Bent Haller Af Louise Molbæk

Transkript

1 1/5 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau klasse Varighed lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige udtryksformer særligt de temaer, som bliver behandlet i hans historier. I den forbindelse er målet at eleverne kvalificerer deres fortolkningsevner øger deres refleksion over, hvad fiktion er hvordan den virker. Eleverne skal Læse noveller uddrag fra en roman, som indgår i Bent Hallers forfatterskab. I den forbindelse skal eleverne via indlevelse refleksion over teksterne formulere oplevelser vurderinger af betydningen af Fortællerforhold synsvinkel temaerne identitet, anderledeshed, barndom repræsentationer af virkeligheden Faglig baggrund Litteratur - om den er opdigtet eller præsenterer virkelige begivenheder - er billeder af virkeligheden, der afspejler særlige verdenssyn. Disse konstruktioner fremstår ikke altid tydeligt på overfladen, men kræver analyse, fortolkning indlevelse. Tekster er med andre ord mere end det, de umiddelbart fortæller om de er repræsentationer af tilværelsen. Dette er grundantagelsen i dette kapitel om Bent Hallers forfatterskab. Som forfatter af adskillige romaner, noveller, fortællinger filmmanuskripter til børn, konstruerer han måder at forstå de virkeligheder, som børn bevæger sig i. Dermed fortæller han perspektiver frem på betydningsfulde følelser problemer, som kan være en del af børns ( voksnes) liv. Den danske litteraturpædagiske forsker, Klaus P. Mortensen har beskæftiget sig med litteraturens dannelsespotentiale. Det er hans opfattelse at litteraturen anskueliggør en kompleks verden ved at præsentere læseren for betydningssammenhænge:

2 2/5 Litteraturen er en slags orkanens øje, hvor vi for en stund kan blive rykket ud af virkelighedens uoverskuelige mylder i en komprimeret form blive konfronteret med nle af de underliggende styrende kræfter love, som gør sig gældende i menneskers handlinger fortolkninger. 1. (Mortensen, s.165) Læseren får dermed mulighed for at betragte det hverdagslige umiddelbare fra distance. Dette fænomen kalder han den litterære selvfordobling; en tilstand hvori læseren kan se sig selv sit liv udefra. Uanset form indhold vedrører litteraturen altid vores måde at forholde os til virkeligheden på. I kraft af litteraturens øjenåbnende stilisering af det ikke-erkendte eller fremmede, kan den erfaring (en fremmedhedserfaring), som finder sted gennem læsningen føre til, at individet overskrider sin hidtidige forståelse af sig selv, andre verden. Med litteraturen reflekterer individet så at sige over sin væren i verden. De betydningssammenhænge, som formidles gennem skønlitteraturen, kan af læseren betragtes som eksempler på, hvordan begivenheder tilknyttet forskellige faser i hovedpersonens liv, får en betydning for bliver en integreret del af hovedpersonens selvdannelse. I litteraturundervisningen kan man derfor oplagt gøre denne selvfordobling, som finder sted i litteraturlæsningen til genstand for undervisning ved på forskellig vis at spørge ind til elevernes forståelse af udsagn om verden. Har eleverne fået (fornyet) indblik i væsentlige tilværelsesforhold? Men undervisningen bør ikke dvæle ved den objektiviserede virkelighed alene. Det er vigtigt så at gøre selve tekstens konstruktion til genstand for undervisningen ved at lade eleverne undersøge betydningen af for eksempel fortæller- synsvinkelforhold forholde sig til diskutere selve udsagnet om verden. Kan eleverne genkende det billede af verden som præsenteres, kunne man forestille sig en alternativ måde at repræsentere samme problemstilling på? Litteraturundervisningen kan således udvikle elevernes kompetencer på en række områder i tilværelsen. De følgende kompetencer supplerer overlapper hinanden: Hermeneutisk kompetence Den helt overordnede kompetence til at kunne fortolke på konkrete situationer, som ikke umiddelbart kan afkodes for at kunne opnå en forståelse af disse situationer løbende kunne justere denne forståelse handle hensigtsmæssigt. 1 Litteratur, dannelse, selvfordobling, s. 165

3 3/5 Narrativ kompetence Kompetencen til at fortælle sammenhæng ind i eget liv kompetencen til at kunne fortælle alternative historier om en præsenteret problematik derved skabe nye sammenhænge betydninger. Scenariekompetence I relation til den narrative kompetence, at fortælle alternative historier om en gældende problematik, knytter sig evnen til at kunne tænke i alternativer konsekvenser. Det er vigtigt, at eleverne udvikler fantasi til at forestille sig at verden kunne tage sig anderledes ud forholde sig nde til betydningen af denne alternative konstruktioner. Æstetisk kompetence Forudsætningen for at kunne indse hvordan litterære tekster repræsenterer verdensbilleder er, at eleverne formår at opleve de æstetiske udtryk. Det handler om på hermeneutisk vis at kunne leve sig ind i teksten, mærke dens kropslige karakter blive opmærksom på, hvad den får en til at føle. Litteraturundervisningen kan oplagt tage udgangspunkt i elevernes umiddelbare indtryk. Empatisk kompetence Kompetencen til at indleve sig i andre menneskers opfattelser følelser bruge denne indlevelse i vurderinger af situationer problemstillinger handle hensigtsmæssigt i lyset af dette. Etisk kompetence Kompetencen til at gøre sig overvejelser opstille principper for gode onde handlinger både forud for handlinger retrospektivt i konkrete situationer. Den etiske kompetence handler således så om at kunne forholde sig til diskutere helt overordnede problemstillinger vedrørende vores måder at leve på. Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: fortæller synsvinkel personkarakteristik Berettemodel

4 Fælles Mål, trinmål efter 6.kl.: 4/5 Kompetence-område Kompetence-mål Fase Færdigheds- vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning læse forholde sig til tekster i faglige offentlige sammenhænge relevans af søgeresultater på søgeresultatsider gennemføre billed- fuldtekstsøgning søgerelaterede læsestrategier teknikker til billed- fuldtekstsøgning orientere sig i tekstens dele sammenholde formål indhold med læseformål rubrikker, billeder, diagrammer grafik formål om læseformål læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele læse ukendte ord i fagtekster morfemer i danske ord stavemåde betydning af ord i fagtekster anvende overskrifter fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster udlede dele af ords betydning fra konteksten ord udtryk, der forklarer nyt stof ordforståelsesstrategier gengive hovedindholdet af fagtekster anvende grafiske modeller til at få overblik over truktur indhold fag struktur grafiske modeller perspektiv på et emne anvendelighed metoder til sammenligning af perspektiver kriterier for anvendelighed Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation evaluering bruge it tænkeredskaber til at få ideer it- tænkeredskaber til ideudvikling konkretisere ideer gennem tænkeskrivning tænkeskrivning, brainstorm mindmap Eleverne kan anmeldelser, instruktioner fagtekster kommenterende forklarende fremstillingsformer give modtage respons responsmetoder anvende afsnit sætte komma sætnings- tekststruktur fremlægge sit produkt for andre modtagerforhold Fremstilling udtrykke sig i skrift, tale, lyd billede i formelle situationer tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene i samarbejde med andre fremstillingsprocesser forprodukter til dramatiske, dokumentariske interaktive produktioner synopse, manuskript storyboard dramatiske, dokumentariske interaktive produkter virkemidler i drama dokumentar på film, i tv på nettet respondere kriteriebaseret på virkemidler respons ud fra fastlagte kriterier stave alle almindelige ord sikkert bøjningssystemer ords oprindelse revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforløb revision af arbejdsproces målsætning

5 Fælles Mål, trinmål efter 6.kl.: 5/5 Kompetence-område Kompetence-mål Fase Færdigheds- vidensmål Oplevelse indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur andre æstetiske tekster læse med fordobling udtrykke en æstetisk teksts stemning viden om at læse på, mellem bag linjerne måder at udtrykke stemning på undersøge fortællerpositioner undersøge rum tid fortællertyper scenarier tidsforståelser udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv tema anmelde litteratur andre æstetiske tekster en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at tekster på i forhold til deres samtid sætte teksten i forhold til andre værker sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske kulturelle litterære perioder Dial Krop drama It kommunikation Spr kultur Sprlig bevidsthed Kommunikation kommunikere med bevidsthed om sprets funktion i overskuelige formelle sociale situationer påtage sig roller i samtalesituationer tage forskellige roller i en styret debat frie formaliserede samtaleformer debatroller bruge kropsspr stemme i oplæsning mundtlig fremlæggelse skabe fælles fortællinger sammen med andre talerens virkemidler improvisation, manuskript, korerafi scenrafi konsekvensen af ytringer på internettet videndele samarbejde via internettet muligheder faldgruber for kommunikation på internettet samarbejdsmuligheder på internettet indgå i sprligt mangfoldige situationer kommunikere i enkle situationer med nordmænd svenskere samspillet mellem spr, kultur sprlig mangfoldighed ligheder forskelle mellem dansk, norsk svensk spr trække tråde fra et spr til et andet iagttage en kommunikationssituation sprets historie sprfamilier kommunikationsmodeller