KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR,

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, SÅ SB Statistisk Årbog 2004, Danmarks Statistik Statistikbanken, Danmarks Statistik Opgave 1 Antal levendefødte Antallet af levendefødte følger den relativt generelle tendens som er at finde i resten af denne opgave. Der er en klar stigning i første periode, fra 1983 til , som derefter følges af en mindre væsentlig reduktion i perioden 1996 til Antal levendefødte Tusinde Levendefødte '82 '83 '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 År Levendefødte Gennemsnit Figur 1 - Antal levendefødte, Kilde: SB, BEV1 Den utrolige lille 1983-generation, med blot fødsler, viser sig som en tydelig dal i oversigtsbilledet. Dette utrolige lave fødselstal efterfølges da af en stødt fødselstilgang i takt med at de udsatte fødsler finder sted. Der er altså tale om en forøgelse af fødselstallet på 37% over årene 1983 til 1994 ( fødsler). Årene derefter viser en faldende til stagnerende tendens. Over de 9 år fra 1994 til 2003 falder fødselstallet med blot 7 %. Alt i alt er tendensen over årrækken en stigning på 22,8 % eller merfødte pr. år

2 Summarisk fertiliteskvotient Der ses en tydelig forøgelse af den summariske fertilitetskvotient fra omkring 1983 og frem til miden af 90 erne efterfulgt af en næsten konstant reduktion frem til Datarækken afsluttes i 2003 med en summarisk fertiliteskvotient på 12,0 i forhold til 10,3 i 1982 altså en samlet forøgelse på 16,5 % over perioden. Ekstremum ligger i 1994 med en forøgelse af den summariske fertiliteskvotient på 30,0 % i forhold til I følgende tabel er 1982 sat som indeks-år Tabel 1 - Summarisk fertilitetskvotient, 1982 = 100, Kilde: SÅ, Tabel 48 Det ses at der er en væsentlig fremgang i fertilitetskvotienten fra 1984 til 1994 altså en periode på 10 år med en gennemsnitlig årlig forøgelse af den summariske fertilitetskvotient på 2,5 %. Efterfulgt af reduktion over de resterende år på gennemsnitligt -1,2 %. Summarisk fertilitetskvotient Summarisk fertilitetskvotient '82 '83 '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 År Summarisk fertilitetskvotient Trend (Summarisk fertilitetskvotient) Figur 2 - Summarisk fertilitetskvotient, Kilde: SÅ, Tabel 48 Det ses altså tydeligt at trenden er for opadgående summarisk fertilitetstilgang dette er illustreret i Figur

3 Generel fertilitetskvotient Som konsekvens af den konstante kønsfordeling er der reelt ikke særlig megen forskel på udviklingen i den generelle fertilitetskvotient i forhold til den summariske fertiliteskvotient som Figur 3 klart viser. Generel vs. summarisk fertilitetskvotient Index '82 '83 '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 År Summarisk Generel Figur 3 - Generel vs. summarisk fertilitetskvotient, Kilde: SÅ, Tabel 48 Særligt interessant er igen maksimum, denne gang i 1995 med en forøgelse af den generelle fertilitetskvotient på 27,7 % fra 42,1 i 1982 til 53,8. Med nær konstant forøgelse af fertilitetskvotienten er der efter 1995 en mindre væsentlig tilbagegang i den generelle fertilitetskvotient, afsluttende med en generel fertilitetskvotient på 52,1 i 2003 men overordnet ser vi samme billede som ved den summariske fertilitetskvotient. Dette er som sagt tidligere, en konsekvens af den nær konstante kønsfordeling. Aldersbetingede fertilitetskvotienter Som det ses af Figur 4 er der en klar tendens til at børn fødes senere. Det ses tydeligt at fertilitetskvotineterne for de årige forøges kraftigt medens de yngre årgange, årige, har en faldende fertilitetskvotient

4 Aldersbetingede fertilitetskvotienter Index '82 '83 '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 År år år år år år år Figur 4 - Aldersbetingede fertilitetskvotienter, Kilde: SB, FOD4 Med 1982 sat til indeks 100 ses udviklingen klart. Den største tilgang findes for de årige og de årige, med en godt og vel tredobling af fertiliteten. Næst efter finder vi de årige med en god fordobling. Både de årige og de årige halverer i perioden deres fertilitetskvotient fra henholdsvis 12,1 til 6,2 og 87,3 til 45,7. Selvom vi ser en tredobling af fertilitetskvotienten for de årige fra 2,3 til 7,5 er der her tale om relativt små aldersgrupper og små fertilitetskvotienter, hvorfor fremgangen i realiteten ikke er så væsentlig. Mest væsentligt er de årige, med en forøgelse på 224% fra 54,1 til 121,0 dette er et tegn på at højrisikogruppen for fødende rykkes længere ud i folks levetid, hvilket tilbagegangen på 48 % for de årige også antyder. Samlet fertilitet Den samlede fertilitet viser samme tendens som de forrige fertilitetsmål. Der er umiddelbart en klar fremgang i fertiliteten i den første årrække fra til 1995 / 1996 efterfulgt af tilbagegang eller nær stagnation indtil '82 '83 '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 ' '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 ' Tabel 2 - Samlet fertilitet, Kilde: SB, FOD4-4 -

5 Som det ses af Tabel 2 er 1995 topåret med en samlet fertilitet på Hvilket svarer godt overens med alle de allerede gennemførte analyser. Der er altså en samlet tilgang i den samlede fertilitet på 23,8 % over hele årrækken. Fordele og ulemper ved de forskellige fertilitetsmål Som det simpleste fertilitetsmål har vi antal levendefødte. Dette rene kvantitative mål udtaler sig kun om mængden af levendefødte børn det er altså ikke et relationsmål, men derimod en ren absolut værdi. Stående alene siger det derfor reelt intet interessant. Det er først når det sættes i forbindelse med et samfund, altså dettes størrelse og struktur, at målet bliver brugbart, men når det da benyttes i en sammenhæng f.eks. med viden om befolkningens størrelse og antallet af forsørgere, da kan tallet nemt være brugbart. Den summariske fertilitetskvotient er ligesom antal levendefødte, et simpelt mål som ikke bør benyttes alenestående. Antal levendefødte pr indbyggere, som den summariske fertilitetskvotient udtrykker, har ingen indbygget sikkerhed mod forvrængning ved sammenligning af to befolkningsgrupper. Alene forskelle i fordelingen af mænd og kvinder i befolkningsgrupperne kan påvirke den summariske fertilitetskvotient. Dog siger dette mål væsentligt mere end blot antal levendefødte. For at undgå de risici som der er i den summariske fertilitetskvotient, beregnes den generelle fertilitetskvotient alene med kvinder i den fertile alder som datagrundlag. Altså dette mål er lettere at sammenligne over befolkningsgrupper men der er dog stadig risiko for forvrængninger, som f.eks. en stor forskel i antallet af kvinder i højrisikogruppen, de 20 til 29- årige, hvor fertilitetsniveauet oftest er væsentlig højere end i andre aldersgrupper. Næstsidst har vi de aldersbetingede fertilitetskvotienter. Denne opdeling af den generelle fertilitetskvotient i små aldersklasser, af 1, 5, eller flere år, præcisere fertiliteten inden for de enkelte aldersgrupper. Altså er det nemmere at sammenligne over befolkningsgrupper f.eks. ved sammenligning af højrisikogruppen. Dog kan denne massive opdeling af resultater medføre en uoverskuelig resultatmasse hvorved et overblik kan være svært at opnå. Hertil er de tidligere fertilitetsmål væsentligt bedre. Endeligt, den samlede fertilitet, som i ét tal giver udtryk for fertilitetsniveauets højde i befolkningen. Dette mål er klart det bedste og mest sigende enkelte fertilitetsmål for en befolkning. Målet er uafhængigt af andelen af kvinder i den fertile alder samt deres aldersfordeling hvorfor sammenligning over befolkningsgrupper kan foretages uden problemer

6 Opgave 2 Ændret aldersfordeling Det væsentlige må her være at se på ændringen af kvinder i den fertile alder, altså den 15 til 49-årige Absolut ændring Relativ ændring Kvinder i den fertile alder ,66 % Levendefødte ,29 % Levendefødte pr. kvinde i den fertile alder, flydende ford. Levendefødte pr. kvinde i den fertile alder, fastfrosset ford. 0, , ,29 % 0, , ,44 % Absolut difference 4,84 pct. point Relativ difference 13,00 % Tabel 3 - Ændret aldersfordeling, Kilde: SB, FOD1, BEV1A Som det ses af Tabel 3 skyldes 13 %, eller godt 5 pct. point, af den relative ændring blot ændringen af aldersfordelingen. Altså, antallet af kvinder i den fertile alder holdes fast til fordelingen i 1983, hvor efter differencen i antallet af levendefødte kan beregnes. Ændret aldersbetinget fertilitetkvotient Der beregnes først antal levendefødte (i dette tilfælde Aldersbetinget Fertilitetskvotient x Tusinde Kvinder) for hver af de to årgange med hver, til deres årgang tilhødende, deres aldersbetingede fertilitetskvotient. Dernæst findes antal levendefødte for 1995 med fordelingen af aldersbetingede fertilitetskvotienter for 1983 og differencen analyseres da. Aldersbetinget fertilitet Kvinder (Tusinde) Levendefødte Levendefødte Levendefødte (1983 fordeling) år 10,6 8, år 79,5 61, år 111,6 139, år 55,4 108, år 15,2 38, år 2,3 5, år 0,2 0, I alt Tabel 4 - Ændret aldersbetinget fertilitet, Kilde: FOD1, BEV1A - 6 -

7 Som det ses af Tabel 4 er der ved standardberegning en forskel på i alt levendefødte. Der er altså tale om årsagsforklaring fra de aldersbetingede fertilitetskvotienter på 24,3 % for de sa Opgave 3 De tydeligste udsving i udviklingen må siges at være de store krigsgenerationer samt den meget lille 1983-generation. Som det ses i opgave 1 er der efter 1983 en klar fremgang i fertiliteten denne skyldes først og fremmes de store generationers adfærd. Der er en klar tendens 1 allerede i 80 erne til at kvinder føder senere og senere. Dette antyder at de børn der ville være forventet i 1983 og årende deromkring, fødes senere altså gennemsnitsalderen for førstegangsfødende forøges, dette bekræftes af SÅ, tabel 49. Faldet i fertiliteten efter 1995 kan til dels forklares ved den lille 1983 er årgangs, og de for inden, aftagende årgange, indtræden i den fertile alder. Der er reelt tale om en kraftig holdningsændring blandt kvinder. Inden 1980 var tendensen at børnene gerne skulle komme inden kvinden rundede de 25 år, men tendensen er klar efter 1983 og stadig at børnene kommer efter de 25 år. En årsagsforklaring herpå kan være kvinders stadige større indtog i arbejdsmarkedet og på uddannelserne. Blot fra 1995 til 2003 er der en forøgelse i antallet af kvinder under uddannelse 2 på 11,5 %, fra i 1995 til i Opgave 4 Jf. SÅ 3 beregnes befolkningsfremskrivningen med følgende forudsætninger: For personer med dansk oprindelse eller oprindelse i andre vestlige lande stiger den samlede fertilitet til den i 2030 når op på 1,8 barn pr. kvinde. For indvandrere fra ikke-vestlige lande vil fertiliteten frem til 2030 falde til 2,1 barn pr. kvinde. For efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande forudsættes fertiliteten at stabilisere sig på 1,85 barn pr. kvinde omkring Efter 2030 holdes fertiliteten konstant. 1 SÅ, Tabel 49 2 SB, U11 3 SÅ, Tabel 70, Anm

8 Dødeligheden tager udgangspunkt i middellevetiden for 2001 / 2002 for mænd på 74,65 år og for kvinder 79,23 år. Middellevetiden forudsættes i fremskrivningerne at stige og nå op på 81 år for mænd og 84 år for kvinder i Indvandringen af personer med dansk oprindelse holdes kontant på personer årligt. Indvandringen af personer med oprindelse i vestlige og ikke-vestlige lande forudsættes at stige en smule og nå op på personer fra hver landegruppe i 2030, hvorefter den holdes konstant. Udvandringen er beregnet som hyppigheder betinget af alder og persongruppe. Det er forudsat, at alle udvandringshyppighederne stiger med 0,5 pct. Årligt. Dette resulterer i en stigning i den samlede udvandring til personer i Med ovenstående forudsætninger beregner Danmarks Statistik da den forventede befolkningssammensætning trinvist. Altså vha. forudsætningerne benyttes nyeste data fra Danmarks Statistik til at beregne det næst kommende år, og disse resultater benyttes da igen til beregninger og så fremdeles. Med datagrundlaget fra SB 4 er følgende befolkningspyramider opstillet år Befolkningspyramide, år 80 år 70 år 60 år Alder 50 år 40 år 30 år 20 år 10 år 0 år 0,85 0,65 0,45 0,25 0,05 0,15 0,35 0,55 0,75 Pct. af hele befolkningen Mænd Kvinder Figur 5 - Befolkningspyramide, 2004, Kilde: SB, PROG7A 4 SB, PROG7A - 8 -

9 100- år Befolkningspyramide, år 80 år 70 år 60 år Alder 50 år 40 år 30 år 20 år 10 år 0 år 0,85 0,65 0,45 0,25 0,05 0,15 0,35 0,55 0,75 Pct. af hele befolkningen Mænd Kvinder Figur 6 - Befolkningspyramide, 2050, Kilde: SB, PROG7A I datagrundlaget ses det tydeligt at den relative udvikling er minimal. Topmålet placeret i årene med en befolkningstilvækst på 2,7 % i forhold til 2004 og derefter en jævn tilbagegang indtil 2050 med blot en befolkningstilvækst på 1,1 % i forhold til 2004 disse tal, med en maksimal befolkningstilgang på , tyder på en nær konstant befolkningsmasse. Man kan dog derimod tydeligt se ændringer i befolkningens sammensætning, som befolkningspyramiderne angiver. Befolkningspyramiden for 2004 viser tydeligt krigsgenerationen (de årige) samt disses børn (35 40-årige) som klare udsving i pyramiden. Endvidere ses det tydeligt tegn på den øgede gennemsnitsalder for førstefødte som dalen omkring de 20-årige (1983- generationen) efterfulgt af toppen omkring de 10-årige, altså en klar udvikling af gennemsnitsalderen for førstefødte som kan understøttes af tallene fra SB 5. Disse udsving i pyramiden bølger tydeligt igennem befolkningspyramiderne og fører endeligt til en væsentlig større ældregeneration i 2050 set i forhold til Samtidig er generationsbølgerne, altså de forskydninger i aldersfordelingerne man finder i pyramiden, efter krigsbørnene og disses efterkommere stadig tydelige. Den væsentlige større ældregeneration er også et tydeligt tegn på fremskrivningernes forudsætninger her tænktes altså på en højere gennemsnitsalder samt forøget fertilitet. 5 SB, FOD11-9 -

10 Konsekvenser af denne udvikling må klart være en forøget ældrebyrde. De ældre udgør i 2050 en klart større del af befolkningen end i 2004, hvormed der er flere ældre pr. forsøger altså forsørgerbyrden for den enkelte borger bliver tungere. Bilag Opgave 1 Antal levendefødte Levendefødte Levendefødte Summarisk og generel fertilitetskvotient '82 '83 '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 '92 Summarisk 10,3 9,9 10,1 10,5 10, , ,3 12,5 13,1 Generel 42,1 40,3 40,9 42,2 43,1 43,5 45,3 47,1 48, ,6 Summarisk Generel '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 Summarisk 13 13,4 13,3 12,9 12,8 12,5 12,4 12,6 12,2 11,9 12 Generel 51,4 53,4 53,8 52,4 52,9 52,1 52,5 53,5 52,4 51,4 52,1 Summarisk Generel Aldersbetingede fertilitetskvotienter '82 '83 '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 ' år 12,1 10,6 10,5 9,8 9,7 9,5 9 9,4 9,1 8,8 9, år 87,3 79,5 76,8 75,9 74,2 70,7 71,7 71,5 73,3 68,8 67, år 112,9 111,6 113,3 118, , ,6 134,7 135,3 140, år 54,1 55,4 59,1 64,1 68,4 71,3 76,6 82,6 86,9 89,7 98, år 15,7 15,2 17, ,6 21,5 23,3 25,4 27,3 29,8 31, år 2,3 2,3 2,4 3 3,4 3,2 3,2 3,6 3,7 4,2 4, år 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 0,2 0,1 0,2-10 -

11 15-19 år år år år år år år '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 ' år 8,8 8,7 8,3 8 8,4 7,7 7,7 7,8 7,6 6,7 6, år 65,2 63,4 61,6 58,9 55,7 53,6 52,4 51,7 50,9 47,9 45, år 137, ,1 132, , ,3 126,2 122,4 124, år 99,8 106,2 108,5 106, , ,7 114,3 115, år 33,5 36,6 38,5 38,2 40,2 40,6 42, ,4 45,1 46, år 5,1 5,2 5,3 5,6 5,7 5,9 6 6,7 6,7 7,1 7, år 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0, år år år år år år år Opgave 2 Ændret aldersfordeling Kvinder Levendefødte år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år

12 35 år år år år år år år år år år år år år år år Opgave 4 Befolkningsfremskrivning Befolkning Befolkning Befolkning Befolkning ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Befolkningspyramide, år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år Mænd 0,611 0,607 0,616 0,635 0,627 0,632 0,647 0,651 0,675 0,674 0,654 Kvinder 0,581 0,575 0,591 0,607 0,602 0,601 0,613 0,616 0,638 0,644 0, år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år Mænd 0,661 0,631 0,628 0,608 0,588 0,563 0,558 0,541 0,523 0,514 0,537 Kvinder 0,625 0,600 0,594 0,576 0,554 0,530 0,530 0,520 0,499 0,496 0, år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år 31 år 32 år Mænd 0,538 0,576 0,596 0,620 0,619 0,651 0,702 0,697 0,698 0,730 0,731 Kvinder 0,531 0,572 0,588 0,612 0,611 0,636 0,701 0,691 0,689 0,724 0, år 34 år 35 år 36 år 37 år 38 år 39 år 40 år 41 år 42 år 43 år

13 Mænd 0,697 0,699 0,730 0,781 0,842 0,813 0,800 0,778 0,738 0,715 0,719 Kvinder 0,683 0,676 0,699 0,755 0,808 0,785 0,763 0,754 0,712 0,696 0, år 45 år 46 år 47 år 48 år 49 år 50 år 51 år 52 år 53 år 54 år Mænd 0,688 0,690 0,688 0,692 0,685 0,666 0,679 0,663 0,655 0,668 0,663 Kvinder 0,671 0,673 0,668 0,676 0,666 0,659 0,668 0,655 0,642 0,667 0, år 56 år 57 år 58 år 59 år 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år Mænd 0,698 0,740 0,770 0,738 0,695 0,632 0,593 0,521 0,501 0,474 0,463 Kvinder 0,692 0,734 0,751 0,726 0,692 0,639 0,595 0,532 0,516 0,488 0, år 67 år 68 år 69 år 70 år 71 år 72 år 73 år 74 år 75 år 76 år Mænd 0,435 0,417 0,390 0,370 0,347 0,331 0,318 0,308 0,290 0,286 0,261 Kvinder 0,471 0,449 0,426 0,415 0,391 0,390 0,376 0,372 0,355 0,356 0, år 78 år 79 år 80 år 81 år 82 år 83 år 84 år 85 år 86 år 87 år Mænd 0,251 0,233 0,221 0,197 0,177 0,167 0,152 0,118 0,106 0,086 0,075 Kvinder 0,338 0,331 0,323 0,309 0,281 0,287 0,274 0,217 0,205 0,181 0, år 89 år 90 år 91 år 92 år 93 år 94 år 95 år 96 år 97 år 98 år Mænd 0,061 0,051 0,041 0,033 0,024 0,018 0,012 0,008 0,006 0,003 0,002 Kvinder 0,140 0,129 0,109 0,091 0,071 0,059 0,044 0,034 0,021 0,016 0, år år Mænd 0,002 0,002 Kvinder 0,006 0,009 Befolkningspyramide, år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år Mænd 0,611 0,607 0,616 0,635 0,627 0,632 0,647 0,651 0,675 0,674 0,654 Kvinder 0,581 0,575 0,591 0,607 0,602 0,601 0,613 0,616 0,638 0,644 0, år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år Mænd 0,661 0,631 0,628 0,608 0,588 0,563 0,558 0,541 0,523 0,514 0,537 Kvinder 0,625 0,600 0,594 0,576 0,554 0,530 0,530 0,520 0,499 0,496 0, år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år 31 år 32 år Mænd 0,538 0,576 0,596 0,620 0,619 0,651 0,702 0,697 0,698 0,730 0,731 Kvinder 0,531 0,572 0,588 0,612 0,611 0,636 0,701 0,691 0,689 0,724 0, år 34 år 35 år 36 år 37 år 38 år 39 år 40 år 41 år 42 år 43 år Mænd 0,697 0,699 0,730 0,781 0,842 0,813 0,800 0,778 0,738 0,715 0,719 Kvinder 0,683 0,676 0,699 0,755 0,808 0,785 0,763 0,754 0,712 0,696 0, år 45 år 46 år 47 år 48 år 49 år 50 år 51 år 52 år 53 år 54 år Mænd 0,688 0,690 0,688 0,692 0,685 0,666 0,679 0,663 0,655 0,668 0,663 Kvinder 0,671 0,673 0,668 0,676 0,666 0,659 0,668 0,655 0,642 0,667 0, år 56 år 57 år 58 år 59 år 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år Mænd 0,698 0,740 0,770 0,738 0,695 0,632 0,593 0,521 0,501 0,474 0,463 Kvinder 0,692 0,734 0,751 0,726 0,692 0,639 0,595 0,532 0,516 0,488 0,

14 66 år 67 år 68 år 69 år 70 år 71 år 72 år 73 år 74 år 75 år 76 år Mænd 0,435 0,417 0,390 0,370 0,347 0,331 0,318 0,308 0,290 0,286 0,261 Kvinder 0,471 0,449 0,426 0,415 0,391 0,390 0,376 0,372 0,355 0,356 0, år 78 år 79 år 80 år 81 år 82 år 83 år 84 år 85 år 86 år 87 år Mænd 0,251 0,233 0,221 0,197 0,177 0,167 0,152 0,118 0,106 0,086 0,075 Kvinder 0,338 0,331 0,323 0,309 0,281 0,287 0,274 0,217 0,205 0,181 0, år 89 år 90 år 91 år 92 år 93 år 94 år 95 år 96 år 97 år 98 år Mænd 0,061 0,051 0,041 0,033 0,024 0,018 0,012 0,008 0,006 0,003 0,002 Kvinder 0,140 0,129 0,109 0,091 0,071 0,059 0,044 0,034 0,021 0,016 0, år år Mænd 0,002 0,002 Kvinder 0,006 0,