Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende
|
|
- Jonathan Østergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik
2 Indhold Forord 7 1. Den kognitive indfaldsvinkel Anerkendelse og validering Ressourcefokusering i pædagogisk arbejde Udvikling Menneskelige grundvilkår Mestring og mestringsstrategier Kognitive grundmodeller Kognitive metoder - Praksisdelen Social kompetence Social færdighedstræning - Praksisdelen Italesættelse Forklaringer og bortforklaringer Følelser Trivsel Samarbejde med familier og pårørende Om praksis 183 Bilag/arbejdsark 191 5
3 Litteraturhenvisninger 200 Stikordsregister 202 6
4 Forord Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, forkortet KRAP, er et socialpædagogisk koncept, som indeholder det bedste af det, der virker. At sige sådan kan måske være at tage munden for fuld, men rigtigt er det i hvert fald, at vi ved udviklingen af KRAP har lagt vægt på at skabe en sammenhængende helhed af ideer, principper, teorier og metoder, som vi selv har konstateret virker godt i praksis. KRAP er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker, ved en systematisk inddragelse af de kognitive teorier og behandlingsformer, samt ved en udpræget vægt på det positive, det, der virker. Det ligger endvidere i KRAP, at vi bygger på en såkaldt konstruktivistisk forståelse af mennesket i dets miljø. Vi har ved udviklingen af KRAP lagt stor vægt på praksis. Det er altid i praksis, det vil vise sig, om en idé, en forståelse eller en metode har værdi. Vi har begge en mangeårig erfaring inden for socialpædagogik, terapi og socialt arbejde, og det er erfaringerne herfra, vi har brugt som afsæt for KRAP. Vi har gennem årene, som mange andre fagfolk, selv og sammen med kolleger forsøgt os med at hjælpe vores brugere, elever og klienter ud fra konkrete ideer og metoder. Vi har reflekteret over de erfaringer, det gav, hvorefter vi igen har forsøgt os med en lidt justeret indsats osv. På et tidspunkt kom vi til at stå med noget, som kunne kaldes velafprøvet, sammenhængende og generelt virksomt. Det, som vi er kommet frem til, har vi kaldt KRAP. Til dagligt driver vi PsykologCentret i Viborg, som er en privat psykologpraksis. På PsykologCentret er vi nu seks psykologer, og kursusvirksomhed og supervision fylder godt blandt vore opgaver, som også omfatter terapi, konsulentvirksomhed og psykologiske undersøgelser (se evt. vores hjemmeside dk). KRAP-kurserne har vi efterhånden afholdt i en længere årrække, og en del institutioner, opholdssteder, bofællesskaber, specialskoler m.v. i Danmark har ment at kunne bruge KRAP i så stor udstrækning, at de betegner konceptet som værende 7
5 deres teoretiske fundament. Det er vi selvfølgelig glade for og stolte over. Dette har bidraget til en voksende efterspørgsel fra kursister, supervisander og institutioner efter artikler og bøger, som beskriver, fastholder og uddyber det, de har lært på KRAP-kurserne. Denne bog skal i høj grad ses som vores forsøg på at imødekomme denne efterspørgsel. Ideen til bogen er således vokset frem gennem praksis, gennem kursusvirksomhed og ikke mindst gennem ønsket om at kunne formidle dette sammenhængende koncept til vores kursister og supervisander. Derfor har vi så valgt at gøre vores intention til handling og skrive den bog, som har været ønsket gennem nogen tid. Bogen om KRAP er skrevet for praktikere. Den indeholder mange eksempler fra det virkelige liv, fra vores egen praksis, så det bliver synligt, hvordan ideerne, principperne og metoderne kan ses i en praktisk sammenhæng. Vi har begrænset litteratur henvisninger direkte i bogens tekst (bortset fra ved citater) for at øge læsevenligheden. At få samling på tingene I 1990 erne mærkede vi for alvor i Danmark effekterne af de store omvæltninger, som i nogle år havde været i gang inden for pædagogikken og psykologien. Gamle teorier blev forkastede, grundsynet på børns udvikling blev stærkt ændret, terapi der virkede blev pludselig mere interessant end bøger om terapeutisk teori. Man har betegnet alt dette som udtryk for et paradigme-skift. Et paradigme er, kort sagt, den enighed, der på et givet tidspunkt blandt fagfolk findes om, hvordan man bedst betragter og forstår det felt, man har viden om. Et paradigme udtrykker altså noget om, hvad fagfolk p.t. opfatter som mest dækkende og mest hensigtsmæssigt inden for netop deres fag. Et vigtigt element i det nye paradigme er, at vi ikke længere mener, at én enkelt teori kan bruges til at forstå næsten enhver problematik eller sammenhæng, man møder. De store, gamle teorier blev ikke aflivet, men vi erkendte, at de ikke forklarede alt. Ikke engang det meste. I dag mener vi i stedet, at det er nødvendigt at bruge en række mere lokale teorier til at forstå de konkrete tildragelser, vi oplever. Når det nu er nyttigt og nødvendigt at få fat i mange, mindre teorier for at kunne forklare de forhold, vi oplever i pædagogikken og psykologien, kommer vi imidlertid til at stå over for nogle vældige udfordringer: Hvor får man de rigtige teorier fra? Hvorfra skal man få overblik til at kunne udvælge de mest hensigts- 8
6 mæssige teorier? Findes der slet ikke noget grundlag, man kan bruge til ligesom at få samling på tingene igen? Med KRAP har vi søgt at skabe en forening af teorier og erfaringer, som kan bruges som platform for en socialpædagogisk praksis. De teorier, vi inddrager i KRAP, bestræber vi os på at kæde sammen på måder, som forhåbentlig er meningsfulde for læseren. Men KRAP er ikke noget færdigt og lukket system, som vil se lige sådan ud om 5 eller 10 år. Tværtimod indbyder KRAP til udvidelse og sammenkoblinger. At undersøge snarere end at fortolke Et gennemgående træk i KRAP er, at vi ikke tror, at vi bedst ved, hvordan andre mennesker tænker, og bedst ved, hvad de er ude på. Vi kan selvfølgelig prøve at gætte os til, hvad andre mon har intentioner om, og hvad de tænker, men vi kan ikke vide det. Det betyder, at vi afholder os fra at gå i gang med lange, indviklede fortolkninger af, hvordan vore klienter, elever, brugere m.fl. skal forstås. I stedet vil vi typisk opfordre til at gå i dialog med folk, så vi via samtale kan møde det andet menneske og herigennem komme til at forstå det, som han/hun forstår. Det er vigtigt for os at få undersøgt den andens virkelighed, snarere end at tro vi selv ved bedre. Imødekommenhed og åbenhed over for andre menneskers oplevelsesverden er således noget primært. Lyst til forandring opstår i mennesker, som oplever forståelse og anerkendelse. Men viden om og metoder til at hjælpe mennesker med at udvikle sig og skabe forandring er også nødvendig. Det er således ikke nok at anerkende et menneske og sige, at vi vil hjælpe, hvis vi ikke også arbejder på at finde veje, ad hvilke forandringen vil kunne gå. Den kognitive revolution En af de store nyskabelser på det behandlingsmæssige felt i sidste halvdel af tallet har været den kognitive terapi og de kognitive behandlingsformer, som er udviklet i tilknytning hertil. Man har ligefrem talt om den kognitive revolution for at beskrive den udvikling, disse teorier og metoder har bevirket. Vi har begge i mange år arbejdet kognitivt baseret, i starten faktisk uden at være helt bevidste om rækkevidden i de kognitive teorier og metoder. Det har været interessant for os at opleve, hvordan disse ideer har bredt sig i Danmark. Mange fagfolk på det pædagogiske og sociale område har dog oplevet, at de kognitive behandlingsformer tilsyneladende mest var forbeholdt psykologer. Selv om behandlingsformerne skabte nysgerrighed og lyst til at afprøve disse metoder i en 9
7 pædagogisk sammenhæng, syntes de at være forbeholdt psykologer. Meget af den tilgængelige litteratur vedrører kognitiv terapi - og kræver en transformering for at kunne anvendes i en pædagogisk sammenhæng. Med KRAP præsenterer vi en praktisk, kognitiv pædagogik. Vi gør en del ud af at præsentere såvel de kognitive grundideer som en række kognitive metoder, der kan anvendes i en pædagogisk dagligdag. Tilsvarende gør vi meget ud af at behandle social færdighedstræning og andre typer af færdighedstræning, som er det andet store område inden for feltet, de kognitive behandlingsformer. Ressource-synet KRAP er et koncept, som indtænker anerkendelse og ressourcer. Ja, faktisk bygger KRAP på dette. Vi tager typisk udgangspunkt i det, der virker, og udvikler herfra. Når vi går via det, der virker, bevarer folk lysten og gejsten til udvikling og forandring. Hvis man starter med det dys funktionelle, alt det, der er galt, kan det være svært at fremtvinge ret megen energi at lægge i arbejdet. Dermed kan en forandringsproces reelt være død, allerede inden den rigtigt er kommet i gang. Hellere en ressourcebaseret omvej end en direkte, problemfokuseret hovedvej Den anerkendende og ressourcefokuserede tilgang i KRAP betyder ikke, at vi undgår at forholde os til det, der bør forandres, de uheldige mestringsstrategier etc. Det betyder slet ikke, at vi blot giver folk ret. At anerkende er ikke at give ret hvilket skeptikere ind imellem faktisk tror. Vi anser vejledning, guidning og feed-forward for ofte at være de mest hensigtsmæssige måder at hjælpe folk på. Princippet er her, at vi gerne vil være retningsanvisende i god forståelse med den, der har behov for at udvikle sig. Derimod mener vi, at skældud og bebrejdelser helst bør undgås, da mennesker sjældent har udbytte af at høre om alt det, vi ikke vil have dem til at gøre, eller høre om alt det, de har gjort forkert. 10
8 Det er for dårligt, at... Naturligvis kan vi føle behov for at fortælle andre men mennesker kan ikke forandre sig bagud, kun fremadrettet. Feedback, tilbagemel dinger på det, som er sket, betragter vi et stykke ad vejen som nærmest nyttesløse ytringer. Dog naturligvis også som rettesnore for, hvor forandring kunne være påkrævet. Nogle fagfolk kommer desværre til at hænge fast i onde cirkler med negativ feedback, processer, hvor de oplever, at skældud og kritik ikke virker særligt godt hvorpå de skælder endnu mere ud. Den eller dem, de skælder ud på, får via den stigende mængde skældud mindre og mindre lyst til at samarbejde, og fagpersonen får sværere og sværere ved at lytte til, hvad eleven eller brugeren faktisk kunne have lyst til. Sådanne onde cirkler fører desværre ikke sjældent til, at elever eller brugere bliver sat uden for sammenhængen påhæftet betegnelser, som eksempelvis uden for pædagogisk rækkevidde, eller fører til, at fagpersonen bliver sygemeldt, evt. med svær stress. Vi vil her stille spørgsmålet: Når en strategi ikke virker, hvad er det så, der gør, man antager, at mere af det samme ville have en gunstig effekt? Får man som fagperson ro til at overveje sådan et spørgsmål og hjælp til at kunne anskue tingene anderledes, er det da også de færreste, som blot fortsætter i samme spor. Med KRAP vil vi hjælpe fagpersonen til at udforske sine tanker om den, han/hun arbejder med, undersøge, hvad der tilbage i tiden evt. har virket positivt, og inspirere fagpersonen til - sammen med sin elev/bruger - at overveje, hvor man gerne vil hen. Tak for hjælpen Vi har i arbejdet med denne bog fået hjælp af en række mennesker. Dem vil vi gerne takke. Tak til vores kolleger på PsykologCentret, som har bidraget med værdifulde, faglige kommentarer. Tak til tegner Kaj Storgård for hjælp med illustrationer. En særlig stor tak vil vi rette til lærer og coach Astrid Eivard Carstensen for hjælp med bogens sproglige udformning og tegnsætning. Og endelig: Tak til redaktør Anne Marie Mencke på forlaget Dafolo for et frugtbart samarbejde omkring bogens udgivelse. Bogens opbygning Om KRAP-bogens opbygning vil vi her blot nævne, at nogle af dens 16 kapitler er mere teoretiske, mens andre er mere praksisrettede og metodiske. 11
9 Bogen indeholder flere arbejdsskemaer, som findes samlet som bilag på s Disse skemaer kan også hentes på vo res hjem meside under fanebladet Download. God læselyst. Lene Metner og Peter Storgård PsykologCentret Viborg August
At få samling på tingene
Forord Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, forkortet KRAP, er et socialpædagogisk koncept, som indeholder det bedste af det, der virker. At sige sådan kan måske være at tage munden
Læs mereLene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende
Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik 1. udgave, 4. oplag, 2009
Læs mereÅbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012
Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, der arbejder med udsatte børn og unge KRAP er udviklet som et integreret
Læs mereundervisning Anne Hellner, Birkebo
undervisning Anne Hellner, Birkebo Pædagogiske værktøjer Low arousal Metodeplaner Sociale historier Handleplaner Pædagogiske værktøjer KRAP er et nyt, integreret socialpædagogisk system, som udspringer
Læs mereDen Kognitive Indfaldsvinkel
ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Den Kognitive Indfaldsvinkel Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/vinkel.pdf) Den Kognitive Indfaldsvinkel Gennem de sidste par årtier
Læs mereÅbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015
Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige behov
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereKRAP oplæg Socialpædagogerne Sydjylland. 12. januar 2015. Best practice beskrevet i "KRAP - Fortællinger fra praksis" (2012) En pædagogik
En pædagogik En tilgang til at arbejde med andre mennesker Et sæt af konkrete metoder, som hviler på evidens 2 Et pædagogisk koncept En pædagogisk platform KRAP taler især til praktikere - og har et solidt
Læs mereSocial Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL
ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Social Kompetence Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/social.pdf) Social Kompetence Social kompetence (og dermed social kompetenceudvikling)
Læs merev/lene Metner PsykologCentret ApS
v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,
Læs mereVejledning af eleven
1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre
Læs merewww.psykologcentret.dk
Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereAfdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET
SAMTALETRÆNING I TRIADER I TERAPI, RÅDGIVINING OG VEJLEDNING København og Aarhus 2016 Copyright Anders Dræby The State and University Library Aarhus University Aarhus University Scholarly Publishing DOI:
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereKognitive Grundmodeller
ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Kognitive Grundmodeller Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/modeller.pdf) Kognitive Grundmodeller Når vi arbejder kognitivt, er vores
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mereL. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereKRAP follow up kursus 8 dage på Brogaarden i Middelfart, efteråret 2015
KRAP follow up kursus 8 dage på Brogaarden i Middelfart, efteråret 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereLidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer
PCaps.dk www.facebook.com/psykologcentret Angst, OCD og AST i KRAP perspektiv v/ PsykologCentret Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer Med KRAP som underlag :
Læs mereKULTUR- VITAMINER KULTURVITAMINER KULTUR PÅ RECEPT I AALBORG KOMMUNE. SAMMENFATNING AF RESULTATER OG KONKLUSIONER
KULTUR- VITAMINER KULTURVITAMINER KULTUR PÅ RECEPT I AALBORG KOMMUNE. SAMMENFATNING AF RESULTATER OG KONKLUSIONER KULTURVITAMINER Kulturvitaminer kultur på recept i Aalborg Kommune. Sammenfatning af resultater
Læs mereIndledning. Vision og mission KRAP
Indledning Hos Center for Social Inklusion arbejder vi respektfuldt og professionelt med alle sager vi håndterer. Vores mål er at styrke den enkelte borger så bredt som muligt, og ved at udbygge kompetencer
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Hvis din hest er død - så stå af Coaching for lærere og pædagoger KARINA LANGE Akademisk Forlag 01-168_9788750041634.indd 1 27/01/10 13:19:18 Hvis din hest er død så stå af. Coaching for lærere og pædagoger
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereFormålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Læs mereMiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent
Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine
Læs merePaedagogiske Metoder Demens
Paedagogiske Metoder Demens 1 / 7 2 / 7 3 / 7 Paedagogiske Metoder Demens Nogle af de hyppigst anvendte er socialpædagogiske metoder, personcentreret omsorg, reminiscens og Marte Meo. Der er tale om kommunikationsmæssige
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereVelkommen til Kernehuset
Velkommen til Kernehuset Kernehuset er en udvidet skolefritidsordning i forbindelse med Blåhøj Skole. Vi er p.t. 80 børn i alderen 2 3/4 år til og med 5. klasse. Blåhøj Skole og Dalgasskolen har fælles
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereAlkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne
Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs merePsykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk
Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen
Læs merePanikangst dokumentation
Formål med undersøgelsen. For at finde deltagere til dette projekt, oprettede jeg et indslag på min facebookside Paul Erik Hypnose og terapi. Formålet med projektet er, at se om et paradigmeskifte kan
Læs mereDet gode samarbejde. Godt samarbejde mellem borger, pårørende og professionelle på handicapområdet i Haderslev Kommune.
Det gode samarbejde Godt samarbejde mellem borger, pårørende og professionelle på handicapområdet i Haderslev Kommune. 0 Kære borger, pårørende og professionelle. Denne folder er udarbejdet i det fælles
Læs mereBilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2018-2019 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mere9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder
9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs merePædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
Læs mereBordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler
Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler - Med fokus på den lyttende og undersøgende dialog Oplever I på jeres skole, at medarbejderne bruger meget tid på kommunikation til og med forældre
Læs mereICDP I Kristrup Vuggestue
ICDP I I vuggestuen arbejder vi ud fra en anerkendende relations og ressource orienteret pædagogik. Vi er inspireret af ICDP metoden, som står for International Childhood Development Programmes. Metoden
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereIndledning 10 I NDLEDNING
Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereParadokset med metoder i mødet med brugeren
STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereSEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn
SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereUdvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber
Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber 1 KONFERENCEN: SOCIAL RESILIENS UDVIKLING AF GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER I FÆLLESSKABER MELLEM BØRN OG UNGE 3. OKTOBER, 2017 HANS
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereLærings- & trivselsbarometer
Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereLene Metner og Peter Bilgrav (red.) KRAP i skolen
Lene Metner og Peter Bilgrav (red.) KRAP i skolen Susanne Banke, Peter Bilgrav (red.), Ole Branth, Tina Bådsgård Elgaard, Ulla Krogsgaard Espersen, Jan Hansen, Pia Hübertz-Jensen, Per Meldgård Iversen,
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Læs mereStudiespørgsmål til Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom
Studiespørgsmål til Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom Spørgsmål til indledningen Beskriv dine erfaringer med familieinddragelse fra dit privatliv eller fra dit nuværende eller tidligere arbejde.
Læs mereEfteruddannelse i inklusion
Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereKommunikation. Kommunikation
Kommunikation Kommunikation I denne artikel (6 sider) kan du læse om 3 kommunikationsråd, åbenhed, tydelighed og grænsesætning, der er gode at have i tankerne i samværet med andre mennesker i mange forskellige
Læs mereUdsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen
Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer
Læs mereMin arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse
Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.
Læs mereFælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune
Familie Læring & Livsmestring Venner Etik & Værdier Dialektisk Handicapforståelse Samfund Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune veje til Livsmestring PIXI-Version 1. Udgave
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereKapitel 2. Rehabiliterende tilgang
Kapitel 2. Rehabiliterende tilgang Underviseropgave 2.1. Hverdagsrehabilitering og motivation Forklarende tekst, evt. formål Forberedelse Vejledning til underviser At arbejde med viden fra kapitlet om
Læs mere