til:. Uddannelsesøkonomisk kan man være bekymret for, om ordet kan koste lige så mange penge som ordblindhed, uden at flere får en bedre matematisk læring og motivation. På den anden side kan der være samfundsøkonomisk og individuel økonomisk gevinst i den udstrækning, det kan lykkes, at flere får en bedre læring.. Uddannelsesfilosofisk kan man være bekymret for, om ordet virker i retning af holddeling og eksklusion af elever fra fællesskabet. På den anden side vil det være et gode i den udstrækning, hvor det kan lykkes, at flere får en undervisning, som de føler sig inkluderet i i stedet for at føle sig lukket ude.. Uddannelsespsykologisk kan man være bekymret for, om ordet styrker en forestilling om, at sådan nogle som os ikke er i stand til at lære tal og matematik og derfor opgiver at forsøge. På den anden side kan ordet virke motiverende i den udstrækning, hvor det lykkes at fjerne skamfulde forestillinger om at være doven, ansvarsløs og dum.. Fagdidaktisk kan man være bekymret for, om ordet retter fokus på den enkelte elevs mangler og defekter, om det nedprioriterer den enkelte elevs potentialer, den faglige læring i fællesskabet og faglig kreativitet og relevans. Om det giver fokus til neurokognition og tager fokus væk fra det sociale, psykologiske og didaktiske, og om det påvirker specialundervisning til at bruge tal og regnefærdigheder som stopklods for matematiklæring. På den anden side kan det være til fagdidaktisk inspiration at anerkende elever og forældres vanskeligheder, sådan som de forstår dem. Lena Lindenskov 7
8 Sådan testede vi 8 I forbindelse med udviklingsprojektet talblindhed/dyskalkuli har vi haft 85 personer igennem Björn Adlers matematikscreening. 10 af testpersonerne havde andre diagnoser. En stor del af de øvrige 75 testpersoner er blevet interviewet som led i screeningen, og nogle er blevet udsat for elementer fra andre tests. 10 af testpersonerne blev udsat for en mere omfattende testrunde med brug af standardiserede psykologiske tests og validerede pædagogiske vurderings-redskaber. Der er ingen tvivl om, at flertallet af testpersonerne i vores undersøgelse, og det vil sige omkring 60 personer, har store vanskeligheder med matematik. Vi har oplevet, at mange af vores testpersoner mangler selv de simpleste basisfunktioner og automatiserede færdigheder i faget. De benytter en masse energi på at fastholde en enkelt strategi og ser ikke andre muligheder. Generelt er testpersonerne længe om at løse opgaverne. De bruger fingre, blyanter og mange egne strategier til at løse opgaverne. Disse strategier ser ud til at være meget fastlåst, og det virker som om, at testpersonerne har svært ved at skifte strategi og finde andre veje ind til løsning af selv simple opgaver. Det virker som om, at kun ganske få ting er automatiseret med hensyn til matematiske færdigheder. I alle de undersøgelser, vi har foretaget med Bjørn Adlers testmateriale, har næsten alle vist tegn på store vanskeligheder i matematik. For at kunne bekræfte, at det ikke er et generelt problem, har vi undersøgt med ekstra testmateriale for at afdække testpersonernes kognitive funktioner mere præcist. Det fremgår helt klart, at mange af testpersonerne har store vanskeligheder med at kunne nævne tal som f.eks de ved ikke, hvad der står. De kender godt cifrene og vil kunne nævne dem enkeltvis; men ikke i sin helhed. Testpersonerne har også tydelige vanskeligheder med at kunne klokken på et analogt ur. De kan godt sætte tal på uret; men kan ikke sætte viserne på et angivet tidspunkt og heller ikke fortælle, hvad klokken er. De fleste af testpersonerne kan dog aflæse et digitalur. I forbindelse med klokken er der tydelige og meget store problemer i forbindelse med tidsopfattelsen. Testpersonerne har svært ved at planlægge og disponere tiden til forskellige opgaver og gøremål. Bjørn Adlers test er ikke standardiseret. Den er bygget op på den måde, at vi ser efter forskellige kognitive funktioner som f.eks. tallenes størrelse, praktiske hverdagsopgaver, tid, klokken, læse tal, skrive tal, tallenes position, hukommelsen, geometriske figurer mm. Når vi tester, er resultatet meget afhængig af testtageren og af dennes skøn og tolkning. Der er kun to muligheder, enten et 0 (fejl) eller X (accepteret). Da vi i undersøgelsesfasen blev usikre på den måde, Bjørn Adler tolker resultatet på, blev nogle af deltagerne derfor også undersøgt med delprøver fra andre tests, og enkelte blev indkaldt til supplerende og mere omfattende testrunder. Steen Hilling og Steen Polk
9 Baggrund for projektet Et samspil af tilfældigheder gjorde, at CSV SydØstfyn i foråret 2009 ønskede at søge svar på en række spørgsmål om matematikvanskeligheder. Vi havde over en periode opdaget, at flere af dem, som vi testede for ordblindhed, også omtalte massive matematikvanskeligheder. I bestræbelserne på at indhente viden til at tilrettelægge en målrettet undervisning for disse kursister, konstaterede vi, at der i Danmark stort set ikke er foretaget egentlig forskning på området, og at der således er begrænsede muligheder for at indhente den viden, der er brug for i undervisningen. Vi blev opfordret til at sætte en proces i gang, og Undervisningsministeriet bevilgede kr. fra sin handicappulje til en indledende undersøgelse af talblindhed/dyskalkuli. Førende eksperter på området sagde ja til at være med, og i august 2009 startede udviklingsprojektet med en minikonference. Vi ansøgte forskellige fonde om yderligere midler, men med negativt resultat, og CSV SydØstfyn har derfor stillet de nødvendige supplerende midler til rådighed for projektet. Jens Storm 9
10 Projektgruppen Kent Meistrup Hansen VUC-Fyn, modulansvarlig for University College Syddanmarks diplomuddannelse i matematikvanskeligheder, formand for opgavekommissionen for FVUmatematik Steen Hilling Cand.pæd.psyk. Specialist i børne-neuropsykologi. Direktør Munkholm Kursus & Projektcenter Vicki Hnida FVU- og ordblindekonsulent, CSV SydØstfyns FVU- og Ordblindeafdeling Lena Lindenskov MSO-professor inden for matematikkens og naturfagenes didaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Karin Jessen FVU-matematiklærer, CSV SydØstfyns FVU- og Ordblindeafdeling Pernille Pind Cand.scient, matematikkonsulent Jens Storm Vicecenterleder, CSV SydØstfyn Steen Polk Pædagogisk konsulent i PPR i Svendborg, formand for Danmarks Specialpædagogiske Forening Benthe Hjorth Christiansen Journalist, Bureau4 10
11 Vend hæftet og læs 9 beretninger om at leve med store talproblemer 11
Vi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereMange definitioner 07-05-2015 PISA. Om talblindhed. WHO har defineret
2 Om talblindhed PISA År < niveau 1 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Niveau 6 2012 4 13 24 29 20 8 2 2009 5 12 23 27 21 9 3 2006 4 10 21 29 22 11 3 2003 5 11 21 26 22 12 4 30 25 20 15 10 5
Læs mereEn matematikundervisning der udfordrer alle elever.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når
Læs mereHenrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg. et relativt begreb
Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg Matematikvanskeligheder - et relativt begreb I artiklen søges begrebet matematikvanskeligheder indkredset, og der præsenteres en mulig model for en
Læs mereTalblind Onsdag d. 6. juni 2018
Talblind Onsdag d. 6. juni 2018 Velkommen Præsentation Hvad er dyskalkuli Sofie fortæller ViSP og dyskalkuli Spørgsmål Præsentation Charlotte Birk Bruun Specialpædagogisk konsulent på ViSP siden 2009 Ordblindelærer
Læs mere19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereTestplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik
Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,
Læs mereEVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK
En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereMatematiklæring og regnehuller i relation til FVU-matematik Vingsted 2012
Matematiklæring og regnehuller i relation til FVU-matematik Vingsted 2012 Lena Lindenskov Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU, Aarhus Universitet i Emdrup, København 8. August 2012 Indhold
Læs mereKompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereUDVIKLING AF MATEMATIKFAGET
UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 8. april 2014
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling
Læs mereMATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN
MATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN ODENSE 26 FEBRUAR 2014 LENA LINDENSKOV LEKTOR, FORSKNINGSPROGRAMLEDER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGGIK (DPU) Det kan lade sig gøre
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?
Læs mereLæse/staveog matematikvanskeligheder
Forår 2016 CSV Voksenspecialundervisning Læse/staveog matematikvanskeligheder Visitation Inden dansk- og matematikundervisningens start aftales tid til samtale og information om undervisningen. I samtalen
Læs mereLæse/staveog matematikvanskeligheder
Forår 2017 CSV Voksenspecialundervisning Læse/staveog matematikvanskeligheder Læse/stave og matematikvanskeligheder Har du svært ved at læse, skrive eller regne? I denne pjece kan du blive klogere på
Læs mereFvu Matematik Uddannelse
Fvu Matematik Uddannelse 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Fvu Matematik Uddannelse FVU-matematiklærer, Ordblindelærer, FVU-læselærer og Læsevejleder for ungdomsuddannelserne er fire særligt sammensatte uddannelser, som
Læs merewww.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA
www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en
Læs mereTil skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte
Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,
Læs mereLæseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede
Læs merewww.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...
www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,
Læs mereDeltagelse for alle også i skolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 225 Offentligt Deltagelse for alle også i skolen Et pædagogisk bidrag til inklusion af børn og unge med særlige behov Skolesammenslutningen Ligeværd
Læs mereFaglige overgange temaer og udfordringer
Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian
Læs mereÅrsrapport 2010 om FVU og Ordblinde til VUC Fyn fra AOF Center Fyn
Årsrapport 2010 om FVU og Ordblinde til VUC Fyn fra AOF Center Fyn Indholdsfortegnelse: 1 Indledning Side 3 2 Antal kursister på FVU Side 3 3 Antal årskursister på FVU Side 3 4 Antal kursister på ordblinde
Læs mereTRACK. Teaching Routines and Content Knowledge. Pernille Bødtker Sunde og Lóa Björk Jóelsdóttir
TRACK Teaching Routines and Content Knowledge Pernille Bødtker Sunde og Lóa Björk Jóelsdóttir 1 Hvad er TRACK? Udvikling af dansk matematikundervisning med inspiration fra Singapore Professionsudvikling:
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereVuc Fyn Nyborg. DanSMa Pindogbjerre.dk 1. Pernille Pind Tlf
Pernille Pind www. www.facebook.com/pindogbjerre pindogbjerre@gmail.com Tlf 26 19 96 55 Vuc Fyn Nyborg Pindogbjerre.dk 1 Vuc Fyn Nyborg Tonede linjer én linje for talblinde https://youtu.be/y04gyot-5ns
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt 14. november 2014 Undervisningsministeriets initiativer med fokus på ordblinde og talblinde elever For mange ordblinde og talblinde
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereDen lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010
Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...
Læs mereMiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent
Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereForslag fra Børn og Unge til ansøgning om frikommuneforsøg vedr. nationale test på folkeskolerne i Aarhus
Indstilling Til Magistraten Fra Børn og Unge Dato 14. marts 2019 Frikommuneforsøg vedr. nationale test Forslag fra Børn og Unge til ansøgning om frikommuneforsøg vedr. nationale test på folkeskolerne i
Læs merePSP screening dansk og matematik
PSP screening dansk og matematik Af Speciallærer Rasmus Hasselbalch, Taleinstituttet Region Nordjylland Indledning Som hjælp til at identificere elever med vanskeligheder i dansk eller matematik har vi
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereEvaluering test screening udredning. Øvelse: Udredningsmateriale til eget brug.
Evaluering test screening udredning Observationer Det kognitive niveau Det neuro-genetiske niveau Udredning Øvelse: Udredningsmateriale til eget brug. Der findes ingen absolut sandhed kun fortolkninger
Læs mereHvad er matematikvanskeligheder og hvordan kan arbejdet med elever med vanskeligheder ske med udbytte?
Hvad er matematikvanskeligheder og hvordan kan arbejdet med elever med vanskeligheder ske med udbytte? Matematik er en del af livet. Den findes rundt omkring os og griber ind i vort hverdagsliv - idag
Læs mereNEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring
For ganske mange børn og voksne er læreprocesserne i forbindelse med basale færdigheder som det at lære at læse, skrive og regne forbundet med komplikationer. Men det kan der gøres noget ved. Mange børn
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereI øjenhøjde. behov. dynamisk. respekterer. åbne privatsfæren rådgiver valgmuligheder udfordrer. selvværdsfølelse tillid ledetråd evner.
I øjenhøjde dynamisk livssyn respons undervisning respekterer refleksion empatiske følelser åbne privatsfæren rådgiver valgmuligheder udfordrer omtanke forstå behov spørgsmål beslutninger e vejledere drivkraft
Læs mereDer indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og jen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereet taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning
et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for
Læs mereDenne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte
Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...
Læs mereUDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV
UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereSPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION
SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereLivskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark
Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i
Læs mereProjektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.
xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem
Læs mereHvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse?
Afrapportering af projekt: Sprogværkstedet2, bevillingsnummer 127754, underprojekt i ét af Undervisningsministeriets projekter: Gymnasiefremmede elever øget fagligt udbytte Sprogværkstedet2 er et udviklingsprojekt
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereStrategier i matematik for mellemtrinnet. 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU
Strategier i matematik for mellemtrinnet 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU Hvad har I læst i kursusopslaget? 2 Hvorfor bliver nogle elever
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereKREATIV DIGITAL MATEMATIK. Et udviklings- og forskningsprojekt
KREATIV DIGITAL MATEMATIK Et udviklings- og forskningsprojekt Hvem er vi? Matematikvejleder PD Lis Zacho, Skolen ved Søerne, Frederiksberg Forsker PhD Morten Misfeldt, Ålborg Universitet Hvorfor? Hvordan
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereTalproblemer set med matematiklærerens øjne
Talproblemer set med matematiklærerens øjne Talskæbner: Du er dum, og du er doven! Man kan, hvis man vil. Og du vil åbenbart ikke! Matematiklæreren h
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereKlaus Fink nu på Borgen
Mikael Skånstrøm Lærer på Statens Pædagogiske Forsøgscenter til 2007 Medlem af Undervisningsministeriets opgavekommission i matematik for grundskolen Medlem af udvalg: Fremtidens matematik i Folkeskolen
Læs mereUDDANNELSE TIL MATEMATIKVEJLEDER PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER
AARHUS AU UNIVERSITET UDDANNELSE TIL MATEMATIKVEJLEDER PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER Identifikation af og støtte til studerende med specifikke matematikvanskeligheder Foto: Søren Kjeldgaard, AU Kommunikation
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske
Læs mereVingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.
Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereVEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte
VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af
Læs mereTilsynsplan skoleåret 2011/2012
Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereElev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs mereDLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet
DLO September 2014 Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet Barnet i centrum - et aktionsforskningsprojekt Stress hos de mindste Hvorfor nu alt det her? Antagelserne er: Børns læring og udvikling
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereModellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden.
Modellering Matematisk undersøgelse af omverdenen. 1 Modellering hvad? Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden. Matematisk modellering omfatter noget udenfor
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereHandleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed
Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereBilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat
1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mere