Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Transkript

1 Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at skabe et miljø, hvor det enkelte barn oplever sig mødt og anerkendt. Vi lægger vægt på nærvær og tryghed i en varm og rar atmosfære. Der ud over lægger vi vægt på, at skabe gode betingelser for barnets læring og udvikling. Teoretisk inspiration Vi er inspireret af Daniel Stern, som refererer til spædbarnets medfødte og tidligt erhvervede kompetencer. Det spæde barn har allerede fra livets begyndelse mange potentialer for at kommunikere og er i sin væren og gøren dybt socialt engageret Kompetencebarnets natur Det spæde barn har fra naturens side en medfødt individualitet. Det vil sige, at vi som mennesker fødes forskellige og som udgangspunkt er unikke. Spædbarnets individualitet og kompetencer for samspil betyder, at spædbarnet har indflydelse på sin egen udvikling, idet det med sine initiativer påvirker omgivelserne til at reagerer. Børnehuset Mælkevejen henter således overvejende sin teoretiske inspiration i relationspædagogikken, hvor vægten er på det relations og ressourceorienterede. Med inspiration fra denne tilgang bliver det centrale, at lægge vægt på den anerkendende relation byggende på forståelse, bekræftelse, åbenhed og selvrefleksion. Relation og relationsmåde Relationen er karakteriseret ved mødet mellem mennesker/individer, hvor igennem de involverede aktivt påvirker hinanden. Barnets udtryk/initiativer betragtes som meningsfulde og anerkendes af den voksne. Den voksne forsøger, at forstå barnets initiativer ud fra barnets perspektiv, og relationen er karakteriseret som ligeværdig, men asymmetrisk. Det asymmetriske betyder, at det er den voksne der har definitionsmagten og respekterer og anerkender barnets ret til at eje egne oplevelse, følelser og meninger. Relationsmåden er domineret af inddragelse og forhandling, hvor barnet i takt med alder og modning udvikler sig til et selvregulerende individ. Kontakt og samspil som et selvstændigt udviklingsbehov Ifølge Stern bliver grundlaget for de kommunikative og socioemotionelle kompetencer lagt i de første 4 5 leveår, men udvikler sig livet igennem. Dette er grundlaget for Sterns teori om de fem selv`er. Det kan sammenlignes med at barnet indretter en bolig for sine oplevelser, hvor rum efter rum sættes i stand. Den færdige bolig har mindst fem rum med forskellig karakter, hvor barnet lidt efter lidt opdager: - Sin omverden - Sig selv og andre - Gensidigheden - Sproget - Refleksionen og fortællingen om sig selv

2 Centrale pointer i Daniel Sterns tilgang Det er i relationen til andre, at selvet udvikles. Hensigtsmæssig samspil udvikler psykisk sunde børn. Skal et barns adfærd ændres skal det omgivende miljø aktivt involveres i samspillet. Udviklingen skabes i relationen og den måde barnet behandles på, bliver det selvbillede barnet udvikler. Til grund for adfærdsproblemer ligger ofte kommunikations og samspilsproblemer. Et barns adfærd må forstås kontekstuelt og denne bliver ofte meningsfuld, hvis man iagttager og beskriver kommunikationen og relationsmønstrene i omgivelserne. Intet menneske kan forstås adskilt fra systemet. Barnets aktiviteter er altid meningsfulde og giver omgivelserne vigtige informationer.

3 Overordnede og rammesættende overbevisninger for det pædagogiske arbejde på Mælkevejen Mødet med barnet Mødet med barnet skal altid tage udgangspunkt i hans/hendes forståelse og opfattelse af verden. Udviklingsstøttende samspil frembringes af vores evne og vilje til, at imødekomme barnet og sætte os i dets sted. Med ordet møde menes ikke blot, at man skal lytte eller forsøge at forstå. Det betyder at man aktivt skal undersøge barnets bagvedliggende logik ved, at gå på nysgerrig og anerkendende opdagelse i barnets univers. Et udviklingsstøttende samspil er pædagogens ansvar. Betingelsesløs accept Pædagogen skal ikke elske børnene, men få børnene til at opleve sig elsket og holdt af. Betingelsesløs accept betyder, at vi vil barnet uanset, at vise at vi holder af uden at stille betingelser. Barnet skal ikke gøre sig fortjent til positiv opmærksomhed. Jo mere uhensigtsmæssig et menneskes adfærd er, jo større er behovet for at vise det menneske kærlighed og opmærksomhed. Lægger vi afstand forstærkes den negative adfærd. Positiv ledelse og et anerkendende miljø Positiv ledelse indeholder tre elementer: Den følelsesmæssige stemning i samspillet, pædagogens evne til at strukturere opgaven i forhold til barnets udviklingsniveau, pædagogens evne til at aflæse signaler, følge barnets initiativ, bekræfte og benævne initiativer samt tage tur. Det er pædagogens ansvar at sikre et positivt og anerkendende miljø ved at skabe en glad, rar og varm stemning, hvor der fokuseres på det barnet må og udelukker at betone det barnet ikke må. Rette fokus på barnets ressourcer og muligheder, frem for vanskeligheder og mangler, fokusere på at gøre mere af det der skaber succes, anerkende at barnet gør det så godt han/hun formår i situationen og ikke mindst forsøge at se verden med barnets øjne. Pædagogen skal lave positive omfortolkninger med udgangspunkt i den opfattelse at sproget skaber vores virkelighed. Vi skaber positive fortællinger om barnet. Tryghed og tilknytning Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer bag sig, som vil hjælpe dem, hvis de støder på vanskeligheder (Bowlby 2003) Gennem en fungerende og positiv tilknytningsproces mellem barn og pædagog tilegner barnet sig en sund tillid til andre mennesker. Gennem tilstrækkelig nærvær og kontakt mellem barn og pædagog/voksen udvikler barnet indre repræsentationer af disse personer, som bevirker, at barnet selv om der ikke er direkte kontakt med disse personer, alligevel kan have dem med sig. Det er afgørende for menneskelig trivsel og udvikling, at opleve tryghed gennem vihed og samhørighed. Det er pædagogens ansvar at være der for barnet og være den barnet kan have tillid til. Selvværd og mestring På Mælkevejen er selvværd en central værdi, der refererer til, hvor integrerede vi er som mennesker, til vores oplevelse af hvem vi er og hvordan vi forholder os til os selv og hviler i os selv. Selvværdsfølelsen udvikles gennem viljen og evnen til, at fokusere på de positive erfaringer og det barnet gør rigtigt. Selvværd skal forstås i sammenhæng med selvtillid, der drejer sig om menneskets ageren i omverdenen. Selvtillid handler om, at føle sig kompetent og duelig følelsen af at være god til noget. Selvværd er internaliseringen af omgivelsernes respons på vores handlinger. Vi lægger altså vægt på at styrke såvel barnets selvværd som selvtillid. Oplevelsen af at være kompetent, samt et positivt selvbillede er vigtige mestringselementer. Jo mere solidt og positivt barnets selvbillede er, jo mere vil barnet kunne udvikle og bemestre. Udvikling og livsudfoldelse På Mælkevejen ser vi det som en central opgave, at skabe et pædagogisk miljø som støtter det enkelte barn i sin udvikling og livsudfoldelse. Det er vores opgave at frembringe det enkelte barns potentiale samt give barnet et

4 godt fundament for senere skolegang. Gennem pædagogisk tilrettelagte lege og aktiviteter og med forskellige tilgange til læring stimulerer vi barnets: - Emotionelle udvikling - Sociale udvikling - Kognitive udvikling - Motoriske udvikling - Sproglige udvikling - Kreativitet og evne til problemløsning Samarbejdet med forældre I Mælkevejen lægger vi stor vægt på et godt samarbejde mellem forældre og personalet. Barnets udvikling og trivsel afhænger af tilliden i i relationen. Vi bidrager til at skabe denne tillid, gennem: Den måde barnet og forældrene modtages på ved start i Mælkevejen Løbende information til forældrene om dagligdagen i Mælkevejen At vi lytter og inddrager barnets verden og oplevelser i og udenfor Mælkevejen. For eksempel griber det der interesserer/optager børnene. Vi er ærlige og formidler om forhold vedr. barnets trivsel og udvikling At anerkende og lytte til forældrene, som de personer der kender barnet bedst At invitere forældrene ind i samarbejdet også i situationer, hvor barnet har behov for særlig støtte og hjælp.

5 Mælkevejens centrale konkrete pædagogiske værdier Følelser Mennesket er altid følende, og alle oplevelser aktiverer følelser. Enhver oplevelse har sine følelsestoner. Følelser har stor indvirkning på barnets selvfornemmelse fordi barnet primært strukturerer sine oplevelser ud fra deres følelsesmæssige kvalitet. Barnet bruger følelserne til at forstå og erkende sig selv og sine nærmeste omsorgspersoner. Her igennem etableres den grundlæggende personlighed. En sund udviklingsproces forudsætter: At barnet føler sig set og anerkendt. Dette sker ved: At vi udviser accept af barnet, hvor vi ikke fokuserer på dets adfærd, men på mennesket bag adfærden. At vi tildeler barnet en position som at være indenfor. Det vil sige anerkendt, bidragende, nødvendig og uundværlig. At vi modtager barnet med hvor er det dejligt du er her. Tryghed og sikkerhed Barnet skal føle og opleve sig tryg ved såvel de nærmeste omsorgspersoner som ved dagligdagen og dens aktiviteter. Dette sker ved: At dagligdagen og dens aktiviteter er genkendelige og overskuelige. At vi giver den omsorg barnet har brug for. At vi trøster og beroliger. At vi i alle handlinger udviser respekt for og accept af barnet. At vi er barnets fortrolige, det vil sige at vi støtter, bakker op og hjælper uanset hvad barnet i øvrigt har bedrevet. At vi i såvel ord som handling optræder som barnets advokat. At vi er guidende og positive i samvær med barnet. Set, hørt og forstået Barnet skal føle og opleve sig set og hørt. Dette sker ved: At vi er tilgængelige for barnet når det har brug for os. At vi aflæser og tolker barnets signaler. Sætter ord på og besvarer deres signaler. At vi indgår i en ligeværdig dialog med barnet, idet vi taler med barnet, ikke om eller til barnet. At vi lader barnets initiativ påvirke de ting vi laver. At vi giver barnet reelle valgmuligheder om forhold barnet kan overskue og forstå. At vi giver barnet reelle muligheder for at vælge til, fra og om. At vi tilpasser vores tempo i samværet således, at barnet oplever at kunne følge med og have indflydelse på processen. At vi skaber sociale fællesskaber, som inkluderer barnet, ikke blot rummer barnet.

6 Betydningsfuld Barnet skal føle og opleve sig betydningsfuldt. Dette sker ved: At vi tager udgangspunkt i og følger de initiativer barnet selv tager. At vi fokuserer på barnets styrker og kompetencer og ikke på mangler, vanskeligheder og særheder. At vi udtrykker anerkendelse af barnet for, hvad det er og mindre for, hvad det gør. At vi sikrer barnet succes og en følelse af jeg er kompetent og god nok. At vi giver barnet opgaver som er vigtige og betydningsfulde for fællesskabet. At vi undlader at kritisere de produkter barnet frembringer ved, at overtage dem eller gøre dem færdige eller pænere. Beskyttelse Barnet skal føle sig beskyttet mod farer, smerter og ubehag. Dette sker ved: At vi beskytter barnet mod voldsom og voldelig adfærd. At vi er opmærksomme på ekskluderende mekanismer i det sociale fællesskab, herunder mobning eller anden form for udelukkelse. At vi undlader at stille krav som barnet ikke kan honorere. At vi undlader at slå med ordene. Vi er troværdige voksne, der via vores kropssprog, toneleje og ageren overfor børnene er tydelige med vores hensigter og intentioner. Eks. vis. Når jeg siger, at jeg kommer og hjælper, så kommer jeg og hjælper. Vi guider børnene til hvad de må og skal; til en hensigtsmæssig adfærd overfor hinanden, vores inventar og overfor voksne. Uafhængighed Barnet skal føle og opleve sig uafhængig. Dette sker ved: At vi undlader at overbeskytte barnet. At vi giver barnet mulighed for at eksperimentere, undersøge, opleve og erfare. At vi undlader at overtage eller styre barnets aktivitet. At vi går med barnet, følger dets initiativ og tager barnets perspektiv. At vi giver barnet mulighed for at bestemme.

7 Professionel etik for ansatte i Mælkevejen Det er et krav, at enhver omsorgsudøver ansat ved Børnehuset Mælkevejen i Frederikshavn Kommune agerer professionelt, forstået på den måde, at arbejdet med børnene udøves i overensstemmelse med den pædagogiske referenceramme og de professionsetiske principper. Det intersubjektive rum er det rum hvor mennesker mødes og indgår i samspilsprocesser. Det intersubjektive rum og kvaliteten af dette bliver indgangsporten til, hvilke udviklings og trivselsprocesser der kommer i spil. Som professionelle er vi part i det rum og det betyder, at vores adfærd i samspillet har stor betydning og indvirkning på barnets udvikling og trivsel generelt. Den professionelle er altid i en magtposition (asymmetrisk) i forhold til barnet og dets forældre. Denne magtposition får indflydelse på barnets oplevelse af sig selv og andre. Den professionelle har magten igennem den respons barnet får på sine handlinger/kommunikation, idet responsen får afgørende indflydelse på barnets selvoplevelse og selvagtelse. Magtpositionen skal altid anvendes på en måde, der fremmer sunde udviklingsprocesser. Den professionelle skal agere ud fra den forståelse, at barnet ikke kan forstås og beskrives uafhængig af den person, der iagttager og forsøger at beskrive. Billeder af verden konstrueres af mennesker på baggrund af deres personlige erfaringer og indre referencesystemer. Alt hvad der siges, siges af nogen (Maturana). Objektiviteten må derfor sættes i parentes da den mening og forståelse vi har, dannes på baggrund af vores observationer, som er foretaget fra en bestemt udkigspost/position. Beskriveren står i centrum frem for beskrivelsen. Den professionelle skal være bevidst om, at brugen af forståelsesform bestemmer, hvordan verden opleves og forstås. Det er derfor vigtigt, at den professionelle tænker i cirkulære årsagsopfattelser. Den cirkulære opfattelsesform ser begivenheder som dele af et større system, hvor opmærksomheden flyttes fra enkeltpersoner til mønstret af relationer, tanker og handlinger. Det betyder at barnets handlinger ikke kan betragtes isoleret og uafhængigt af det system barnet interagerer med. Den professionelle skal være bevidst om sprogets centrale betydning for, hvordan vi opfatter virkeligheden. Mit sprogs grænse er min verdens grænse (Witgenstein). Taler vi længe nok om et fænomen (problemhistorier, personlighedstræk) begynder de at eksistere. Det sproget benævner er det vi kan se. Den professionelle har ansvaret for, at relationen til barnet er baseret på positiv ledelse og en anerkendende tilgang. En anerkendende tilgang fungerer som katalysator for et bekræftende følelsesmæssigt miljø med håb, omsorg, varme og glæde og fremkalder de mere energifyldte og tillidsfulde handlinger. Vi udnytter dynamikken i den positive forestilling og vi er bevidste om, at fortællingen om barnet bliver barnets selvfortælling. Den professionelle skal udvise mod og vilje til at stille sig kritisk overfor sig selv og stille spørgsmål ved de sandheder, holdninger og fordomme, der er med til at fastholde uhensigtsmæssige situationer, roller eller relationer. Den professionelle har pligt til løbende at reflektere over egen praksis herunder, at arbejde med at udvide egen tolerancetærskel.

8