N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

Transkript

1 N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet. Den mest udbredte diab e- tesform, diabetes 2, kan i mange tilfælde forebygges, gennem sundere kost og motion samt nedbringelse af overvægt. Analysens hovedkonklusioner: I 2010 udgjorde nytilgangen af diabetespatienter knap svarende til ca. 2/5 af størrelsen af en gennemsnitlig årgang. Den årlige tilgang af nye diabetespatienter er øget med næsten 4/5 fra 1997 til En del af væksten skyldes en større og ældre befolkning. Korrigeret herfor er der tale om en vækst på knap 3/5. Bruttotilgangen er stigende med alderen op til år. De årige er den aldersgruppe, hvor der har været den største vækst i tilgangen pr borgere fra 1997 til 2010 (+90 pct.). Mænd får oftere diabetes end kvinder. Forskellen er øget fra knap 8 pct. i 1997 til knap 19 pct. i Der er en markant negativ sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af diabetes. 8,7 pct. af alle uden erhvervsuddannelse har diabetes, mens det eksempelvis kun gælder 3,5 pct. af personerne med en lang videregående uddannelse. Andelen af befolkningen med en ikke-vestlig baggrund, som angiver at have diabetes, er næsten 2½ gange så høj som andelen for personer med dansk baggrund. Flere faktorer trækker i retning af et øget antal diabetikere i befolkningen, f.eks. befolkningsaldring, og at diabetikere lever flere år med sygdommen dels pga. tilgang på et tidligere tidspunkt af livet dels pga. faldende dødelighed. Fremskrivninger peger på, at antallet af diabetikere kan overstige ½ mio. allerede i 2025 mod knap i Den 20. august 2012 Ref SAA saa@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/14

2 Baggrund Med diabetes følger en forøget risiko for andre sygdomme, f.eks. hjerteka r- sygdomme. Personer med diabetes har således også en væsentligt forhøjet dødsrisiko, jf. senere. En anden velkendt komplikation i forhold til diabetes er sår, der ikke vil hele, og en øget risiko for amputation. En tredje er risikoen for øjenkomplikationer, der på sigt kan føre til varigt synstab. De foreliggende statistikker giver ikke aktuelt mulighed for at opdele antallet af diabetespatienter på diabetestyper, men det skønnes, at diabetes 2 udgør ca pct. af samtlige diabetestilfælde i Danmark 1, mens diabetes 1 udgør ca. 10 pct. Ud fra et forebyggelsesperspektiv er diabetes 2 særlig interessant, idet pe r- soners livsstil har væsentlig betydning i forhold til udviklingen af denne diabetesform. Usund kost og en utilstrækkelig fysisk aktivitet er således to væsentlige årsager til overvægt og diabetes 2, og disse to tilstande går således ofte hånd i hånd. Overvægt forringer således insulinfølsomheden, hvilket på sigt kan føre til type 2 diabetes 2. Sundhedsministeriet (2007) angiver, at svært overvægtige personer (BMI 30) har en risiko for at udvikle type-2 diabetes, der er mellem 3 og 12 gange større end normalvægtige. 3 Ca. 80 pct. af alle danske patienter med type-2 diabetes vurderes at være overvægtige, jf. Med en omlægning til en sundere kost og ved at motionere mere kan den enkelte i høj grad imødegå problemer ift. overvægt og nedbringe sin risiko for at blive ramt af diabetes 2. En sådan ændring af kost- og motionsvanerne kan også være gavnlig for personer, der allerede er diagnosticeret med diabetes 2. Den stigende udbredelse af overvægt og diabetes 2 er en af de store udfordringer for sundhedsvæsenet, men det er også et område, hvor den enkelte 1 Afhængig af om Diabetes 1½ henregnes til diabetes 2 eller ikke. 80 pct. af diabetespatienterne skønnes at have diabetes 2, mens de resterende 20 pct. fordeler sig ligeligt på diabetes 1 og diabetes 1½. 2 gtig.aspx 3 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007): De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt,

3 og det offentlige kan gøre en indsats for at dæmpe og på længere sigt modvirke den stigende udbredelse af diabetes. Det vil både være en fordel for samfundet som helhed og for de enkelte borgere, hvis problemer med overvægt og diabetes 2 kan imødegås, så der undgås behov for dyr, specialiseret behandling og øgede udgifter til pleje. Analyse I denne analyse ses der nærmere på udviklingen i antallet af personer med diabetes målt ved bruttotilgangen af nye diabetespatienter i et givet år fra 1997 til 2010 hhv. udviklingen i bestanden af diabetikere. Udviklingen analyseres tillige opdelt på køn og alder. Data Analysen er baseret på data fra Sundhedsstyrelsens diabetesregister. Dog er anvendt data fra Sundhedsprofil 2010 for så vidt angår opgørelser af forekomsten af diabetes fordelt på uddannelsesbaggrund og etnicitet. Om opgørelsen af bruttotilgangen af nye diabetikere hhv. bestanden af diabetikere bemærkes, at disse er baseret på en række inklusionskriterier. Det skyldes, at der ikke findes en registrering af diagnoser stillet i praksissektoren. Inklusionskriterierne bygger på, at man har modtaget behandling for diabetes på sygehus, i praksissektoren og/eller fået receptpligtig diabete s- medicin, jf. boks 1. 3

4 Boks 1. Inklusion i det nationale Diabetesregister Personer inkluderes i det Nationale Diabetesregister på den dato de første gang opfylder et af nedenstående inklusionskriterier: Personer i Landspatientregistret med følgende diabetesdiagnoser: ICD8- koderne 249, 250 og ICD10-koderne: DE10-DE14, DO24, DH360. Personer, der har haft mindst en ydelse af fodterapi for sukkersygepatienter. Personer, der over en 5-årig periode har haft mindst to blodsukkermålinger per år. Personer, der i løbet 365 dage har haft mindst fem blodsukkermålinger. Personer, som har indløst recept på insulin (ATC-kode10A*) to gange inden for 6 måneder Personer, som har indløst recept på oral antidiabetika (ATC-kode A10B*) to gange indenfor 6 måneder. Undtaget er dog kvinder i alderen år, der alene opfylder dette kriterium, idet tabletbehandlingen også kan anvendes til behandling af polycystisk ovarie syndrom. Gestationel diabetes medregnes ikke i opgørelserne, idet denne diabetesform er forbigående. I det første år efter en indlæggelse for gestationel diabetes ses der bort fra alle registreringer i Sygesikringsregisteret, Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret. Kilde: Sundhedsstyrelsen Sådan dannes det Nationale Diabetesregister. istre/diabetesregisteret/sådan%20dannes%20det%20nationale%20diabetesregister.ashx Inklusionskriterierne indebærer, at en person generelt vil tælle med i registret noget senere end den faktiske diagnosedato, jf. at personen først skal have modtaget en række ydelser gennem en periode, før personen indgår i statistikken. De anvendte data fra Sundhedsprofil 2010 er baseret på borgernes egne oplysninger om, hvorvidt de har diabetes, og indsamlingsmetoden adskiller sig dermed fra diabetesregistret. Resultater Bruttotilgangen af diabetespatienter I 2010 var bruttotilgangen af nye diabetikere på næsten I 1997 var det sammenlignelige antal ca Der er således sket en stigning i den årlige tilgang på mere end 79 pct., jf. figur 1. 4

5 Figur 1. Udviklingen i antal nytilkomne diabetespatienter. tabel 3. Tilgangen svarer til ca. 2/5 af størrelsen af en gennemsnitlig årgang. Nytilgangen i løbet af 2010 svarer til ½ pct. af befolkningen (500,3 pr borgere) mod knap 0,3 pct. i 1997, jf. tabel 1. Tabel 1. Udviklingen i nytilgangen antal pr borgere Absolut ændring Relativ ændring, pct. Nytilgang af diabetespatienter 292,9 500,3 207,4 70,8 Nytilgang, korrigeret for ændret alderssammensætning 292,9 462,7 169,8 58,0 tabel 3, Statistikbanken.dk samt egne beregninger. Note: Beregnet under forudsætning af samme relative fordeling af befolkningen på 10-års aldersgrupper som i Forskellen i tilgangen i de to år svarer til, at der i 2010 kom godt 207 ekstra nye diabetespatienter pr borgere i løbet af året end i Denne opgørelse tager dog ikke højde for de stedfundne forskydninger i befolkningens alderssammensætning fra 1997 til Men selv efter en korrektion for forskydningerne i befolkningens alderssammensætning findes en vækst i bruttotilgangen svarende til næsten 170 ekstra patienter pr borgere eller 58 pct. fra 1997 til

6 Bruttotilgang fordelt på aldersgrupper. Bruttotilgangen af nye diabetespatienter er stigende med alderen op til ca. 80 år, jf. figur 2. Det kan bl.a. ses som en afspejling af, at konsekvenserne af usund kost og manglende motion bygges gradvist op over en årrække, og at risikoen for diabetes 2 derfor er stigende med alderen. Figur 2 Bruttotilgang af diabetespatienter pr borgere i aldersgruppen, tabel 3, Statistikbanken.dk samt egne beregninger. I alle aldersgrupper har der været en betydelig vækst i bruttotilgangen fra 1997 til Den relative vækst er dog mest udtalt for især de årige, hvor der næsten er sket en fordobling fra 1997 til 2010, jf. figur 3. 6

7 Figur 3. Vækst i bruttotilgang af diabetespatienter pr borgere i aldersgruppen, , pct. tabel 3, Statistikbanken.dk samt egne beregninger. Bruttotilgang fordelt på køn Mænd får oftere diabetes end kvinder. Og siden 1997 er det især tilgangen af mandlige diabetespatienter, der er øget. I 2010 var tilgangen af mandlige diabetespatienter således godt 88 pct. højere end i 1997, mens der for kvinderne har været tale om en vækst på knap 70 pct., jf. tabel 2. Tabel 2. Udviklingen i bruttotilgangen af diabetespatienter fordelt på køn Antal nye patienter Absolut ændring Relativ ændring, pct. Kvinder ,7 Mænd ,3 I alt ,2 Antal nye patienter pr borgere Kvinder 282,1 457,9 175,8 62,3 Mænd 303,9 543,4 239,5 78,8 I alt 292,9 500,3 207,4 70,8 Relativ merhyppighed for mænd i forhold til kvinder, pct. 7,7 18,7 - - tabel 3 samt egne beregninger. 7

8 Den højere vækst i tilgangen for mænd end kvinder indebærer, at den kønsmæssige forskel mht. nytilgangen er øget. I 1997 var mændenes hyppighed knap 8 pct. højere end kvindernes. I 2010 var dette spænd øget til knap 19 pct. Den højere hyppighed af diabetes for mænd end for kvinder kan udelukkende henføres til personer på 40 år og derover. For personer under 40 år er bruttotilgangen for kvinder på niveau med eller over bruttotilgangen for mænd, jf. figur 4. Figur 4 Bruttotilgang af diabetespatienter pr borgere i aldersgruppen opdelt på køn, tabel 3, Statistikbanken.dk samt egne beregninger. Dødeligheden for personer med diabetes Personer med diabetes har en væsentligt forøget risiko for at dø tidligt. Det er afspejlet i en relativ risiko for at dø i løbet af et år, som i 2010 var næsten 60 pct. højere end den øvrige del af befolkningen, jf. figur 5. 8

9 Figur 5. Relativ risiko for at dø diabetespatienter i forhold til den øvrige befolkning. (øvrig befolkning = 1) tabel 5. Den øgede tilgang behøver ikke nødvendigvis alene at afspejle en øget generel forekomst af diabetes i samfundet, men kan muligvis også i et vist omfang afspejle, at man i dag finder tilfælde af diabetes, man ikke ville have fundet tidligere, dvs. forbedret diagnosticering. Sammenlignet med i 1997 er der dog sket en væsentlig reduktion i den relative overdødelighed, hvilket bl.a. afspejler en forbedret forebyggelses- og behandlingsindsats, herunder også at man er blevet bedre til at opspore diabetes. Den reducerede relative dødelighed bidrager isoleret set til at øge diabetikeres andel af befolkningen. Udviklingen i bestanden af diabetespatienter Antallet af diabetespatienter er øget fra knap ultimo 1996 til godt ultimo 2010 svarende til godt ekstra patienter eller en vækst på 152 pct. i løbet af 14 år, jf. figur 6. 9

10 Figur 6 Udviklingen i antal diabetikere, (ultimo året) tabel 1. Der er flere faktorer, der forklarer denne udvikling i bestanden. Der er flere, der diagnosticeres med diabetes, herunder dels som følge af en øget tilgangsrate til given alder, dels som følge af at befolkningsaldringen. Dernæst er tilgangen steget mere blandt de årige end for de lidt ældre grupper. Endvidere er overdødeligheden reduceret. Tilsammen betyder det, at stadig flere får diabetes og kan forvente at leve længere med sygdommen end førhen. I 2010 var andelen af diabetikere i befolkningen med ca. 17 pct. højest for personer over 70 år mod et niveau i 1996 på 7,2 pct. for de årige og 7,8 pct. for de 80 årige og derover. Det er bemærkelsesværdigt, at andelen af årige med diabetes i 2010 er på samme niveau som andelen for de årige var i 1996, jf. figur 7. 10

11 Figur 7 Udviklingen i andelen af diabetikere i befolkningen tabel 1, samt egne beregninger.. Tilvæksten i antallet af diabetikere kan ses i lyset af, at andelen af overvægtige har været støt stigende over en årrække. Fra 1987 til 2010 er andelen af voksne overvægtige 4 således øget fra knap 31 pct. til knap 47 pct. Samtidig har der været en relativt stor vækst i andelen af svært overvægtige 5. Denne gruppe er gået fra at udgøre 5,5 pct. af befolkningen i 1987 til at udgøre 13,4 pct. i Denne udvikling har betydet, at næsten tre ud af 10 overvægtige i 2010 kunne kategoriseres som svært overvægtige mod knap to ud af 10 i 1987, jf. figur 8. 4 Defineret som den andel af befolkningen på 16 år eller derover, som har et BMI på 25 eller derover. BMI (Body Mass Index) beregnes som en persons vægt divideret med kvadratet af personens højde. 5 Gruppen af svært overvægtige udgøres af den del af befolkningen på 16 år og derover, som har et BMI på 30 eller derover. 11

12 Figur 8. Udviklingen i andelen af overvægtige i voksenbefolkningen (16 år og derover), , pct. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed: Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 og udviklingen siden 1987 Den stigende andel af overvægtige og i særdeles af svært overvægtige må antages at indebære en risiko for en fortsat vækst i tilgangen af diabetespatienter, herunder at flere i hver årgang rammes af diabetes. Uddannelsesbaggrund og forekomst af diabetes. Der er en markant negativ sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af diabetes. Blandt personer uden erhvervsuddannelse er 8,7 pct. diabetikere, mens det kun gælder 3,5 pct. af personerne med en lang videregående uddannelse, jf. tabel 3. Tabel 3. Andel af befolkningen på 16 år og derover, der angiver at have diabetes, fordelt på køn og uddannelsesbaggrund, pct., 2010 Pct. Mænd Kvinder I alt Ingen erhvervsuddannelse 9,4 8,0 8,7 Kort uddannelse 6,8 4,6 5,6 Kort videregående uddannelse 5,8 4,2 5,0 Mellemlang videregående uddannelse 4,7 2,9 3,8 Lang videregående uddannelse 4,7 2,5 3,5 I alt 5,9 4,4 5,1 Kilde: Sundhedsprofil 2010 Anm.: Data for mænd og kvinder er aldersstandardiserede. Tallene i I alt -kolonnen er køns- og aldersstandardiserede. 12

13 Det er stort set samme mønster, som gør sig gældende i forhold til forekomsten af svær overvægt, hvor hhv. 23,2 pct. af personerne uden erhvervsuddannelse og 7,1 pct. af personerne med en længerevarende videregående uddannelse kategoriseres som svært overvægtige, jf. Forskellen på tværs af uddannelsesgrupper med hensyn til forekomsten af diabetes er dog relativt set noget større for kvinder end for mænd. Det absolutte spænd på tværs af uddannelsesgrupperne er dog stort set det samme for de to køn. For mændene udgør den maksimale forskel mellem uddannelsesgrupperne 4,7 pct. point, mens den udgør 5,5 pct. point for kvindernes vedkommende. Etnicitet og forekomst af diabetes Andelen af befolkningen med en ikke-vestlig baggrund, som angiver at have diabetes, er næsten 2½ gange så høj som andelen for personer med dansk baggrund. For kvindernes vedkommende er andelen næsten tre gange så høj, mens den er dobbelt så høj for mændenes vedkommende, jf. tabel 4. Tabel 4. Andel af befolkningen på 16 år og derover, der angiver at have diabetes, fordelt på køn og etnicitet, pct., Mænd Kvinder I alt Dansk baggrund 5,7 4,1 4,9 Vestlig baggrund 5,7 3,8 4,7 Ikke-vestlig baggrund 11,5 11,9 11,7 I alt 5,9 4,4 5,1 Kilde: Sundhedsprofil 2010 Anm.: Data for mænd og kvinder er aldersstandardiserede. Tallene i I alt -kolonnen er køns- og aldersstandardiserede. Mænd med ikke-vestlig baggrund har stort set samme forekomst af svær overvægt som mænd med dansk baggrund, mens andelen af kvinder med ikke-vestlig baggrund, som er svært overvægtige, er lidt mere end 1/4 højere end for kvinder med dansk baggrund. Det kan indikere, at der blandt disse grupper også er andre faktorer end selve den svære overvægt, som bidrager til en høj forekomst af diabetes. Fysisk (in)aktivitet har betydning i forhold til udviklingen af diabetes og kan tænkes at være en medvirkende årsag til den højere forekomst. Resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 peger på, at personer med ikke-vestlig baggrund oftere end personer med dansk eller vestlig baggrund vurderer deres form, som mindre god eller dårlig. Resultaterne peger også på, at personer med ikke-vestlig baggrund væsentligt oftere dyrker stillesiddende fritidsaktiviteter, mens relativt færre dyrker hårde eller meget fysisk hårde fritidsaktivite- 13

14 ter. Forskellene mellem personer med ikke-vestlig baggrund og personer med dansk eller vestlig baggrund gør sig også gældende, når man ser på de to køn for sig, jf. tabel 5. Tabel 5 Fysisk form og fritidsaktivitet fordelt på etnicitet og køn. Andel, der vurderer deres form, som mindre god eller dårlig Mænd Kvinder I alt Dansk baggrund 19,3 25,8 22,6 Vestlig baggrund 16,2 21,9 19,1 Ikke-vestlig baggrund 27,9 33,6 30,8 I alt 19,6 25,8 22,7 Andel med stillesiddende fritidsaktivitet Dansk baggrund 14,6 14,8 14,8 Vestlig baggrund 17,0 17,9 17,5 Ikke-vestlig baggrund 32,4 35,2 33,8 I alt 15,6 16,2 16,0 Andel, der dyrker hård eller meget hård fysisk aktivitet i fritiden Dansk baggrund 35,3 22,4 28,9 Vestlig baggrund 31,9 21,1 26,4 Ikke-vestlig baggrund 24,9 14,2 19,6 I alt 34,7 21,8 28,2 Kilde: Sundhedsprofil 2010 Anm.: Data for mænd og kvinder er aldersstandardiserede. Tallene i I alt -kolonnen er køns- og aldersstandardiserede. Fremskrivninger af antallet af diabetikere 6 Tidligere fremskrivninger har vist, at bestanden af diabetikere kan vise sig at stige til op mellem og ultimo Scenariet med en bestand på fremkommer under forudsætning af, at incidens- og mortalitetsrater forbliver på 2008-niveau. Denne udvikling kan hovedsageligt tilskrives, at det vil tage en årrække før bestanden fuldt ud afspejler de nuværende tilgangsmønstre. En sådan fremskrivning kan være for forsigtig, jf. bl.a. de senere års betydelige forøgelse af andelen af overvægtige. Scenariet med et niveau på fremkommer under en forudsætning om en lineær fortsættelse af udviklingen i incidens- og mortalitetsrater, dvs. stigende incidens og faldende mortalitet. 6 Anders Green: Diabetes mellitus i Danmark , epidemiologiske analyser, 17. marts