gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Transkript

1 gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008

2 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

3 Så sunde er borgerne i Gladsaxe Gladsaxe Kommune udarbejdede i 2006 en sundhedsprofil baseret på oplysninger fra en række centrale registre samt resultater fra en spørgeskemaundersøgelse besvaret af borgere i kommunen. Sundhedsprofilen kortlagde borgernes sociale forhold, livsstil, fysisk og psykisk velbefindende samt forekomsten af kroniske sygdomme. Overordnet viser sundhedsprofilen, at Gladsaxe Kommune på langt de fleste områder ligner landsgennemsnittet. Det betyder, at Gladsaxe Kommune, lige som resten af landet, har en række sundheds- og forebyggelsesmæssige udfordringer i forhold til områderne; kost, rygning, alkohol og motion. Sundhedsprofilen viser, at der er gode forudsætninger for at påvirke borgernes livsstil og hermed forbedre det generelle helbred i kommunen. Sundhedsprofilen viser desuden, at der særligt blandt de socialt dårligst stillede grupper er tendens til overforbrug af alkohol, inaktivitet, fedme, uvarieret kost og rygning. Det skaber et behov for forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i Gladsaxe Kommune. Hvad kan Sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen viser ikke bare borgernes aktuelle sundhedstilstand men kan også være med til at vise, hvor Gladsaxe Kommune kan gøre en indsats og sikre, at de næste generationer får en bedre sundhed. Sundhedsprofilen udarbejdes hvert fjerde år og vil i fremtiden blive finansieret af Region Hovedstaden som en del af en samlet sundhedsprofil for regionen. 2

4 Livsstil Rygning Gladsaxe har cirka ligeså mange rygere som resten af landet. 23 procent af borgerne ryger dagligt, og ifølge Sundhedsstyrelsen ligger andelen af rygere i den samlede voksne befolkning på 25 procent. Profilen viser dog, at der blandt de yngste aldersgrupper ses en nedgang i antallet af rygere. En del borgere bliver udsat for passiv rygning på arbejdspladserne og den generelle holdning blandt borgerne er, at rygning skal ske i afgrænsede områder. Sundhedsprofilen giver således basis for en restriktiv rygepolitik med tilbud om rygestopkurser. Alkohol De fleste borgere i Gladsaxe vurderer, at de har fornuftige alkoholvaner, men cirka 10 procent vurderer dog, at deres alkoholvaner er lidt eller meget ufornuftige. I kommunen drikker ældre mere alkohol end yngre, og mænd drikker mere end kvinder. I alt 14 procent kvinder og 18 procent mænd oplyser, at de drikker mere, end hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler, som er højst 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. Op til 65 procent af kvinderne og op til 30 procent af mændene med et uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug. Kost Uhensigtsmæssig kost er forbundet med fedme og en række kroniske sygdomme som type 2 diabetes og hjertekarsygdom. Der er flere kvinder (knap 35 procent) end mænd (knap 20 procent) med sunde kostvaner i Gladsaxe. Både hos kvinder og mænd er der en sammenhæng mellem social gruppe og kostvaner, og borgere med lavere social status har oftere mindre sunde kostvaner end borgere med middel eller højere social status. Sundhedsprofilen indikerer, at borgerne er klar over, at de kan leve sundere, og at der specielt blandt de unge er stor interesse for at ændre kostvaner. Fysisk aktivitet En stor andel borgere i Gladsaxe er ikke fysisk aktive og bruger dagligt flere timer på at se TV og andre stillesiddende aktiviteter. Motion er mere udbredt blandt de ældre aldersgrupper (56-79 år) end hos de unge, og blandt de yngste borgere bruger 20 procent dagligt over 3 timer på at se TV. Omkring 50 procent af kvinderne og 40 procent af mændene bruger under en halv time per dag på at motionere. En stor del af borgerne, primært de yngre aldersgrupper, vil gerne være mere aktive. Af de borgere som synes, de har mindre gode motionsvaner, ønsker cirka 95 procent af kvinderne og 80 procent af mændene at være mere aktive. Generelt mener borgerne, at der er en række forhold, som kan være med til at gøre dem mere fysisk aktive; udbygning af sportsfaciliteter og mere trygge forhold for færdsel på cykel- og gangstier. 3

5 Livsstil generelt Kun 15 procent af kvinderne og 10 procent af mændene lever op til alle de centrale anbefalinger fra sundhedsmyndighederne om ikke at ryge, drikke mindre end genstandsgrænserne, være fysisk aktiv mere end en halv time om dagen og spise sund kost (figur 1). Generelt ønsker de adspurgte borgere en sundere livsstil. I sundhedsprofilen anbefales det derfor at ændre de omgivelser borgerne lever i, således at det sunde valg bliver det lette valg. Livsstilssygdomme og lægekontakt De fleste praktiserende læger i Gladsaxe ser hovedparten af deres patienter mindst én gang om året, og her har de mulighed for at tale og informere om livsstilssygdomme, men ifølge borgerne gør lægerne det dog kun i moderat omfang. Når det gælder rygning, er det kendt, at selv en kort samtale med lægen kan påvirke patienten i den rigtige retning altså væk fra cigaretterne. Det vil derfor være hensigtsmæssigt hvis de praktiserende læger i Gladsaxe øger fokus på rådgivning om sund livsstil, når de er i kontakt med borgerne. 4

6 Selvvurderet helbred 1 Det er dokumenteret at selvvurderet dårligt helbred er en risikofaktor for udvikling af kroniske sygdomme uafhængigt af social status og livsstil. Der er en tydelig sammenhæng mellem, hvordan man vurderer sit helbred og hvilken social gruppe, man kommer fra. Blandt de socialt dårligt stillede borgere, er der færre der vurderer, at de har et fremragende helbred sammenlignet med borgere fra de bedre stillede sociale lag. De fleste borgere i Gladsaxe kommune mener at have det godt, dog angiver 20 procent af kvinderne og 25 procent af mændene i den laveste sociale gruppe at have et dårligt helbred. Generelt er der færre borgere med uhensigtsmæssige kostvaner, og færre borgere der ryger dagligt samt færre over- eller undervægtige, der vurderer deres helbred som vældig godt eller fremragende. Stress Udsættelse for stress over en længere periode kan lede til stressbetinget sygdom såsom hjertekarsygdom og til forringet mentalt helbred. I aldersgruppen 25 til 55 år er det cirka 20 procent af kvinderne og cirka 10 procent af mændene, som ofte oplever nervøsitet eller stress. Der er flest borgere blandt de lavere sociale grupper, som ofte oplever stress, og der er også flere rygere end ikkerygere, der angiver, at de meget ofte har følt sig nervøse eller stressede. Overvægt Svær overvægt øger risikoen for en lang række sygdomme såsom hjertekarsygdomme og sukkersyge. Overvægt vurderes ved at beregne Body Mass Index (BMI) som er forholdet mellem vægt og højde og (BMI=kg/m 2 ). Et normalt BMI for en voksen person er på mellem 18,5 og 24,9. BMI under 18,5 regnes som undervægt, BMI over 25 betragtes som overvægt og BMI over 30 betragtes som fedme. Af de adspurgte borgere i undersøgelsen er cirka 40 procent af kvinderne og cirka 55 procent af mændene enten overvægtige eller svært overvægtige. Det er også et generelt problem i resten af landet, hvor tallene viser det samme. Der er en tydelig sammenhæng mellem social gruppe og overvægt, idet 48 procent af kvinderne i den laveste sociale gruppe er overvægtige eller svært overvægtige sammenlignet med 32 procent af kvinderne i den højeste sociale gruppe, og tendensen ses også blandt mændene i kommunen. Blandt personer, som synes, de vejer for meget, vil stort set alle gerne tabe sig. 10 til 30 procent af de personer der har et BMI over 25, er blevet rådet til at tabe sig af egen læge inden for de seneste 12 måneder. 1 Det er dokumenteret, at selvvurderet dårligt helbred er en risikofaktor for udvikling af kroniske sygdomme uafhængigt af social status og livsstil. I sundhedsprofilen har de adspurgte vurderer deres helbred på en skala, fra dårligt helbred til fremragende helbred. 5

7 For højt blodtryk og for højt kolesterol Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol er de traditionelle risikofaktorer for hjertekarsygdom og tidlig død. Andelen af borgere der har forhøjet blodtryk og andelen af borgere, der får kolesterolsænkende medicin i Gladsaxe kommune er på niveau med resten af Region Hovedstaden. Blandt borgere over 65 år har mere end halvdelen fået konstateret for højt blodtryk. Kvinder i den laveste indkomst gruppe har oftere forhøjet blodtryk end kvinder i andre grupper, hvorimod der ikke findes sammenhæng mellem indkomst og forhøjet blodtryk hos mænd. Tre fjerdedele af borgerne oplyser, at de har fået målt deres blodtryk hos lægen inden for det seneste år. Cirka 20 procent af mænd og cirka 15 procent af kvinder over 65 år får medicinsk behandling mod højt kolesterol. Kroniske sygdomme Sammenlignet med Region Hovedstaden har borgerne i Gladsaxe Kommune generelt færre tilfælde af hjerte- og muskelsygdomme samt knogleskørhed. Sygdomme som KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) og kræft er mere udbredt i Gladsaxe Kommune. Forekomsten af blodprop i hjernen, hjerneblødning (apopleksi) og diabetes i Gladsaxe Kommune er på samme niveau som resten af Region Hovedstaden. Der er en klar sammenhæng mellem indkomstniveau og forekomsten af kroniske sygdomme. Således er forekomsten af hjertesygdomme tre gange så høj blandt kvinder i den laveste indkomstgruppe som blandt kvinder i den højeste indkomstgruppe. Forekomsten af knogleskørhed og sukkersyge er dobbelt så høj i den laveste indkomstgruppe som i den højeste indkomstgruppe. Desuden har borgere med lav indkomst højere forekomst af KOL end borgere med høj indkomst. Der er ligeså mange rygere blandt borgere med KOL som blandt raske personer. Da rygning er en meget væsentlig risikofaktor for udviklingen af KOL, og samtidig forværrer tilstanden, kunne man have forventet, at en større del af KOL patienterne var holdt op med at ryge. Der er derfor potentiale for at give mere målrettet vejledning til denne gruppe. Blandt mænd med kræft er der flere, der har et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug, spiser fed og uvarieret kost og ryger sammenlignet med mænd uden kræft. Psykiske sygdomme Antallet af personer der har indløst recept på antidepressiv medicin blandt borgerne i Gladsaxe Kommune er på niveau med resten af Region Hovedstaden. 6

8 Flere borgere i Gladsaxe kommune har indløst recept på anti-psykotisk medicin sammenlignet med borgere i Region Hovedstaden. Sundhedsprofilen viser en tydelig social skævhed, idet borgere med lav indkomst fire gange så hyppigt har indløst recept på anti-psykotisk medicin, sammenlignet med borgere i de højere indkomstgrupper. Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2006/2007 Der er gennem en årrække blevet udarbejdet en sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe kommune. Resultaterne af sundhedsprofilen 2006/2007 viser, at eleverne i Gladsaxe på langt de fleste områder er sammenlignelige med de store, landsdækkende udskolingsundersøgelser. Eleverne er generelt glade for at gå i skole og har gode sociale relationer. Ligesom for de to tidligere årgange har eleverne også i denne årgang angivet et stort antal symptomer, som de har oplevet indenfor en periode på 14 dage. Symptomerne er for eksempel hovedpine, mavesmerter, rygsmerter og søvnproblemer. Dette skal dog ses i sammenhæng med at langt størstedelen af eleverne siger, at de har et ganske godt helbred. Måltider Der er fortsat en stor del af eleverne, der ikke dagligt får morgenmad eller frokost i løbet af en skoleuge (ca. 30 %); dog er antallet af elever, der dagligt spiser frokost steget væsentligt for den aktuelle udskolingsårgang. Rygning Der ses et tydeligt fald i antallet af dagligrygere i forhold til sidste års udskolingsårgang, så dette tal nu er nede på 7,6 %. Således lever Gladsaxe Kommune op til målsætningen i Regeringens tidligere folkesundhedsprogram om at nedbringe andelen af 15-årige rygere til 9 % i programperioden. Euforiserende stoffer Der ses et væsentligt fald i antallet af elever, der har prøvet at ryge hash, ligesom der er sket et væsentligt fald i brugen af alkohol. Sex I alt 28 % af eleverne i udskolingsårgangen 2006/2007 har haft deres seksuelle debut ved starten af 9. klasse. Omkring 20 % af disse elever debuterede seksuelt under den seksuelle lavalder med en gennemsnitsalder på 13,6 år. Fedme En fjerdedel af dette års udskolingsårgang kan betegnes som overvægtige. Dette tal var knap en femtedel ved udskolingsundersøgelsen 2005/2006. Således er andelen af overvægtige unge i betydelig stigning. Der er en generel høj forekomst af overvægt i skolerne i Gladsaxe Kommune. I skoleåret 2005/2006 var 18 procent af indskolingsbørnene overvægtige. Det tilsvarende tal for børnene på mellemtrinnet var 29 procent. I udskolingen fandt man i sundhedsprofilen for udskolingselever 2006/2007 at 25,5 procent var overvægtige. Dette tal er steget fra 19,2 procent i 2005/2006 og 23,2 procent i 2004/

9 Social ulighed i sundhed Hvilken social gruppe man tilhører afgøres af faktorer som boligforhold og indtægt. Disse faktorer har vist sig at være gode indikatorer for, hvilke vaner man har, og hvor meget overskud man har i dagligdagen. Sundhedsprofilen viser med stor tydelighed at sygdomsbyrden er størst blandt de socialt dårligst stillede borgere Eksempelvis er der en markant forskel i selvvurderet helbred i de forskellige sociale grupper. I de laveste sociale grupper er det kun omkring 12 procent af kvinderne og 29 procent af mændene, der angiver at have et vældig godt eller fremragende helbred, mens den tilsvarende andel blandt de højere sociale grupper er på knap 70 procent for mænd og lidt lavere for kvinder. Ligeledes viser sundhedsprofilen, at der blandt de socialt dårligst stillede borgere er en større andel, der drikker meget, ryger, er inaktive og har uhensigtsmæssige kostvaner. 8

10 Anbefalinger og fremtidige indsatser Sundhedsprofilen viser, at Gladsaxe Kommune på langt de fleste områder ligner landsgennemsnittet. Det betyder, at Gladsaxe Kommune, lige som resten af landet, har en række sundheds- og forebyggelsesmæssige udfordringer i forhold til områderne; kost, rygning, alkohol og motion. Samtidig viser sundhedsprofilen,, at der særlig blandt de socialt dårligst stillede grupper er en ophobning af sygdom og derfor stort behov for indsats. Med den netop reviderede sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune , er kommunen allerede godt i gang med det sundhedsfremmende arbejde. I kommunens sundhedspolitik er der i forvejen fokus på netop de områder, som sundhedsprofilen peger på som væsentlige. Som en del af sundhedspolitikken har Gladsaxe kommune etableret en lang række aktiviteter inden for områderne kost, rygning, alkohol og motion. På kost- og motionsområdet er der blandt andet ansat en kostrådgiver og en bevægelseskonsulent. Desuden er der etableret en omfattende indsats, som er målrettet overvægt blandt børn og unge. Endelig tænkes bevægelses- og motionsmuligheder ind i byplanlægningen, hvor det er muligt for på den måde at skabe de nødvendige rammer for sunde bevægelsesvaner. Derfor vil cykelruterne i kommunen blive gjort tilgængelige på kommunens hjemmeside, for at opmuntre borgerne til at få bevægelsen ind i hverdagen. Med den nyligt vedtagne politik for mad, måltider og bevægelse blandt børn og unge, arbejder kommunen også i børnehøjde på at skabe sunde rammer, blandt andet ved indførelsen af et gratis måltid mad og forbud mod salg af slik og sodavand i fritids- og ungdomsklubber. På rygeområdet tilbyder kommunen gratis rygestopkurser, ligesom der også er rygeforbud i offentlige institutioner, anlæg og centre. Gladsaxe Kommune har desuden formuleret en misbrugspolitik, der gennem en række konkrete tiltag retter sig mod alkohol- og stofmisbrug. Således er der som en del af misbrugspolitikken blandt andet etableret en anonym alkohol- og misbrugsrådgivning, kurser for klubpersonale, samt undervisningsforløb for folkeskoleelever om alkohol og illegale stoffer. Som en del af indsatsen mod ulighed i sundhed, etablerer Gladsaxe Kommune i løbet af 2008 et korps af sundhedsformidlere, der særligt blandt borgere med anden etnisk baggrund skal formidle sundhed. Således skal sundhedsformidlerne medvirke til at give den viden og de værkstøjer, der kan medvirke til at skabe sunde vaner. Som sundhedsprofilen viser, er mange borgere ramt af kroniske sygdomme. Således har Gladsaxe Kommune ansat en diabeteskonsulent. Diabeteskonsulenten rådgiver kommunens borgere med henblik på at forebygge og opspore type 2 diabetes samt forebygge sendiabetiske komplikationer hos allerede diagnosticerede borgere. Der laves specielle tilbud til kommunens særligt udsatte borgere samt borgere af anden etnisk herkomst end dansk. Desuden er diabeteskonsulenten i gang med målrettede tiltag over for borgere, der har særlig risiko for at udvikle diabetes. Samtidig får 9

11 kommunens ansatte uddannelse og inspiration angående diabetes og særligt på ældreområdet. Der er desuden etableret projekter inden for områderne, KOL og kræft, og det er ønsket at der i fremtiden etableres tiltag inden for hjerterehabiliteringsområdet også. Du kan læse mere om Gladsaxe Kommunes indsats på sundhedsområdet på gladsaxe.dk/sundhed. 10

12 Gladsaxe Kommune Sundhedsafdelingen Rådhuset 2860 Søborg Telefon: Layout omslag: Mette Edlers Februar 2008