Flere indvandrere bor i ejerbolig

Transkript

1 Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra ikke-vestlige lande har lavere indkomst og dårlige arbejdsmarkedstilknytning. Ser man på udviklingen siden slutningen af 199 erne, er andelen af indvandrere med egen ejerbolig ikke desto mindre steget forholdsvis kraftigt. Særligt indvandrere fra Sri Lanka har fået egen ejerbolig. af forskningschef Mikkel Baadsgaard 1. oktober 21 Analysens hovedkonklusioner I 21 boede 66, pct. af danskere i alderen 3-9 år i ejerbolig, mens kun 26, pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande boede i ejerbolig. En væsentlig årsag til den markante forskel i ejerboligandelen mellem danskere og indvandrere (fra ikke-vestlige lande) er forskelle i indkomstniveau samt graden af integration på arbejdsmarkedet. Forskellen i ejerboligandelen er således væsentlig mindre, når man sammenligninger danskere og indvandrere med samme indkomst. Der er stor forskel på andelen af boligejere blandt indvandrer, alt efter hvilket land de kommer fra. For eksempel bor 4 pct. af de 3-9-årige fra Sri Lanka i ejerbolig, mens under 1 pct. af indvandrerne fra Libanon, Marokko og Somalia bor i ejerbolig. Disse forskelle afspejler bl.a. forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem oprindelseslandene. I perioden fra 1997 til 21 er andelen af boligejere blandt indvandrer fra ikke-vestlige lande steget fra 17, pct. til 26, pct. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil mb@ae.dk Pressemedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Forholdsvis få indvandrere fra ikke-vestlige lande bor i ejerbolig Der er stor forskel på valget af boligform mellem indvandrere og danskere. I januar 21 var det således 24 pct. af indvandrerne fra ikke-vestlige lande, der boede i ejerbolig, mens den tilsvarende andel blandt danskere var 62 pct. Andelen af boligejere blandt danskere er således mere end 2½ gange større end blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Andelen af boligejere varierer meget med alderen, idet andelen er relativ lav blandt unge (18-29-årige) og blandt ældre (over 69-årige), mens andelen er forholdsvis høj for 4-69-årige og blandt børn. Den forholdsvis høje andel boligejere blandt børn og unge under 18 år afspejler, at hjemmeboende børn, der bor i ejerbolig, bliver kategoriseret som boligejere. Konkret er boligejere afgrænset som personer, der bor i en bolig, som ejes af en af beboerne. I det følgende er det valgt udelukkende at se på 3-9-årige. For denne aldersgruppe er det 66, pct. af danskerne, der bor i ejerbolig, mens det er 26, pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der bor i ejerbolig. Tabel 1. Andel boligejere 1. januar 21 fordelt på alder og herkomst Indvandrere Danskere Vestlige Ikke-vestlige I alt Under 18 år år år år år år Over 69 år Alle Anm: Efterkommere er ikke vist, men indgår i i alt kolonnen yderst til højre. Højere indkomst giver mulighed for ejerboligkøb En del af forskellen i ejerandelene mellem danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande afspejler forskelle i indkomst mellem grupperne. Der er således en klar tendens til, at tilbøjeligheden til at bo i ejerbolig stiger med indkomsten både blandt danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det fremgår af figur 1, der viser, hvor stor en andel der bor i ejerbolig fordelt på indkomstgrupper (befolkningen er inddelt i 1 lige store grupper sorteret efter indkomsten størrelse). Blandt de 1 pct. rigeste er det f.eks. 88 pct. af danskerne, der bor i ejerbolig, mens andelen for indvandrere fra ikke-vestlige lande er 7 pct. dvs. en forskel på 18 pct. point mellem danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Denne forskel er væsentligt mindre end forskellen for alle indkomstgrupper under ét på 42 pct. (kolonnerne yderst til højre i figur 1). For de øvrige indkomstgrupper er der ligeledes en væsentlig mindre forskel i ejerboligandelen mellem danskere og indvandrere (fra ikke-vestlige lande) sammenlignet med den overordnede forskel på de nævnte 42 pct. Det viser, at en del af forskel- 2

3 len i boligejerandelen mellem de to grupper kan forklares med, at indvandrere typisk har lavere indkomster end danskere. Der er imidlertid fortsat en forskel i boligejerandelen i de enkelte indkomstgrupper, som kan afspejle en lang række forhold, herunder at: Indvandrere kan have præferencer for at bo tæt på landsmænd af hensyn til netværk mv. hvilket typisk er i (almene) lejeboliger. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har muligvis andre forbrugspræferencer end danskere i retning af mindre fokus på boligforbrug. Eventuelle planer om at vende tilbage til hjemlandet kan trække i retning af, at færre indvandrere ønsker at købe ejerbolig. Figur 1. Andel boligejere i 29 fordelt på indkomstgrupper pct. fattigste pct. rigeste Danskere Indvandrere, ikke-vestlige I alt Anm: Inddelingen i indkomstgrupper baseres på den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 28, mens boligoplysningerne vedrører 1. januar 29. Der foreligger ikke indkomstoplysninger for 29, hvilket er baggrunden for, at der ikke er vist tal for 1. januar 21 som i tabel 1. Klar sammenhæng mellem arbejdsmarkedstilknytning og mulighed for ejerbolig Blandt ikke-vestlige indvandrere er der meget stor forskel på, hvor mange der bor i ejerbolig blandt de 3-9-årige, alt efter hvilket land de kommer fra. I januar 21 var det således 4 pct. af de 3-9- årige indvandrere fra Sri Lanka, der boede i ejerbolig, mens den tilsvarende andel blandt indvandrere fra Libanon, Marokko og Somalia var under 1 pct. Det ses af figur 2. 3

4 Figur 2. Andel af 3-9-årige der bor i ejerbolig 1. januar 21 fordelt på oprindelsesland Somalia Marokko Libanon Irak Afghanistan Bosnien-Hercegovina Tyrkiet Indv., ikke-vestlige Jugoslavien (ex.) Iran Pakistan Kina, folkerep. Filippinerne Sri Lanka Danskere Anm: Der er kun vist udvalgte ikke-vestlige lande. Denne landevariation afspejler i høj grad variationen i beskæftigelsesfrekvensen på tværs af landegrupper. Indvandrere fra lande med en relativ høj beskæftigelsesfrekvens (blandt de 3-9-årige) har således typisk en forholdsvis høj andel, der bor i ejerbolig. Det gælder bl.a. for indvandrere fra Sri Lanka og Filippinerne. Omvendt er andelen af boligejere forholdsvis lav for de indvandrergrupper(lande), som er forholdsvis dårligt integreret på arbejdsmarkedet, herunder indvandrere fra Somalia, Irak og Libanon. Der er således en klar (positiv) sammenhæng mellem graden af integration på arbejdsmarkedet, og andelen der bor i ejerbolig, som det fremgår af figur 3. Men der er naturligvis også andre forhold end arbejdsmarkedstilknytning, der spiller ind i forhold til valget af boligtype, jf. ovenfor. Figur 3. Beskæftigelsesfrekvens og ejerboligandel blandt 3-9-årige, 29 Andel boligejere, pct. 6 Andel boligejere, pct. 6 Sri Lanka Filippinerne Pakistan Iran Jugoslavien (ex.) Bosnien-Hercegovina Tyrkiet Kina Libanon Irak Afghanistan Marokko 1 Somalia Beskæftigelsesfrekvens, pct. Anm: Der foreligger ikke beskæftigelsesoplysninger for 21 i Danmarks Statistiks registre, hvilket er baggrunden for, at der ikke er vist tal for 21 (1. januar) som i tabel 1. 4

5 Markante forskelle mellem danskere og indvandrere på tværs af landet Den forholdsvis store forskel i boligejerandelen mellem danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande genfindes i alle dele af landet. Det fremgår af tabel 2. Der er imidlertid store geografiske forskelle i, hvor mange der bor i ejerbolig. Det gælder både for danskere og for indvandrere fra ikke-vestlige lande. For eksempel er det 11,7 pct. af indvandrerne i København by, der bor i ejerbolig, mens det på Bornholm er 44, pct. af de ikke-vestlige indvandrere, der bor i ejerbolig. Det bemærkes, at disse andele i sagens natur er påvirket af den generelle boligsammensætning i de enkelte landsdele. I landsdele, hvor der fortrinsvis er ejerboliger (f.eks. Bornholm), vil der således alt andet lige være en større andel indvandrere, der bor i ejerbolig sammenlignet med områder med færre ejerboliger (f.eks. København by). Tabel 2. Andel boligejere blandt 3-9-årige januar 21 fordelt på landsdel Danskere Indvandrere, ikke vestlige I alt København by 3,6 11,7 27,7 Københavns omegn 7, 29,8 3,6 Nordsjælland 73,9 37, 71,2 Østsjælland 72,7 3,4 69,9 Vest- og Sydsjælland 73,3 39,6 71,6 Bornholm 78,1 44, 77,2 Fyn 62,3 24,7 9,7 Sydjylland 73, 31,4 7,8 Østjylland 7,4 26,1 67, Vestjylland 78,7 38, 76, Nordjylland 7, 36,1 73,6 Hele landet 66, 26, 63, Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Stigende andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande bor i ejerbolig Ser man på udviklingen, er andelen af ikke-vestlige indvandrere, der bor i ejerbolig, steget gradvist siden slutningen af 199 erne. I 1997 var det således 17, pct. af de 3-9-årige indvandrere fra ikkevestlige lande, der boede i ejerbolig en andel, der er steget til 26, pct. i 21, jf. figur 4. Derimod er der i de senere år sket et forholdsvis kraftigt fald i andelen af boligejere blandt indvandrere fra vestlige lande. Dette fald kan formentlig afspejle, at en stigende andel af indvandrere fra vestlige lande kommer til Danmark for at arbejde i en kortere periode, og derfor ikke vælger at købe ejerbolig.

6 Figur 4. Andel boligejere blandt 3-9-årige fordelt på herkomst Danskere Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Der er stor forskel på, hvordan andelen af boligejere har udviklet sig i de seneste knap 2 år for forskellige indvandrergrupper. Blandt indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan, Iran, Sri Lanka og Bosnien Hercegovina har der således været en forholdsvis stor stigning i andelen af boligejere. Derimod er der andre indvandringslande, hvor andelen af boligejere har været nogenlunde konstant. Det gælder bl.a. for Kina, Filippinerne, Marokko og Somalia, jf. figur a-b samt figur 6a-6b. Disse forskelle afspejler blandt andet forskelle i udviklingen i beskæftigelsesgraden mellem indvandrergrupperne. Figur a. Andel boligejere, udvalgte lande Figur b. Andel boligejere, udvalgte lande Tyrkiet Libanon Pakistan Marokko Afghanistan Irak Iran Anm.: Kun 3-9-årige medtaget. Anm.: Kun 3-9-årige medtaget. 6

7 Figur 6a. Andel boligejere, udvalgte lande Figur 6b. Andel boligejere, udvalgte lande Kina Filippinerne Somalia Sri Lanka Jugoslavien (ex.) Bosnien-Hercegovina Anm.: Kun 3-9-årige medtaget. Anm.: Kun 3-9-årige medtaget. Den økonomiske krise kan varsle nye tider for indvandreres arbejdsmarkedstilknytning Som analysen viser, er andelen af boligejere blandt indvandrer fra ikke-vestlige lande steget fra 17, pct. til 26, pct. i perioden fra 1997 til 21. Det er en positiv udvikling, at der i dag er flere indvandrere, der har mulighed for at købe egen bolig, fordi de har en bedre arbejdsmarkedstilknytning og højere indkomst end tidligere. Som analysen dokumenterer, er der således en klar tendens til, at tilbøjeligheden til at bo i ejerbolig stiger med indkomsten, hvorved arbejdsmarkedstilknytning er alfa og omega for muligheden for at købe egen bolig. Samtidig er det værd at være opmærksom på, at dette billede ikke er ens for alle indvandrergrupper. Mens indvandrere fra nogle ikke-vestlige lande i stigende grad er flyttet i en bolig, de selv ejer, gælder dette omvendt ikke for andre etniske grupper. Det vidner om, at der fortsat er bestemte grupper af indvandrere i Danmark, der har en meget dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Her til skal man så lægge, at nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere peger på, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt mere i ghettoområder sammenlignet med beskæftigelsesfaldet for landet som helhed. For eksempel er beskæftigelsen faldet med omkring 2 pct. i Gellerup og Vollsmose fra 28 til 21, mens beskæftigelsen for landet under ét er faldet med 6 pct. i perioden. I perioden frem til krisens start (24-28) steg beskæftigelsen omvendt forholdsvis meget i ghettoområderne. Det afspejlede bl.a., at det pressede arbejdsmarked gjorde det muligt for mindre ressourcestærke personer at komme i job. De nyeste beskæftigelsestal peger på, at det i særlig grad er disse grupper, der under krisen har mistet jobbet. I det lys er det en bekymrende udvikling, at flere i disse svage grupper nu ser ud til at blive hårdt ramt af krisen og igen miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det vil formentlig have den konsekvens, at andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der køber egen bolig, i de kommende år ikke vil stige så markant som i de foregående år. 7