TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
|
|
- Vibeke Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen. På denne baggrund har Danmarks Statistik i oktober til december 2007 lavet en undersøgelse for CEPOS, hvor rtniske danskere og indvandrere/efterkommere med oprindelse i muslimske lande spørges, hvor stor tillid de har til hinanden. Konklusionen er, at hele 90 pct. af de etniske danskerne har tillid til danskere i almindelighed, mens tilliden er væsentligt lavere til muslimer i Danmark (55 pct.). De adspurgte indvandrere og efterkommere fra muslimske lande har generelt lavere tillid, men der er ikke stor forskel mellem deres tillid til danskere i almindelighed og deres tillid til muslimer. En meget interessant pointe er, at den indbyrdes tillid mellem etniske danskere og indvandrere faktisk er meget højere, end grupperne tror. Indvandrerne har betydeligt højere tillid til danskerne, end de tror, og etniske danskerne har større tillid til de muslimske indvandrere, end de tror. Introduktion mellem mennesker opfattes ofte som et vigtigt gode. En række undersøgelser viser, at samfund, hvor der er en høj grad af tillid, også er nogle af de mere velfungerende samfund. Blandt andet har den generelle tillid til andre borgere en positiv effekt på borgernes lykke og tilfredshed med livet. En af årsagerne til, at tillid har en positiv betydning, er, at den mindsker de ressourcer, individerne bruger på at interagere. I forretningssammenhænge betyder dette blandt andet, at man ikke skal bruge så mange ressourcer på foranstaltninger, der sikrer, at andre overholder aftaler. I andre af livets forhold har tilliden samme effekt, idet man i mindre grad behøver at bruge ressourcer på at undgå overgreb fra andre. Et af de afgørende spørgsmål er derfor, hvordan tillid opstår. Kan den skabes eller ødelægges? En af forklaringerne på tillid har været, at det er noget, vi i højere grad har til mennesker, der ligner os selv og har samme normer og værdier som os selv. Et andet aspekt kan være, at forskellige kulturer eller samfundssystemer er fremmende for tilliden. Man kan yderligere sige, at tilliden hænger sammen med, om vi rent faktisk risikerer at blive snydt. Man kan ikke forestille sig en høj grad af tillid i en kultur, hvor man snyder hinanden, og tilliden hyppigt misbruges. Endvidere er tillid interessant i en dansk kontekst, fordi internationale undersøgelser viser, at Danmark ligger helt i top, når man sammenligner den generelle tillid på tværs af lande. Indvandringens betydning for tillid eller, som det også ofte formuleres, sammenhængskraft diskuteres ofte. Dette hænger ikke mindst sammen med det faktum, at tillid, som skrevet, er noget de fleste mennesker i højere grad har til egen etniske eller religiøse gruppe. En større grad af heterogenitet i en befolkning kan derfor ses som en trussel mod den høje generelle tillid. I et relativt nyligt offentliggjort studie af den kendte amerikanske sociolog Robert Putnam 1 undersøges tilliden mellem individer i forskellige amerikanske nabolag. Undersøgelsen konkluderer, at kontrolleret for andre faktorer, der kunne påvirke graden af tillid (indkomst, gennemstrømning af folk bosat i området mv.), betyder øget grad af etnisk heterogenitet en mindre grad af tillid. Som et supplement til forklaringer, der bygger på homogenitetens betydning for tilliden, kan man også forestille sig, at en høj grad af tillid mellem individer i et samfund er noget kulturelt betinget. Forstået således at man i visse kulturer ganske enkelt er mere tillidsfulde. Er dette 1 Roberts D. Putnam,2007, Diversity and Community in the Twenty-first Century, Scandinavian Political Studies Vol. 30
2 tilfældet kan indvandring fra andre kulturer, der i mindre grad understøtter tillid, også medvirke til, at tilliden i samfundet som et hele mindskes. Man kan således argumentere for, at tilstedeværelsen af en specifik etnisk eller kulturel gruppe kan mindske den generelle tillid. Resultaterne Danmarks Statistik gennemførte i oktober-november 2007 en undersøgelse blandt etniske danskere samt indvandrere og 488 efterkommere fra overvejende muslimske lande. I denne undersøgelse blev der blandt andet stillet en række spørgsmål om tillid. Resultaterne fremgår af tabellen nedenfor. For alle spørgsmålene var der fem svarkategorier gående fra Stor tillid til Stor mistillid. Af overskuelighedshensyn vises i tabellen nedenfor andelen, som angiver at have Stor tillid henholdsvis Lille tillid. Nedenfor vil personer i en af disse to svarkategorier blive beskrevet som havende tillid 2. Tabel 1: Andel af herkomst gruppe, der angiver at have stor tillid eller nogen tillid Danskere Indvandrere Efterkommere du til beboerne i dit nabolag? 90% 75% 72% du til danskere i almindelighed? 90% 76% 78% du til muslimer i Danmark? 55% 65% 76% Hvor stor tillid tror du danskere har til muslimer i Danmark? 18% 26% 27% Hvor stor tillid tror du muslimer i Danmark har til danskere? 21% 34% 28% Ud fra denne simple tabel kan der drages en række interessante konklusioner. For det første viser tabellen, at der blandt de etniske danskere er voldsom stor tillid både til beboere i nabolaget og til danskere i almindelighed. For begge spørgsmåls vedkommende angiver 90 pct. at have stor tillid eller nogen tillid 3. I øvrigt kan man ud fra tabellen udlede følgende: 1. Danskerne er generelt de mest tillidsfulde mod egen gruppe. Dog skal man her være opmærksom på, at selvom indvandrerne og efterkommere kommer fra muslimske lande, er der ikke tale om en etnisk gruppe, men om personer fra otte forskellige oprindelseslande. Havde man spurgt om tyrkeres tillid til andre tyrkere og ikke blot til muslimer, kunne man forvente noget større tillid. 2. Danskerne har betydeligt mindre tillid til muslimer i Danmark end til danskere i almindelighed. Mens 90 pct. af danskerne angiver at have tillid til danskerne i almindelighed, er det kun 55 pct., der angiver at have tillid til muslimer i Danmark. 3. Både indvandrere og efterkommere har mindre tillid end danskerne. Kun 75 og 72 pct. angiver at have tillid til beboerne i nabolaget, mens tallet for danskerne er 90 pct. Sammenligner man indvandreres og efterkommernes tillid til egen gruppe målt ved spørgsmålet om tillid til muslimer i Danmark (65 pct. og 76 pct.) er denne også lavere end danskernes tillid til danskerne i almindelighed, hvor 90 pct. angiver at have tillid. Man skal dog være opmærksom på, at denne sammenligning ikke er helt symmetrisk, da ikke alle indvandrere/efterkommere er fra samme etniske gruppe. 2 En tabel med flere svarkategorier findes i slutningen af dokumentet. 3 En mere detaljeret analyse, hvor alle svar-kategorier tages i betragtning, viser dog, at danskerne har signifikant højere tillid til beboerne i nabolaget end til danskerne generelt. Dette er forventeligt, da der både vil være en tendens til, at man vælger at bo steder, hvor man har tillid til naboerne. Omvendt kan det også tænkes, at tilliden til naboerne øges, når man har boet i et nabolag igennem længere tid.
3 4. Indvandrerne fra muslimske lande har (lidt) større (og statistisk signifikant) tillid til danskere (76 pct. har tillid) i almindelighed end til muslimer i Danmark (65 pct.). Det samme er ikke tilfældet for efterkommere. Efterkommernes har samme tillid til muslimerne i Danmark som til danskere i almindelighed. 5. Efterkommerne er den eneste gruppe, som ikke har mere tillid til danskerne i almindelighed end til muslimer i Danmark. 6. Den tillid man tror andre har, er væsentligt lavere end den tillid, de selv angiver at have. Dette gælder for alle grupper, og både i forhold til egen gruppe og i forhold til anden gruppe. - Danskere tror, at andre danskeres tillid til muslimer er lavere, end den tillid danskerne faktisk angiver - Danskere tror, at muslimernes tillid til danskerne er lavere, end den tillid muslimerne angiver at have til danskerne i almindelighed - Indvandrer/efterkommere tror, at muslimernes tillid til danskerne i almindelighed er lavere, end den muslimerne faktisk angiver at have - Indvandrer/efterkommere tror, at danskernes tillid muslimer er lavere, end den danskerne faktisk angiver at have. 7. Forskellen mellem den tillid danskerne angiver at have til muslimer (55 pct. tillid), og den muslimerne forventer danskerne har til muslimer (26 pct. tillid) er på 29 pct.-point. Forskellen mellem den tillid indvandrer og efterkommere angiver at have til danskerne (76-78 pct. tillid), og den tillid danskerne forventer muslimerne har til danskerne (21 pct. tillid) er på pct.-point. Danskernes fejlvurdering af muslimernes tillid, er med andre ord væsentligt større end den anden vej rundt. Forskellen mellem den forventede og den faktiske tillid kan skyldes to forskellige mekanismer. Den ene fokuserer på fejl-perceptioner, som delvis er medieskabte, og den anden forklaring kan kaldes behage-bias, hvor respondenten giver det svar, som forventes at være det socialt mest acceptable svar. Med hensyn til det første kan skævvridning i medierne, hvor der hyppigt fokuseres på konflikthistorier, betyde, at eksempelvis danskernes opfattelse af muslimernes tillid til danskere i almindelighed afspejler tv-indslag og andre mediehistorier med muslimer, der er meget kritiske overfor den danske samfundsmodel og danskere. Den anden forklaring (behage-bias) er et udtryk for, at respondenten angiver at have større tillid, end vedkommende faktisk har, fordi han eller hun opfatter det at have mistillid til en minoritetsgruppe, som værende en mere socialt uacceptabel holdning, hvorfor man ikke giver udtryk for dette overfor intervieweren. Når man efterfølgende spørges til danskernes holdning i almindelighed, ligger man ikke under for denne påvirkning, og kan svare mere ærligt. Det er ikke muligt umiddelbart at afgøre hvilken af de to forklaringer, der er rigtige, og meget vel kan begge mekanismer være til stede, hvilket også ville forklare de meget store forskelle. Forskellen mellem eget svar ifht. anden gruppe og forventningen til egen gruppes tillid til anden gruppe, kan bedst forklares af behage- bias. Forskellen mellem forventningen til anden gruppes tillid til egen gruppe, og dennes faktiske tillid, kan bedst forklares vha. misperceptions hypotesen. Denne skelnen er dog en smule cirkulær, da effekten af anden gruppes behagebias og egen gruppes misperception ikke umiddelbart kan skilles ad analytisk. Forskelle mellem lande: I det ovenstående er indvandrere og efterkommere blevet behandlet som én gruppe, men faktisk kan der være store interne forskelle, da respondenterne kommer fra otte forskellige lande eller områder. I det nedenstående er resultaterne vist separat for disse lande. Marokko og Somalia er slået sammen på grund af en begrænset antal respondenter.
4 Tabel 2: Andel der angiver at have stor tillid eller nogen tillid opdelt på oprindelsesland/område du til beboerne i dit nabolag? du til danskere i almindelighed? du til muslimer i danmark? Hvor stor tillid tror du danskere har til muslimer i danmark? Hvor stor tillid tror du muslimer i danmark har til danskere? Ex. Jugosla Tyrkiet Iran Irak Pakistan Palæstinensere Marokko & Somalia 73% 76% 73% 70% 80% 76% 73% 77% 71% 80% 78% 78% 80% 76% 54% 72% 49% 62% 76% 79% 85% 18% 22% 20% 36% 30% 29% 37% 19% 31% 24% 43% 32% 39% 42% Af tabellen fremgår det, at der er nogle forskelle mellem respondenter fra de forskellige oprindelseslande, selvom tendenserne er de samme. Indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, er den gruppe der har mindst tillid til danskerne (71 pct.). Med hensyn til tilliden til muslimer i Danmark stikker respondenterne fra ex-jugoslavien ud. Årsagen er givetvis, at en del ikke er muslimer, og/eller er flygtet fra et fundamentalistisk islamisk styre. Respondenterne fra disse lande ligger også lavt med hensyn til den tillid, de tror, danskerne har til muslimer i Danmark. Data og metode Spørgeskemaundersøgelsen, som resultaterne i denne analyse bygger på, er gennemført af Danmarks Statistik i perioden 8. oktober til 2. december Undersøgelsen er gennemført blandt indvandrere og efterkommere fra de muslimske lande, hvorfra flest muslimske indvandrere er kommet til Danmark. Det drejer sig om: Tyrkiet, ex-jugoslavien, Iran, Irak, Pakistan, Palæstina, Marokko og Somalia. I undersøgelsen er unge under 22 år overrepræsenteret for med større statistisk sikkerhed at kunne undersøge forhold, der vedrører de unge indvandrere og efterkommeres uddannelse. For at sikre at analyserne er repræsentative, er der i tabelleringer anvendt en statistisk vægt, der tager højde for denne designede skævhed i stikprøven. Svarprocenten i analysen er for danskerne på ca. 81 pct., for indvandrere og efterkommere er den på 65 pct. Dette har resulteret i en nettostikprøve bestående af etniske danskere, indvandrere og 488 efterkommere. Undersøgelsen er gennemført som en kombination af telefon og internetinterview. Konklusion: opfattes af mange samfundsforskere i dag som et af det helt afgørende træk ved et samfund. Der fokuseres ofte på indvandringens betydning for tillid, da man ofte ser, at mennesker har mere tillid til personer, der ligner dem selv. Da Danmark har været et meget homogent land, og ligger højt placeret med hensyn til tillid mellem individer, er det interessant at se på, hvorledes indvandringen kan påvirke tilliden. På baggrund af undersøgelsen resultater kan man konkludere, at: Både indvandrerne der deltager i undersøgelsen og danskerne tror, at den anden gruppe har mindre tillid til dem, end den anden gruppe rent faktisk angiver at have. Eller med andre ord: Ali har mere tillid til Svend end Svend tror, og Svend har mere tillid til Ali end Ali tror. På basis af resultaterne må man dog konkludere, at Indvandringen alt andet lige vil medføre noget mindre tillid i den danske befolkning som et hele. Årsagen til dette er dels, at danskerne har mindre tillid til muslimske indvandrere end til danskere i almindelighed, og dels at de adspurgte indvandreres tillid - både til danskere i almindelighed og til muslimer er mindre end tilliden danskerne har til hinanden.
5 Begge grupper undervurderer den tillid har fra den anden gruppe, men danskerne undervurderer i langt højere grad tillid til danskerne blandt muslimer, end indvandrer/efterkommere undervurderer graden af tillid blandt danskerne i forhold til muslimer. Appendiks: du til beboerne i dit nabolag? du til danskere i almindelighed? du til muslimer i danmark? Hvor stor tillid tror du danskere har til muslimer i danmark? Hvor stor tillid tror du muslimer i danmark har til danskere? Danskere Indvandrere Efterkommere 89,9% 74,9% 72,4% 8,3% 19,6% 21,0% Mistillid 1,8% 5,5% 6,6% 89,6% 75,5% 78,0% 8,6% 18,2% 15,2% Mistillid 1,8% 6,2% 6,8% 55,4% 65,2% 76,3% 24,7% 23,1% 17,7% Mistillid 19,9% 11,7% 6,0% 18,4% 26,0% 26,7% 22,1% 26,9% 27,1% Mistillid 59,5% 47,2% 46,2% 21,3% 34,2% 27,8% 22,6% 28,9% 34,9% Mistillid 56,1% 36,9% 37,3%
Flere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA MUSLIMSKE LANDE ER GLADE FOR DANMARK
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA MUSLIMSKE LANDE ER GLADE FOR DANMARK Indvandrere fra muslimske lande er positivt stemte overfor deres liv i Danmark. I en undersøgelse gennemført af Danmarks Statistik for
Læs mereBrugerundersøgelsen 2014
Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereLighed fremmer tilliden for både rige og fattige
Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereEtniske minoriteters netværk
Etniske minoriteters netværk I teori og praksis v/ Garbi Schmidt SFI Hvad er netværk og hvad kan de? Hvad ved vi om etniske minoriteters netværk i Danmark? Organisatoriske og institutionelle netværk: muslimske
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereEtniske minoriteters sundhed
s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereFlere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde
Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mereBrugerundersøgelsen 2013
Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe
Læs mereDanmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst
Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011
Læs mereTruer indvandring den sociale tillid i Danmark?
Institut for Statskundskab Truer indvandring den sociale tillid i Danmark? Oplæg for Akademiet for talentfulde unge, 27. april 2017 Peter Thisted Dinesen Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Læs mereBrugerundersøgelsen 2013
Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler
Læs merePersoner med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Læs mereAnalyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva
Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereBilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren
Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereBrugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...
Læs mereAnalysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.04 Marts 2003 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 I løbet af året 2001 er der kommet 500 flere personer fra 3. lande i
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs mereIndvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne
Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereVedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.
Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.05 Maj 2002 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Beskæftigelsesprocenten i Århus Kommune for den samlede gruppe af 3. lande
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Læs mereNotat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018
Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har
Læs mereIndvandrere og efterkommere føler sig som danskere
Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere.
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereDen sociale afstand bliver den mindre?
Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereBILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008
Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereKOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til
Læs mereForskerbeskyttede, nægtere og personer uden telefon om holdninger, adfærd og repræsentativitet
Forskerbeskyttede, nægtere og personer uden telefon om holdninger, adfærd og repræsentativitet Jørgen Goul Andersen, Aarhus Universitet goul@ps.au.dk Jakob Rathlev, Epinion jr@epinion.dk Oplæg til Selskab
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Dato: 24. februar 2015 Vil ministeren
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET
Læs mereTilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012
7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011
Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har
Læs mereKonjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag
Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...
Læs mere27. maj 2002 Per Alsøe
27. maj 2002 Per Alsøe Supplerende statistiske oplysninger om unge indvandrere og efterkommeres kriminalitet supplement til rapporten Unge nydanskere i forsvar og politi (Center for ungdomsforskning januar
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog
NOTATSERIE Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog September 2019 Hovedpointer Langt de fleste indvandrere og efterkommere (herefter nydanskere) taler dansk
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereNotat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater
Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet Forskellige metoder, forskellige resultater August 2011 1 Baggrund KREVI offentliggjorde i maj 2011 en analyse af folkeskolernes faglige
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereAnalyse 27. juni 2014
27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mere06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV
06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,
Læs mereÆldreundersøgelsen i Greve Kommune
Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereNukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)
Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereOpfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013
Opfølgende undersøgelse i Fredericia Kommune Rapport Marts 2014 AARHUS COPENHAGEN NUUK OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLD 1. INDLEDNING 3 1.1 Læsevejledning 4 2. HOVEDRESULTATER 6 3. DATAINDSAMLING OG
Læs mereBilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden
23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere
Læs mereHovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune
Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets
Læs mereHelhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn
Helhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn Til kommunalpolitikere og forvaltningsledelsen En tryg opvækst for barnet Børn, som anbringes uden for hjemmet, ligner på mange måder hinanden. De kommer
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark
NOTATSERIE Medborgerskab 217 Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark AUGUST 217 Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark 1. Hovedpointer 9 ud af nydanskere er generelt tilfredse eller
Læs mereAnalyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016
Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået
Læs mereBosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.
Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk
Læs mereProblemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter
Læs mereLivshistorien kan læses i hjertet.
Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereDe rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande
De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereLobbyismen boomer i Danmark
N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs meretidligere oplysningssedler fra arbejdsgiverne, hvilket betyder, at sammenligning med tidligere år er problematisk.
Notat Til: Til: Økonomiudvalget Orientering Den 14. september 2012 Udviklingen i beskæftigelsesprocenten for de 16-64 årige i Aarhus Kommune for udvalgte herkomstgrupper opdelt på køn i perioden 1. januar
Læs mere