Vi har behov for en diagnose
|
|
- Svend Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for betydningen og nødvendigheden af, at man i Danmark får en officiel anerkendt definition af begrebet dyskalkuli, således at det er muligt at foretage en nødvendig skelnen mellem det brede begreb matematikvanskeligheder og dyskalkuli. I Region Nordjylland er der i august 2012 igangsat et projekt Unge med matematikvanskeligheder dyskalkuli. Projektet har deltagelse af folkeskoler og ungdomsuddannelser i regionen og vil i en 3-årig periode teste 2000 unge for matematikvanskeligheder. Projektet er begrundet i en erkendelse af, at der i ungdomsuddannelserne og i folkeskolens afsluttende trin opleves et stigende behov for at støtte unge, der trods motivation og interesse har vanskeligheder med at honorere de faglige krav i matematik. Det overordnede formål med projektet er at udbrede og styrke indsatsen overfor unge med massive matematikvanskeligheder. I tilknytning hertil har projektet som formål at søge at rette fokus mod
2 nødvendigheden af en præcis definition og afgrænsning af begrebet dyskalkuli i forhold til matematikvanskeligheder. Manglende fælles forståelse Det er projektets opfattelse, at det af flere årsager er nødvendigt at kunne skelne mellem matematikvanskeligheder og dyskalkuli. Begrebet matematikvanskeligheder er - som vi ser det - især knyttet til en beskrivelse af vanskeligheder med faget matematik og dermed de matematiske færdigheder, der erhverves i uddannelsessystemet. Som følge heraf betragtes og beskrives matematikvanskeligheder ofte som indlæringsvanskeligheder (learning difficulties). Dyskalkuli kan være en medvirkende faktor til disse indlæringsvanskeligheder; men bør herudover beskrives og opfattes som en funktionsnedsættelse (learning disability) - og dermed implicit et specifikt handicap knyttet til evnen til at udvikle og erhverve matematiske færdigheder. På nuværende tidspunkt findes der ikke i Danmark nogen anerkendt og alment accepteret definition af dyskalkuli forstået som en funktionsnedsættelse; men begrebet anvendes mere eller mindre uklart til at beskrive massive matematikvanskeligheder. Vi finder, at det er afgørende, at få startet en diskussion af begreberne matematikvanskeligheder og dyskalkuli, da en mere klar og entydig forståelse af begreberne og de bagvedliggende årsagsforklaringer vil være medvirkende til, at personer med vanskeligheder tilbydes den rette støtte og undervisning. I Danmark har der været modvilje mod at gå ind i en diskussion omkring en afgrænsning mellem det mere brede begreb matematikvanskeligheder og et mere snævert begreb dyskalkuli. Begrebet dyskalkuli har været genstand for kritik, der primært har været rettet mod begrebets menneskesyn og defektorientereing samt det forhold, at den matematik, der er knyttet til dyskalkulidiagnosen, er et for snævert område at vurdere elevens forståelse for matematik på. Manglende enighed omkring anvendelse af begrebet dyskalkuli medfører, at det for de enkelte uddannelsesinstitutioner kan være vanskeligt at argumentere for og motivere ansøgninger rettet mod unge med matematikvanskeligheder. Det er projektets erfaring, at mange PPR-kontorer undlader at vurdere og beskrive elevens vanskeligheder med matematik, da man mangler en anerkendt og officiel definition af begrebet. På samme måde kan det være vanskeligt at motivere ansøgninger
3 om studiestøttetimer under SPS-ordningen. Tildeling af støtte kræver, at man som ansøger kan argumentere for og begrunde, at der er tale om en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder i en sådan grad, at du har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen på lige fod med andre elever. Manglende fælles forståelse for baggrunden til matematikvanskeligheder medfører, at det er de enkelte uddannelsesinstitutioner, der selvstændigt og uden officielle kriterier definerer og beskriver vanskelighedernes karakter, hvilket medfører risiko for, at støttetildelingen sker tilfældigt og på vidt forskelligt grundlag. Matematikvanskeligheder og dyskalkuli. I den internationale litteratur om matematik og matematikvanskeligheder er der efterhånden bred enighed om, at der er et medfødt neuralt grundlag for matematisk tænkning The Number Sense. The number sense betegner det nyfødte barns medfødte evne til at diskriminere mellem mængder, intuitivt afgøre mindre mængders størrelse og foretage (meget) simple aritmetiske operationer (1+1 og 2-1). Dette medfødte neurale grundlag har betydning for vores evne til senere i barndommen gennem modningsprocesser i hjernen og som følge af (in-formel) læring - at erhverve grundlæggende matematiske færdigheder - herunder især dannelsen af en indre mental tallinje samt talforståelse. Dette er igen forudsætningen for senere i uddannelsessystemet at erhverve mere specifikke og formelle matematiske færdigheder. Erhvervelse af mere formelle matematiske færdigheder bygger på det medfødte neurale grundlag samt en række kognitive funktioner, hvor forhold omkring arbejdshukommelse, opmærksomhed, sprog, begrebsdannelse, læsning, planlægningsevne mm. har betydning. Erhvervelsen af formelle matematiske færdigheder er udover de individuelle forhold naturligvis også bundet til den (undervisningsmæssige) kontekst, færdighederne erhverves i. Det anslås, at omkring % har vanskeligheder i forhold til at opfylde fastsatte fagmål. Vanskelighederne bliver ofte beskrevet med udgangspunkt Oluf Magnes flerfaktormodel, hvor matematikvanskeligheder karakteriseres som en sammensat indlæringsvanskelighed, der opstår i samspillet mellem individets indlæringspotentiale, matematikkens indhold og undervisningen.
4 Oluf Magnes definition/afgrænsning er tæt knyttet til de matematiske færdigheder, der erhverves i uddannelsessystemet. Definitionen og årsagsforklaringen er derfor især værdifuld i forhold til et udredningsarbejde med henblik på pædagogiske støttetiltag, da den betoner, at flere faktorer kan være årsag til vanskelighederne. Hermed er der implicit en forståelse af, at det er nødvendigt at analysere alle faktorer for at få et dækkende billede af årsager(ne) til vanskelighederne. Hvor begrebet matematikvanskeligheder således kan opfattes som en bred og samlende betegnelse for vanskeligheder med matematikkens emneområder, kan og bør begrebet dyskalkuli betragtes mere snævert. Dyskalkuli er kendetegnende ved massive og vedvarende vanskeligheder med at forstå og arbejde med selv simple talfakta, og vi har i projektet som et første forsøg valgt at definere dyskalkuli som følger: Dyskalkuli er en funktionsnedsættelse af neuro-genetisk oprindelse, der skyldes medfødte vanskeligheder med den intuitive forståelse af mængder og antal. Dyskalkuli er kendetegnet ved vanskeligheder med talforståelse og nedsat evne til at tilegne sig grundlæggende matematiske færdigheder og procedurer. Vanskelighederne er ofte uventede set i forhold til andre kognitive og indlæringsmæssige færdigheder. Konsekvenserne af dyskalkuli viser sig som problemer med matematisk forståelse med deraf følgende manglende evne til at anvende matematik funktionelt. Dyskalkuli en funktionsnedsættelse Med vores forsøg på at nærme os en definition ønsker vi at betone, at dyskalkuli i lighed med læsevanskeligheder - er en afgrænset funktionsnedsættelse, der er begrundet neuro-genetisk. Samtidigt er der med vores forslag til definition søgt at tage højde for, at handicappet har følgevirkninger i forhold til erhvervelse af matematiske færdigheder, hvilket har vidtrækkende konsekvenser for den enkeltes livssituation. På baggrund af ovenstående giver det mening at skelne mellem to former for vanskeligheder. En snæver forståelse og beskrivelse af vanskelighederne, hvor vanskelighederne defineres ud fra et forudsætningsniveau dyskalkuli - og en mere bred forståelse og beskrivelse, hvor
5 vanskelighederne primært anskues som vanskeligheder med at erhverve faglige færdigheder matematikvanskeligheder. Hvorfor men ikke hvordan Med ovenstående afgrænsning af begreberne har projektet et udgangspunkt til at forklare, hvorfor, elever har vanskeligheder med matematik i uddannelsessystemet. Meget forenklet kan vanskelighederne enten skyldes en medfødt funktionsnedsættelse eller en eller flere faktorer i samspillet mellem elevens (faglige) forudsætninger, undervisningens indhold og den sociale kontekst, eleven befinder sig i. Ovenstående afgrænsning af begreberne fortæller derimod ikke noget om, hvordan man gennem test kan skelne mellem de to grupper - ligesom der heller ikke gennem afgrænsningen er forklaringer på, hvorledes undervisningen for de to grupper skal tilrettelægges. Det er her afgørende, at der udvikles testmaterialer, der på kvalificeret vis kan medvirke til at identificere de to grupper, således at den enkelte elev kan tilbydes den rette støtte og undervisning. Efter vor opfattelse findes der i dag ikke dansk testmateriale, der på fagligt og veldokumenteret vis kan anvendes til at skelne mellem de to grupper. De kommende måneders arbejde i projektet vil derfor i første omgang centrere sig omkring udvikling af testværktøjer, der muliggør en adskillelse af de to grupper, efterfulgt af forslag til pædagogiske tiltag for de elever, der af forskellige årsager har det svært med matematik. Projektet hører derfor gerne fra forskere eller andre interesserede, der vil medvirke til at udvikle relevante testmaterialer. Referencer: Butterworth, Brian et al: From Brain to Education. Science 332, 1049 (2011). DOI: /science Dehane, Stanislas et al: Three pariental circuits for number processing. Cognitive neuropsychology 2003, 20 (3/4/5/6) Dehane, Stanislas (u.å): Précis of The number sense. Mind and Language Kaufmann L, von Aster M.: The diagnosis and management of dyscalculia. Dtsch Arztebl Int 2012; 109(45) DOI: /arzebl Lunde Olav (2010): Hvorfor tall går i ball. Info Vest forlag
6 Shalev, Ruth S: Developmental Dyscalculia. Download jcn.sagepub at UNIV ARIZONA LIBRARY aug
Dyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose?
Dyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose? Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I Region Nordjylland er der i august 2012 igangsat et projekt Unge med
Læs mereNordjysk Læse og Matematik Center
Vajre elev har rätt att få den pedagogiske hjälp han behöver alldeles oberoende av formell diagnos. Lundberg & Sterner (2009): Dyskalkuli finns det? Unge med massive matematikvanskeligheder dyskalkuli
Læs mereUDDANNELSE TIL MATEMATIKVEJLEDER PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER
AARHUS AU UNIVERSITET UDDANNELSE TIL MATEMATIKVEJLEDER PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER Identifikation af og støtte til studerende med specifikke matematikvanskeligheder Foto: Søren Kjeldgaard, AU Kommunikation
Læs merePædagogisk-didaktisk, organisatorisk
Funktionsnedsættelse Udvikling Konsekvenser: Pædagogisk-didaktisk, organisatorisk The Long Term Costs of Numeracy Difficulties (2009): Sammenhæng mellem matematikfærdigheder og BNP. Overrepræsentation
Læs mereHenrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg. et relativt begreb
Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg Matematikvanskeligheder - et relativt begreb I artiklen søges begrebet matematikvanskeligheder indkredset, og der præsenteres en mulig model for en
Læs mereNordjysk Læse og Matematik Center
Tak for i dag! Problemstillinger - Udfordringer Matematikvanskeligheder - Dyskalkuli? Test Screening Udredning Støtte Dumpeprocenten er et udtryk for, at de studerende har vanskeligheder med matematik.
Læs mereLINU-MATEMATIKSCREENING
Forord til ny udgave af LINU-matematikscreening. Denne screening er en videreudvikling af den LINU-matematikscreening, der i 2010-2011 blev udviklet af Læseafdelingen, Taleinstituttet, Region Nordjylland.
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereLINU-MATEMATIKSCREENING
Forord til ny udgave af LINU-matematikscreening. Denne screening er en videreudvikling af den LINU-matematikscreening, der i 2010-2011 blev udviklet af Læseafdelingen, Taleinstituttet, Region Nordjylland.
Læs mereLÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES
HJERNE OG LÆRING NOVEMBER 2014 LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES LOUISE BØTTCHER, LEKTOR, UNI VERSITET Hvis man har en hjerne, der er anderledes fx på grund af en medfødt hjerneskade, hvad
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereMange definitioner 07-05-2015 PISA. Om talblindhed. WHO har defineret
2 Om talblindhed PISA År < niveau 1 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Niveau 6 2012 4 13 24 29 20 8 2 2009 5 12 23 27 21 9 3 2006 4 10 21 29 22 11 3 2003 5 11 21 26 22 12 4 30 25 20 15 10 5
Læs mereEvaluering test screening udredning. Øvelse: Udredningsmateriale til eget brug.
Evaluering test screening udredning Observationer Det kognitive niveau Det neuro-genetiske niveau Udredning Øvelse: Udredningsmateriale til eget brug. Der findes ingen absolut sandhed kun fortolkninger
Læs mereEn matematikundervisning der udfordrer alle elever.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når
Læs mereTalblind Onsdag d. 6. juni 2018
Talblind Onsdag d. 6. juni 2018 Velkommen Præsentation Hvad er dyskalkuli Sofie fortæller ViSP og dyskalkuli Spørgsmål Præsentation Charlotte Birk Bruun Specialpædagogisk konsulent på ViSP siden 2009 Ordblindelærer
Læs mereUDVIKLING AF MATEMATIKFAGET
UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -
Læs mereUndervisning af tosprogede elever I matematik
Undervisning af tosprogede elever I matematik 4. Sproget ind i matematikken målrettet skole Kl. 11:30-12:15 ved cand. pæd.psyk. og lektor i matematik og psykologi, Professionshøjskolen UCC. Michael Wahl
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereLÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI
LÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI Anne Leth Pedersen og Laura Kongskov Torsdag d. 20/04-17 1 PROGRAM 9.30 10.15 9.30 9.52: Anne Leth Pedersen: Den lektiologiske forståelse af læring hos elever med dysleksi
Læs mereNy vejledning. Skolelederens ansvar. Regelgrundlag. Definition af funktionsnedsættelse. Afgørelse. Undervisning frem mod prøven.
Ny vejledning Med fokus på: Skolelederens ansvar Regelgrundlag Definition af funktionsnedsættelse Afgørelse Undervisning frem mod prøven Fritagelse Regelgrundlag Alle elever i 9. klasse skal aflægge 7
Læs mereNEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring
For ganske mange børn og voksne er læreprocesserne i forbindelse med basale færdigheder som det at lære at læse, skrive og regne forbundet med komplikationer. Men det kan der gøres noget ved. Mange børn
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereKonference Unge med matematikvanskeligheder På Hjørring Gymnasium og HF. Onsdag den 18. september 2013
Konference Unge med matematikvanskeligheder På Hjørring Gymnasium og HF Onsdag den 18. september 2013 Hvorfor denne interesse Efter 20 år væk fra skolen så jeg at Elever kan ikke 7 tabellen, 3*7 regnes
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereFaglig læsning. Matematik. Hanne Vejlgaard Nielsen
Faglig læsning Matematik Hanne Vejlgaard Nielsen Timens indhold Elevernes læseforståelse De matematiske tekster Undervisningselementer til understøttelse af læsning Elevernes læseforståelse Matematikbøger
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereImplementering af dele af Uddannelsesstrategien fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser
Bilag 1 Implementering af dele af Uddannelsesstrategien 2012 - fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser I Uddannelsesstrategien 2012-2013 blev der peget
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs merePSP screening dansk og matematik
PSP screening dansk og matematik Af Speciallærer Rasmus Hasselbalch, Taleinstituttet Region Nordjylland Indledning Som hjælp til at identificere elever med vanskeligheder i dansk eller matematik har vi
Læs mereSpecialundervisning i matematik. Undervisning af elever med særlige behov
Specialundervisning i matematik Undervisning af elever med særlige behov Fælles Mål 2009 Matematiske emner Kompetencer Fælles mål Ud fra hvilken begrundelse? Hvilke kompetencer skal der undervises i? Fælles
Læs mereNotat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen
Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse
Læs mereHvad er matematikvanskeligheder og hvordan kan arbejdet med elever med vanskeligheder ske med udbytte?
Hvad er matematikvanskeligheder og hvordan kan arbejdet med elever med vanskeligheder ske med udbytte? Matematik er en del af livet. Den findes rundt omkring os og griber ind i vort hverdagsliv - idag
Læs mereSpecialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur
Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...
Læs mereDen 2. Hjørring-konference om Dyskalkuli / Talblindhed
Den 2. Hjørring-konference om Dyskalkuli / Talblindhed Hvorfor dette projekt Efter 20 år væk fra gymnasiet ser jeg Elever kan ikke 7 tabellen, 3*7 regnes på lommeregner De tæller på fingrene De kan ikke
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereVEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte
VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge
ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF
Læs mereIndhold. Side 1 af 29
Indhold Indledning / emne begrundelse... 2 Lærerfaglig problemstilling... 3 Metodeafsnit... 3 Matematik undervisningen, hvad kræves der, at eleverne skal lære?... 4 Hvad er matematikvanskeligheder?...
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Modul 3: Inspiration
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereSårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018
Simone Christiansen Sårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018 Præsentation Simone Christiansen simone.christiansen@dgi.dk Socialpsykolog DGI Inklusion Idræt for børn med særlige behov Boost
Læs mereP r o j e k t. Unge med matematikvanskeligheder Hjørring Gymnasium og HF-Kursus. Skolevangen Hjørring
P r o j e k t Unge med matematikvanskeligheder - + Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Skolevangen 23 98 Hjørring ET GYMNASIUM MED MANGE MULIGHEDER tlf.: 9892 2433 www.hj-gym.dk Udgiver af publikation Hjørring
Læs mereDyskalkuli & Matematik FRA TEST TIL TILTAG. Björn Adler
Dyskalkuli & Matematik FRA TEST TIL TILTAG Björn Adler Indhold Dyskalkuli forskning & diagnos Udredning af dyskalkuli/matematikvanskeligheder Tolkning af testresultater Kognitiv træning i Matematik Tallinjetræning
Læs mereMålstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som
Læs mereFolkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014
Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereKapitel 1 Den mangfoldige psykologi
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommereksamen 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C Lise Holck Jørgensen 17psc70, 17psc71, 17psc72 Oversigt over
Læs merePernille Pind. Pernille Pind. Tidlig matematik. Hvad er matematik? Hvorfor lære matematik? Det sorte hul!
Pernille Pind Cand. Scient. i matematik 1991 Studier USA, NZ, Australien Ansat ved Danmarks Lærerhøjskole, DPU, JCVU, VIA 1995-2005 Selvstændig konsulent, forfatter.direktør 2005- Mormor 2013 og snart
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereMit første møde. og det videre venskab med matematik
Jeg har medlidenhed med de mennesker, der støttede indsamlingen i lørdags, for når 12 hjælpeorganisationer skal fordele 98 millioner kroner, og de hver bruger 10 procent af indtægterne til administration,
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereStrategier i matematik for mellemtrinnet. 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU
Strategier i matematik for mellemtrinnet 29. Oktober 2018 Birgitte Henriksen, lektor i LU og VU Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent, CFU Hvad har I læst i kursusopslaget? 2 Hvorfor bliver nogle elever
Læs mereIdentifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.
Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereHandleplan for matematik Nordre Skole - skoleåret 2018/2019
Handleplan for matematik Nordre Skole - skoleåret 2018/2019 Matematikvejledere - Lone Hou Busch og Elsebeth Broch Knudsen Indhold Indledning 2 Målet med handleplanen for matematik er: 3 Formål med handleplan
Læs merewww.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...
www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereKognition og IT ved Brian Olesen Midtsjællands Gymnasieskoler
Kognition og IT ved Brian Olesen Midtsjællands Gymnasieskoler DASG-kursus: Matematik, IT og fagdidaktik Torsdag d. 1. februar, 2013 Liselund, Slagelse Brug af IT i matematik Orienteringsmøde for kommende
Læs mereHVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?
HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?
Læs mereOm to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereDenne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte
Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereKlar til at lære. Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom.
Klar til at lære Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom.dk 1 Anette Søndergaard Læreruddannet 1986 Der er et behov for en særlig
Læs mereUdviklingsprojektet TALBLINDHED DYSKALKULI
Udviklingsprojektet TALBLINDHED DYSKALKULI Indhold Udviklingsprojektet talblindhed/dyskalkuli........... 3 Anbefalinger, synspunkter og foreløbige konklusioner............................. 4 Om talblindhed/dyskalkuli..............................
Læs mereTil skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte
Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,
Læs mereFvu Matematik Uddannelse
Fvu Matematik Uddannelse 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Fvu Matematik Uddannelse FVU-matematiklærer, Ordblindelærer, FVU-læselærer og Læsevejleder for ungdomsuddannelserne er fire særligt sammensatte uddannelser, som
Læs mereHjernens plasticitet og inklusion
Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,
Læs mereMatematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Matematik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Didaktiske principper... 3 Dokumentation... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 5 Bilag
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereKvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet
Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereElev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereAKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Læs mereHøringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter
Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om et nationalt naturfagscenter har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 27. august 2018
Læs mereMed Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla
Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereKlaus Fink nu på Borgen
Mikael Skånstrøm Lærer på Statens Pædagogiske Forsøgscenter til 2007 Medlem af Undervisningsministeriets opgavekommission i matematik for grundskolen Medlem af udvalg: Fremtidens matematik i Folkeskolen
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs mereInformationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM
Informationsmøder om Ordblindetesten Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Program for informationsmødet Baggrund for og intentioner med Ordblindetesten Trine Nobelius, Center for Udvikling af Folkeskolen,
Læs mereUndersøgende og eksperimenterende matematikundervisning i indskolingen. Ole Freil Matematik i marts den 11. april 2018
Undersøgende og eksperimenterende matematikundervisning i indskolingen Ole Freil Matematik i marts den 11. april 2018 Program Kl. 14.30: Præsentation - Hvordan kan eleverne arbejde undersøgende og udvikle
Læs mere