HEPRO resultater i internationalt perspektiv. 15. januar 2009 Østfold ille eller ille bra 1

Transkript

1 HEPRO resultater i internationalt perspektiv 1

2 Baggrund og formål Formål: at støtte udvikling og planlægning af folkesundhed på lokalt plan Behov for planlægningsdata baseret på et bredt sundhedsbegreb Til støtte for intersektorielt samarbejde Platform for tværfaglig dialog 2

3 HEPRO projektet Partnere: 8 lande, 27 byer/kommuner/fylker, forskningsinstitutioner og nationale Healthy Cities netværk 3 delprojekter: Udvikling og udveksling af folkesundhedsmetoder Netværksarbejde Udførelse af en sundhedsprofil og formidling og anvendelse af resultater i den lokale politiske og planlægningsmæssige beslutningsproces. 3

4 Det brede sundhedsbegreb i HEPRO Afspejler kompleksiteten og de mange dimensioner i sundhed/helse og sygdom Risikofaktortænkning kombineret med sundhedsfremme/salutogenese Sundhed og sygdom som samspil mellem omgivelser og individer 4

5 HEPRO modellen Miljørelaterede ressourcer Miljørelaterede risikofaktorer Individrelaterede ressourcer Individrelaterede risikofaktorer Oplevet helbred og livskvalitet Sygdom og gener Fastholdelse og marginalisering Håndtering, handlekompetence og mestring Social deltagelse, participation Baggrundsvariable 5

6 Ressourcer, miljø - Lokalsamfundets serviceydelser - Lokalsamfundets sociale miljø - Tilknytning til lokalsamfundet Belastning og risikofaktorer, miljø - Fysisk arbejdsmiljø - Psykosocialt arbejdsmiljø - Vold og hærværk i lokalområdet - Lokal forurening Ressourcer, individ - Forandringsparathed - Indtag af frugt og grønt - Fysisk aktivitet - Social netværk Belastning og risikofaktorer, individ - BMI - Daglig rygning - Overskridelse af genstandsgrænser - Fysisk inaktivitet Oplevet helbred og livskvalitet - Selvvurderet helbred - Kan du gøre hvad du har lyst til? - Stress Helbred, sygdom og gener - Sygdomsliste - Langvarig sygdom - Personlig velbefindende og funktion Fastholdelse og marginalisering - Varige aktivitetsbegrænsninger - Sygefravær - Hæmmet af sygdom Håndtering, handlekompetence og mestring - Forandringsparathed - Vitalitet - Håndtering af kontrol og krav - Brug af læge - Brug af smertestillende medicin Social deltagelse, participation - Deltagelse i foreningsliv og lokalområdets muligheder - Tillid til lokalbefolkningen - Tillid til samfundet 6

7 HEPRO spørgeskemaet Baseret på erfaringer i mange tidligere surveys Udviklet i to tidligere Interreg projekter (Norge, Danmark og Sverige) Diskuteret, forbedret og accepteret af projektets partnere 7

8 Dataindsamling og analyse borgere in 27 byer/kommuner har udfyldt identiske spørgeskemaer/er blevet interviewet Lokale og nationale analyser af data and spredning af resultater til lokale formål. Efterfølgende har yderligere borgere i DK og Norge udfyldt skemaet Data opbevares i arkiv til brug for fremtidige videnskabelige analyser adgang efter ansøgning 8

9 Rapporter og analyser Locale og nationale rapporter National reports Internet publication (HEPROFORUM.NET) International teknisk og komparativ rapport med fokus på ændringspotentialer Igangværende analyser med fokus bl.a. på Ulighed i sundhed og Sund aldring 9

10 Link 10

11 Nytte af HEPRO data Forskelle angiver potentiale for forandring og opstilling af målsætninger Hvilke er styrkerne og hvor er der behov for ændring og indsats Forskelle mellem lande og kommuner - forskelle mellem befolkningsgrupper 11

12 Stikprøve Usikkerhed i data Hvor præcis og sand er svarpersonernes fortællinger Bortfald 12

13 Sund aldring Tre dimensioner af sundhed/helse Medicinsk/professional dimension Individual, subjektiv dimension Social rolle og aktivitets dimension 13

14 Forekomst af sygdom hos mænd 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, DANMARK EESTI LATVIA LIETUVA POLSKA NORGE 14

15 Forekomst af sygdom hos kvinder 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, DANMARK EESTI LATVIA LIETUVA POLSKA NORGE 15

16 Kroniske begrænsninger i aktivitet - mænd 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 DANMARK EESTI LATVIA LIETUVA POLSKA NORGE 0,

17 Kroniske begrænsninger i aktivitet - kvinder 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 DANMARK EESTI LATVIA LIETUVA POLSKA NORGE 0,

18 Andel der oplever deres helbred som godt eller virkelig godt - mænd 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0, DANMARK EESTI LATVIA LIETUVA POLSKA NORGE 18

19 Andel der oplever deres helbred som godt eller virkelig godt - kvinder 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0, DANMARK EESTI LATVIA LIETUVA POLSKA NORGE 19

20 Statistisk analyse Alder Uddannelse Køn Selvvurderet fattigdom Sygdom Ændrer ikke på forskellene 20

21 Selvvurderet helbred OR Danmark Estonia Latvia Lithuania Poland Norway Univariate Multivariate

22 Aktivitetsbegrænsninger OR Danmark Estonia Latvia Lithuania Poland Univariate Multivariate Norway 22

23 Logistic regression analysis of effects of disease, financial problems, education, age, and gender on negative perceived health. Odds Ratio Univariate Danmark Estonia Latvia Lithuania Poland Norway ,8 0,6 0,5 0,4 0,5 0, ,7 3,9 3,5 3,5 4,9 1, ,7 10,7 7,6 8,3 14,6 2,1 Multivari ate ,7 0,5 0,5 0,3 0,5 0, ,4 3,0 3,3 3,0 3,4 1,7 65-1,8 6,5 5,8 4,8 9,2 1,6 Low education 1,7 3,3 1,4 2,2 1,7 2,5 Medium education 1,1 2,2 1,6 1,7 1,1 1,8 High education Men 0,9 0,8 0,6 0,6 0,9 1,0 Women Financial problems 2,4 1,4 1,5 1,6 2,4 2,1 No financial problems Without disease 0,2 0,2 0,3 0,3 0,2 0,2 With disease

24 Konklusion Klare forskelle mellem landene mht. alders relaterede ændringer i sundhed, funktionsevne og velbefindende Ensartede mønster hvad angår faktorer, der påvirker F.eks ensartede sociale forskelle i alle landene Ensartede mønster hvad angår selvrapporterede sygdomme Hvilken rolle spiller sundheds- og socialvæsenet i de forskellige lande Andre individuelle faktorer De historiske begivenheder Vigtigt at inddrage de forskellige sundhedsperspektiver Spiller kulturelle og sproglige forskelle en rolle for de observerede forskelle 24

25 Aspekter af sociale forskelle i sundhed Hvilke faktorer bidrager til at nogle grupper udvikler dårligere sundhed end andre Hvilke konsekvenser har sygdom og dårligt helbred for livskvalitet, dagligdags aktiviteter og social deltagelse Hvordan håndterer og mestrer man sygdom og dårligt helbred i forskellige sociale grupper 25

26 Hvorfor sociale forskelle? Samfundet er lagdelt klassedelt I forskellige sociale grupper er der forskellige risici og ressourcer, der påvirker sundhedstilstanden og hvordan man håndterer påvirkninger og risici Forskellene udvikles i et helt livsforløb Dvs. det er ikke kun den specifikke sundhedsog forebyggelsespolitik, der påvirker de sociale forskelle 26

27 Mål for social status eller placering Uddannelse Beskæftigelsesstatus Oplevede økonomiske problemer Uddannelse er et robust mål 27

28 Langvarig sygdom, alder og uddannelse. Norge og Polen Man Low 60 Man Low Man Medium Man High Man Medium Man High Woman Low Woman Medium Woman High Woman Low Woman Medium Woman High

29 Fysisk aktivitet i fritiden i Norge og Estland 50,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% Low Medium High 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% Low Medium High 0,0% ,0% ,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% Low Medium High 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% Low Medium High 0,0% ,0%

30 Daglig rygning - Norge - Letland , , ,00 3, ,00 3, ,00 2,00 3, ,00 2,00 3,

31 100% 100% 80% 80% 60% Other, housewife 60% Other, housewife Student (Disability pension, Student (Disability pension, 40% Age-pensioner (Employed, employer, 40% Age-pensioner (Employed, employer, 20% 20% 0% Low Medium High Low Medium High 0% Low Medium High Low Medium High % 100% 80% 80% 60% Other, housewife 60% Other, housewife Student Student (Disability pension, (Disability pension, 40% Age-pensioner (Employed, employer, 40% Age-pensioner (Employed, employer, 20% 20% 0% Low Medium High Low Medium High 0% Low Medium High Low Medium High

32 Kan ikke få hjælp i tilfælde af sygdom fra det private netværk. Norge og Polen 30,0 30,0 25,0 25,0 20,0 Low 20,0 Low 15,0 Medium 15,0 Medium 10,0 High 10,0 High 5,0 5,0 0, , ,0 30,0 25,0 25,0 20,0 Low 20,0 Low 15,0 Medium 15,0 Medium 10,0 High 10,0 High 5,0 5,0 0, ,

33 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Tillid til andre/trust Norge og Letland 100,0 90,0 80,0 70,0 Low Medium High 60,0 50,0 40,0 Low Medium High 30,0 20,0 10,0 0, ,0 100,0 90,0 90,0 80,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 Low Medium High 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 Low Medium High 20,0 10,0 20,0 10,0 0, ,

34 Ikke-erhvervsaktive - Danmark og Norge 0,600 0,600 0,500 0,500 0,400 0,400 0,300 0,300 0,200 0,200 0,100 0,100 0, , Men Women Men Women 0,600 0,500 0,400 0,300 0,200 0,100 0, Men Women 0,600 0,500 0,400 0,300 0,200 0,100 0, Men Women 34

35 Ikke-erhvervsaktive Polen og Estland 0,800 0,700 0,600 0,500 0,400 0,300 0,200 0,100 0, ,600 0,500 0,400 0,300 0,200 0,100 0, Men Women Men Women 0,700 0,600 0,600 0,500 0,400 0,300 0,200 0,100 0,500 0,400 0,300 0,200 0,100 0,000 0, Men Women Men Women 35

36 Konklusion Sociale forskelle i sundhed er ikke en isoleret norsk/dansk problematik Sociale forskelle viser at nogle grupper halter bagefter andre m.h.t. fordeling af sundhedsgoder Tiltag og løsninger kan med fordel udvikles og dokumenteres i et grænseoverskridende samarbejde Nogle tiltag skal ske på national/statligt niveau, f.eks. i form af lovgivning, strukturelle løsninger og økonomisk omfordeling Andre på lokalt og regionalt niveau i form af sundhedsfremme og forebyggelse, der er målrettede særlige grupper Andre problematikker kan måske ikke løses - 36