Forenkling af Fælles Mål
|
|
- Rikke Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på, at målene bedre kan anvendes af lærerne i undervisningen, og så det er tydeligt for lærere, pædagoger, ledere, forældre og elever, hvilke færdigheder, kompetencer og metoder eleverne skal tilegne sig. Fælles Mål for dansk og matematik præciseres og forenkles inden udgangen af Med udgangspunkt i erfaringerne fra Fælles Mål for dansk og matematik vil Fælles Mål for hovedparten af resten af fagrækken ligeledes blive forenklet. Der udarbejdes indledningsvis en master for udformningen af de konkrete Fælles Mål, som er skabelon for, hvordan målbeskrivelsen skal udformes i de enkelte fag. Aftaleparterne forelægges og godkender en master for præcisering og forenkling af Fælles Mål og de endelige mål. Notatet beskriver master til forenklingen af Fælles Mål. Forslaget bygger på anbefalingen fra mastergruppen for forenkling af Fælles Mål. Masteren indbefatter en afklaring af de grundlæggende begreber for arbejdet, måltype for forenklede Fælles Mål, fagstruktur samt krav til vejledning mv. 2. Forenklede Fælles Mål for de obligatoriske fag og emner i grundskolen Obligatoriske fag og emner Der findes 16 obligatoriske fag og tre obligatoriske emner i folkeskoleloven. De obligatoriske emner (færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) er timeløse. Tysk og fransk er tilbudsfag. Faget dansk som andetsprog er endvidere obligatorisk for alle elever, som har behov herfor. Der er faghæfter for de obligatoriske fag og emner, tilbudsfag og dansk som andetsprog. Der udarbejdes forenklede Fælles Mål for de obligatoriske fag og emner i grundskolen (bh. kl. og klasse), andet fremmedsprog og dansk som andetsprog. Håndværk og design og madkundskab erstatter fagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab som obligatoriske fag. Status for indholdsbeskrivelserne i børnehaveklassen ændres, så de svarer til læseplanerne i den fagopdelte undervisning i klasse. 1
2 Mål for 10. klasse (obligatoriske fag og tilbudsfag) ændres ikke. Der kan være behov for konsekvensrettelse på baggrund af forenklede Fælles Mål. Fagene beskrives på maksimalt cirka sider afhængig af størrelsen på faget. Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at der indføres engelsk fra 1. klasse, samt at tysk og fransk fremrykkes. Der udarbejdes mål i fagene for de nye klassetrin. Der gives flere timer i en række fag. Ændring af timetal vil indgå i arbejdsgruppernes arbejde, men medfører som udgangspunkt ikke en indholdsændring af målene, da målene er tilstrækkeligt ambitiøse. Det indgår i arbejdet med forenklede Fælles Mål, at eleverne fremover skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Målsætningen vil indgå i konkretiseringen af de forenklede Fælles Mål. Kanonlister Der er kanonlister i dansk og historie. Der vil fortsat være kanonlister. Der gennemføres et eftersyn af, om indholdet af de eksisterende kanonlister skal ændres. Elevens alsidige udvikling Faghæfte 47 (2010) beskriver elevernes alsidige udvikling. Faghæftet er vejledende, og der er ikke formuleret bindende mål for elevens alsidige udvikling. Det vejledende materiale om elevernes alsidige udvikling (faghæfte 47) fastholdes med mindre justeringer på baggrund af præciseringen og forenklingen af Fælles Mål. Som led i det understøttende materiale til forenkling af Fælles Mål udarbejdes eksempler på, hvordan skoler og kommuner kan arbejde med elevernes alsidige udvikling. It-kompetencer Faghæfte 48 (2010) beskriver It- og mediekompetencer. Faghæftet er vejledende, og der er ikke formuleret bindende mål for elevernes it-kompetencer. Der formuleres mål for elevernes it-kompetencer i alle fag. Faghæftet udgår, men it- og mediekompetencer opretholdes som særskilt område i det vejledende materiale. 2
3 Valgfag Kommunerne skal tilbyde valgfag fra 8. klasse. Kommunerne skal tilbyde valgfag fra 7. klasse, jf. aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Visse 10. klassefag skal kunne tilbydes eleverne i udskolingen (7.-9. klasse) som valgfag. Kommunerne får endvidere mulighed for at udbyde egne valgfag. Den eksisterende valgfagsrække justeres på baggrund af efterspørgsel, aktualitet og overlap med 10. klasse. Målene tilrettes på baggrund af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Hverdagstysk og -fransk udgår grundet manglende efterspørgsel. Edb og tekstbehandling udgår, da de ikke vurderes aktuelle. Teknologi og motorlære er 10. klassefag og udgår derfor af den eksisterende valgfagsrække for klasse. Der opstilles forenklede Fælles Mål for følgende valgfag: Tysk Fransk Spansk Medier Billedkunst Fotolære Filmkundskab Drama Musik Håndværk og design Madkundskab Almindelige indvandrersprog Arbejdskendskab. Der udarbejdes mål for udskolingen for de 10. klassefag, der fremgår af folkeskolelovens 19d, stk. 4, nr Metal/motorværksted Byggeværksted Teknologiværksted Serviceværksted Produktudvikling og formgivning Iværksætter Sundhed og sociale forhold Teknologi og kommunikation. 3
4 3. Læringsmål (kompetence-, færdigheds- og vidensmål) De eksisterende Fælles Mål 2009 er i mange fag formuleret som mål for undervisning, og de bruges ikke som didaktisk planlægningsredskab for lærerne. 1 Arbejdet med forenkling af Fælles Mål har til formål at understøtte arbejdet med elevernes læringsudbytte ved at skabe sammenhæng mellem lærerens undervisning og mål for elevernes læring. Forenklede Fælles Mål i fagene formuleres som mål for elevernes læring. Rammen for forenklede Fælles Mål er Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring. 2 Kvalifikationsrammen skelner mellem viden, færdigheder og kompetencer: Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- eller principviden og praksisviden Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk), herunder kompetencen til at kunne reflektere over viden og færdigheder Kompetencer udvikles gennem viden, færdigheder samt holdninger og værdier i et gensidigt og vekselvirkende samspil. Mål for viden og færdigheder er grundlaget for de kompetencer, eleverne må tilegne sig. Forenklede Fælles Mål beskrives som kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne efter endt undervisning på bestemte klassetrin. Der opstilles mål inden for fagets kompetence- og/eller stofområder. Eleverne viser kompetence i konkrete situationer ved at bruge viden og færdigheder til at løse opgaver og reflektere over opgaveløsningen. For hvert kompetencemål defineres således et antal underliggende mål for, hvad eleven skal kunne (færdighedsmål f)og vide (vidensmål v) for at opnå kompetencemålet. Boks 1: Matrix for forenklede Fælles Mål (se endvidere eksempel i matematik, side 11) Kompetenceområde Overordnet Kompetencemål Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Mål n 1 f v f v f v f v f v 2 f v f v f v f v f v 3 f v f v f V f v f v 4 f v f v f V f v f v 1 Evaluering af lærernes brug af Fælles Mål, EVA, (2012) 2 Den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring (EQF) muliggør sammenligning af danske og udenlandske kvalifikationer. Danmark har knyttet det nationale kvalifikationssystem til EQF gennem Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring. 4
5 Matrixen tager afsæt i den internationale og nationale udmøntning af kvalifikationsrammen og er inspireret af de internationale erfaringer med kompetencemål, herunder af Schweiz og Ontario. Arbejdet med forenkling af Fælles Mål skal tilstræbe mest mulig ensartethed på tværs af fagene, uden at fagenes indhold devalueres. Matrixen skal kunne anvendes direkte af lærerne som mål for elevernes læring. 4. Normalmål og opmærksomhedspunkter i udvalgte kerneområder Normalmål De eksisterende Fælles Mål 2009 er formuleret som normalmål. Målene er formuleret meget bredt med henblik på, at differentiering kan ske i bedømmelsen (evaluering, test og prøver). Forenklede Fælles Mål formuleres som normalmål, 3 der bygger på det gennemsnitlige forventningsniveau for et klassetrin. Målene er fælles for alle elever. Vurderinger af elevens målopfyldelse sker gennem evalueringer, test og prøver. Målene skal formuleres så enkelt og præcist som muligt. Det fremgår af aftale om et fagligt løft af folkeskolen, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, samt at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Målene skal formuleres, så de adresserer undervisningsdifferentiering og udfordrer både de fagligt svage og dygtige elever. Som supplement til de bindende forenklede Fælles Mål udarbejdes vejledende materiale, der skal konkretisere og give eksempler på differentierede mål, kompetenceopgaver og evalueringsredskaber. Materialet skal understøtte lærernes arbejde med differentiering af undervisningen og bidrage til, at alle elever udfordres på baggrund af deres forudsætninger. De fagligt svage elever opmærksomhedspunkter Det er afgørende, at de fagligt svage elever identificeres tidligt med henblik på, at der kan igangsættes den nødvendige indsats for, at eleverne kan få et tilstrækkeligt læringsudbytte af undervisningen. Der er behov for at være særligt opmærksom på den grundlæggende viden og færdigheder, som er en forudsætning for, at eleven kan tilegne sig kompetencer på efterfølgende klassetrin og i andre fag. Kommunalbestyrelsen er allerede i dag forpligtet til at give eleverne et fyldestgørende undervisningstilbud, som lever op til Fælles Mål. 3 De steder, hvor eksisterende Fælles Mål 2009 er formuleret som mål for elevers læring, er de i overvejende grad formuleret som normalmål. 5
6 Fokus på de fagligt svage elevers grundlæggende viden og færdigheder skal være et redskab til understøttelse af lærerens undervisningsdifferentiering og udgøre grundlaget for dialog på skolen om elevens undervisning. Der indføres opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik i forenklede Fælles Mål. Det afdækkes, om der opstilles opmærksomhedspunkter i den sproglige og matematiske dimension 4 i børnehaveklassen. Opmærksomhedspunkter er en beskrivelse af det forventede beherskelsesniveau af den grundlæggende viden og færdigheder (udvalgte mål), som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende klassetrin. Læreren skal være særligt opmærksom på, om eleven opnår grundlæggende viden og færdigheder. Skolelederen har det samlede pædagogiske ansvar for skolens virksomhed. Opmærksomhedspunkterne skal danne et naturligt grundlag for den løbende dialog mellem lærer og skoleledelse om, hvordan skolens samlede beredskab kan støtte op om elevens læring fremadrettet med henblik på, at eleven opnår grundlæggende viden og færdigheder. Opmærksomhedspunkter er en præcisering af målene inden for rammerne af forenklede Fælles Mål og skal ses i relation til den generelle forpligtelse, som kommunalbestyrelsen har i henhold til folkeskoleloven til at give eleverne et fyldestgørende undervisningstilbud, som lever op til Fælles Mål. Indførelsen af opmærksomhedspunkter vil kunne ske inden for de eksisterende rammer for Fælles Mål, jf. bekendtgørelsen om Fælles Mål. Det kan indgå i det vejledende materiale, at opmærksomhedspunkter kan følges op med lektielæsning mv. i regi af understøttende undervisning. De fagligt dygtige elever Folkeskolen skal udfordre alle elever også de dygtigste. Internationale undersøgelser viser, at der er relativt få elever i Danmark, som leverer toppræstationer i folkeskolen. Forenklede Fælles Mål skal således også understøtte de dygtigste elever. Fokus på de dygtigste elever skal sikre, at eleverne ikke bliver umotiverede og skoletrætte, fordi de ikke får de tilstrækkelige udfordringer. Med henblik på at understøtte lærernes arbejde med differentiering af undervisningen udarbejdes som del af det vejledende materiale eksempler på udfordringsmål og kompetenceopgaver for de dygtigste elever. Tilsvarende vil normalmålene indeholde mulighed for at arbejde med de dygtige elevers forudsætninger samt faglige og sociale læring. 4 Den sproglige og matematiske dimension dækker over indholdstemaerne Sprog og udtryksformer og Natur og naturfaglige fænomener. 6
7 5. Fagenes struktur Fagformål Fagformålet er en overordnet beskrivelse af, hvad undervisningen i faget skal lede hen mod. Fagformål er den overordnede beskrivelse af fagets formål og beskriver, hvad undervisningen skal lede hen mod. Fagformålet revideres i relation til læringsmålstænkningen, så fagformålet beskriver, hvad faget skal lede frem mod, at eleven kan. Fagenes fagformål ændres som udgangspunkt ikke indholdsmæssigt. Der kan i nogle fag være behov for at præcisere eller målrette fagformålet. Sammenlægning af slutmål og trinmål for 9. klasse I dag eksisterer både slutmål for 9. klasse samt trinmål for 9. klasse. Slutmålene beskriver, hvad eleven skal have lært gennem hele skoleforløbet. Trinmålet beskriver, hvad eleven skal have lært på de sidste trin. Målene er i høj grad overlappende, og slutmål og trinmål på 9. klasse kan medføre uklarhed hos lærerne. De forenklede Fælles Mål skal i højere grad end i dag have tydeligt fokus på elevens progression igennem skoleforløbet. Slutmål og trinmål for 9. klasse sammenlægges, og der formuleres kun trinmål for 9. klasse. Trinmål I dag er der trinmål på udvalgte trin. I dansk er der fx trinmål på 2., 4., 6., og 9. klasse. For matematik er der trinmål på 3., 6. og 9. klasse. 5 Lærerne skal konkretisere trinmålene i udarbejdelsen af årsplan for de enkelte klassetrin. Evalueringer viser, at lærerne har svært ved at konkretisere trinmålene til mål for de enkelte klassetrin. Mål efter hvert klassetrin vil have den fordel, at der fortløbende og kontinuerligt rettes opmærksomhed mod progression eller mangel på samme i elevers læring. Mål på hvert klassetrin kan endvidere hjælpe læreren med at operationalisere målene til konkrete mål for de enkelte elever i den daglige undervisning. 5 De nationale test stemmer i nogen grad overens med trinmålene. I dansk er der nationale test i 2., 4., 6. og 8. klasse. I matematik er der nationale test i 3. og 6. klasse. 7
8 Målene skal samtidig give rum for, at læreren kan tilrettelægge undervisningen ud fra de forudsætninger, som eleverne har. Målene må således ikke begrænse lærerens rum for tilrettelæggelse af undervisningen og blive for mekaniske og for omfangsrige. Der indføres kompetencemål på de klassetrin, hvor der er eksisterende trinmål. Dette reducerer væsentligt antallet af mål i fagene. I matematik vil dette medføre i alt mål for hele skoleforløbet mod i dag over 100. For at styrke fokus på progression og hjælpe læreren med operationalisering af målene opstilles underbyggende videns- og færdighedsmål i faser svarende til antallet af klassetrin, som trinmålet dækker over. Fx opstilles for trinmålet for matematik i 1-3. klasse tre faser. Faserne er ikke knyttet til bestemte klassetrin. Kompetence- og stofområder Der er i dag fire centrale færdigheds- og kundskabsområder i hvert fag. Der formuleres mål i et antal kompetence og/eller stofområder pr. fag. Der kan være variation i antal områder på tværs af fagene. Der skal følges op i løbet af arbejdsgruppernes arbejde med henblik på, at antallet af områder holdes nede, samt at der sikres ensartethed på tværs af fagene. Tværgående emner Der er ikke formelle tværgående emner i de eksisterende Fælles Mål Der indføres tre tværgående temaer, som der formuleres mål for i fagene: It-kompetencer Sproglig udvikling (faglig læsning/dansk som andetsprog) Innovation og entreprenørskab It-kompetencer: En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Der opstilles mål for elevernes it-kompetencer i alle fag. It- og mediekompetencer indgår endvidere som særskilt område i det vejledende materiale. Sproglig udvikling: Det er afgørende for elevernes læring, at eleverne udvikler sig til målrettede og strategiske læsere, der læser fagtekster på en faglig måde. Der bør derfor være fokus på elevernes faglige læsning under hele grundskoleforløbet og i alle fag. 8
9 Lærerne er i de eksisterende Fælles Mål forpligtet til at tilpasse undervisningen i alle fag til de tosprogede elevers sproglige behov. Dansk som andetsprog som dimension er del af undervisningsvejledningen, men indgår ikke i de bindende trin- og slutmål for fagene. Der opstilles mål for elevernes sproglige udvikling i alle fag, der indbefatter faglig læsning samt elevernes sproglige behov. Sproglig udvikling indgår som særskilt område i det vejledende materiale. Innovation og entreprenørskab: Eleverne skal tilegne sig viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør dem i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Det præciseres i faget håndværk og design, at eleverne skal arbejde med innovation og entreprenørskab, jf. aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Innovation og entreprenørskab tydeliggøres i alle fag. Innovation og entreprenørskab indgår som særskilt område i det vejledende materiale. Læseplan Læseplanen beskriver, hvad undervisningen skal lede frem mod af slut- og trinmål i forhold til elevernes progression. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at vedtage ministeriets læseplan, hvilket er gængs praksis. Læseplanen skal beskrive elevernes viden og færdigheder i faserne for trinmålene. Læseplanen uddyber baggrunden for færdigheds- og vidensmålene samt forløbene, der ligger til grund herfor. Krav til kommunalbestyrelsens godkendelse af læseplan fastholdes. Dynamisk vejledning Der eksisterer en undervisningsvejledning for hvert fag samt for elevernes alsidige udvikling og it- og mediekompetencer. Vejledningerne indgår i de trykte Fælles Mål-faghæfter. Nye forenklede Fælles Mål Forenklede Fælles Mål skal understøtte lærerne i deres arbejde med elevernes progression og undervisningsdifferentiering. Det kan være en udfordring for lærerne at anvende Fælles Mål i praksis i forhold til den enkelte elev eller klasse. Der er derfor behov for at styrke hjælpen til lærerne til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere målstyret undervisning, herunder at stille værktøjer til rådighed til lærerne. Der er et stort potentiale i dynamisk it-understøttet vejledende materiale, som kan øget tilgængeligheden og målrette operationalisering af målene samt værktøjer til lærerne i arbejdet med forenklede Fælles Mål. 9
10 Der udarbejdes en generel vejledning for forenklede Fælles Mål, der blandt andet beskriver arbejdet med målstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og evaluering mv. Det fagspecifikke vejledende materiale gøres i højere grad til et dynamisk værktøj, der udfolder målene og it-understøtter undervisningen. Vejledningen kan blandt andet indeholde eksempler på differentierede kompetenceopgaver og evalueringsredskaber tilknyttet bestemte mål, eksemplariske undervisningsforløb samt læremidler mv. Målene og det vejledende materiale digitaliseres og indgår i Undervisningsministeriets vidensportal. 10
11 Eksempel: Matematik Nedenfor beskrives med udgangspunkt i et tænkt eksempel i matematik modellen for de nye forenklede Mål. Boks 2: Skema viser forskellen mellem eksisterende Fælles Mål og forslag om model for forenklede Fælles Mål. Fælles Mål 2009 Forenklede Fælles Mål Sidetal 89 sider sider Antal mål Over 100 mål mål Vejledning Trykt faghæfte Dynamisk vidensportal Boks 3: Eksempel på mål for matematik klasse Kompetenceområde Kompetencemål 3. klassetrin 6. klassetrin 9. klassetrin Tal og algebra Geometri Statistik og sandsynlighed Omgås sprog og redskaber Kan anvende de naturlige tal i praktiske og teoretiske sammenhænge Kan klassificere, ræsonnere og eksperimentere med geometriske størrelser Kan arbejde med størrelser, data og sandsynlighed Kan anvende de rationelle tal i praktiske og teoretiske sammenhænge Kan bruge variable i formler, funktioner og ligninger Kan anvende de reelle tal i praktiske og teoretiske sammenhænge Kan arbejde med funktioner i praktiske og teoretiske sammenhænge Spørge og svare matematisk Boks 4: Eksempel på færdigheds- og vidensmål for matematik klasse: Kompetenceområde Kompetencemål Faser Videns- og færdighedsmål talforståelse Tal og algebra Kan anvende de naturlige tal i praktiske og teoretiske sammenhænge 1. Viden om mindre naturlige tal 2. Viden om opbygningen af flercifrede naturlige tal i positionssystem 3. Viden om store naturlige tal og enkle brøker og decimaltal Kan gengive, genkende, læse og skrive mindre naturlige tal Kan bestemme et antal gennem anvendelse af positionssystemet Kan gengive, genkende, læse og skrive de naturlige tal 11
Skrivevejledning for kommunale valgfag
22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge
Læs mereMastergruppe for forenkling af Fælles Mål
Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål 19. juni 2013 Master for forenkling af Fælles Mål Notatet beskriver mastergruppen for forenklingen af Fælles Måls anbefaling til børne- og undervisningsministeren
Læs mereReformen. Forenklede Fælles Mål
Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke
Læs mereForenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014
Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter
Læs mereForenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014
Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereFolkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014
Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereFælles Mål Danmarks privatskoleforening den 15.01.2014
Fælles Mål Danmarks privatskoleforening den 15.01.2014 Baggrund Nationale undersøgelser Fælles Mål er for omfattende, diffuse, ikke prioriterede og i nogle tilfælde for brede. Fælles Mål kobles ikke til
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereNye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereReformen og undervisning i fremmedsprog
Reformen og undervisning i fremmedsprog Virum, den 26.01. Dokument udarbejdet af - Dea Jespersen, fagkonsulent for fremmedsprog i Lyngby-Taarbæk Kommune og - Leon Aktor, formand for fransk fagudvalg i
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereInformationsmøde. Kongsbjergskolen.dk
Informationsmøde 29. januar 2015 Forældre og elever til kommende 7. klasser Kongsbjergskolen.dk 1 Program 1. Velkomst og præsentation v. Lise Platz 2. Elever fortæller om deres oplevelse af at gå på Kongsbjergskolen
Læs mere23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.
1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige
Læs mereUdskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling:
Udskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling: 2.2.1. Bedre mulighed for valgfag Gældende regler I dag har eleverne efter folkeskolelovens 9 mulighed for at vælge valgfag på
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereFrederikshavn, 24.-25. september, 2015
Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det
Læs mereTidligere fremmedsprog
Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereMetode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske
Læs mereTak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereDen mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015
Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5
Læs mereBekendtgørelse af lov om folkeskolen
LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereRefleksionsspørgsmål til kapitel 2
Refleksionsspørgsmål til kapitel 2 Forskellene på kvalifikationsrammens og vejledningens forståelse af begreberne viden og kompetencer sammenfattes i nedenstående tabel. Den danske kvalifikationsramme
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereMatematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede
Læs mereKompetencemålstyring
Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereFFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015
FFM Matematik pop-up eftermiddag CFU, UCC 11. Maj 2015 Formål Deltagerne har: Kendskab til Forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i FFM Kendskab til læringsmål
Læs mereUddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6
Uddannelsesudvalget Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 MØDEDELTAGERE Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Emilie Tang (V) Jørgen Bech (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Pelle
Læs mere10. klassecentret Esbjerg Kommune. Ribe Bramming Esbjerg. En ny start på din videre uddannelse
10. klassecentret Esbjerg Kommune Ribe Bramming Esbjerg En ny start på din videre uddannelse 10. klassetilbuddet i Esbjerg Kommune i skoleåret 2014/2015 Nyt miljø Nye fag Nye Lærere Nye kammerater Nye
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereBekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereDette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.
Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereSigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk
Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Workshop CBS 30. januar 2015 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan - også i tysk Program Målsætning læringsmål, tegn og feedback Undervisningsdifferentiering
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereÅrsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereFælles Mål for Matematik
Fælles Mål for Matematik Danmarks Privatskoleforening Fredericia 14. April 2016 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereForenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014
Forenklede Fælles Mål Matematik Maj 2014 Matematiske kompetencer Tal og algebra Statistik og sandsynlighed Geometri og måling Skrivegruppen Annette Lilholt, lærer Hjørring Line Engsig, lærer Gentofte Bent
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereFælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016
Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende
Læs mereUddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job
Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mere