Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik
|
|
- Bo Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sådan er Limousinen
2 Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik Idé, tekst og fotos: Susanne Brandt for Dansk Limousine Forening.
3 Limousiner er flokdyr Limousiner er, ligesom alt andet kvæg, flokdyr. Det betyder, at alle dyrene på marken normalt færdes sammen i én stor gruppe, hvor der er en individuel afstand på til meter mellem de voksne dyr. Ved mange dyr på meget store naturarealer kan dyrene splitte sig op i mindre flokke. Inden for flokken er der et hierarki, hvor det er tyren (hvis foldtyr benyttes) eller den stærkeste ko, der bestemmer. Styrkeforholdene genafprøves hver gang, der kommer nye dyr i flokken. Når der er behov for at fjerne et dyr fra flokken, for eksempel for inseminering eller dyrlæge, da er det altid bedst at fjerne mindst to ligeværdige dyr, da det er imod dyrenes natur at være alene. En ko, der ikke følger flokken, er enten syg eller dårligt gående. En kvie eller ko forlader kun flokken frivilligt, når den skal kælve, hvor den normalt vil søge til en fjern ende af marken.
4 Fødslen og de første timer En limousinekalv fødes efter at kvien/koen har været drægtig i gennemsnit 291 dages det svarer til næsten ti måneder. Den nyfødte kalv vejer normalt mellem 40 og 45 kilo tyrekalve er lidt tungere end kviekalve. Fødslen er normalt helt udramatisk og kræver kun sjældent fødselshjælp. Der kan dog være behov for fødselshjælp, hvis kalven ligger forkert i fødselsvejen (f.eks. med bagbenene først) eller hvis kalven er meget stor. Efter fødslen giver koen sig straks til at slikke kalven ren for fostervand og -hinder. Allerede en times tid efter fødslen er den nyfødte kalv normalt oppe at stå for første gang. Den vakler og falder nogle gange til at begynde med, men hurtigt får den styr på alle fire ben. Snart efter begynder kalven instinktivt at lede efter koens patter, så den kan få mælk. Kalven føler og prøver sig frem, indtil den finder patterne. Det er vigtigt, at kalven får råmælk i løbet af få timer for at den får gavn af de antistoffer, som råmælken indeholder. Moderkagen, også kaldet efterbyrden, bliver typisk født efter yderligere nogle timer. Det er meget normalt, at koen både drikker fostervandet og æder efterbyrden. Kælvningsstatistikken for limousiner (gennemsnit af årene ) fortæller, at køerne (de flergangsfødende) kælver let i 86,4 % af tilfældene, mens førstekalvskøerne kælver let i 81 % af tilfældene. Der er 2,0 % dødfødte kalve hos køer, og 5,4 % dødfødte kalve hos førstekalvskøer.
5 De første uger Den nyfødte kalv dier adskillige gange i døgnet og vokser ofte 1-1,5 kilo om dagen. Koen brøler på en helt speciel måde de første dage efter den har kælvet, det kan bedst beskrives som en dyb brummen. Koen er typisk meget beskyttende over for sin nyfødte kalv. Man skal derfor tage sine forholdsregler, når og hvis man går tæt på den nyfødte kalv. Selv den fredeligste ko har instinkter, der byder hende at beskytte den nyfødte kalv. Hvis kalven fødes ude, så har den i den første uge eller to trang til at finde hvilesteder, som gør den usynlig. Det kan være i grøfter, i buskads eller i høje afgrøder. Mark-fødsel eller stald-fødsel? Det mest naturlige, og det mest hygiejniske er, at kalven i sommerhalvåret fødes ude på marken. Der er dog også en række forhold, der taler for, at kalven fødes på stald. Fordelene ved en staldfødsel er: Mulighed for at overvåge fødselsforløbet og evt. yde fødselshjælp Let at foretage den lovpligtige øremærkning af kalven Let at veje kalven med henblik på registrering Muligt at præge kalven så tidligt som muligt Den nyfødte kalv bliver ikke væk, da den ikke kan følge sin trang til at gemme sig
6 Kalvens ernæring Mælk er kalvens vigtigste næring de første måneder, og det er afgørende for limousinekalvens tilvækst, at dens mor producerer rigeligt med mælk til kalven i dens første 3-6 levemåneder. Kalven begynder dog allerede at nippe til fast føde når den er ca. en uge gammel, og drøvtyggerfunktionen udvikles forbavsende hurtigt. Kalven bør tilbydes en passende kalveblanding (kraftfoder) i såkaldte kalveskjul, hvor den kan æde i fred for de større kalve og for de voksne dyr. Kalven æder gerne det græs, der måtte være på marken, eller det grovfoder, der måtte blive serveret i krybben i stalden. Kalven har brug for at den faste føde for struktur til fordøjelsen og for at få tilstrækkeligt med energi og næringsstoffer. Kalven dier normalt indtil landmanden fravænner kalven, dvs. skiller kalven fra koen. I nogle besætninger fravænnes kalvene allerede i 3-4 måneders alderen. Besætninger, der leverer til konceptet Limousine Unik, må tidligst fravænne kalvene, når de er 5 måneder gamle. En del landmænd tillader kalvene at die i 6-8 måneder den sidste tid nok mest for hyggens skyld. Hvis ikke landmanden sørger for at fravænne kalven, så vil koen selv skubbe kalven fra sig, inden den igen skal kælve. Både ko og kalv plejer at reagere på fravænningen ved at brøle i kortere eller længere tid. Jo ældre kalven er ved fravænning, desto mindre brøler de typisk over at blive adskilt. I bedste fald stopper brøleriet efter en dag eller to. I værste fald kan det vare i en hel uge.
7 Et år gammel og kønsmoden Limousinens kendetegn Den nyfødte limousinekalv er typisk ensfarvet lysebrun til mørkebrun. I takt med at kalven vokser op, fremkommer normalt de velkendte lyse områder omkring mule og øjne og mellem bagbenene. De lyse områder i pelsen er et af kendetegnene for limousineracen. En udvokset limousineko kan veje over kilo. En udvokset limousinetyr kan veje op mod kg. Når en limousinekviekalv er et år gammel, vil den ofte veje omkring 400 kilo. Særligt gode og velfodrede kvier kan som etårige veje op mod 500 kilo. Når en limousinetyrekalv er et år gammel, vil den gennemsnitligt veje kilo. Særligt trivelige tyrekalve opnår en årsvægt på kilo. Både kviekalve og tyrekalve bliver normalt kønsmodne når de nærmer sig et års alderen. Der er dog eksempler på kalve, der er forplantningsdygtige allerede når de er ½ år gamle. For at undgå at kviekalvene bliver drægtige i utide skal de rettidigt adskilles fysisk fra både ungtyre og eventuelle foldtyre.
8 Slagtning af ungdyr Langt de fleste tyrekalve bliver slagtet omkring etårsalderen. Mange besætningsejere tilstræber, at slagtekroppen skal veje max 340 kilo for at opnå den optimale afregning. Den gennemsnitlige klassificering for handyr er 11,3 (form), 2,4 (fedme) og 3,1 (farve). Mange kvier bliver også slagtet i en ung alder, da der enten ikke er brug for dem som avlsdyr, eller hvis de ikke har de rette proportioner eller karakteristika. Den gennemsnitlige klassificering for hundyr er 9,4 (form), 2,9 (fedme) og 3,2 (farve). Kvier til avl En limousinekvie af god størrelse vil være udviklet nok til at kunne kælve i en alder af godt to år. Det betyder, at den kan løbes eller insemineres fra den er ca. 15 måneder gammel. Mange vælger dog at trække tiden yderligere, for at kvien skal opnå endnu mere størrelse. Tyre til avl Kun ganske få tyre i en årgang af kalve ender som foldtyre eller insemineringstyre. Forud for at de får lov til at bedække kvier og køer efter naturmetoden eller producere sæd til inseminering er tyrene blevet nøje udvalgt. Dansk Limousine Forenings avlsarbejde går ud på at afprøve ca. 55 lovende tyrekalve på Aalestrup Avlsstation. Tyrene afprøves her med hensyn til tilvækst, foderforbrug og muskelfylde. Tyrene bliver også bedømt på deres udseende gennem en kåring og på deres temperament. Kun de allerbedste tyre godkendes til enten foldtyr eller til sædtapning. Nogle tyre bliver foldtyre uden at have gennemgået en egentlig afprøvning. De vil typisk blive udvalgt af besætningsejeren på baggrund af afstamning, udseende, tilvækst og temperament.
9 Horn eller ikke horn Der avles efter, at limousinerne skal være såkaldt pollede, dvs. at de skal være naturligt hornløse, da horn generelt er uønskede på limousiner. Kalven har normalt tydeligt mærkbare horn når den er ca. en måned gammel. Kun de såkaldt pollede dyr forbliver hornløse. Nogle besætningsejere lader alle hornede kalve afhorne, mens andre kun afhorner de dyr, som skal indgå i avlen. Afhorning bør ske tidligst muligt, dog bør kalven minimum være en måned gammel af hensyn til bedøvelsen. Kalvene skal bedøves af en dyrlæge inden afhorningen. Inseminering De fleste limousinekalve i Danmark bliver lavet på naturmetoden, hvor en eller flere foldtyre bedækker besætningens køer og kvier. Hvis inseminering er praktisk muligt i en besætning, så giver den kunstige sædoverførsel en række fordele. De vigtigste grunde til at vælge inseminering er: De allerbedste danske og udenlandske insemineringstyre kan benyttes, og det vil give avlsfremgang i besætningen Udgifter til indkøb af avlstyr, samt foder og staldplads til tyren spares. I en mindre besætning vejer udgiften til tyrehold meget tungt i forhold til udgiften til at inseminere. Inseminering kræver, at de brunstige dyr kan identificeres, og at dyrene kan fikseres på en forsvarlig måde, så inseminøren kan foretage selve insemineringen. Brunst hos kvier er let at erkende, da de normalt viser meget tydelige brunsttegn. Brunst hos køer kan være vanskeligt at opdage, da deres brunsttegn ikke altid er tydelige for den utrænede iagttager. Limousinerne udviser normalt tydeligst brunstadfærd i de tidlige morgentimer og i de sene aftentimer.
10 Kontakt til mennesker Den nyfødte kalv er nysgerrig på verden, men den er i starten typisk også skeptisk over for det, som den møder. Kalvene vil ikke automatisk kløes, klappes og aes af mennesker de skal først lære, at vi vil dem det godt. Det er normalt let at opnå tillidsfulde limousiner. Tålmodig, rolig og respektfuld omgang med dyrene belønner sig ved, at dyrene bliver tillidsfulde og lette at have med at gøre. Jo tidligere man gør en indsats for at få kontakt med dyrene, desto lettere er det. Særligt frygtsomme dyr har en negativ indflydelse på resten af flokken og bør derfor slagtes, når de har størrelsen til dette. Omvendt så smitter også tillidsfulde adfærd. Limousiner på dyrskue Hvis man gerne vil udstille limousiner på dyrskuer, så er det altafgørende, at dyrene er rolige, tillidsfulde og trækvante. Det kræver en del forberedelse at gøre et dyr klar til at komme på dyrskue. Dyrene skal f.eks. også trænes, så de ikke bliver bange for støj og fremmede mennesker.
11 Limousiner, livskvalitet og livsstil Nogle limousine-besætninger etableres ud fra ønsket om at kunne forsyne familien med oksekød af høj kvalitet. Andre besætninger etableres for at få en indtægtskilde, eller ud fra ønsket om at skabe en egentlig levevej. Uanset på hvilket grundlag besætningerne er etableret, så kan der meget nemt gå sport i at have limousiner. De fleste limousineejere stræber løbende efter at nå bestemte avlsmål. For en del limousineejere er det desuden en sport at tage de bedste limousinerne med til dyrskuer, og sammen med andre limousineejere kæmpe om at have det smukkeste dyr i de forskellige kategorier. Fælles for de fleste limousineejere er en meget stor glæde ved dyrene. Limousinerne giver daglig livsglæde og livskvalitet til hele familien, og i løbet af kort tid kan limousinerne nemt blive en livsstil for familien. Dansk Limousine Forening Mange af de danske ejere af limousinekvæg er forenet i Dansk Limousine Forening, som blandt andet varetager limousineavlen i Danmark. Dansk Limousine Forening blev stiftet i 1971 og har tætte bånd til Frankrig, der er limousineracens hjemland.
12 Dansk Limousine Forening Agro Food Park 15 Skejby 8200 Aarhus N Tlf Tryk Grafisk Hus Tlf
Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.
Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt
Læs mereAvlsprogram for Danmarks Charolaisforening
Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca. 2.500 til 10.000 doser årligt og stadig stigende. Sædsalget
Læs mereRegistrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt
Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar
Læs mereØkonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Læs mereKvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0
Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst
Læs merev./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:
v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: kammerherre@kammerherre.dk Har Hereford et økonomisk potentiale i genet for Mælk? På seneste avlsdag kom genet for Mælk ind som prioritet 3. Vigtigst var
Læs mereHVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Læs mereBEL ORIENT 375 kr. Bestilling af importsæd senest 1. december 2019
Bestilling af importsæd senest 1. december 2019 Det er nu igen tid til at kigge sig om efter nyt og spændende sæd til forårets insemineringer. Avlsudvaget har undersøgt et udvalg af spændende tyre og hermed
Læs mereKammerherre Polled Hereford
Kammerherre Polled Hereford Kammerherre Polled Hereford startede den 6. juni 1981 med køb af 2 kvier. Valget blev hereford, fordi racen havde lette kælvninger og super lækkert kød. I 1981 havde vi begge
Læs mereBetragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen
Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder
Læs mereDE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER
DE GRÅ SIDER Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 Dansk Tiroler Grauvieh DE GRÅ SIDER FORMANDENS "KLUMME" Nu er foråret ved at vise sig fra sin bedste side. De første kalve er ved at
Læs mereDE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh
Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2016 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Sæt X i kalenderen 23. april Generalforsamling hos Kirsten
Læs mereHvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde
Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010
Læs mereTistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014
Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret december 2014 Hercule NY SÆDTYR Hercule er søn af Frisson, som du kan læse om på side
Læs mereKødproduktion Søer på græs Mærkevarer Statsgodkendte varer Kvægbrug
Søer på græs I Danmark har vi ikke skove til vores svineproduktion, så her er det udesvin, vi har erfaring med. Det mest almindelige er søer på friland. De bor i små huse eller i fælleshus på en græsmark,
Læs mereAUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG
AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG LØRDAG DEN 8. MARTS 2014 Auktionsbetingelser 1. De på auktionen solgte tyre og kvier sælges med tilhørende stamtavler med de garantibestemmelser, der
Læs mereDet er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de
Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de bedste chancer for at blive til sunde malkekøer. Dyr skal
Læs mereKønssorteret sæd giver mange muligheder!
Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereSen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm
Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...
Læs mereAmmekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Læs mereDet Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark
Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske
Læs mereFundament for værktøj til fejlfinding
Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement
Læs mere4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Læs mereUdfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning
Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Teamleder Per Spleth, Videncenter for Landbrug, Kvæg Mail: psp@vfl.dk Tlf : 8740 5301 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Økonomi
Læs mereSædbestilling fra Frankrig.
Sædbestilling fra Frankrig. Hermed har vi fornøjelsen af at præsentere de tyre vi tilbyder at tage sæd hjem efter til levering primo februar 2018 vi har fundet 6 spændende tyre med hver sine fordele og
Læs mereAvlsarbejdet med kødkvægsracerne
Avlsarbejdet med kødkvægsracerne aftenmøde Fremtiden for kødkvægsproducenter efter EU-reformens gennemførelse Landskonsulent H. C. Hansen, Dansk Kvæg/Dansire Landscentret Dansk Kvæg Eksport af avlsdyr
Læs mereProduktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage
Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig
Læs mereTistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret marts 2014
Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret marts 2014 Ryde Master Anxieux AIR Hollandais RJ Fanette Ryde Master Ryde Galla Hammel
Læs mereAlle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.
SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn
Læs mere1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Læs mereVelfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Læs mereDE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Nr. 1 - April 2018 DE GRÅ SIDER. Kommer foråret nu?!
Kommer foråret nu?! Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - April 2018 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Formandens klumme Da vi startede det nye år, var det samtidig starten på et jubilæumsår for foreningen,
Læs mereRåmælken er livsvigtig. Af Charlotte Skou
Råmælken er livsvigtig Af Charlotte Skou Råmælken indeholder antistoffer mod de vira og bakterier, som findes i koens miljø. Disse antistoffer er livsvigtige for kalven, for at den kan opbygge sit immunforsvar.
Læs merePrincipperne for indeksberegning
Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereSlagtekalve resultater og økonomi
Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve
Læs mereHvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende
Læs mereAktuelt om kødkvæg - fodring og andre ting
Som tidligere, har vi fået mulighed for at videregive Jakobs artikel. I 2017 skrev Jakob om årets gang i medlemsbladet Angus Kontakt. Nu har han skrevet flere artikler til andre kødkvægsforeningers medlemsblade
Læs mereKalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra:
Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD
Læs mereDANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd...............................
Læs mereELITEOVA. Fremtidens drøvtygger: Nyfødt reagensglaskalv starter jagten på den klimavenlige ko.
Den nyfødte reagensglaskalv EliteOvaOne har det godt. Når den bliver kønsmoden vil dens sæd blive brugt i jagten på at fremavle klimavenligt og hornløst kvæg via reagensglasbefrugtning. Foto: Søren Ernst
Læs mereBeregning af leveringsdato
Beregning af leveringsdato Af Anni Ullits Søndergaard, Kammerherre Hereford, mail: kammerherre@kammerherre.dk. Et godt slagtedyr for en hereford tyr kræver en god færdigfedning og slagtevægt på ca. 650kg,
Læs mereAnvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket
Læs mereRationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden
Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret
Læs mereDansk Kødkvægs anbefalinger til holdinddeling for dyrskuer 5. marts 2018
Dansk Kødkvægs anbefalinger til holdinddeling for dyrskuer 5. marts 2018 Skotsk Højlandskvæg Køer m. kalv (højest 8 mdr.) Tyre Under 13 mdr. Under 37 mdr. Under 13 mdr. 13 18 mdr. 37 48 mdr. 13 20 mdr.
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereAktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 26. februar 2018 Landskonsulent, Jørgen Skov Nielsen Oversigt Information fra Dansk Kødkvæg Årsstatistikken Individafprøvningen i Ålestrup
Læs mereBrug af kønssorteret sæd på besætningsniveau
Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Jehan Ettema, Morten Kargo Sørensen, Anders Fogh, Michael Friis Pedersen Dansk Kvæg s informationsdag 15. maj 2007 Præsentation Regnearket Mål og muligheder
Læs mere22. Etablering af en besætning
22. Etablering af en besætning Du skal som udgangspunkt basere din husdyrproduktion på økologisk opdrættede dyr 304. Når din besætning er omlagt* eller begyndt omlægning*, skal du købe eller overtage dyr
Læs mereSaneringer og smittebeskyttelse
Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus
Læs merePust liv og værdi i dine tyrekalve
Pust liv og værdi i dine tyrekalve Kvægkongres 2019 Bjørn Lyngholm Christensen, Jens Smidt og Pernille Hougaard Jensen Skølvadgård v. Bjørn Lyngholm Christensen Købt i fri handel 2013 Tidligere en ejendom
Læs meresmagen af godt oksekød
smagen af godt oksekød smagen af godt oksekød Smagen af godt oksekød Rådet for Agroindustri Grafisk produktion: Par No. 1 A/S, Århus Tryk: Scanprint a s Tekst og billeder: Smagen af Nordjylland Rådet for
Læs mereKødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt
Læs mereFordele ved inseminering
Sædkatalog 2018 Fordele ved inseminering Af Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen Anvendelse af inseminering i besætningen, er med til at sikre grundlaget for en sikker beregning af indekser, både på insemineringstyren
Læs mere(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold
Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...
Læs mereBekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498
Læs merePriser og produktionstal for oksekød Nr. 20/17. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. /17 17-05-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.0 stk. Notering = ændret Der ventes en
Læs mereSeptember 2018 v/anders Lynge Kjær
September 2018 v/anders Lynge Kjær Her i skrivende stund har vi ikke fået regn i 2,5 måned. Det er ved at være alvorligt skal det sidste slæt græs ikke også gå tabt, så SKAL vi have nedbør. Jeg håber,
Læs mereProduktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
Læs mereHøj tilvækstværdi scorer på bundlinjen. RDM-Danmark Aftenmøde KvægKongres Herning d. 27. februar 2012 Peter Stamp Enemark
Høj tilvækstværdi scorer på bundlinjen RDM-Danmark Aftenmøde KvægKongres Herning d. 27. februar 2012 Peter Stamp Enemark Hvad vil jeg sige noget om? Lidt generelt om dyrevelfærd Dødelighed blandt kalve
Læs mereGuidelines til bedre bedømmelse af fårets huld
Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet
Læs mereDe vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer
Læs mere- I pct. af ugen før... 99,7 102,0 100,4 99,6 99,6 101,8 - I pct. af samme uge sidste år 91,7 92,3 94,9 95,7 89,4 88,5
Priser og produktionstal for oksekød Nr. /19 03-04-19 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 39 4000 F +45 39 41 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 9.000 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.
Læs mere- I pct. af ugen før... 99,1 100,6 99,2 100,0 100,9 99,8 - I pct. af samme uge sidste år 103,5 104,6 103,0 104,3 110,3 111,5
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 0/ 17-01- Axelborg, Axeltorv 09 København V T +45 9 4000 F +45 9 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.100 stk. Notering = uændret Der ventes i denne uge
Læs mereDen 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mereBestilling inden 1. september: Næste mulighed for bestilling: Avlsudvalget
Fransk Importsæd bestilling inden 1. September 150 121 - dansklimousine.dk Skal du have fransk sæd hjem til efterårs insemineringer? Her præsenteres avlsudvalgets bud på 7 franske tyre. Avlsudvalget har
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereKlassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar 2016
Læs mere- I pct. af ugen før... 98,2 98,7 101,4 101,5 99,5 98,8 - I pct. af samme uge sidste år 94,8 94,0 96,7 96,3 95,9 92,5
Priser og produktionstal for oksekød Nr. / -07- Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 6.600 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereEksporten til Sydeuropa er forholdsvis stabil. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe)
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 52/16 Markedsnyt -12-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 5.0 stk. Notering = uændret I
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereHvorfor vil jeg avle?
Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Dansk Kødkvæg Årsstatistik 2008 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Landscentret, juli 2009 Jørgen Skov Nielsen
Læs mereDdddd. Fødevarer fra Kolding Ådal
Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være
Læs mereBrugervejledning - ReproDagsliste
Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,
Læs mereHøj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Læs mereNyhedsbrev fra Piemontese foreningen December 2014
I dette nummer: Formanden har ordet 1 Nyt fra bestyrelsen 2 Landsskuet 2014 3 Andre dyrskuer 2014 6 Billeder fra Schweitz 6 Nye Italienske tyre 7 Kalenderen 10 Ansvarlige: John Engsig je@business.aau.dk
Læs merePraktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!
Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereKalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1
Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4
Læs mereHøj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %
Læs mereDE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Nr. 3 - December 2015 DE GRÅ SIDER. Tiroler Grauvieh i de Norske fjelde
Tiroler Grauvieh i de Norske fjelde Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 3 - December 2015 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Formandens Klumme Nu nærmer julen sig, og det er igen blevet tid til at se lidt
Læs mereKlassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2018
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2018 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. februar 2019
Læs mereUndgå ulykker. kend dit kvæg 2013. vfl.dk. Undgå ulykker kend dit kvæg 2013 Side 21
Undgå ulykker kend dit kvæg 2013 vfl.dk Undgå ulykker kend dit kvæg 2013 Side 21 Kolofon Forfatter Linda Rosager Duve, VFL, Kvæg Layout Inger Camilla Fabricius, VFL, Kvæg Tegninger Lars Nørregaard, Grafisk
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereHoldinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016
Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016 Skotsk Højlandskvæg Kvier Køer Tyre > 1 år 30 36 mdr. > 12 mdr. 12 18 mdr. 36 48 mdr. 12 24 mdr. 18 24 mdr. > 36 mdr. 24 36 mdr. 24 36 mdr. > 36 mdr. Ved
Læs mereFravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn
Læs mere- I pct. af ugen før... 99,1 99,8 99,2 99,4 96,2 100,6 - I pct. af samme uge sidste år 101,1 105,6 104,6 104,3 110,3 109,1
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/ -04- Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 9.100 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs merePriser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.700 stk. Notering = uændret Tilførslen af
Læs mereUdvidelse af besætningen. Table of Contents
Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan
Læs mereKlassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2016
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2016 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 1. februar 2017
Læs mereTILBAGEHOLDT EFTERBYRD
TILBAGEHOLDT EFTERBYRD KOENS ANATOMI IKKE DRÆGTIG NORMAL BØR Børhals vil være åben i op til 72 timer efter kælvning ved en tilbageholdt efterbyrd Ellers lukket 24 timer efter kælvning 2 TILBAGEHOLDT EFTERBYRD,
Læs mereDET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB
DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen
Læs mere25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019
25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019 KVÆGKONGRES 2019 Økologisk kød på handyr Mogens Vestergaard og Arne Munk, SEGES Herning, 25. februar 2019 Foto: Kirstine F. Jørgensen KVÆGKONGRES 2019 Vores
Læs mereMANAGEMENT I FARESTALDEN
MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671
Læs mereFremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer
Læs mereMuligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv
Læs mereBilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal
Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".
Læs mere