Igangsættelse af fødslen

Transkript

1 Patientinformation februar 2011 Bornholms Hospital Bornholms Hospital Igangsættelse af fødslen

2 Igangsættelse af fødslen Man skal have en god grund til at sætte fødslen i gang. Det er der forskellige årsager til. Alle gravide bliver tilbudt at få fødslen sat i gang, når graviditeten har varet 41 fulde uger og 3 dage. Ca. 5% går over termin. Årsagen til at vi tilbyder igangsættelse på dette tidspunkt er, at nogle børn begynder at få for lidt næring gennem moderkagen, når de ligger i livmoderen så længe. Undersøgelser har vist, at vi ved at sætte fødslen i gang kan undgå enkelte kejsersnit, som vi ellers ville være nødt til at foretage, fordi barnet udvikler iltmangel under fødslen. Andre årsager til at sætte fødslen i gang kan være, at moderen har fået svangerskabsforgiftning eller at barnet ikke vokser som det skal. En igangsættelse kan tage tid - op til 4-5 dage og kan være belastende for moderen % af de gravide, som får fødslen sat i gang, føder dog inden for de første 48 timer. Igangsættelsen af fødslen besluttes i samråd med en af afdelingens speciallæger. HVOR SKAL JEG MØDE? Dato: KL:.. Igangsættelse af fødsel sker på Fødegangen. 2 side

3 Du må gerne spise normalt, inden du kommer. Medbring: Vandrejournal læsestof og anden tidsfordriv toiletsager behagelige sko evt. badekåbe evt. joggingbukser mobiltelefon Veer/hormoner Veer er sammentrækninger af livmodermusklen. Man kan ikke med vilje lave sammentrækninger af livmodermusklen. Vi ved ikke præcist, hvad der får en fødsel til at gå igang. Men vi ved, at nogle hormoner (Prostaglandin og oxytocin) fremmer og stimulerer veerne samtidig med, at de er med til at blødgøre livmoderhalsen. Hvor meget eller hvor lidt hormon, der skal til, er forskelligt fra kvinde til kvinde. Igangsættelse af fødslen kan derfor være en langvarig proces, som evt. strækker sig over flere dage. Så det er godt at væbne sig med tålmodighed - fuldstændig som ved en normal fødsel. Før igangsættelse vil du blive undersøgt indvendigt gennem skeden, for at jordemoderen kan finde ud af, hvordan fødslen bedst kan hjælpes igang. Jordemoderen vil ved den indvendige undersøgelse mærke livmoderhalsens længde og konsistens og livmodermundens størrelse. Tidligt i graviditeten er livmoderhalsen normalt 2-3 cm lang, og livmodermunden fast og lukket. Sidst i graviditeten vil livmoderhalsen hos de fleste kvinder afkortes, og livmodermunden vil blødgøres og åbne sig lidt. 3 side

4 0.Dag Hvis jordemoderen ved undersøgelse gennem skeden har mærket, at din livmodermund er lukket eller kun lidt åben og livmoderhalsen ikke er afkortet, vil du få tilbudt en modningspille. Før dette sker,vil jordemoderen kontrollere, at dit barn har det godt ved hjælp af CTG registrering. Se forklaring på CTG senere. Metode Med hormonet prostaglandin, der især virker blødgørende på, livmoderhalsen, kan fødslen sættes igang. Vi bruger piller (Misprostol) som du skal tage på almindelig vis. Første dag får du en pille til at modne, derefter får du 2 piller om dagen i 2 dage, før vi tager stilling til hvad der så skal ske. Tålmodig venten Nu må du i nogle timer tålmodigt afvente pillens virkning. Du kan gå rundt som du vil, med mindre du specielt er blevet tilrådet at blive i sengen. Nogle kvinder mærker ingen virkning fra pillen. Andre mærker lidt murren, lidt smerter, som ved menstruation, en trækken ned i benene på bagsiden af lårene eller nogle korte hyppige små veer. Du kan også tage hjem, med mindre andet taler for at du skal blive. Har du hyppige plukkeveer og/eller smerte i forbindelse med disse, anbefaler vi dig at forblive indlagt. Gentagelse Som du kan se af vores valgte metode vælger jordemoderen at gentage processen efter 5-6 timer. Før dette sker vil jordemoderen kontrollere, at dit barn har det godt ved hjælp af CTG registrering. Du tager piller og så kan du gå hjem igen efter 30 min. 4 side

5 Du skal selvfølgelig kontakte vagthavende jordemoder, hvis du får veer eller vandet går. Får du meget kraftige eller hyppige veer, er det vigtigt at du kontakter den vagthavende jordemoder med det samme. 1.DAG Møder du kl Vi starter med at køre en CTG,og hvis den er fin får du første pille. Igen kan du gå hjem eller blive i afdelingen hvis du er mere tryg ved dette. Kl. 14. Skal du tage den næste pille og have kørt en CTG- Hvis alt er i orden og du er tryg ved at gå hjem, må du gerne det. 2.DAG Er en gentagelse af første dag. Vi vil dog lige så snart der er mulighed for det forsøge at tage fostervandet. Hvis det ikke er muligt på 2.dag får du igen 2 piller med 4-6 timers mellemrun. 3. DAG "Prikke hul på fosterhinden" Jordemoderen konstaterer ved en undersøgelse gennem skeden, at din livmoderhals er afkortet og/eller livmodermunden har åbnet sig ca. 2-3 cm. Det er nu muligt at prikke hul på fosterhinden og jordemoderen vil foreslå dig at få gjort dette. Fosterhinden er den tynde hinde, som barnet ligger i sammen med fostervandet inde i livmoderen. Metode Beskyttet af jordemoderens fingre føres en "hæklenål" ind i skeden og gennem livmodermunden prikkes der forsigtigt hul på fosterhinden. Gener Da der ikke er nerver i fosterhinden, gør det hverken ondt på dig eller 5 side

6 barnet, når der prikkes hul. Jordemoderen vil lukke så meget fostervand ud, at barnets hoved står fast ned mod livmodermunden. Det kan være lidt ubehageligt, at jordemoderen evt. er nødt til at holde fingrene i skeden et stykke tid, mens vandet løber ud og barnets hoved kommer længere ned. Bagefter vil fostervandet fortsat sive, indtil du føder, idet det hele tiden gendannes. Du vil derfor få brug for store bind, disse får du på fødegangen. Virkning Når fosterhinden brister, og noget af fostervandet løber ud, ændres trykket inde i livmoderen. Dette vil ofte fremkalde veer. Det er en god ide at være oppe, gå en lille tur eller bare gå omkring i afdelingen, hvis du har mulighed for det. Når du bevæger bækkenet, løber lidt mere fostervand ud og barnets hoved kommer i bedre kontakt med livmodermunden. Dette, og bevægelsen i sig selv, stimulerer veerne. Hvis der ikke kommer veer inden 2 timer efter der er prikket hul på fostervandet, vil du få et vestimulerende drop. Ve-stimulerende drop Du har ingen eller utilstrækkelige veer. Veerne gør måske ondt, men de er ikke effektive nok til at åbne livmodermunden. Metode Jordemoderen stikker en nål med et tyndt, blødt plastikrør (en venflon) ind i en blodåre på håndens eller armens overside. Det mærkes som at få taget en blodprøve, blot bliver det lille plastikrør liggende, når nålen er trukket ud. Et ve-stimulerende drop tilsluttes plastikrøret. 6 side

7 Droppet indeholder Syntocinon og en liter saltvand. Syntocinon er et kunstigt fremstillet hormon svarende til det hormon, kroppen selv producerer (oxytocin). Hormonet fremkalder sammentrækninger i din livmoder (dvs. veer). Flasken med saltvand og Syntocinon er tilsluttet en dråbetæller, så jordemoderen hele tiden ved præcist, hvor meget hormon du får. Flasken hænger på et stativ med hjul, hvilket gør, at du stadig kan gå omkring. Har du overskud, er det en god ide, at du bevæger dig rundt. Jordemoderen vil, ved at regulere på droppet, sørge for, at du får mere og mere ve-fremkaldende medicin. Formålet er, at du får nogle gode, kraftige og effektive veer, der gør, at livmodermunden åbner sig. Jordemoderen vil sikre, at der hele tiden er pause mellem veerne af hensyn til dig og barnet. De veer, der skal til, for at livmodermunden åbner sig, og du kan føde dit barn, vil på et tidspunkt gøre ondt. Veerne vil vare ca. 1 minut og pausen vil være på 2-3 minutter. Du vil altid kunne snakke med jordemoderen om eventuel smertelindring. Gener Når armen vænner sig til det lille plastikrør, vil du sædvanligvis ikke kunne mærke det. Lidt om CTG Når fødslen forsøges igangsat, vil du ofte få registreret barnets hjertelyd og livmoderens aktivitet ved hjælp af et CTG-apparat. CTG står for Cardio (hjerte, barnets), Toco (veer), Grafi (tegne). Altså et apparat, der kan registrere barnets hjerteslag og dine veer og tegne det ud på et stykke papir. Ved at se på det kan jordemoderen vurdere, om barnet har det godt. Ved ethvert indgreb (stikpiller, prikken hul på fosterhinden, vestimulerende 7 side

8 drop) vil vi overvåge barnet ved hjælp af CTG - også selvom du ikke har veer. CTG'en kan vise hvornår, hvor længe og hvor tit du har veer, men ikke om de gør ondt. Det kan kun du fortælle. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at spørge jordemoderen. Vi håber, du og din familie får en god fødselsoplevelse. Med venlig hilsen Jordemødrene på Bornholms Hospital Bornholms Hospital Ullasvej Rønne Telefon: BornholmsHospital@boh.regionh.dk dokument 17 8 side