Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
|
|
- Ingvar Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede og omsorgssvigtede børn og unge kan man komme til at møde barnet på det niveau, som det typisk udtrykker sig via, nemlig adfærd. Når 8-årige Peter igen råber "fuck dig" til pædagogen og nægter at gå i seng, kan pædagogens tålmodighed slippe op, og han/hun reagerer ved at råbe tilbage og evt. tage fat i Peter. Dette er ikke hensigtsmæssigt. I stedet kan pædagogen minde sig selv om, at det er vigtigt at møde barnet med et ÅBENT sind, også når barnet er kravafvisende. ÅBENT står for åbenhed, balance, empati, nysgerrighed og tålmodighed. Pædagogen forsøger at genkende den følelse, Peter oplever og reflektere over den. Når man ser vrede hos barnet, bør man altid overveje endnu en gang, om der også er andre følelser i spil. Peter oplever høj følelsesmæssig intensitet, og pædagogens intervention er derfor at være støttende og empatisk. Pædagogen overvejer, hvad der ligger til grund for Peters adfærd. Er der sket noget i løbet af dagen, som kunne gå Peter på? Reagerer Peter ofte sådan, når han skal i seng mv.? Pædagogen forsøger at sætte sig mentalt i Peters sted og er imødekommende. F.eks kan Pædagogen sige: "Det er ikke rart for dig lige nu. Jeg tror, mange børn kender til ikke at vil i seng." Afledning kan også bruges. Ved denne indsats viser pædagogen Peter, at de følelser han oplever, er ok, og tilbyder ham en tryg tilknytningsrelation at udforske sit indre mentale liv i. Samtidig hermed er pædagogens konkrete mål stadig, at Peter skal i
2 seng. Desuden er pædagogen opmærksom på egne tanker og følelser i situationen, hvilket gør det nemmere at regulere disse. Et ÅBENT sind uddybes senere i artiken. Mentaliseringsbaseret pædagogik I mentaliseringsbaseret pædagogik forsøger vi at efterligne de naturligt udviklingsfremmende processer i forældre-barn samspillet. Det vil sige, at det, som fører til udvikling i den naturlige forældre-barn relation, er afgørende i det pædagogiske arbejde. Der er især fokus på at tilbyde barnet en tryg tilknytning til de voksne og på at udvikle barnets evne til at regulere følelser og til at mentalisere. Mentalisering betyder kort sagt at have sind på sinde. Det vil sige både ens eget sind og den andens sind. Når man mentaliserer, er man både opmærksom på egne og den andens tanker, følelser, behov, mål og grunde mv. Især i forbindelse med forklaring af egen eller andres adfærd gør vi brug af vores evne til at mentalisere. Når vi f.eks. forsøger at forstå hvilke tanker, følelser, behov, mål og grunde, der ligger bag det, den anden gør eller siger samt, hvad det gør ved os selv.. Mentalisering avler mentalisering, og den professionelle bestræber sig på at mentalisere, selv når han/hun møder ikke-mentaliserende adfærd. F.eks. når barnet råber "Dumme kælling" eller siger "Du er ligeglad, I gør ingenting for at hjælpe mig". Det udelukker ikke, at man kan reagere på adfærden, men det primære fokus er på de mentale tilstande, der ligger bag barnets adfærd. I mentaliseringsbaseret pædagogik arbejder man gennem relationen, og kronjuvelen i dette arbejde er den professionelles evne til at mentalisere. Dette kan være særdeles vanskeligt, men er ikke desto mindre vigtigt for barnets trivsel og udvikling. Det er en krævende opgave i en professionel sammenhæng, da det netop ikke opstår naturligt som i relationen mellem forælder-barn. Og særligt krævende da omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge ofte har destruktiv og selvdestruktiv adfærd. Fokus på indre tilstande At mentalisere vil altså sige at have fokus på egne og andres mentale tilstande især ved forklaring af adfærd. Mentale tilstande er følelser, ønsker, tanker og behov mv. Vi benytter os af mentalisering, når vi interagerer med andre mennesker, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det. F.eks. når et forældrepar forsøger at
3 forstå, hvad der ligger bag, at deres 3-årige Emil slår sin nyfødte lillesøster og siger "fuck dig" til hende. Forældrene mærker, at de bliver vrede over adfærden og vil skælde Emil ud, men stopper sig selv, da de forstår, at situationen er svær for Emil. De genkender de følelser, der ligger bag Emils adfærd og reflekterer over det. Herefter leverer de følelsen tilbage til Emil i markeret form for eksempel ved med rolig stemmeføring at sige: Så så, det lyder ikke rart, Føles det ubehageligt lige nu?. Når Emil er faldet til ro, kan forældrene tale med ham om, hvordan det føles for lillesøster, når Emil handler, som han gjorde. Evnen til mentalisering er en forudsætning for at have vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvoplevelse. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidigt med, at man holder fast i sig selv. Gennem mentalisering lærer man egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Dette giver en fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed. Teori om mentalisering opstiller en teoretisk ramme om børns udvikling samt om konsekvenserne af traumer og omsorgssvigt. Mentalisering udvikles i barnets samspil med dets omsorgsgivere. Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har ofte en skrøbelig mentaliseringsevne, men den kan udvikles, og børnene kan lære at mentalisere. Dette giver positive forventninger til disse børn og unges muligheder for udvikling. Projekt på Opholdsstedet Aabyhus Opholdsstedet Aabyhus har fået tildelt midler fra Fonden PRO til et projekt, hvis formål er at implementere mentaliseringsbaseret pædagogik. Projektet forløber fra d. 1/ og et år frem. I løbet af projektperioden vil medarbejderne på Aabyhus deltage i efteruddannelse om mentalisering og mentaliseringsbaseret behandling ved psykolog Janne Østergaard Hagelquist. Projektets styregruppe følger kursus ved "The Anna Freud Centre" i London for at opnå yderligere viden om tilgangen. Desuden vil medarbejderne hver måned modtage supervision ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang. Her vil hverdagens dilemmaer og erfaringer blive drøftet ud fra et mentaliseringsperspektiv. For at understøtte selvrefleksion i hverdagen vil medarbejderne nedskrive de dilemmaer, de støder på i hverdagen. Der udformes en journaldagbog samt en behandlingsbog, som begge afspejler mentaliseringsbaseret
4 pædagogik. Journaldagbogen føres hver dag i forhold til hvert barn. Behandlingsbogen beskriver dels de værdier og det menneskesyn, der ligger til grund for Aabyhus tilgang og dels, hvordan dette omsættes i den konkrete daglige praksis. Den primære målgruppe for projektet er de børn og unge, som anbringes på Aabyhus. Målet er, at behandlingen bliver mere effektiv og virksom både på kort og lang sigt for det enkelte barn. Mentaliseringsbaseret pædagogik udvikler barnets evne til at mentalisere, til at regulere følelser og dermed til at skabe og fastholde meningsfulde relationer. Derudover vil barnets adfærd ændre sig, selvet udvikles og evner opbygges. Et ÅBENT sind I mentaliseringsbaseret pædagogik bestræber den professionelle sig på at have en mentaliserende indstilling præget af et ÅBENT sind både i forhold til sig selv og barnet. ÅBENT står for Åbenhed, Balance, Empati, Nysgerrighed og Tålmodighed. Åbenhed: Den professionelle møder barnet uden forforståelse med en ikkevidende indstilling. Man afstår fra kritik og fra at fortælle barnet, hvordan han/hun har det. Balance: Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har typisk svært ved at balancere mellem at være i sit eget sind og i den andens sind. Også andre områder kan være præget af ubalance, såsom relationer, valg og kognition. Den professionelle forsøger at skabe balance ved at tale til barnet og ved at reflektere. Empati: Empati vedrører så at sige den ene del af mentalisering; nemlig at sætte sig i den andens sted. Jo mere den professionelle forsøger at sætte sig i barnets sted, jo tryggere vil han/hun føle sig. Nysgerrighed: Den professionelle er nysgerrig på barnets sind og forventer ved at spørge til mentale tilstande, at barnet har et sind. En væsentlig pointe er, at man ikke kan have en bedre ide om, hvad der foregår i den andens sind, end den anden selv har. Tålmodighed: En mentaliseringsbaseret indsats er langvarig, og tilbageskridt må forventes. Det tager tid for barnet at turde tro på, at det sikreste ikke er at passe på sig selv, men at det kan være hjælpsomt at have tillid og turde åbne sig.
5 Hvert øjeblik i mødet mellem den professionelle og barnet kan gøre en forskel og er en mulighed for barnet til at få ny erfaring. I videst muligt omfang må man undgå at anvende angstfremkaldende strategier såsom straf, isolation mv. I stedet kan man tilbyde valg inden for en fastlagt struktur, og ritualer og rutiner er med til at skabe tryghed og forudsigelighed. Rigide grænser hæmmer mentalisering og anvendes ikke. I det pædagogiske arbejde er der endvidere fokus på at styrke barnets regulering af egne følelser og traumebehandlingsmodellen STORM anvendes. Af pladshensyn uddybes modellen ikke nærmere her. Afrunding Nærværende artikel har kort introduceret nogle af grundprincipperne i mentaliseringsbaseret pædagogik. Det er af stor betydning, at teorien omsættes til pædagogisk praksis, idet teorien udelukkende får liv og mening i hverdagen, hvor de konkrete konflikter og udfordringer opstår. For at andre kan få glæde af de erfaringer og resultater som opnås i løbet af det næste år på Aabyhus, bringer vi en artikel efter projektets afslutning herom. Litteratur Allen, J.G, Fonagy, P. & Bateman, A. (2008). Mentalizing in Clinical Practice. American Psychiatric Publishing. Bateman, A.W. & Fonagy, P. (2012). Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice. American Psychiatric Publishing. Hagelquist, J.Ø. (2012). Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag. Rossouw, T. & Fonagy, P. (2012). Mentalization-Based Treatment for Self-Harm in Adolescents:A Randomized Controlled Trial. Journal of The American Academy of Child & Adolescent Psychiatry 51(12), (1.145 ord) (obs: Fotos hentes fra deres hjemmeside jeg viser lige hvilket)
6
Mentalisering og misbrug hvorfor?
STOF nr. 23, 2014 Mentalisering og misbrug hvorfor? - Blandt andet, fordi skrøbelig mentaliseringsevne kan være medvirkende til at udvikle misbrug, og fordi rus og påvirkethed hæmmer mentalisering. AF
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereUnder ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.
Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereMentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).
Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres
Læs mereOverordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?
Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv
Læs mereMentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering
Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering
Læs mereMentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010
Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis
Læs mereMENTALISÉR DIN KOLLEGA
MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels
Læs mereOMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut
3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling
Læs mereMentalisering og udsatte børns læring. Janne Østergaard Hagelquist
Mentalisering og udsatte børns læring Janne Østergaard Hagelquist Introduktion Arbejder i Center for Mentalisering med uddannelse, supervision, terapi og projekter Erfaring med mentalisering, behandling,
Læs mereMentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede. Sødisbakke
Mentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede Sødisbakke 29.08.17 Præsentation Line Sangild Thimmer cand. psych., arbejder med terapi, psykoedukationsgrupper, testning, undervisning og projekter og har
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt
Læs mereMENTALISERING Aut.psyk & specialist i psykoterapi Marianne Køhler Skov Rådgivningen Janus
MENTALISERING 4.5 2015 Aut.psyk & specialist i psykoterapi Marianne Køhler Skov Rådgivningen Janus kontakt@raadgivningenjanus.dk Hvad er mentalisering? Når du har fokus på mentale tilstande i dig selv
Læs mereArbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012
Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Mentalisering: Mentalisering er fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Mentale tilstande
Læs mereMentalisering i sundhedsplejerskens praksis
Mentalisering i sundhedsplejerskens praksis Videnskursus om Indsæt evt. eget logo i diasmaster Programpunkter 14:45-16:00 Præsentation af mentaliseringsbaserede principper eksemplificeret via cases 2 TUMP
Læs mereHvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt?
Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt? Mentalisering Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, mål
Læs mereMentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud
Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud Ved Maja Nørgård Jacobsen Indsæt evt. eget logo i diasmaster Program 10:20-12:00 Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt i inkluderende dagtilbud?
Læs mereOmsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011
Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30
Læs mereUnge og Mentalisering
Unge og Mentalisering #UPERFEKT UNGEKONFERENCE 2018 Oplæg ved psykolog Line Albér Program Hvad er mentalisering? Unges hjerner og mentalisering Den professionelles mentaliseringsevne Hvad er mentalisering?
Læs mereBehandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1
Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs mereMentaliseringsværktøjer - kort version 1
Mentaliseringsværktøjer - kort version 1 1. Indholdsfortegnelse 1 Mentalisering 2 2 Mentaliseringssvigt 2 3 Mentaliseringstrappen 5 4 Grundfølelser 6 5 Fokusområder i mødet 7 6 De fire dimensioner ved
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereFamilieplejen. Kurser forår 2019
Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,
Læs merePraksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017 Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i
Læs mereAt have både sig selv og eleverne på sinde lærerens mentaliseringskompetence
At have både sig selv og eleverne på sinde lærerens mentaliseringskompetence Maja Nørgård Jacobsen Mentale tilstande er følelser, tanker, intentioner, behov osv. Når Klara kaster med viskelæder, og jeg
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs merePraksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 1. Modul d. 20. september 2017 Rene D. C. Juhler Uddannelse: - Coach og Gruppefacilitator igennem 4 år på ID-Academy. - Konfliktmægler på Center
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereICDP og Mentalisering
Relationsbaseret behandlingsarbejde- ICDP og Mentalisering Stina Nani, aut. psykolog v/familiecenter Kalvehave & Anne Linder, aut. psykolog og centerchef for Dansk center for ICDP Nikolaj Hvad er mentalisering?
Læs mereUdviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereMentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist
7 Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist Denne artikel vil kort ridse op, hvad mentalisering i sammenhæng med plejebørn er, hvorledes de forskellige tilknytningsmønstre
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mere2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe
2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereICDP opgave Forår 2009
ICDP opgave Forår 2009 Det du tror om mig, Den måde du er imod mig på, Den måde du ser på mig på, Det du gør imod mig, Gør mig til den Jeg bliver. Anlægsvejens børnehave. Stine, Annette og Elsemarie Indledning
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereMentalisering. At have sindet på sinde
Mentalisering Mentalisering. At have sindet på sinde I denne artikel (11 sider) kan du læse om mentalisering. At mentalisere er at være opmærksomme på mentale tilstande som følelser, behov, mål, intentioner,
Læs mereCirkelsamtale og konfliktmægling - en udviklingsfremmende tilgang
Cirkelsamtale og konfliktmægling - en udviklingsfremmende tilgang Et kursus i forebyggelse og håndtering af uhensigtsmæssig adfærd og konflikter, samt udvikling af ikke-kognitive kompetencer i arbejdet
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereINFORMATIONSMØDE: Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder
INFORMATIONSMØDE: Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder Mindfulness med mentaliseringsbaserede elementer Mentaliseringsguiden Robusthed.dk 18. September 2017
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereÅse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling
Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Forskellighed og enshed 150.000 er i dag ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen og endnu flere oplever symptomer
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende
Læs meretrivsels metode BARNETS NAVN:
trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereTo eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..
To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde.. Vækstmodellen -Vejen til den gode samtale Hvad går godt? Muligheder? Udfordringer? Aftaler Vækstmodellen (2009): Marianne
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereThyrre Sørensen Consulting ApS. Forældresamarbejde. - et forældreperspektiv
Forældresamarbejde - et forældreperspektiv Den Thyrre fælles Sørensen Consulting opgave ApS At sikre barnets trivsel, læring og udvikling Barnet har brug for et 'både/og' for at udvikle den optimale socialisering
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereNUSSA. Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel
NUSSA Et udviklingsprojekts rejse mod en implementeringsmodel 1 Hvem er vi? Amira Saric, udviklingskonsulent fra Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Heidi Jacobi Madsen, tosprogskonsulent, Varde Kommune
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereSP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/
SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereTraumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress
Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed sekundær traumatisering og retraumatisering kognitivt neurologisk moralsk emotionelt socialt
Læs mereLÆR FOR LIVETS PÆDAGOGISKE GRUNDLAG DET PÆDADOGISKE GRUNDLAG ER ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL DE VOKSNE
LÆR FOR LIVETS PÆDAGOGISKE GRUNDLAG DET PÆDADOGISKE GRUNDLAG ER ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL DE VOKSNE SMIL, LATTER OG LEG ER GODE MÅDER AT SKABE POSITIVE SAMSPIL, OG DET KAN BANE VEJEN TIL DEN GODE RELATION.
Læs mere21. Bruger sporadisk sproget (nonverbalt og verbalt)
DAGPLEJE OG VUGGESTUE 1. Viser en tryg tilknytning til primær omsorgsgiver 2. Har en god og stabil omsorg fra (både forældre og ansatte) 13. Viser utryg tilknytning 14. Har sjældent og omsorg fra 15. Har
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereMIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge
MIT KOMMENDE SKOLEBARN Aut.psykolog Louise K. Junge LOUISE JUNGE Uddannet psykolog i 2008 Siden 2009 ansat i Svendborg PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Særligt optaget af børns udvikling og al det
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereFølelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.
Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereKunsten at tale med børn
Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mereKære forældre til børn i dagtilbud
Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereVelkommen til kursusdag 3
Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:
Læs merePræsentation af Mentaliseringsguiden
Præsentation af Mentaliseringsguiden 18.09.2017 Introduktion Heino Rasmussen E*MBA ved Coventry University og forfatter til bogen Mentalisering i organisationen og Mentalisering i familien Arbejder i Center
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereHarboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk
Læs mereInklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1
Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereFaglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema
Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer ARBEJDSMATERIALE Tværfaglig Enhed, Børn og Unge Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Sammen kan vi gøre en forskel Jo tidligere vi sætter
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereSpørgeskema om børneopdragelse
Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,
Læs mere