Kursusgang 2 ( ) Noter til Christensen m.fl. (2004). Organisasjonsteori for offentlig sektor. Instrument, kultur, myte. Kap. 1, 2, 3.
|
|
- Marie Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Andreas Wester Hansen Noter til tekster brugt på kurset Udvidet offentlig organisationsteori med særlig fokus på branding Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Kursusgang 2 ( ) Noter til Christensen m.fl. (2004). Organisasjonsteori for offentlig sektor. Instrument, kultur, myte. Kap. 1, 2, 3. NB: Egne noter, ikke nødvendigvis en objektiv eller fuldstændig gengivelse af teksternes indhold.
2 Kap. 1: Organisationsteori for offentlig sektor. Sammenhængen mellem offentlig organisering og indholdet i offentlig politik. Org. Teori 1. fokuserer traditionelt på private organisationer og især på virksomheder, 2. ikke forankret i statskundskaben. 3. (12) negligeret sammenhængen mellem offentlig organisering og indholdet i offentlig politik. (S. 13) Bogen: en strukturel-instrumentel tilnærmning og en institutionel tilnærmning. Tre dimensioner skiller de to: o Hvilken handlingslogik, der ligger til grund for adfærd o Hvad politik drejer sig om o Synet på forandring. Instrumentel: o organisationer som redskaber eller værktøj til disposition for lederne o rationalitet nedfældet i den formelle organisationsstruktur. o En konsekvenslogik o Mål er givet udefra eller formuleret af lederne o Forandring sker som rationel tilpasning o Skelne mellem hierarkisk og forhandlingsperspektiv Institutionel: o Institutionelle regler og normer som selvstændigt påvirker beslutninger. o En passenhedslogik o Mål udvikles internt (s. 14) o Forandring er svær o Skelne mellem kulturperspektiv og myteperspektiv Forskellen mellem offentlige og private organisationer Graham Allison: lige på alle uvæsentlige områder. Hovedforskelle: Off. Org: o Tager bredere hensyn o Lederne er ansvarlige overfor borgerne og vælgerne mere end for specielle grupper o Større vægt på åbenhed, ligebehandling mm. 15 NPM nedtoner forskellen. Der sker i dag en nedbrydning af forskellen vi får hybrider. Offentlige langs nogle dimensioner og private langs andre. Opsummeres i tabel 1.1, s. 16. Skellet er mere et kontinuum end et klart skel. 16 Svært at sige, hvad der menes med en organisation i off. Sektor svært at vide hvor en stopper og en anden begynder. Men organisationsbegrebet forudsætter at det er muligt at skelne.
3 17 Heroverfor står øget netværksstruktur og tilhørende problemer med at specificere mål for den enkelte organisation. Hvad kendetegner offentlige organisationer? På trods af gråzone en række særlige kendetegn: 1. Folkevalgt ledelse 2. Multifunktionelle. Modstridende hensyn. 18. NPM ser dette som et sygdomstræk hvor målkonflikt er et problem. Kan dog også ses som et systemtræk udfordringen er at leve med det. 3. Opererer ikke på økonomisk konkurrencemarked, men tager udgangspunkt i at der er ting, markedet ikke kan levere (19) (offentlige goder, individuel inkompetence, eksternaliteter) Hvordan afgrænses en organisationsteori for off. Sektor? Baseret på demokratiteori og teori om beslutningsadfærd i formelle organisationer (20) er oprettet for at løse bestemte opgaver, stabile adfærdsmønstre ressourcer og belønninger. Antagelse: en vigtig sammenhæng mellem politisk organisering og indeholdet af den offentlige politik et samspil mellem formelle strukturelle og legale bindinger og interne traditioner, kulturer og aktiv styring fra ledelsens side. Organisering og virkemåten til offentlige organisasjoner ses ikke på som et nøytralt teknisk spørsmål men som et politisk spørsmål. 21 Off. Organisationer ændres og omstilles ikke uproblematisk i overensstemmelse med ændrede krav institutionelle bindinger: 1. Uformelle normer og praksisser (kulturperspektiv) 2. Adopterer modeller som bliver set som passende (myteperspektiv) Begrænset rationalitet, statskundskab og organisationsteori Rent instrumentelle og økonomisk orienterede beslutningsmodeller er begrænset anvendelige. Begrænset rationalitet. 22 Statskundskabslig model: Udvidet fra internt fokus til også at se på omgivelser offentlige organisationer er politiske aktører med dynamiske relationer til politiske ledelse og samfundet rundt om dem. Væk fra en økonomisk analyse af politik og samfund. 24
4 Hvad skal forklares? 1. Klarlægge vigtigste organisationsformer indenfor det politisk-administrative styringsværk samt mellem det politisk-administrative og andre samfundsgrupperinger. 2. Klargøre de valg som forskellige organisationsformer skaber 3. Hvordan forskellige organisationsformer er med til at præge den offentlige politik 26 Struktur, processer og opgaver i offentlige organisationer 27 Processer: aktiviteter og adfærd som udspiller sig over tid Struktur: de faste rammer eller bindinger, som processerne udspiller sig indenfor. Formelle og uformelle normer. Organisationsmønstret afspejler opgavespektret. Blevet klarere med fremvæksten af (28) single-purpose -organisationer Beslutningsprocesser er centrale. o Argumenterer for et udvidet beslutningsbegreb både det, der er gået forud for den formelle beslutningsfase og det der sker efter beslutningen er taget. Meningsdannelsesprocesser: Offentlig politik dreier sig like mye om å oppdage mål, identiteter og tilhørigheter som å finne de beste virkemidlene for å nå gitte mål. Dette innebærer at de symbolske sidene ved offentlige organisasjoner har stor betydning. Christensen et al.
5 Kap. 2: Det instrumentelle perspektiv. 30. Inspiration: Weber, Taylor, Gullick (Simon). 31. Fokus: Konsekvenslogik. Klarlægge mål og mål-middel forståelser hos organisationer og medlemmer. 32 Konsekvenslogik formålsrationelle handlinger: Mål eller problem hvad ønsker man at opnå? Antagelse om fuld eller begrænset rationalitet. Alternativer hvilke alternativer er mulige? Forventninger om konsekvenser hvad er resultatet? Beslutningsregler hvordan tages valg mellem alternativer? 33 Formel organisationsstruktur Bygget op om upersonlige positioner 34 Grad af specialisering og samordning (vertikalt og horisontalt) Rutiner i organisationen 35 Gullick fire principper for horisontal arbejdsdeling: Formålsprincippet, procesprincippet, klientprincippet, geografiprincippet. 36 Andre typer organisationsstruktur (flad, kollegial, matrixstruktur, projektorganisationer, netværksstruktur). 37 Enkel eller kompleks struktur Centralisering vs. decentralisering. Strukturelle træk og faktiske handlinger Organisationer opbygget efter samme principper vil have forskellige faktiske handlingsmønstre Specialiseringsprincip Rutiner 39 Handlingskapacitet Analysekapacitet Koalitioner og interessevaretagelse 40 Andre aktører kan påvirke organisationen Lægge begrænsninger på handlingsalternativer Påvirke beslutningsregler 41 Hvordan løses konflikter mellem organisationer? Dominerende koalition kan få presset det igennem Kompromis Sekventiel opmærksomhed om mål Lokal rationalitet Organisationsstruktur, omgivelser og usikkerhed Fra lukkede åbne systemer 42 Tekniske omgivelser Handlingsmiljøet de nære omgivelser
6 James Thompson relationer mellem omgivelser og intern organisering 43 Er der enighed om målene og mål-middel opfattelser eller ej? Konsekvens ifht organisering. 44Styring gennem udformning og udnyttelse af handlingsrum Styring indebærer påvirkning af forhold som har betydning for chancerne for målopfyldelse. 45Rationelle kalkyler og politisk / social kontrol Ledelsen har stor evne til rational kalkyle og stor grad af politisk og social kontrol gennem hierarkisk styring. Kan dog begge ses som variable.
7 Kap. 3: Kulturperspektivet. 47 Organisationskultur: Uformelle normer og værdier som påvirker livet i organisationer. Inspiration: Selznick (Schein?). - institution - organisation 48 Data til at studere kultur - interviews - fysiske symboler Hvad vil man forklare ved hjælp af organisationskulturelle variable? Hvad betyder kultur i forhold til overlevelse for en organisation? (ikke så relevant for offentlige organisationer). Kultur som det integrative lim i en organisation. Kultur som mål i sig selv. Kultur kan have en instrumentel side. Fra politologisk perspektiv skal snarere ses på, hvordan kultur påvirker beslutninger i organisationen (50). Forskningsspørgsmål: Hvornår og hvordan spiller kulturen ind? Logikken om det som er kulturelt passende Ikke konsekvenslogik men spørgsmål om hvad der er passende - Genkendelse af opgavetype - Hvem er jeg / min organisation? - Hvilke handlingsregler findes der? 51 Kobling af situation og identitet kan have forskellige baggrunde - Læring fra erfaring - Kategorisering - Tidsmæssig nærhed - Dekontekstualisering eller kontekstualisering 52 Præsocialiseringens betydning (uddannelse, andet) Kulturel inkonsistens og mangfoldighed - problemer, men også fleksibilitet - 53 i NPM-perspektiv oftest et problem Krasner: vertikal og institutionel dybde og bredde. 54 Hvordan skabes og ændres organisationskultur? - Dominerende perspektiv: Evolutionære udviklingsprocesser. - Indre pres - Ydre pres Handelshøjskoleperspektiv - Kulturer kan designes
8 56 Betydning af historiske rødder for kulturelle udviklingsveje Stiafhængighed fødselsmærker. - Fordele, stabilitet og dybde - Ulemper, manglende fleksibilitet 58 Organisationskultur og ledelse Påvirkning gennem kritiske afgørelser - Mission og vision - Institutionel underbygning af rolle der vælges - Klarlæggelse af normer for rekruttering - Identitet gennem indoktrinering 59 Demografi og kultur - Gruppeidentitet - Socialisering 60 Hvad kendetegner politisk-administrativ kultur? - Loyalitet og neutralitet - Faglige normer - Professionel identitet Subkulturer. 61 Institution og omgivelser kultur i en videre politisk systemkontekst Omgivelsesdeterminisme Gensidig tilpasning March og Olsen: Aggregative (konkurrenceorienterede) og integrative (deltagerorienterede) politiske processer og institutioner 63 Mulige fordele og ulemper ved en stærkt udviklet organisationskultur Fordele - øger det offentliges legitimitet - interne effekter, ressourcebesparende - robuste og nemmere ved at nå mål Ulemper - rigiditet og manglende fleksibilitet
KURSUSGANG 2 14.02.2007
Andreas Wester Hansen Slides brugt i undervisning på kurset Udvidet offentlig organisationsteori med særlig fokus på branding, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, 2007. KURSUSGANG 2 14.02.2007
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereAarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori
Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereLæseplan Organisationsteori
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk
Læs mereOrganisationsformer 0 1 2
Organisationsformer 0 1 2 Organisationsformer - overordnet Den formelle organisationsstruktur skal beskrive, hvordan en org. opdeler og koordinerer opgaver for at løse de aktiviteter, det kræves for at
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereOrganisationsstruktur
Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan
Læs mereÅrskonference: Værdig rehabilitering KP & Substans, d. 14. marts, v/prof. Janne Seemann, Aalborg Universitet
Årskonference: Værdig rehabilitering KP & Substans, d. 14. marts, 2019 v/prof. Janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereORGANISATIONERS IDENTITET. Sara Louise Muhr, Professor Copenhagen Business School
ORGANISATIONERS IDENTITET Sara Louise Muhr, Professor Copenhagen Business School AGENDA Organisationers identitet: Image, kultur, personlig identitet Image: SBHs Interessenter Kultur: Kulturteoriens 3
Læs mereOm ledelse af vejledere
Om ledelse af vejledere Kompetenceudviklingsforløb for skoleledelser Odder Torsdag d. 5. februar 2015 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereJames G. March Beslutningsadfærd i organisationer:
James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret
Læs mereSBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet
SBH, d. 4. okt. 2018 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering og arbejdsdeling,
Læs mereTværsektorielle løsninger problemer og muligheder?
Tværsektorielle løsninger problemer og muligheder? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Fælles løsninger, d. 11.-12. jan. 2019 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Guldborgsund 20. januar 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?
Læs mereIndledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2
Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:
Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige
Læs mereForord. Maj 2006 Forfatterne
Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale
Læs mereKvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC
Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC En ny planlægningsform Social innovation og empowerment Bæredygtige
Læs mereRøviks oversættelsesteori, løst genfortalt
Røviks oversættelsesteori, løst genfortalt d. 13/3 2013 Caroline Howard Grøn, Ph.d. Center for Europæisk Politik Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Oversættelsesteoriens position
Læs mereLEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs mereForord 9 1. Bogens overordnede perspektiv 11 2. Mål, strategi og effektivitet i organisationer 28 3. Organisationsstruktur 57
Indhold Forord 9 1. Bogens overordnede perspektiv 11 1.1 Indledning 11 1.2 Organisationer som produktionssystemer 14 1.3 Organisationer ens og forskellige 20 1.4 En evidensbaseret tilgang 25 1.5 Opsummering
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Forsvarets ledelsesgrundlag Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Forsvarets Ledelsesgrundlag God ledelse
Læs mereForandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -
Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en
Læs mereStrategisk HRM i udviklingsorienterede virksomheder Jeanette Lemmergaard
Strategisk HRM i udviklingsorienterede virksomheder Tirsdag den 10. juni 2008 Kl. 11:30 12:30 Esbjerg Niels Bohrs Vej 9 6700 Esbjerg Mennesket i organisationen Værdier, moral & etik CSR Mangfoldighedsledelse
Læs mereDato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.
Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling
Læs mereHvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?
Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste
Læs merePLANKULTUR. Vi skaber en fælles, sammenhængende plankultur 3. seminardag
PLANKULTUR Vi skaber en fælles, sammenhængende plankultur 3. seminardag PROGRAM 9.00-10.00: Hvor vi er nu, og hvordan arbejder vi os frem mod en fælles plankultur? 10.00-11.00: Værdiarbejde #1: Debat på
Læs merePÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER
PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet
Læs mereUndersøgelsen: viden i dialog
Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Psykologi og kommunikation ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013
Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde
Læs mereKoncernledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Chefforeningernes konference 4. april 2014 Koncernledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet 1 tankegang Jeg vil tematisere
Læs mereSTRUKTUR PÅ OPLÆGGET
STRUKTUR PÅ OPLÆGGET Forholdet mellem den offentlige sektor og civilsamfundet / de frivillige Det civile samfund og det aktive medborgerskab Det frivillige arbejdes mange facetter Det frivillige arbejdes
Læs mereSundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring
Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den
Læs mereog autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid
Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,
Læs mereUDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE
UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Hørsholm 8. april 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mere4. NYE ORGANISATIONER
4. NYE ORGANISATIONER MDI samarbejder med flere kommuner om udvikling af nye organiseringsformer, der respekterer og bibeholder selvejekulturen. Vores erfaringer er, at ledelsesforsøg lykkes de steder,
Læs mereHvordan organisationer fungerer
Hvordan organisationer fungerer - notater 1 Forord Hver gang du sender dette dokument videre, ønsk at Arsenal F.C. vinder Premier League 07-08 Links www.amadeo.se www.zsolt.dk 2 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereLæseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde
Læs merev/janne Seemann Aalborg Universitet POLITISK VISIONSSEMINAR Region Nord juni-18
v/janne Seemann Aalborg Universitet POLITISK VISIONSSEMINAR Region Nord juni-18 Der findes jo ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering
Læs mereARBEJDSMARKEDET: ER KVINDER FRA VENUS OG MÆND FRA MARS - NÅR DE UDFØRER SAMME ARBEJDSOPGAVE?
ARBEJDSMARKEDET: ER KVINDER FRA VENUS OG MÆND FRA MARS - NÅR DE UDFØRER SAMME ARBEJDSOPGAVE? VIBEKE LEHMANN NIELSEN AARHUS UNIVERSITET Struktur for oplæg. Hvorfor interessere os for offentligt ansattes
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereSyddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018
Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Forår 2018 Beskrivelse af fagene: Forandringsledelse Innovationsstrategi og forretningsmodeludvikling Strategisk kommunikation Corporate Governance
Læs mereOrganisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen
Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Næste gang: Forelæsning 7: Elementer i det åbne perspektiv og perspekrivet socialpsyko-logisk set Læs side 114-127 i Mejlby
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereKulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark
Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark Oplæg på årsmødekonference i Norsk Kulturskoleråd, Hordaland, Bergen 13.03.15 Jan Jacobsen Kulturskoleleder, Aalborg Kulturskole Næstformand,
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Version 5. Organisation, 5. udgave, 2012
Opgave nr. 1 Hvad er selvledelse? Selvledelse kan opfattes som: a Det modsatte af klassisk ledelse b En ledelsesform hvor alle medarbejdere er ligeværdige c Laissez-faire ledelse d Industrisamfundets foretrukne
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Version 4. Organisation, 5. udgave, 2012
Opgave nr. 1 Hvad er selvledelse? Selvledelse kan opfattes som: a Det modsatte af klassisk ledelse b En ledelsesform hvor alle medarbejdere er ligeværdige c Laissez-faire ledelse d Industrisamfundets foretrukne
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Version 6. Organisation, 5. udgave, 2012
Opgave nr. 1 Hvem kan blive selvledende? En betingelse for selvledelse er: a At arbejdsopgaverne er standardiserede og rutineprægede b At opgaverne er komplekse og der eksisterer omvendt autoritet c At
Læs mereForvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013
Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners
Læs mereAgenda. Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. www.wisemind.dk
Agenda Hvem er I, og hvem er Jeg? Den normale agenda. Hvad/hvorfor skal vi lære om Organisation? 1. lektion. 1 Hvem er du? 2 Mogens Sparre, 48 år. Maskinarbejder Maskinmester Elinstallatør Merkonom Diplomleder
Læs mere5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereOrganisationstyper. Metodebeskrivelse:
Organisationstyper Hvordan indkredser vi som bygherre, hvordan vi ønsker at arbejde og organisere os i en fremtidig bygning? Og hvordan beskriver vi vores krav og ønsker, så organisering indgår på lige
Læs mereKOL Eksamens nr Frøbelseminariet. KOL skriftlig prøve Frøbelseminariet 30. august 2007 Eksamens nummer: semester V06 M-T.
KOL skriftlig prøve Frøbelseminariet 30. august 2007 Eksamens nummer: 6832 4.semester V06 M-T Side 1 af 7 Indledning Jeg har valgt at give en kort beskrivelse af begrebet organisationskultur, for at klargøre
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereBiblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen
- en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan?
Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Jacob Torfing Vintermøde om Jord- og Grundvandsforurening Vingstedcentret, 6. Marts, 2013 Hvorfor offentlig innovation?
Læs mereBest sammen om kompetanse og rekruttering
Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning
Læs mereLedelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor
Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor Ledelse af offentlig virksomhed Politisk ledelse Faglig ledelse ledelse af fag Professionel ledelse ledelse som disciplin Ledelse
Læs mereFREMTIDENS OFFENTLIGE LEDELSE:
FREMTIDENS OFFENTLIGE LEDELSE: HVAD KAN VI SELV GØRE, OG HVORDAN ÆNDRER RAMMERNE SIG? Lotte Bøgh Andersen (AU og VIVE) lotte@ps.au.dk AARHUS UNIVERSITET Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse
Læs mereÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet
ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene
Læs mereTværfagligt samarbejde og koordination mellem fagområder. Konference Social Impact den 27. April 2015 Eva Just
Tværfagligt samarbejde og koordination mellem fagområder Konference Social Impact den 27. April 2015 Eva Just Tværfaglig praksis betyder at... Ansvarlige professionelle forsøger at få den faglig indsats
Læs mereDansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013
Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk
Læs mereOrganisationsforandringer: Hvorfor og med hvilke konsekvenser?
Organisationsforandringer: Hvorfor og med hvilke konsekvenser? Hanne Foss Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet Oplæg på Rigsarkivets konference 2015: Styr på sagerne, også når organisationen
Læs mereOmsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.
Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,
Læs mereNetværksledelse. Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS
Netværksledelse Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Disposition Hvorfor taler vi om netværk? Hvorfor er der brug for
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereForskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse
Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk
Læs mereLedelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet
Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem
Læs mereTELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST
TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST F ORSKNINGSTEMADAG T E L E C A RE NORD 5. NOVEMBER 2 0 1 4 P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S O C I O L O G I O G S O C I A L T A R B E J D E A
Læs mereHvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem?
Hvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem? Jacob Torfing Roskilde Universitet Diabetes epidemi Dårlig integration Negativ social arv Fokus på innovation De sidste 100 år har innovation været betragtet
Læs mereKommunikation og implementering er to sider af samme sag
Kommunikation og implementering er to sider af samme sag Hvordan kan ledelse og medarbejdere bruge organisationskommunikation i implementerings- og forankringsfasen? Ved udviklingskonsulent: Anita Monnerup
Læs mereTELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST
TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST A F S L U T N I N GSKONFERENCE T E L E C A RE N ORD 1 8. NOVEMBER 2015 P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S O C I O L O G I O G S O C I A L T A R
Læs mereLedelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne
Læs mereForbedret kvalitet i sygehusenes hverdag hvordan kan vi løse ét problem uden samtidigt at skabe to andre?
Forbedret kvalitet i sygehusenes hverdag hvordan kan vi løse ét problem uden samtidigt at skabe to andre? eller Hug en hæl og klip en tå Erik Hollnagel Professor, Syddansk Universitet /IRS Chefkonsulent,
Læs mereDecision Dynamics Karrieremodel. CareerView Kulturmatch profil 22 januar 2018
Decision Dynamics Karrieremodel CareerView Kulturmatch profil 1983-2017 Decision Dynamics Alle rettigheder forbeholdt. www.decisiondynamics-int.com Decision Dynamics er førende i metoder og værktøjer til
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag 2019
, kandidatuddannelsen i som sidefag 2019 Oplysninger om semesteret Institut: Studienævn: Studieordning: Kandidatuddannelsen i som centralt fag og sidefag 2013, med ændringer 2018 Semesterets organisering
Læs mereHvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?
Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition
Læs mereFolkeoplysning i forandring. Vejen Idrætscenter 24/05/2016. Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET. En organisation mange virkeligheder
Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 24/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET En organisation mange virkeligheder BAGGRUND FOR RAPPORTEN Vifo s formål: Skabe overblik over og
Læs mereLedelse på Tværs
25.02 2016 Ledelse på Tværs Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet v. Ninna Meier, projektleder i Kora og postdoc på Institut for Organisation, CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i
Læs mere