Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Transkript

1 Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale reformstrategi. Det er denne indsats, der er hovedsøjlen i skolernes fortsatte udvikling mod høje elevresultater og høj elevtrivsel uanset elevernes sociale baggrund. Mere præcist sigter dette implementeringstema mod opfyldelsen af følgende, nationale og kommunale mål: Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Kommunale mål At gøre alle elever dygtige fagligt At god klasseledelse er praksis i al undervisning At udvikle eleverne som hele mennesker At styrke elevernes trivsel At styrke forældresamarbejde og elevinddragelse Målstyret undervisning omfatter alle skolens fag og ligger i forlængelse af de nye Fælles Mål, som har virkning fra skoleåret 2015/16. Det er en måde at undervise og planlægge undervisning på, der i højere grad end tidligere har fokus på at gøre det tydeligt for eleverne, hvad de skal lære og være i løbende dialog med eleverne om deres læring. I skoleåret 2014/2015 gennemgår det pædagogiske personale på alle kommunens skoler kompetenceudvikling i målstyret undervisning, lige som der i årene frem mod 2020 vil blive sat ind med efteruddannelse, så kommunen kan opfylde det lovbefalede krav om fuld kompetencedækning. Implementeringsperiodens start, slut og milepæle Forår 2015 Implementering (har været i gang siden efterår 2014) Fælleskommunal kompetenceudvikling Arbejdsgruppe vedr. kompetenceudvikling Alle skoler fremlægger strategi/plan for deres implementering af målstyret undervisning i forbindelse med udviklingsplanen. Skoleåret 2015/16 Fælleskommunal eller lokal kompetenceudvikling. Den læringsmålstyrede undervisning rulles ud til flere fag Forår 2016 Første milepæl: Der undervises målstyret i dansk, matematik, engelsk og fysikkemi på alle skoler. Alle skoler er godt på vej i forhold til fuld målopfyldelse. 1

2 Skoleåret 2016/17 Implementering af digital platform påbegyndes. Forår 2017 Anden milepæl: Der undervises målstyret i alle fag på alle skoler. Alle skoler er næsten i mål i forhold til fuld målopfyldelse. Implementering af digital platform er godt på vej. Implementering af PLC er godt på vej. Forår 2018 Fuld målopfyldelse på alle skoler (undtagen mht. fuld kompetencedækning) Fælles resultatmål (slutmål) Almenområdet Fælleskommunale resultat-slutmål udarbejdes i dialog med skolerne, ud fra samme måleparametre som i Kvalitetsrapporten: - 9. klasse prøvegennemsnit, samlet og for de obligatoriske prøvefag. - Andel af elever, der går op til alle prøver - Andel af elever med 02 eller derover (= løfte bunden) - Resultater i nationale test alle fag - Andel af gode/meget gode/fremragende i nationale test alle fag (= udfordre alle) - Andel af svage elever i nationale test alle fag (= løfte bunden) Specialområdet Der udarbejdes resultat-slutmål med indikatorer, som er brugbare på specialområdet. Arbejdet forestås af en arbejdsgruppe med deltagelse af forvaltning og ledere fra specialområdet. Fælles kvalitative og kvantitative slutmål Undervisningen Der er klar struktur og arbejdsro i undervisningen. Læringsmålstyret undervisning er etableret som fælles praksis i alle fag og al undervisning, jf. den didaktiske model, læringsdiamanten eller tilsvarende modeller, der opererer med mål, aktiviteter, tegn på læring og evaluering. Læringsmål formuleres og kommunikeres tydeligt til eleverne i planer, undervisningsaktiviteter og feedbacksituationer. Planlægning af undervisningen og udvælgelse af aktiviteter og materialer sker med henblik på opfyldelse af læringsmålene. Dette gælder både den fælles planlægning i fagteam eller klasseteam og den individuelle forberedelse. I undervisningen arbejdes der systematisk med den sproglige dimension jf. det tværgående tema Sproglig udvikling i de nye Fælles Mål, således at læreren sikrer, at eleverne forstår og selv kan anvende fagenes særlige sprog. 2

3 Fagteams og andre teams Der er organisatorisk tid og rum på skolen til, at alle teams / forpligtende didaktiske fora kan mødes og udvikle didaktik, planlægge og evaluere undervisning sammen. Alle forpligtende fagdidaktiske samarbejdsfora og øvrige teams arbejder systematisk med udvikling af undervisning efter læringsdiamanten (eller tilsvarende model) og den sproglige dimension. Vejledere Der er vejledere på alle skoler i læsning, naturfag, pædagogisk it og inklusion. Der skal på sigt etableres økonomi til uddannelse af vejledere i matematik og andre vejledertyper, som skolerne efterspørger, fx idrætsvejledere. Vejlederne rekrutteres blandt de dygtigste fagdidaktikere på skolen. Vejlederne har klare roller og høj legitimitet hos medarbejderne. De har en central funktion i forhold til sparring og udvikling omkring den læringsmålstyrede undervisning. Vejlederne oplever stor støtte hos ledelsen omkring deres opgaver og legitimitet. Digital platform Den lovbefalede, fælleskommunale digitale læringsplatform anvendes af alle pædagogiske medarbejdere til alle faser af den målstyrede undervisning: Udvælgelse og formulering af mål, planlægning og udvælgelse af aktiviteter og materialer, evaluering af elevernes læring, feedback og dialog med eleverne, videndeling og deling af forløb samt dialog med hjemmene. De pædagogiske læringscentre (PLC) På alle skoler er PLC implementeret jf. bekendtgørelsen af juni Det betyder, at PLC har en central og koordinerende funktion i forhold til at sikre højnelse af det faglige niveau. PLC understøtter skoleudviklingsinitiativer i samspil med skolens ledelse og sætter proaktivt forskningsbaseret viden om læring i spil på skolerne i en praktisk kontekst. PLC ses som et fysisk sted såvel som en personalemæssig ressource. PLC som sted er et inspirerende arbejdsrum for elever og personale for multimodale læringsaktiviteter. PLC som ressource er en funktion med relevante ressourcepersoner tilknyttet. Disse indgår i vejlednings- og læringsforløb på skolen og understøtter gennem praksis og videndeling pædagogisk udvikling på skolen. PLC-medarbejderen er udviklingsorienteret, opsøgende og har fokus på at opkvalificere kompetencer i forhold til både PLC s og hele skolens virke. Eleverne Alle elever er aktive og engagerede i undervisningen og oplever sig selv som kompetente og gode til at lære. Alle elever får et læringsudbytte af undervisningen og når gode faglige resultater, svarende til deres evner. Lærere og skolepædagoger Lærere og skolepædagoger oplever sig selv som kompetente i forhold til at undervise læringsmålstyret og opretholde god klasseledelse. 3

4 Skolernes råderum inden for den fælles ramme De fælleskommunale målopfyldelseskriterier skal være opfyldt af alle skoler i foråret Inden for denne ramme bestemmer skolerne selv deres implementeringsstrategi eller - plan. Strategien/planen skal fremlægges i forbindelse med udviklingsplanen i maj-juni Ordlyden i den enkelte skoles strategi/plan behøver ikke være den samme som i de fælleskommunale mål, og den enkelte skole kan også have mere ambitiøse mål end de fælleskommunale. Blot skal det fremgå tydeligt, hvordan strategien vil føre til fuld opfyldelse af de fælleskommunale kriterier i 2018, både mht. resultatmål og kvalitative og kvantitative målopfyldelseskriterier. Implementeringen af den sproglige dimension i alle fag jf. de nye Fælles Mål er en skalopgave for alle skoler. Skolerne skal have en klar og fælles pædagogisk linje mht. dette. Det kan være sprogbaseret undervisning (genrepædagogik) eller andre forskningsbaserede metoder. Implementeringen af den digitale platform er en skal-opgave jf. bekendtgørelser og vejledninger og skal ske inden for det tidsrum, der er fastsat i milepælsplanen. Skolernes råderum inden for den fælles ramme fastsættes i dialog med forvaltningen, når vi kender mere til produkt og proces. Implementeringen af de pædagogiske læringscentre er ligeledes en skal-opgave jf. bekendtgørelsen og ovenstående slutmål. Skolernes råderum inden for den fælles ramme fastsættes i dialog med forvaltningen i foråret eller efteråret Andre forventninger og kvalitetskrav At skolerne formidler de fælleskommunale mål og målopfyldelseskriterier ud til medarbejderne. At TUS-samtaler skal have et stort fokus på elevernes resultater og læring og den didaktiske udvikling inden for målstyret læring. Opfølgning fra skolechefen og fælleskommunale indsatser Fælleskommunal kompetenceudvikling af medarbejdere Kompetencedækningsuddannelse (tidl. linjefag) i alle fag jf. lovkrav Igangsættes forår Kompetenceudvikling af lærerne i målstyret didaktik og læringsdiamanten. Igangsat efterår 2014 og afsluttes forår Under forudsætning af, at der kan etableres den nødvendige økonomi, vil der kunne iværksættes yderligere kompetenceudvikling i skoleåret 2015/16 og evt. 2016/17. Kompetenceudvikling af pædagoger og pædagogmedhjælpere i klasseledelse og didaktik (skoleåret 2014/15). Ud over den allerede planlagte kompetenceudvikling udtrykker skolerne behov for kompetenceudvikling på en række områder inden for den målstyrede læring hen over den kommende fireårsperiode: - Samarbejde om målstyret læring i fagteams og andre fagdidaktiske fora. - Kompetenceudvikling med fokus på dynamikken mellem fagdidaktiske fora og årgangs- og klasseteams. - Kompetenceudvikling i arbejdet med den sproglige dimension (sprogbaseret undervisning el. lign.) 4

5 Fælleskommunal kompetenceudvikling af ledere Fælleskommunale indsatser - Kompetenceudvikling af vejledere omkring kollegial sparring og feedbackkultur. - Uddannelse af matematikvejledere - Kompetenceudvikling i brug af den digitale platform Disse behov vil kunne opfyldes, hvis der etableres den fornødne økonomi. I foråret 2015 nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra medarbejdere, skoleledelser og forvaltning mhp. en præcis kortlægning og prioritering af behovet. Kompetenceudvikling vedr. den organisatoriske muliggørelse og pædagogiske ledelse af teamenes arbejde Pædagogisk ledelse af og gennem vejledere, legitimering af vejlederne. Se i øvrigt temaet Elevcentreret ledelse Målstyret undervisning og klasseledelse er fælleskommunalt indsatsområde i perioden Herunder indsats vedr. implementering af PLC. Indsats vedr. faglige netværk, der skal styrke samarbejdet både internt og på tværs af skolerne. Indsats vedr. implementering af den digitale platform 2016/ Videndeling faciliteret af forvaltningen Målstyret undervisning og klasseledelse bliver tema for 2-3 årlige videndelingsmøder med konsulentfacilitering. Deltagelse af pædagogiske ledere, skoleledere og evt. vejledere Arbejdsgruppe Forår 2015 nedsættes en arbejdsgruppe, der skal give input til den fælleskommunale kompetenceudvikling (se under kompetenceudvikling af medarbejderne) Løbende opfølgning fra skolechefen Ja Kvalitetsrapport og opfølgende dialog Udviklingsplan og opfølgende dialog Selvstændigt ansvarsområde hos en forvaltningskonsulent Resultatmålene inden for dette tema er de samme som måleindikatorerne for skolernes faglige udvikling i Kvalitetsrapporten. Udviklingsplanen 2015/16 skal indeholde skolernes egen implementeringsstrategi/plan Ja 5

6 Implementeringstema 5: Understøttende undervisning / lektiehjælp og faglig fordybelse Dette tema omhandler et af de store nye indholdselementer i reformen: Understøttende undervisning og herunder lektiehjælp og faglig fordybelse. Området har stor forældrebevågenhed og stiller nye krav til skolerne, både organisatorisk, indholdsmæssigt og ressourcemæssigt. Temaet har prioritet B. Det får stort og hurtigt implementeringsfokus, fordi der er behov for fælles videndeling og metodeudvikling til støtte for skolernes implementering. Til gengæld forventes implementeringen ikke at have samme intensitet hele vejen frem mod Temaet understøtter opfyldelsen af flere af de nationale og kommunale mål: Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Implementeringsperiodens start, slut og milepæle Kommunale mål At gøre alle elever dygtige fagligt At styrke elevernes trivsel Forår 2015 Fælleskommunal videndeling med henblik på at kvalificere næste skoleårs USU/lektiehjælp-faglig fordybelse. Skoleåret 2015/2016 Implementering af aftalte forbedringer. Alle skoler har klar profil af USU/lektiehjælp på hjemmesiden. Første fase i udvikling af fælles Køge-model til inspiration for skolernes lokale implementering: resultater og modeller stilles løbende til rådighed for skolerne. Forår 2016 Alle skoler er tydeligt godt på vej i forhold til fuld målopfyldelse. Dette kommunikeres til forældre og elever. Erfaringsopsamlingen fra skoleåret og Køge-modellen bruges i planlægningen af kommende skoleår. Skoleåret 2016/2017 Forår 2017 Forår 2018 Videreudvikling af den fælles Køge-model (til inspiration). Alle skoler er tydeligt næsten i mål mht. fuld målopfyldelse. Fuld målopfyldelse på alle skoler Fælles resultatmål (slutmål) Høj elevtilfredshed med lektiehjælp/faglig fordybelse i skolen. Måles v.hj.a. DCUM og evt. supplerende spørgsmål. 6

7 Fælles kvalitative og kvantitative slutmål En klar profil på alle skoler Alle skoler har en klar profil mht. understøttende undervisning og lektiehjælp/faglig fordybelse, som kommunikeres til forældre og elever på hjemmesiden. Sammenhæng mellem USU og den fagopdelte undervisning Skemalægning, bemanding og planlægning af den understøttende undervisning sker på alle skoler ud fra formålet om at styrke elevernes læring, trivsel og motivation samt at skabe variation i skoledagen. Placering, længde og bemanding af USU sker på en måde, så det er muligt for medarbejderne at bruge USU til at tilbyde eleverne varierede læringsformer i sammenhæng med den fagopdelte undervisning. Fleksibilitet og variation Skemalægningen på skolen er organiseret, så den understøttende undervisning kan placeres fleksibelt, for at muliggøre længerevarende temaforløb, tværfaglige emner osv. (se i øvrigt En spændende og varieret skoledag ). Planlægning af den understøttende undervisning Planlægningen af den understøttende undervisning sker på alle skoler med det udgangspunkt, at USU skal understøtte den fagopdelte undervisning. Det betyder, at den understøttende undervisning altid er knyttet til de læringsmål eller trivselsmål, som er opstillet for eleverne. Det betyder også, at den understøttende undervisning bliver planlagt i samarbejde mellem de medarbejdere, der udfører den, og de lærere, der udfører den fagopdelte undervisning, som USU skal støtte. Dette sikres af, at skolerne har en team- og mødestruktur, som muliggør den fælles planlægning Lektiehjælp og faglig fordybelse Målopfyldelseskriterierne vedr. planlægning af den understøttende undervisning gælder også for lektiehjælp og faglig fordybelse. Lektiehjælp og faglig fordybelse er på alle skoler organiseret, så det opfylder lovens intentioner om at give faglig hjælp og udfordring til alle elever, uanset deres faglige niveau. Lektiehjælp og faglig fordybelse bemandes, så det er muligt at holde en høj faglig kvalitet. Den indholdsmæssige rammesætning af lektiehjælp/faglig fordybelse sker gennem gradvis decentral og fælles udvikling se milepælsplan og indsatser. Elevers og forældres oplevelse På alle skoler oplever eleverne og deres forældre den understøttende undervisning og lektiehjælp/faglig fordybelse som attraktive og meningsfulde aktiviteter, der støtter eleverne i deres faglige læring og trivsel. Forældre og elever føler sig velinformerede om skolens mål og udformning af USU og lektiehjælp/faglig fordybelse. Læreres og pædagogers oplevelse Lærere og pædagoger betragter det som spændende og meningsfuldt at planlægge og gennemføre understøttende undervisning og lektiecafé/faglig fordybelse. De oplever en klar bevidsthed om deres opgave, og at skema, teamorganisering og andre rammer gør det muligt for dem at planlægge og udføre USU med god kvalitet. 7

8 En fælles Køge-model til inspiration for lokal implementering Der er udviklet en forsknings- og erfaringsinformeret Køge-model for USU og lektiehjælp/faglig fordybelse, som alle skoler kan bruge som inspiration i deres organisering og planlægning af undervisningen. Skolernes råderum inden for den fælles ramme De fælleskommunale målopfyldelseskriterier skal være opfyldt i 2018, både på skoleniveau og forvaltningsniveau. Det samme gælder og delmål/milepæle. Den fælles Køge-model for understøttende undervisning og lektiehjælp/faglig fordybelse bliver til inspiration, ikke et krav. Opfølgning fra skolechefen og fælleskommunale indsatser Fælleskommunalt indsatsområde Fælleskommunal indsats , med vægt på videndeling og opbygning af en fælles Køgemodel til inspiration for den lokale udmøntning. Videndeling faciliteret af forvaltningen (fx pizzamøde eller netværksmøde) Første gang i foråret 2015 mhp. næste års planlægning. Ellers løbende, forhåndsplanlagt videndeling omkring organisering, skemalægning, bemanding og indhold. Udviklingsplan og opfølgende dialog Selvstændigt ansvarsområde hos en forvaltningskonsulent Indgår fra forår Ja 8