Varer fra en ægløsning til den næste ægløsning, dvs. 21 dage for kvæg

Transkript

1 Reproduktion

2 Reproduktion - kvæg Som repetition fra grundforløbet skal I fremlægge et af disse 4-5 emner for resten af klassen ved hjælp af et powerpoint med stikord og billeder. I må arbejde i grupper af 2-3 elever. 1. Brunst (cyklus, tegn, hormoner, observation m.m.) 2. Befrugtning (kønsorganer, hvor og hvordan) 3. Drægtighed (fosterudvikling, drægtighedstjek, goldperiode osv.) 4. Kælvning (hormoner, tegn, hjælp m.m.) 5. Evt. kalven (håndtering og pasning ved fødsel, ved første par dage, de første par mdr. osv.)

3 Brunstcyklusen Varer fra en ægløsning til den næste ægløsning, dvs. 21 dage for kvæg Tegn og adfærd i brunsten - forbrunst: springer op, slimer, urolig, nedsat ædelyst, ydelse, brøler m.m. - stående brunst: tynd og klar slim, står stille for opspring, hævede kønslæber, holder på mælk m.m. - efterbrunst: tilbage til normal adfærd og normale kønslæber, blødning hos 55% køer og 85% kvier - hvileperiode: normal adfærd

4 Forbrunst - hormoner Der udskilles FSH (follikel stimulerende hormon) fra hypofysen. Det får folliklerne (forstadie til æg) i æggestokken til at vokse. Folliklerne danner østrogen (kvindelige kønshormon), som sendes ud i blodet. Østrogen får hundyret til at vise de første brunsttegn, dvs. forbrunstens tegn.

5 Stående brunst - hormoner Herefter producerer hypofysen LH (luteiniserende hormon), som får folliklen til at briste = ægløsning. Østrogen-indholdet i blodet falder lidt, men hundyret laver stadig brunsttegn.

6 Efterbrunst - hormoner Det gule legeme dannes i æggestokkene, der hvor ægget har siddet, som en slags arvæv. Det gule legeme danner progesteron, der er drægtigheds-hormonet. Progesteron stopper udskillelsen af FSH og gør børslimhinden gør sig klar til at modtage det befrugtede æg.

7 Hvileperioden Nu er der en tid, hvor børvæggen er klar til at modtage det/de befrugtede æg. Hvis ikke der kommer befrugtede æg og sætter sig fast, udskiller børvæggen prostaglandin. Prostaglandin nedbryder det gule legeme i æggestokken. Dermed stopper progesteron-udskillelsen og FSH starter på ny. (altså hvis der ikke er sket en befrugtning)

8 Brunstobservation Der er flere hjælpemidler til brunsttjek, men de må aldrig stå alene. Bl.a. aktivitetsmålere via transponder - halsbånd. - Heattime - Alm. aktivitetsmåler i malkerobot-systemet - Head Navigator via malkerobot (måler progesteron, dyr løsning) Andre muligheder - Farvepude ved halerod -???

9 Gruppesnak Gå sammen i grupper á 2-3 om et selvvalgt dyr Drøft og nedskriv hvordan I vil udføre brunstobservation ved det valgte dyr Fremfør konklusionerne for klassen

10 Kønsorganer

11 Befrugtning sker i æggeleder Gode brunsttegn = sammentrækninger i børen (østrogen og oxytocin) Sæd skal i børhorn ved åbning til æggeleder. Når sædcellen møder ægcelle, taber den halen og frigør enzym, som muliggør indtrængen i ægcelle.

12 Sidemandssnak Snak med sidemanden om fordele og ulemper ved de forskellige befrugtningsmetoder (inseminering og naturlig bedækning/parring)

13 Ved drægtighed Er ægget befrugtet, starter celledelingen allerede, mens ægget glider ned igennem æggelederne (fx løbet af ca.5 dage for kvæg og 2-4 dage for svin) Nu befinder ægget sit i børhornet, og består af 8-16 celler. I et par uger flyder ægget rundt i børhornet, mens cellerne fortsætter deres deling. Ved 2-3 uger efter befrugtning består embryonet af celler, og nu skal det vokse sig fast i børslimhinden. Det gule legeme fortsætter med at danne progesteron gennem hele drægtigheden.

14 Drægtighedstiden Når ægget/æggene har sat sig fast i børslimhinden, begynder dannelsen af moderkage. Foster og moder udvikler hver deres halvdel af moderkagen: Skarnet som afgår ved fødslen, er fostrets del af moderkagen, hvor moderens tilbagedannes inde i børen, hvilket kan give anledning til flåd. Der udvikles to lag fosterhinder omkring fostret. I det yderste lag vokser blodkar fra navlestrengen ud.

15 Drægtighedstiden Fostrets hjerte begynder tidligt at slå og pumper blodet rundt. Tidligt bliver de øvrige organer også dannet, og derefter bliver krop og lemmer færdiggjort. I sidste tredjedel af drægtigheden sker primært vækst. Der er tæt kontakt mellem fosterblodkar og moderblodkar, for at fostret kan optage næringsstoffer fra moderens blod. De store antistoffer kan dog ikke passere den overgang pga. de mange lag.

16 Fosterudvikling

17 Sidemandssnak Snak med sidemanden om fordele og ulemper ved forskellige typer af drægtighedsundersøgelse.

18 Drægtighedskontrol Hvad Hvornår Hvordan Manglende brunst Efter 21 dage Ingen brunsttegn Scanning Rektalundersøgelse Evt. mælkeprøve eller blodprøve Føle udvendig Kvæg: muligt på 21.dag, bedst efter 6 uger. Ved 5-6 uger (mellem dage er bedst) Sidst i drægtighed, fx kort før afgoldning. Indvendig scanning - Føler vægt/symmetri. - Laver gardinprøve. - Føler karunkel-knuders eller fosters str. (kvæg) Måle progesteronindholdet i mælken/blodet Mærke med hånd ind i siden.

19 Øvrig drægtighedstid Tjek omløbere Tjek på abort/kastninger Korrekt fodring Fodring tilpasset ydelse og huld Evt. vaccinationer (primært svin) Tjek evt. drægtighed inden afgoldning Evt. afgoldning og goldperiode Evt. hensyn til aktivitetsniveau Fødselstegn

20 Goldperiode Længde? Hvorfor? Afgoldning Hvordan og hvorfor? Mellem goldperiode Hvordan og hvorfor? Optrapning Hvordan og hvorfor?

21 Styring af goldperioden eller?

22 Goldperiodens længde

23 Afgoldning Fodring? Faste rutiner? Goldbehandling? Nedmalkning? Fire forsøgsbehandlinger (de sidste 7 dage før afgoldning), som hver inddrager 15 højtydende køer: 1. Uændret foderniveau + uændret malkning 2. Uændret foderniveau + nedmalkning 3. Nedfodring + uændret malkning 4. Nedfodring + nedmalkning

24 Fødslens faser og tegn Opblokning Uddrivning Efterbyrd

25 Fødslen Fostret afgør hvornår fødslen går i gang ved at udskille cortisol fra binyrene, som ophæver blokaden mod prostaglandin. Når prostaglandin igen udskilles, nedbrydes det gule legeme og progesteron stopper. Dermed giver børslimhinden slip, og foster, fosterhinder og forreste del af moderkagen udstødes. Æggestokkene og moderkage danner hormonet relaxin, som får børhalsen til at slappe af, så den kan åbne sig. (opblokning) Moderkagen danner østrogen, som gør børen påvirkelig for oxytocin, der udskilles fra hypofysen. Det får børen til at trække sig sammen, dvs. veerne starter. (uddrivning)

26 Fødselshjælp Afklaring af behov Hvor langt er hundyret i forløbet? Er vandet gået? (fx vandkalv) Hvordan er hundyrets tilstand? Veer? Alm. adfærd? Andet? Er der fortsat udvikling i forløbet? Hygiejne Spand med vand og sæbe Rene redskaber (tov, kæder, fødselshjælper m.m.) Handsker, creme osv. Afkommets placering Hvad er først? Forben, bagben, hale, næse/tunge? Hvordan vender evt. biklove? Dvs. ryg eller mave op ad? Vender afkommet på tværs eller andre komplikationer?

27

28 Nykælveren er særlig sårbar!

29 Godt immunforsvar er vigtigt

30

31

32 Løbedrejning

33 Gruppesnak Gå sammen i grupper a ca. 3 om et selvvalgt dyr Drøft og nedskriv hvordan I vil udføre fødselsobservation og evt. fødselshjælp ved det valgte dyr Fremfør konklusionerne for klassen

34 Afkom Sikring af frie luftveje og blodcirkulation ved fødsel God hygiejne og sikring af råmælk Korrekt fodring og pasning af afkom Evt. behandlinger såsom tænder, navlestreng, kastrationer, haler, fravænning osv.

35 Kviens fodring

36 Succes i reproduktionen Reproduktionsmål (hvad måler vi på og hvad ønsker vi?) Det er muligt med enkle, men svære faktorer: - den hormonelle styring er i orden - at kønsorganerne er OK - at æg- og sædkvaliteten er OK - at brunsten observeres Samt - at hundyrene løbes på det rigtige tidspunkt og rigtig teknik - at dyrene fodres og passes korrekt - at han og hun passer sammen, så afkom har de bedst mulige arveanlæg