Ung i tiden. Ungdomskultur på Lolland-Falster Lærervejledning

Transkript

1 Ung i tiden Ungdomskultur på Lolland-Falster Lærervejledning

2 Ung i tiden Ungdomskultur på Lolland-Falster Lærervejledning

3 Basis er beretningen Ungdomskultur aktiviteter i undervisningen Begrebet ungdomskultur er i sig selv måske ikke det mest motiverende ord, en lærer kan skrive på tavlen. Derfor er det vores anbefaling at starte dette tema med at introducere eleverne som historieskabende og historieskrivende personer: De er en del af historien og de er selv med til at skabe historie. Alle på det generelle plan - det plan, der i fremtiden vil blive beskrevet som periodens generelle historiske kendetegn, - de kendetegn, der netop adskiller elevernes livsperiode / denne generation som forskellig fra perioden og generationen før og efter. Og de få i en genration, der skaber historie på det nationale eller internationale plan, - det individuelle plan, hvor en person får sit eget kapitel i danmarks- eller verdenshistorien. Forslag: Diskussion med temaet Det generelle kontra det individuelle plan. - Hvad / hvem skaber historie? - Hvem bevarer/nedskriver historien - hvornår? - Hvad er vigtigt for bevaringen af historien/historieskrivningen? - diskussionen bør belyse både den private historieskrivning (familiens fortællinger) og den officielle historieskrivning (hvad der skal skrives i historiebøgerne). Ved at lade eleverne skrive deres egne beretninger om deres ungdomsliv, gøres deres rolle som en del af samtidshistorien tydelig for dem. Det er vores erfaring, at de elever, vi har ladet skrive beretning, har været meget åbne, - også om meget private oplevelser, erfaringer og forventninger til fremtiden. Det er derfor vigtigt, at man som lærer er opmærksom på, at det eventuelt ikke er alle del i beretningerne, der er egnede til klassens fælles arbejde, men at dele bør udelades af hensyn til den enkelte elevs privatsfære.

4 Forslag: Skriv om dit liv - Benyt arbejdsark 1 til inspiration for eleverne. Gør det valgfrit for eleverne, hvilke punkter på arbejdsarket, de vil gå i dybden med. - Lad eleverne præsentere deres beretninger i grupper eller for hele klassen, lad dem sætte fokus på det karakteristiske for alle, det fælles, og på det individuelle. - Giv eleverne mulighed for at omsætte deres beretninger i kreative præsentationer: musik, billedcollager eller videos, drama, power-pointspræsentationer etc. Perspektivering af elevernes beretninger Elevernes beretninger perspektiveres i tid ved at inddrage tidligere generationers beretninger om deres ungdomsliv. Forskellen på forskellige perioders ungdomskultur, bliver tydeligere for eleverne, nå de har mulighed for at bruge deres egne beretninger, hvor hverdag, tanker og følelser er samlede og formulerede i tekst, med en beretning fra 1958 eller Beretningerne fra tidligere perioder vil ofte inddrage beskrivelser af de områder, hvor de daværende unge repræsenterede nye tendenser i samfundet inden for eksempel livsstil mode, musik, forbrugsgoder, politiske holdninger og fællesskaber. Eleverne vil derfor også kunne få en oplevelse af, at ungdomskulturerne gennem de sidste 60 år har haft en væsentlig indflydelse på samfundsudviklingen. Forslag: Interviews af de gamle unge - Lad eleverne forberede interviews med repræsentanter for de gamle unge, personer, der var unge i perioden Ved at inddrage ungdomsgenerationen fra de første år i dette årtusind, vil eleverne have mulighed for at forholde sig til hastigheden i ændringerne af ungdomskulturen. - Som udgangspunkt vil det være hensigtsmæssigt præsentere princippet om at være tro mod kilden, altså kunne gengive, hvad der bliver fortalt uden fortolkninger. Ligeledes vil et par øvelser, hvor eleverne arbejder med åbne og uddybende spørgsmål og med notatteknik også være gavnlige. - Selve interviewet bør tage udgangspunkt i de samme emner, som dem eleverne brugte til deres egne beretninger, se arbejdsark 1. Derved bliver sammenligningen mellem elevernes og de interviewede personers beretninger lettere for eleverne. Det er også en fordel, at eleverne udarbejder et fælles interviewskema over de emner, de ønsker interviewene skal belyse. Derved bliver opsamlingen efter interviewfasen nemmere at overskue for klassen. - Opsamlingen af interviewrunden og præsentationen af resultaterne vil igen med fordel kunne inddrage de kreative aktiviteter, som er nævnt ovenfor. Hvis eleverne benytter samme udtryksform for præsentationen af beretningerne i deres interviews, som de benyttede til præsentationen af deres egne beretninger, vil de få mulighed for tydeligt at lade de to forskellige beretninger spille op mod hinanden. Et eksempel kunne være at udbygge drama-præsentationen af en elevs beretning ved at placere mødet med en beretning/en person fra 1967 i stykket. En anden vinkel på perspektivering af elevernes beretninger vil være at sammenligne den lokale ungdomskultur med de generelle tendenser i den aktuelle ungdoms-

5 kultur i Danmark. Dette kan dels ske ved læsning af faglige tekster om emnet, men også gennem elevernes indsamling af statistisk materiale om emnet fra forskellige dele af landet. Resultatet af en sådan indsamling vil dels kunne give eleverne en oplevelse af nogle generelle træk ved livet som ung i Danmark, dels af egnsspecifikke elementer i ungdomskulturen. Forslag: Statistisk undersøgelse af det aktuelle ungdomsliv. - For at få så nuanceret et billede som muligt, vil en statistisk indsamling skulle rumme data fra både storbyer, provinsbyer og landområder fra hele landet. Kontakt derfor skoler, der repræsenterer de nævnte kategorier og spørg, om de har klasser, der vil indgå i undersøgelsen, eller lad eleverne bruge deres netværk på for eksempel Facebook til at skabe kontakt til unge, der vil deltage. - Lad eleverne udarbejde et fælles spørgeark til undersøgelsen, og lad spørgsmålene tage udgangspunkt i de samme emner, som elevernes egne beretninger tog udgangspunkt i, punkterne i arbejdsark 1. - Som optakt til arbejdet med udformningen af spørgearket vil det være naturligt at inddrage faget matematik, ligesom det her vil være oplagt at eleverne tager stilling til, om de ønsker at stille åbne spørgsmål, der vil give mere uddybende svar, men samtidigt også svar, som det vil tage længere tid at behandle, eller om de vil stille lukkede spørgsmål, der jo er knapt så tidsrøvende at efterbehandle. Spørgearket kan indeholde begge typer af spørgsmål. Eleverne skal blot være bevidste om, hvilken type spørgsmål de vælger, og hvorfor? - Der er dog tre væsentlige oplysninger, der bør fremgå af de besvarede spørgeskemaer. Det er personens alder, køn og hvor personen bor, eventuelt i form af et postnummer. - Spørgearket kan enten sendes som post eller mail til de personer, der vil deltage i undersøgelsen, men kan også lægges til besvarelse på skolens hjemmeside, hvis det er muligt. Lad genstandene fortælle Et af de karakteristiske træk ved de sidste 60 års ungdomskultur er, at de unge i modsætning til tidligere har fået deres helt egen plads som forbrugere i samfundet. Producenter og handlende har derfor i stadig stigende grad målrettet produkter og markedsføring mod de unge. De genstande, de unger derfor omgiver/ omgav sig med, fortæller således også historien om væsentlige træk i ungdomskulturen. Det er derfor oplagt at inddrage genstande i elevernes arbejde med emnet. Skal eleverne arbejde med genstande som kilder til ungdomslivets historie, der det vigtigt at de også præsenteres for det historie-faglige begreb proveniens, de oplysninger, der skal følge med en genstand, for at genstanden får værdi som kilde til historien. Som eksempel kan man forestille sig at stå i strandsand. Set fra stående stilling, udgør sandet en ensartet sandfarvet eller grålig flade, afhængigt af sandets fugtighed. Sætter man sig på hug og studerer sandet, opdager man sandkornenes forskellige former og farver, og lægger man sandkornene i et mikroskop, har man mulighed for at studere det unikke i det enkelte sandkorn og med hjælp fra et opslagsværk også bestemme stenarten og dens oprindelsesland.

6 På samme måde vil et par masseproducerede cowboybukser kunne være enten netop blot et af tusindvis af masseproducerede cowboybukser eller med den rette proveniens - alle de oplysninger, der knytter sig til dette par bukser, for eksempel det første par en ung pige fik, i 1965 og på trods af stor protest fra forældrene blive en del af en større fortælling i historien. Forslag: Øvelse om proveniens - Bed eleverne medbringe en genstand, der betyder noget for dem. Ingen af de andre i klasse må tidligere have hørt om eller set genstanden. Genstanden må gerne være almindelig, slidt eller i stykker. Den behøver ikke være fin eller værdifuld målt i kroner og øre. - Sæt alle genstandene op på et bord midt i klasseværelset, så alle kan se dem. Lad eleverne (ikke genstandens ejermand) give deres bud på, hvad den enkelte genstand er, og hvorfor de tror, at ejermanden har taget den med. Når alle genstandene er gennemgået på denne måde, fortæller ejerne om deres genstand og dens betydning for dem. De skal give så mange oplysninger som muligt om genstanden som muligt, for eksempel også hvorfra de har genstanden, hvad den har kostet, om den tidligere har set anderledes ud etc. - Afslut øvelsen ved at lade eleverne diskutere øvelsen og derigennem tale sig frem til en introduktion og en definition af begrebet proveniens. En udstilling af genstande fra forskellige generationers ungdom vil give eleverne mulighed for at formidle deres indsamlede viden om de særlige kendetegn for ungdomskulturen i de enkelte perioder tredimensionelt og derudover også kunne anvendes til både skriftlig, mundtlig og elektronisk formidling af emnet over for andre end klassen ved at invitere de andre elever på skolen, forældre og de personer, der har medvirket til interviews, til omvisninger i udstillingen Forslag: Udstilling - Lad eleverne medbringe egne og lånte genstande, som præsenterer forskellige tendenser i perioden. Præsenter eleverne for de to grundlæggende principper for at bygge en udstilling op: Udstillingskonceptet og udstillingsdesignet. - Det er en god investering at afsætte god tid til at eleverne kan diskutere sig frem til et koncept og et designudtryk for klassens udstilling, se arbejdsark 2 og arbejdsark 3. - Opsæt udstillingen, så de indlånte genstande er sikrede mod uheld og tyveri eller udstil fotos af dem i stedet, hvis det anses for nødvendigt. Hold en flot åbningsreception.

7 Om arbejdet med ungdomskultur i forhold til de faglige mål Folkeskolen Elevernes arbejde med at afdække deres egen og de nærmeste genrationers ungdomskultur, giver dem mulighed for at opleve sig selv som historiske og historieskrivende væsener. Emnet relaterer sig derfor helt naturligt til undervisningen i historie. Men det er også uhyre relevant at benytte materialet i forbindelse med CKF-temaet Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet i samfundsfag. Materialet lægger op til, at eleverne selv undersøger og beskriver det nuværende og nære fortidige ungdomsliv, så et tværfagligt samarbejde med dansk og matematik er oplagt. Vi har derfor valgt at pege på nogle af de trin- og slutmål for 9. og 10. klasse, vi mener, vil være relevante på siderne x Derudover vil det også være naturligt at inddrage materialet i kristendomskundskab og i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Endvidere lægger materialet op til, at eleverne producerer en præsentation af deres arbejdet, hvorfor et samarbejde med de kreative fag er indlysende. Her har faget en særlig funktion, da ungdomkulturens musik spiller en helt særlig rolle for alle de generationer, vi har interviewet i projekt Ung i tiden. Gymnasiet Arbejdet med ungdomskultur vil i gymnasiet naturligt kunne tage sit afsæt i samfundsfaget kerneområde Sociologi hvor undertemaerne identitetsdannelse og socialisation, massemedier og politisk meningsdannelse og social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring alle tre er oplagte overskrifter for elevernes hverdag. Læreplanen for samfundsfag lægger op til projektarbejde, og dette materiale lægger op til projektarbejde af blivende værdi, idet Museum Lolland-Falster meget gerne som tidligere nævnt modtager elevernes færdige projektarbejder. Et samarbejde med historie og dansk er oplagt, men som nævnt i afsnittet om fagmålene i folkeskolens læseplan vil også et samarbejde med faget matematik være relevant i forbindelse med elevernes empiriske indsamling og bearbejdning af deres materiale.