Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

Transkript

1 Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

2 Miljø i livmoderen Gener Gamle koncept Født med et sæt gener Ernæring Fysisk aktivitet Nyt koncept Gener Fostermiljø Programmerede gener

3 Konsekvenser Tabel: Konsekvenser af nedsat vækst i fosterperioden

4 Fedtvæv Fysiologisk vigtigt Spiller en væsentlig rolle i varmeproduktion hos nyfødte Energidepot Udskiller hormoner som er med til at regulere appetit og huld

5 Underforsyning før ilæmning Drægtighed 15% reduktion i fårets levendevægt (og huld) fra dag 61 før til dag 30 efter ilæmning reducerer drægtighedslængden med 8% = 12 dage (Romney får) Helbred

6 Underforsyning før ilæmning Reproduktion Implementering => Ilæmning % Udvikling af kønsceller => Ved ikke om de kan kompensere, hvis ikke så en permanent nedgang i antal ægløsninger og sædproduktion Kønsmodning hos væddere udskydes, til optimal vægt er nået men upåvirket i gimmere

7 Underforsyning før ilæmning Vækst Reduktion i foderniveau fra 1.1 til 0.4 FE fra dag 18 før til dag 6 efter ilæmning (Merino får) antal muskelfibre i fostre på dag 75 af drægtigheden (20%). Produktionsmæssige langtidskonsekvenser kendes ikke Fedtaflejring Ingen undersøgelser på får om effekten også ses på fedtaflejringen, og om der er vedvarende effekter senere i livet

8 Underforsyning de første 2/3 af drægtighed Vækst 40% reduktion i fodertildeling fra dag 28 til 80 af drægtigheden => Niveau af vækstfaktorer i muskler på trods af ad libitum fodring frem til læmning (Welsh Moutain får) 50% reduktion i forhold til normen medfører permanente ændringer i antal af forskellige fibertyper i Merino lam målt ved en alder på 8 mdr. => mulig effekt på vækst og kødkvalitet (ikke undersøgt) 30% reduktion fra dag 26 til 135 af drægtigheden => niveau vækstfaktor reduceres med 39%

9 Underforsyning i den midterste 1/3 af drægtighed Fedtaflejring 50% reduktion i forhold til normen medfører øget fedtaflejring i Merino lam målt ved en alder på 8 mdr 30% underforsyning i forhold til normer i over 30 dage frem til dag af drægtigheden øger den senere fedtaflejringen i får

10 Overforsyning de første 2/3 af drægtighed Fedtaflejring Overernæring af drægtige gimmere fra dag 4 til 131 reducerer placenta og fostervækst men øger fedtaflejringen =>Mulighed for vedvarende effekt på kropssammensætning (ikke undersøgt)

11 Underforsyning i den sidste 1/3 af drægtigheden Vækst Reduceret fødselsvægt medfører reduceret muskelmasse og muskelfunktion hos mennesker Reduceret fødselsvægt øger organvægten og fedtindhold i krydsnings-vædderlam ved 20 kg levendevægt 50% reduktion af fodertildeling i forhold til normer i de sidste 30 dage af drægtigheden Reduceret vækst umiddelbart efter fødsel (reduceret mælkeproduktion) Ved ad lib fodring opnås samme slagtevægt ved en alder på 146 dage

12 Underforsyning i den sidste 1/3 af drægtigheden Fedtaflejring Kompensatorisk vækst efter fødsel øger risikoen for øget fedtaflejring specielt ved lav fødselsvægt 50% restriktion fra dag fordobler afkommets relative fedtindhold målt ved 1 års alderen

13 Overforsyning den sidste 1/3 af drægtighed Vækst Ingen resultater Fedtaflejring 40% overernæring fra dag 115 af drægtigheden øger fedtindholdet i afkommet på dag 30 efter fødsel (Merino får)

14 Underforsyning i tidlig og sen drægtighed Tabel: Vægt af forskellige typer fedtvæv (g) og det relative fedtindhold (%) i 1 år gamle lam efter 50 % foderrestriktion i tidlig eller sen drægtighed. Væv Kontrol Første 30 dage af drægtighed Sidste 37 dage af drægtighed Antal dyr Nyrefedt (g) 104 ± 2.5 a 152 ± 27 a 361 ± 65 b Bughulefedt (g) 259 ± ± ± 132 Relative mængde fedt (%) 8.09 ±1.89 a 9.72 ± 0.60 a ± 4.33 b Signifikant forskel i fedtaflejring afhængig af tidspunkt for restriktion

15 Effekten af fodring efter læmning Tabel: Samlet vægt af organer og fedtprocent i lam slagtet ved 20 kg levendevægt Daglig tilvækst = 150 g Daglig tilvækst = 350 g Fødselsvægt ca. 2.8 kg Fødselsvægt ca. 4.3 kg Fødselsvægt ca. 2.8 kg Fødselsvægt ca. 4.3 kg Antal dyr Samlet vægt af organer (g) 2109 ± ± ± ± 58.6 Fedtprocent

16 Forklaringer på effekter i fedtvævet - Appetit regulering - Hormonelle ændringer

17 Underforsyning Appetitregulering - Rotter: Underforsyning i forhold til normen i hele drægtighed => præference for fedtholdig foder => fedtaflejring => Ad libitum foder indtag dag efter fødsel Lam: Fødselsvægt => foderoptag (20-45%) de første 3 uger efter læmning => Fedtindhold ved 20 kg levendevægt Mennesker: => Strukturelle ændringer i hjernen, hvilket kan medfører en permanent øget appetit

18 Appetitregulering Overforsyning 40% overforsyning de sidste 4 uger af drægtigheden: nedsat følsomhed i hjernen for mæthedssignaler produceret i fedtvævet muligvis nedsat foderudnyttelse (ikke undersøgt)

19 Leptin og insulin Hormonelle ændringer Fødselsvægt + tilvækst øger koncentrationer i blodet ændringer i hjernen og nedsat følsomhed nedsat evne til at sænke appetit og øge energiforbruget

20 Andre faktorer Aktivitetsniveau Rotter: Underernæring i sendrægtighed => aktivitetsniveau = energiforbrug Kuldstørrelse Tvillinger aflejrer generelt mere fedt end enkelt-lam den første måned efter fødsel

21 Andre faktorer Moderens alder hos mennesker Børn fra teenagemødre havde deponeret mindre fedt end børn fra fuldvoksne kvinder Fårets antal læmninger Lam fra gimmere deponerer generelt betydeligt mere fedt end lam fra får, der har læmmet flere gange Dyrets race og lammets køn Der er stor forskel mellem racer og effekter er ikke ens i gimmer og vædderlam

22 Fede lam - hvorfor? Fedtindhold (%) En vis sammenhæng mellem fødselsvægt og fedtaflejring senere i livet Fodring efter fødsel kan forstærke eller mindske denne sammenhæng Fødselsvægt (kg)

23 Generelle konklusioner Konsekvenser varierer med tidspunkt i drægtighed, ændringens størrelse og varighed, dyrets alder, køn og race Det er ønskeligt med en normal fødselsvægt (4-5 kg) svarende til 6-7% af moderens vægt ved ilæmning med normalt huld (3). Langtidseffekter er ikke tilnærmelsesvis afdækket Der mangler konkret forskning i relation til danske forhold Fotos er fra:

24 Fremtidig forskning på Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE) Fotos er fra:

25

26

27 Metabolsk programmering Metabolsk programmering i fosterlivet: Effekter af fostermiljø på omsætning og sundhed senere i livet - Stort international forskningsprojekt sponsoreret af det strategiske forskningsråd

28 Peder Nørgaard & Hans Ranvig Fodring af slagtelam med hel hvede eller hel havre

29 Jan Nørgård (PhD. stud) Foderniveauets betydning for yverog fosterudvikling hos får gennem de sidste 6 uger af drægtigheden

30 ? Effekten af ernæring før og efter fødsel på bindevæv i relation til køds konsistens og spisekvalitet Undersøgelse af ernæringens indflydelse på bindevæv, den biokemiske sammensætning, styrken samt omændringerne afspejles i kødets tekstur og spisekvalitet.

31 Ny forskning Fedt:kød forhold i hele dyret Fedt under huden Organ niveau.

32 Tak til Hans Ranvig, Peder Nørgaard, Sanne Munch Husted, Vibeke, G. Christensen, Ruth Jensen, Dennis S. Jensen, Mette O. Nielsen, Adrian Harrison, Boye Pedersen, studerende (vet. og agro) og ansatte på forsøgsgården Fåreafgiftsfonden for økonomisk støtte til dele af de forskellige projekter

33 Tak for opmærksomheden