Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber
|
|
- Victor Poulsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber 1 KONFERENCEN: SOCIAL RESILIENS UDVIKLING AF GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER I FÆLLESSKABER MELLEM BØRN OG UNGE 3. OKTOBER, 2017 HANS MÅNSSON, PARTNER, CENTER FOR SOCIAL BÆREDYGTIGHED LEKTOR, PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON
2 Udvikling af resiliensfremmende læringsmiljøer 2 OPLÆGGET TAGER AFSÆT I ET FORSKNINGS-, OG UDVIKLINGSPROJEKT, SOM CESOB DELTOG I I ÅRENE PROJEKTET BLEV FINANSIERET AF EN SOCIALMINISTERIELT UDMELDT PULJE (RUNDT 11 MILLIONER). RED BARNET VAR OVERORDNET PROJEKTLEDENDE. CESOB VAR UNDERLEVERANDØR OG SAMARBEJDSPARTNER.
3 Udvikling af resiliensfremmende læringsmiljøer 3 CESOB S PRIMÆRE OPGAVER I PROJEKTET: UDARBEJDELSE AF ET FORSKNINGSREVIEW UDFORMNING, AFPRØVNING OG EVALUERING AF EN FORANDRINGTEORI/HANDLEPLAN/LOKALT FORMULEREDE UDVIKLINGSPROJEKTER FOR SKOLER UDFORMNING OG AFPRØVNING AF ET MÅLEREDSKAB FOR SOCIAL RESILIENS
4 Udviklingsprojektet Formål AT SKABE RESILIENS OG RESILIENSFREMMENDE MILJØER PÅ DE SKOLER, DER DELTOG I PROJEKTET VED AT UNDERSTØTTE BØRNS FAGLIGE, PERSONLIGE OG SOCIALE UDVIKLING OG FÆLLESSKABER 4 AT SKABE VIDEN OM OG INDSIGT I, HVORDAN FORSKELLIGE INDSATSER KAN BIDRAGE TIL AT FREMME RESILIENS HOS DEN ENKELTE ELEV OG I KLASSEN/SKOLEN SOM HELHED. AT DENNE VIDEN OG INDSIGT INDSAMLES OG EVALUERES, SÅLEDES AT RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA UDVIKLINGEN OG IMPLEMENTERINGEN AF PROJEKTET VIL KUNNE INSPIRERE ANDRE SKOLERS ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN/SKOLEN.
5 Udviklingsprojektet og skolereformen 5 DET BLEV VÆGTLAGT, AT DELTAGELSE I PROJEKTET IKKE SKULLE UDGØRE EN EKSTRA BYRDE, MEN SNARERE SOM EN MULIGHED FOR AT SKÆRPE FOKUS OG KVALIFICERE ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN OG ANDRE FX LOKALE UDVIKLINGSPROCESSER MED SÆRLIG OPMÆRKSOMHED PÅ BØRNS SELVVÆRD, TRIVSEL OG LÆRING. DELTAGELSE I PROJEKTET SKULLE SÅLEDES MEDVIRKER TIL AT SKABE SYNERGI OG SAMMENHÆNG I FORHOLD TIL OPFYLDELSE AF FOLKESKOLENS GRUNDLÆGGENDE FORMÅL OG OPGAVER.
6 Det initiale teoretiske afsæt 6 RESILIENS KAN FORSTÅS SOM ET SÆT AF KOMPETENCER, SOM GØR ÉN I STAND TIL AT KUNNE NAVIGERE OG FORHANDLE I DE FORSKELLIGE FÆLLESSKABER, MAN LEVER I, SÅ MAN OPNÅR MENING I SIT LIV OGSÅ SELVOM MAN MØDER FORHINDRINGER I ENS BESTRÆBELSE PÅ AT OPNÅ MENING. MICHAEL UNGAR
7 Resiliens den initale definition AT NAVIGERE I FORHOLD TIL SIT EGET LIV OG I DE FORSKELLIGE FÆLLESSKABER MAN ER EN DEL AF 7 AT FORHANDLE DVS. AKTIVT MEDVIRKE TIL UDVIKLING AF DE FÆLLESSKABER MAN ER EN DEL AF
8 Resiliens kan udvikles RESILIENS ER IKKE EN UFORANDERLIG TILSTAND, DEN ENKELTE BEFINDER SIG I LIVET IGENNEM. RESILIENS ER DERIMOD EN UDVIKLINGSPROCES, DER AFHÆNGER AF SAMSPILLET MELLEM: DEN ENKELTE OG DENNES FORSKELLIGE (BIOLOGISKE, PSYKOLOGISKE, KULTURELLE ETC.) FORUDSÆTNINGER OG POTENTIALE OG 8 ANDRE MENNESKER, SOM DEN ENKELTE INTERAGERER MED I 1:1-RELATIONER OG INDEN FOR RAMMERNE AF FORSKELLIGE SOCIALE FÆLLESSKABER, FX FAMILIEN, DAGTILBUDDET, SKOLEN OG NÆRMILJØET.
9 Resiliens kan udvikles - og er derfor pædagogisk interessant RESILIENS ER IKKE EN UFORANDERLIG TILSTAND, DEN ENKELTE BEFINDER SIG I LIVET IGENNEM. RESILIENS ER DERIMOD EN UDVIKLINGSPROCES, DER AFHÆNGER AF SAMSPILLET MELLEM: DEN ENKELTE OG DENNES FORSKELLIGE (BIOLOGISKE, PSYKOLOGISKE, KULTURELLE ETC.) FORUDSÆTNINGER OG POTENTIALE OG 9 ANDRE MENNESKER, SOM DEN ENKELTE INTERAGERER MED I 1:1-RELATIONER OG INDEN FOR RAMMERNE AF FORSKELLIGE SOCIALE FÆLLESSKABER, FX FAMILIEN, DAGTILBUDDET, SKOLEN OG NÆRMILJØET.
10 Vores særlige tilføjelse: Social og faglig mening 10 RESILIENS HOS ET BARN KAN STYRKES VED, AT DETS OMGIVELSER ER MED TIL AT UNDERSTØTTE OG VIDEREUDVIKLE DETS EVNE OG FÆRDIGHED TIL AT NAVIGERE OG FORHANDLE MED HENBLIK PÅ AT SKABE MENING I DETS LIV. DET HANDLER OM, AT BARNET GIVES MULIGHED FOR AT INDGÅ I GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER, HVOR BARNET UDVIKLER RESILIENS VED AT SKABE SOCIAL OG FAGLIG MENING. SOCIAL BETYDER MED NOGEN OG FAGLIG BETYDER OM NOGET FX KENDSKAB TIL EGNE OG MERE GENERALISERET BØRNS RETTIGHEDER.
11 Analysematrix 11 Faglig mening (mening om noget) Social mening (mening sammen med nogen) Relationer mellem primær målgruppe (børn, unge, borgere mv.) Relationer mellem primær målgruppe og medarbejdere i teamet Relationer mellem medarbejdere i teamet (og på tværs af professioner)
12 Resiliensfremmende læringsmiljøer et koncentrat af forskningsreviewet 12 Et resiliens-fremmende læringsmiljø er karakteriseret ved, at deltagerne oplever, at deltagelse i læringsmiljøet giver personlig og fælles mening. DeSe knyser sig også Vl oplevelse af medbestemmelse og akvv deltagelse i opbygning og videreudvikling af et gensidigt forpligtende og socialt miljø.
13 Resiliensfremmende læringsmiljøer et koncentrat af forskningsreviewet 13 Hvis børn og unge derimod ikke inddrages i meningsgivende akvviteter i fællesskaber, udvikles fremmedgørelse og/eller marginalisering, der øger risikoen for en svækkelse af børns resiliens. DeSe skaber samvdig en forøget risiko for et reduceret fagligt udbyse af at gå i skole.
14 Seks indsatsområder, der fremmer resiliens i skolen GIV ELEVERNE SOCIAL STØTTE OG ANERKENDELSE, 2. LAD DEM MÆRKE, AT DER ER SAT HØJE MÅL OG AT DER ER POSITIVE FORVENTNINGER TIL, AT DE KAN NÅ DISSE MÅL, 3. GIV DEM MULIGHEDER FOR AT DELTAGE I FOR DEM MENINGSFULDE AKTIVITETER, 4. HJÆLP DEM MED AT OPBYGGE MELLEMMENNESKELIGE VÆRDIER VED AT INDGÅ I GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER TIL HINANDEN, 5. GIV DEM KLARE RAMMESÆTNINGER I FORHOLD TIL FORSKELLIGE LÆRINGSMILJØER OG 6. VIS DEM I PRAKSIS HVORDAN GODE MILJØER, DER FREMMER TRIVSEL FOR ALLE, KAN OPBYGGES OG VEDLIGEHOLDES, SÅ DE KAN TAGE DENNE VIDEN MED SIG, NÅR DE FORLADER SKOLEN. HENDERSON (2012)
15 Skolens ansvar en væsentlig dansk tilføjelse 15 SKOLEN HAR ET SÆRLIGT ANSVAR FOR, AT SKOLEN, HJEMMET OG NÆRMILJØET INDGÅR I ET INTERAKTIVT SAMSPIL MED HINANDEN BL.A. MED HENBLIK PÅ AT SKABE OG VIDEREUDVIKLE RESILIENS HOS SKOLEELEVER. FOLKESKOLEREFORMEN OPPRIORITERER NETOP DEN ÅBNE SKOLE, HVOR SKOLE, HJEM OG NÆRMILJØ I LANGT HØJERE GRAD END TIDLIGERE TRÆKKER PÅ HINANDENS FORUDSÆTNINGER, MULIGHEDER OG POTENTIALER. HER VIL FOKUS PÅ FREMME AF ELEVERS RESILIENS GIVE GOD MENING.
16 Processen i projektet 16 KICK-OFF ARRANGEMENT VED SKOLEÅRETS BEGYNDELSE SKOLEN ANVENDER MÅLEREDSKABET FOR HENHOLDSVIS ELEVER OG MEDARBEJDERE MV. SNAREST EFTER KICK-OFF DAGEN DER GENNEMFØRES KLASSESAMTALER SNAREST DEREFTER LÆRINGSTEAMS UDARBEJDER MED BIDRAG FRA OG AKTIV INVOLVERING AF ELEVERNE EN HANDLEPLAN, DER VIRKER RESTEN AF SKOLEÅRET EFTERMÅLING AF RESILIENSEN I KLASSEN I FORSOMMEREN DER GØRES STATUS VED SKOLEÅRETS AFSLUTNING
17 MÅLEREDSKABET 17 MÅLEREDSKABET BESTÅR AF TRE DELE: ELEVSKEMA LÆRER/PÆDAGOG-SKEMA KLASSESAMTALE
18 Måleredskabet den sociale resiliens 12 temaer 18 Tillid at stole på sig selv og andre Mening at skabe individuel og fælles mening Retfærdighed at behandle hinanden på en fair måde Selvstændighed at kunne sætte mål for sig selv og for klassen sammen med de andre elever Medbestemmelse at deles om beslutninger og ansvar Samarbejde at deltage aktivt og sammen i løsning af opgaver Fællesskab at trives med at være sammen Livsglæde - at tro på at kunne lykkes Rettigheder at respektere og anerkende hinanden Omsorg at være tryg og tage hensyn Lokalsamfundet samspillet med skolens nærområde Hjemmet hjemmemiljøet og relationen skole og hjem
19 Måleredskabet den sociale resiliens 12 temaer 19 Tillid at stole på sig selv og andre Mening at skabe individuel og fælles mening Retfærdighed at behandle hinanden på en fair måde Selvstændighed at kunne sætte mål for sig selv og for klassen sammen med de andre elever Medbestemmelse at deles om beslutninger og ansvar Samarbejde at deltage aktivt og sammen i løsning af opgaver Fællesskab at trives med at være sammen Livsglæde - at tro på at kunne lykkes Rettigheder at respektere og anerkende hinanden Omsorg at være tryg og tage hensyn Lokalsamfundet samspillet med skolens nærområde Hjemmet hjemmemiljøet og relationen skole og hjem
20 Tillid som eksempel 20
21 Klassesamtale om resiliens
22 Det vigtigste i klassen er, at: 1 vi kan stole på hinanden 2 det giver mening at være her 3 alle behandles lige godt 4 kunne gøre ting bedre, hvis der er brug for det 5 være med til at bestemme 6 samarbejde med hinanden 7 have lyst til at hjælpe hinanden 8 være glad 9 vores rettigheder og grænser respekteres 10 have venner 11 lokalsamfundet inddrages i undervisningen 12 vores forældre interesserer sig for skolen
23 I: Tillid som eksempel Hvordan kan I selv sørge for, at alle i klassen kan stole på hinanden? Hvordan kan jeres lærere og pædagoger hjælpe til med at skabe tillid i klassen?
24 HANDLEPLANSARBEJDET 24 HANDLER OM AT ARBEJDE FOKUSERET, SYSTEMATISK OG MÅLRETTET MED ET ELLER FLERE UDVALGTE TEMAER, DER HAR FREMME AF RESILIENS HOS ELEVERNE OG KLASSEN SOM PEJLEMÆRKE UDVÆLGELSE AF TEMA(-ER) BESTEMMES AF SKOLEN SELV UD FRA ELEVINDDRAGELSE, UDVIKLINGSBEHOV OG ANDRE TILTAG
25 25
26 Og vigtigt at inddrage elevernes perspektiv 1 vi kan stole på hinanden 2 det giver mening at være her 3 alle behandles lige godt 4 kunne gøre ting bedre, hvis der er brug for det 5 være med til at bestemme 6 samarbejde med hinanden 7 have lyst til at hjælpe hinanden 8 være glad 9 vores rettigheder og grænser respekteres 10 have venner 11 lokalsamfundet inddrages i undervisningen 12 vores forældre interesserer sig for skolen
27 Kvalitetsparametre for resiliens 27
28 Kvalitetsparametre for resiliens 28
29 Kvalitetsparametre for resiliens 29
30 Kvalitetsparametre for resiliens 30
31 Landsdækkende undersøgelse med deltagelse af ca elever 31 "vi ser en mangedobling af andelen med høj trivsel blandt elever med stærk fællesskabsoplevelse sammenlignet med elever med svag fællesskabsoplevelse. Citater fra rapporten: Fællesskaber og trivsel i skolen 5. sept DCUM, AU, SDU, Metropol
32 Landsdækkende undersøgelse med deltagelse af ca elever 32 De elever, som både oplever stærke elevfællesskaber og elev-lærer-fællesskaber har i særklasse høj trivsel, mens elever som både oplever en lav grad af elevfællesskab og en lav grad af fællesskab med lærerne er tilbøjelige til at mistrives. Citat fra rapporten: Fællesskaber og trivsel i skolen 5. sept DCUM, AU, SDU, Metropol
33 Tabel fra samme rapport/elev-elev-fælleskab 33
34 Tabel fra samme rapport/elev-lærer-fællesskab 34
35 Effekt af arbejdet med social resiliens/elever Tillid Jeg stoler på de andre elever i klassen Jeg stoler på lærerne Jeg tør sige min mening i klassen Initialt 2,3 2,1 2,5 Finalt 2.6 2,8 2,5 Mening Det vi lærer i skolen er interessant Jeg synes det er interessant at høre de andres meninger i undervisningen Lærerne/pædagogerne er interesserede i at høre elevernes meninger Initialt 2,0 2,1 2,4 Finalt 2,2 2,7 2,9
36 Effekt af arbejdet med social resiliens/elever Jeg bliver behandlet retfærdigt af de andre elever i klassen Jeg behandler andre elever i klassen retfærdigt Her på skolen behandler lærere/ pædagoger eleverne retfærdigt Initialt 2,4 2,1 2,6 Finalt 2,7 2,9 2,9 Retfærdighed Selvstændighed Jeg ved hvor jeg skal hen hvis jeg selv eller en anden behandles dårligt I vores klasse kan vi finde ud af at være gode kammerater Vi er gode til at løse konflikter i klassen Initialt 2,5 2,2 2,3 Finalt 3,1 2,8 2,7
37 Effekt af arbejdet med social resiliens/elever Omsorg Hvis jeg har et problem så kan jeg trygt tale med nogen i klassen om det Hvis nogen i klassen har det svært, så hjælper vi andre ham/hende Her i klassen siger vi fra hvis nogen taler negativt om andre Initialt 2,7 2,5 2,6 Finalt 3,6 3,0 2,8 Livsglæde/ Optimisme Jeg har det godt i klassen Jeg tror, at min fremtid bliver god Lærerne/ pædagogerne er glade Initialt 2,7 2,0 2,6 Finalt 3,1 3,2 2,9
38 Effekt af arbejdet med social resiliens/lærere Tillid Eleverne i klassen stoler på hinanden Jeg stoler på eleverne i klassen På vores skole kan alle trygt give udtryk for deres meninger Initialt 2,7 2,3 2,2 Finalt 3,2 2,4 2,8 Mening Eleverne kan godt se meningen med at gå i skole Jeg lytter til elevernes forslag og ideer I lærerteamet lytter vi til hinandens meninger Initialt 1,9 2,2 2,7 Finalt 2,2 2,4 3,2
39 Social resiliens kan udvikles De elever, som både oplever stærke elevfællesskaber og elev-lærer-fællesskaber har i særklasse høj trivsel, mens elever som både oplever en lav grad af elevfællesskab og en lav grad af fællesskab med lærerne er tilbøjelige til at mistrives. 39 Vores projekt viser, at Social resiliens kan der gøres noget ved, hvis alle gør sig umage og gensidigt forpligter hinanden.
40 Læs mere - om udvikling af resiliensfremmende fællesskaber i: 40 Hans Månsson (2017): Udvikling af social resiliens i skolen. I: Kognition & Pædagogik, nr. 103, s eller via linket: staerke-sammen/rykke-sammen/
SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS
SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde
Læs mereLedelse og udvikling af fælles grundfaglighed
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6
Læs mereLÆS MERE OM RYKKE SAMMEN
LÆS MERE OM RYKKE SAMMEN RYKKE SAMMEN er en tilgang til, hvordan skolen kan arbejde målrettet og systematisk med at styrke social resiliens hos eleverne og i klassemiljøet. RYKKE SAMMEN angiver rammerne
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereRYKKE SAMMEN RYKKE SAMMEN - EN VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN PRINTES I A3 TVÆRFORMAT
VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN BØRNS RETTIGHEDER 2 RYKKE SAMMEN - EN VEJLEDNING TIL SKOLER, DER VIL ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN RYKKE
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereSTÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.
STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereDet bæredygtige lærerteam. Konferencen: Folkeskolereformen nye muligheder Nyborg Strand d. 23. april, 2014
Det bæredygtige lærerteam Konferencen: Folkeskolereformen nye muligheder Nyborg Strand d. 23. april, 2014 Hans Månsson, partner Center for Social Bæredygtighed 1 Tre grundbegreber Bæredygtig pædagogik
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereBæredygtig pædagogik og resiliente læringsmiljøer
Bæredygtig pædagogik og resiliente læringsmiljøer Sted: Hotel Nyborg Strand Tid: 22. maj, 2014 Hans Månsson, partner Center for Social Bæredygtighed 1 To beslægtede begreber Social bæredygtighed Resiliens
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereGødvadskolens. Trivselspolitik
Gødvadskolens Trivselspolitik Forord På Gødvadskolen har vi lavet en trivselspolitik, som gælder for både undervisnings- og fritidsdelen, da skolebestyrelsen og skolens medarbejdere ønsker at fremme trivsel
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereBeders Skoles værdier og værdigrundlag
Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereNy drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB
Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereRegnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereKerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereBørne- og skolepolitikkens indsatshus
Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereI ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I
I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE
Læs mereKvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Møde i KL den 19. marts 2009 Hvem er vi? Hvem er vi Baggrund Høje dækningsgrader 5-10% har behov for særlig støtte Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Dagtilbudslovens
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereDet fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!
1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mere