Sundhedsfag Epilepsi Intern Opgave december Sundhedsfag. Studienummer: december Epilepsi. Side 1 af 9

Transkript

1 Sundhedsfag Studienummer: december 2005 Epilepsi Side 1 af 9

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er epilepsi?... 3 Typer af epilepsi Partielle anfald... 4 Generaliserede anfald... 4 Årsag til epilepsi... 6 Kan epilepsi kureres?... 6 Epilepsianfald Hvad gør jeg?... 7 En hverdag med epilepsi... 7 Konklusion... 8 Litteraturliste... 9 Side 2 af 9

3 Indledning Jeg husker første gang jeg stiftede bekendtskab med epilepsi. Det var for mig i en alder af 8-10 år en meget skræmmende oplevelse, at se et andet menneske vælte om i et skrig og vride sig i kramper. Jeg har siden set flere forskellige anfald af epilepsi, og har også stødt på det i forbindelse med mine praktikker og selvom det stadig er uhyggeligt at se et anfald, har jeg lært at tackle det med rolighed og overblik. Jeg vil i det følgende komme ind på hvad epilepsi er, de forskellige typer epileptiske anfald, og hvad der forårsager epileptiske anfald. Jeg ønsker ligeledes at blive klogere på og belyse, hvordan man som person kan gøre i tilfælde af epileptiske anfald. Og ikke mindst hvordan man i det pædagogiske arbejde kan forholde sig til for eksempel en børnegruppe med et epilepsibarn iblandt. Hvad gør man i tilfælde af anfald og hvordan minimerer man tilfældene? Hvad gør man overfor de andre børn som overværer et anfald? Hvad er epilepsi? Ca mennesker i Danmark har epilepsi, heraf ca børn. Hvert år registreres omkring nye tilfælde, hvoraf 700 er børn 1. Hjernecellerne kommunikerer med hinanden ved hjælp af små elektriske udladninger. Disse små elektriske impulser sendes så videre besked ud i kroppen til når vi for eksempel skal klø os eller løfte en kop. Ved et epileptisk anfald sker der det, at der går noget galt i de elektriske impulser. Man kan næsten kalde det en kortslutning inde i hjernen, så impulserne bliver udsendt i et forkert tempo, så modtagerne ikke tager ordentligt imod dem. Det er her at anfaldet sætter ind 2. Man kan som regel påvise epilepsi vha. et EEG 3 der kan måle abnorme svingninger i hjernens elektriske aktivitet. Der tales først om epilepsi når en person har haft 2 eller flere anfald og der skal en neurologisk undersøgelse til, før man får diagnosen epilepsi. 1 Videnscenter om Epilepsi. 2 Børn der er anderledes. Kap Elektroencefalogram Måler elektriske udladelser i hjernen vha. elektroder sat på hovedbunden. Side 3 af 9

4 Typer af epilepsi. Epilepsianfald kan være meget forskellige alt efter hvor i hjernen det går galt. Man kan dele epilepsi op i to hovedgrupper Partielle anfald og Generaliserede anfald 4. Partielle anfald Disse anfald sker i små dele af hjernen, og man kan ofte påvise en bygningsfejl i dette område af hjernen. Anfaldene er forskellige alt efter hvor i hjernen anfaldet finder sted. Dette kan komme til udtryk ved at personen får ukontrollerede ryk i for eksempel en arm, men stadig er ved bevidsthed. Hvis anfaldet sker i den del af hjernen som styrer sproget, vil personen ikke kunne gøre sig forståelig ved tale. Der er nu tale om simple partielle anfald. Der findes også komplekse partielle anfald hvor personens bevidsthed bliver påvirket. Disse anfald sker i tindingelappen eller pandelappen. Vedkommende kan blive fjern og stirre ud i luften. Nogle gange vil personen smaske eller grynte eller have ukontrollerede kropsbevægelser. Personen er ofte træt efter et anfald og ved nogle gange ikke at vedkommen har haft et anfald. Generaliserede anfald Her er der tale om anfald hvor hele hjernen er involveret. Der findes både sekundære og primære generaliserede anfald. Det sekundære starter som et partielt anfald og glider så over i det sekundære generaliserede anfald. Ved det primært generaliserede anfald er hele hjernen involveret fra begyndelsen. Figur 1 - Videnscenter om Epilepsi 4 Videnscenter om Epilepsi. Side 4 af 9

5 Der findes flere forskellige former for primært generaliserede anfald: Absencer: Man er fraværende i små 10 sekunder og anfaldet er væk lige så pludseligt som det kom. Ved nogle falder hovedet bagover. Ved andre ruller øjnene lige en gang. Disse anfald kan ske flere gange i timen. Myoklone ryk: Pludselige ryk i muskler set som spjæt eller spark. Knæene kan pludselig knække sammen under personen. Disse anfald kan komme i serier men varer ofte kun et par sekunder. Tonisk: Personen falder om ofte i et skrig eller anden form for udbrud, idet at luften presses ud af lungerne. Personen bliver helt stiv i kroppen. Anfaldet varer sekunder og man er hurtigt frisk igen. Tonisk - klonisk: Anfaldet starter som det toniske anfald, men efter få sekunder glider personen over i kramper med ryk i muskler og led og der forekommer ofte fråde om munden. Dette anfald ser meget voldsomt ud og personen kan ofte komme til skade enten ved at bide sig i tungen eller ved at slå sig fra faldet. Kramperne varer ofte efter et par minutter og personen er ofte træt bagefter. Jeg husker at jeg engang var med min ven i hans stedfars sommerhus. Vi havde været nede og fiske. På vej hjem kommer stedfaderen med et skrig og falder med hovedet først ned i en sten. Han begynder og krampe og min ven løber ind til efter mor. Jeg står skræmt tilbage og ser stedfaderen ligge med et stort blødende hul i hovedet og rytmisk bevæge sig i kramper. Astatisk (Atonisk): Hele kroppen bliver pludselig slap og personen falder til jorden og slår sig ofte. Herudover findes der personer med pseudoepileptiske anfald, hvor det ubevidst er dem selv, der sætter gang i et anfald som minder om epilepsi. Disse kan være et ubevidst ønske om omsorg og opmærksomhed, men også et forsøg at afværge krav fra omgivelserne. Disse anfald varer dog ofte længere tid end epilepsi og kan være forskellige fra gang til gang. Det kan også nogle gange være svært at klassificere anfaldende ved udviklingshæmmede hvis der er tale om en hjerneskade hvor anfaldende sættes i gang i flere forskellige dele af hjernen. Side 5 af 9

6 Årsag til epilepsi Der findes forskellige årsager til epilepsi. Nogle gange skyldes det ar i hjernevævet og andre gange en lille fejlbygning i en enkelt eller flere dele af hjernen. Enkelte sjældne gange kan det også være en hjernesvulst der er skyld i epilepsi. De gange hvor man ikke kan påvise en decideret bygningsfejl i hjernen går man ud fra at det er kemiske fejl eller ubalancer, der er skyld i epilepsien. Iltmangel under fødslen, infektioner i hjernen, blodpropper i hjernen, hjerneblødninger er også nogle af de kendte årsager til epilepsi. Alkoholmisbrug menes også at kunne være skyld i epilepsi 5. Ved personer med epilepsi ses det ofte at der er enkelte faktorer som kan være skyld i at personen får et anfald. Nogle får dem kun i søvne imens andre får dem i vågen tilstand. Nogle får dem hyppigere hvis de hyperventilerer, keder sig eller er trætte 6. Jeg husker også at man engang forbød en type børneudsendelser i Japansk fjernsyn, da der optrådte meget blinkende lys i serien, hvilket også kunne udløse epileptiske anfald. Jeg var engang til fest. Midt på dansegulvet falder en pige sammen på gulvet og ryster ukontrolleret. Imens pumper højtalerne teknomusik ud og lyset blinker i takt med musikken. Der var en del piger der blev bange og enkelte skreg. Nogle ringede efter en ambulance. Kan epilepsi kureres? I 7 ud af 10 tilfælde forsvinder epilepsi i løbet af en årrække 7, og vil derfor ikke give yderligere gener fremover for barnet. Medicin har også gjort så 75 % af børn med epilepsi bliver fri for anfald. Så det er meget få som vil opleve anfald hele deres liv. Det er oftest indenfor udviklingshæmmede at man ser epilepsianfald gennem hele livet. I enkelte tilfælde har man også kunne kurere epilepsi igennem kirurgiske indgreb hvor man fjerne nogle af de dele af hjernebarken hvor anfaldene starter. 5 Netdoktor omkring epilepsi. 6 Børn der er anderledes. Kap Epilepsiforeningen. Side 6 af 9

7 Epilepsianfald Hvad gør jeg? Hvis en person falder sammen i et epilepsianfald og begynder at krampe, er det vigtigt at støtte personens hoved så vedkommende ikke banker hovedet ind i noget og skader sig selv mere. Det er også nødvendigt at løsne evt. strammende tøj især omkring halsen. Findes der skarpe eller hårde ting sørger man for at vedkommende ikke kan slå arme og ben ind i dem. Efter anfaldet kan personen lægges i aflåst sideleje 8. Sætter flere anfald ind efter hinanden eller bliver ved i længere end 5 minutter. Ved nogle epilepsianfald der ikke stopper efter få minutter kan det være nødvendigt at give stesolid vha. en lille sprøjte som tømmes op i endetarmen. Institutionen vil ofte have en liggende på køl hvis der er personer med epilepsi. En hverdag med epilepsi. Der er ikke særlig mange ting som bør tages i betragtning hvis man er ansat i en dagsinstitution, hvor der findes et epilepsibarn i børnegruppen. Forebyggende kan man sørge for at informere børnene om hvad epilepsi er og at det ikke er så farligt for deres ven som det ser ud. Man kan fortælle dem, at personen der får et anfald ikke har ondt, og hvordan de skal forholde sig hvis barnet får et anfald. Hent en voksen som så kan give den nødvendige førstehjælp. Hvis der er tale om en sfo, vil børnene muligvis selv kunne støtte barnet med anfaldet. Ved aktiviteter som f.eks. svømning er det nødvendigt at der er en ekstra person med som alene holder øje med epilepsibarnet, så det ikke risikerer at få et anfald og drukne. Da kedsomhed er en provokerende faktor for epileptiske anfald, kan det være en fordel at holde barnet beskæftiget og ikke lade sig kede sig for længe. Hvis barnet koncentrerer sig om noget, indtræder der sjældent et anfald imens 9. Det må dreje sig om at sørge for, at barnet får en normal hverdag som alle andre, men at man sørger for at være klar over hvordan man skal reagere i tilfælde af epilepsi. Det er derfor også uhyre vigtigt at forældrene giver skole og fritidstilbud besked om epilepsien, så folk ikke overreagerer ved et anfald og med det samme ringer efter en ambulance. 8 Førstehjælp Dansk Røde Kors. 9 Børn der er anderledes. Kap 11. Side 7 af 9

8 Konklusion At opleve en person få et epileptisk anfald er ofte en voldsom og uhyggelig oplevelse. Denne tekst kan ikke ændre på det faktum. Jeg har selv lært en del omkring de forskellige former for anfald og hvordan de er forskellige fra hinanden. Jeg har fundet ud af hvilke faktorer der kan være skyld i de epileptiske anfald og hvordan man skal reagere i tilfælde af et. Grundet det voldsomme indtryk af anfaldet vil man være tilbøjelig til at reagere voldsomt og ringe efter hjælp, hvor det måske ikke er nødvendigt. Jeg var lidt overrasket men samtidig også lettet over, at man i sit arbejde omkring børn og andre mennesker, hvor epilepsi kan optræde, ikke behøver at tage så voldsomt store forbehold for de epilepsiramte. De kan leve et normalt liv og deltage i samme aktiviteter som personer uden epilepsi. Faktisk mindskes antallet af anfald hvis man sørger for at holde personen aktiv og koncentreret om nogle aktiviteter. Jeg har også fundet ud af at det er vigtigt at såfremt man oplever et anfald i en institution, så er det vigtigt at oplyse de andre omkring epilepsi, og få talt det igennem med dem, så de ikke tager afstand på nogen måde fra personen. Og også for deres egen skyld hvis de er blevet forskrækkede. Jeg er glad for at jeg har skrevet omkring epilepsi, da jeg føler at det er noget jeg tidligere har været bange for, og at jeg personligt føler mig mere rustet til hvis jeg fremover støder på tilfælde af epilepsi. Side 8 af 9

9 Litteraturliste Børn der er anderledes hjernens betydning for barnets udvikling, Peter Uldall, Dansk Psykologisk Forlag 1997, Kap. 11. Førstehjælp, Uffe Kirk, Dansk Røde Kors 5. udgave 2002, side 86. Videnscenter om Epilepsi Epilepsiforeningen Netdoktor - Forsidebillede taget fra Side 9 af 9