Udsatte flygtninge og kollegial supervision i den frivillige indsats

Transkript

1 Udsatte flygtninge og kollegial supervision i den frivillige indsats Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Welcome House 28. februar 2018

2 DFH Integration

3 Eftermiddagens program > Viden om traumer og opmærksomhedspunkter i det frivillige arbejde med traumatiserede > Drøftelse af hvordan man passer på sig selv i det frivillige arbejde > Tavshedspligt og det at dele historier fra brugere > Metoder til erfaringsudveksling og kollegial supervision

4 Viden om traumer og opmærksomhedspunkter i det frivillige arbejde med traumatiserede

5 Hospitalet i Aleppo før og efter

6 Aleppo før og efter

7 Traumer som en del af det samlede billede Traumer 30-45% af flygtningene berørt af traumer 13-25% har PTSD Eksilstress Socioøkonomisk stress

8 At leve i eksil > Oplevet ekstreme forhold > Tab og afsavn > Fundamentalt ændret livssituation > Kulturelle forskelle > Minoritet > Klient

9 Post Traumatisk Stress Begivenheden Reageret med intens frygt, hjælpeløshed og rædsel Genoplevelsesfænomener Mareridt, flashbacks Undgåelsesadfærd Undgå alle stimuli, der minder om begivenhederne eller generel følelsesmæssigt lammelse Øget stress Søvn, humørsvingninger, manglende koncentration og indlæring, overreaktioner

10 Risiko- og beskyttelsesfaktorer Vurdering af de unges psykiske problemer Uproblematisk ved follow-up Problematisk ved follow-up Uproblematisk ved ankomst Problematisk ved ankomst Skånede (22,1 %) Reagerende (3,1 %) Tilpassede (51,9 %) Traumatiserede (22,9 %) > Antallet af stressfulde oplevelser efter ankomsten til Danmark adskiller de tilpassede og de traumatiserede > Børn påvirkes ikke af traumatiske oplevelser på en entydig måde. Det afhænger af risiko- og beskyttelsesfaktorer i barnets liv Edith Montgomery (2010). Trauma and resilience in young refugees: A 9-year follow-up study. I: Development and Psychopathology, Vol. 22:

11 Niveauer af støtte/intervention Når skaden er sket Specialiseret terapeutisk intervention Bremse problemers udvikling Genoprette beskyttelsesfaktorer Forebygge problemerne Støtte beskyttelsesfaktorer

12 Frivilliges møde med traumatiserede > Det almenmenneskelige møde - ligeværdighed og venskab > Behovet for normalitet > Mulighed for socialt samspil > Mulighed for aktiviteter > I kan give ekstra overskud > Et frirum for familien > Praktisk hjælp

13 Gode råd til mødet > Start kontakten på neutral grund > Vær stabil og tålmodig > Vær tydelig om din rolle og lad flygtningen beholde ansvar for eget liv > Skab trygge rum og rammer > Faste fysiske rum til møde og faste ugentlige tidspunkter > Forbered flygtningen grundigt på nye oplevelse og begivenheder

14 De personlige historier om traumer, tab og sorg > Husk din rolle som frivillig ikke behandler, mor eller far > Mærk efter hvor grænsen går for dig og i situationen > Scenarie 1: At stoppe en personlig beretning. Hvis du oplever ikke at kunne rumme de personlige beretninger, kan du varsomt henvise til en anden eksempelvis en af de ansatte i huset. > Scenarie 2: At give plads til historien og lande den anerkende eksempelvis gennem spejling og afslutte eksempelvis ved at foreslå en anden aktivitet. Henvise til professionel hjælp hvis I oplever vedvarende sorg, problemer med at fungere i hverdagen eller forværring af tilstand

15 Hvis du oplever at være sammen med en, der er angst > Kropskontakt f.eks. give et knus eller et fast greb om kroppen. > Trampe rundt > Øjenkontakt > Sig nogle fornuftige ting f.eks. du er her det er torsdag d.16.april orienteret i tid, sted og rum

16 Jeres gode erfaringer > Tænk på en situation som I oplever gik godt, hvor I var sammen en flygtning, der havde det psykisk dårligt (anonymisér situationen) > Fortæl jeres sidemand om situationen: > Hvad skete der? > Hvordan mærkede du, at det gik godt? > Hvad tror du var afgørende for, at det blev en god situation?

17 > Drøftelse af hvordan passer man på sig selv i det frivillige arbejde

18 Aktivisme og udbrændthed > Aktivister der arbejder med menneskerettigheder og social retfærdighed er særligt udsatte for stress > Et arbejde de er følelsesmæssigt dedikeret til > En kultur hvor der er dårlig samvittighed over ikke at gøre nok > Egenomsorg er ikke en accepteret del af kulturen Kilde: Paul C. Gorski & Cher Weixia Chen: Burnout in Social Justice and Human Rights Activists: Symptoms, Causes and Implications

19 Balance i rolle Underinvolveret Ideel balance Overinvolveret Overfokuseret på effektivitet Minimering af kontakt Ikke at tage nok ansvar for brugeren, benægtelse af behov At sætte og opretholde grænser At passe på sig selv At blive redderen, at gøre det hele selv og at prøve at løse alt selv At tage for meget ansvar for brugerens følelser og behov At love mere end man kan holde Kilde: The Victorian Foundation of Survivors of Torture (1998): Rebuilding Shattered lives og STARTTS: Accidental Councellors: Responding to Refugee Traume Related Behaviors

20 Balance i krop og sind Ressourcer Tryghed Glæde Energi Afslappet Udfordringer Traumer Svære følelser Udbrændthed Anspændt

21 Egenomsorg Hvad gør I for at passe på jer selv som frivillige > Hvis du har haft en svær oplevelse (evt. som frivillig), hvad gør du for at få det bedre? > Sid alene og lave en liste > Sæt jer to og to og del det I har skrevet > Prøv at spørge ind til, hvordan den anden får det ved aktiviteterne på listen

22 Tavshedspligt og det at dele historier fra brugere

23 Tavshedspligt I må ikke videregive personfølsomme oplysninger om jeres brugere til uvedkommende det gælder også andre frivillige og ansatte Tavshedspligten omfatter: Familieforhold Seksuelle forhold Religiøse forhold Privatøkonomiske forhold Sygdom Straf Misbrug Sociale problemer? Hvorfor tavshedspligt? Hvorfor tavshedspligt?

24 Oplysningspligt > Generelt har alle borgere oplysningspligt (også frivillige) i to tilfælde ifølge straffeloven. Det gælder tilfælde, hvor oplysninger kan være med til at: > Forhindre en alvorlig forbrydelse > Forhindre justitsmord

25 Underretningspligt > Alle borgere har ligeledes pligt til at underrette kommunen, hvis et barn eller ung har behov for hjælp. > Det betyder, at man som frivillig har pligt til at underrette kommunen, hvis der er mistanke om, at et barn eller ung lever under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare. Her er der tale om forhold som vold, mishandling, omskæring, og seksuelle overgreb. > Underretningspligten er en personlig pligt. Det betyder, at hver enkelt er ansvarlig for at reagere på sin egen bekymring.

26 At dele historier fra brugere eksempelvis i kollegial sparring Historier skal deles på et generelt plan og være anonymiserede, med mindre brugeren har givet samtykke til andet Praktiske udfordringer og løsninger Overvej altid om det personhenførbare er afgørende for sparringen Er I to der har oplevet det samme spar med hinanden Spørg brugeren om du må tage en anden frivillig med til samtalen Bed brugeren om samtykke, hvis det er væsentligt at drøfte specifikke elementer i hans/hendes situation med andre

27 Metoder til erfaringsudveksling og kollegial supervision

28 Rammer og muligheder > Hvor, hvornår og hvordan > Trygge rammer, klare regler og tidsafgrænset > Lyt, lyt, lyt > Lad din kollega fortælle, hvad han/hun har brug for > Hjælp med relevante spørgsmål > Overtag ikke med dine egne erfaringer medmindre du bliver indbudt til det

29 KOLLEGIAL SPARRING EN MODEL 1. Hvad skete der? Beskriv situationen/temaet i anonymiseret form 2. Hvad vil jeg gerne have sparring på? 1. Brugerens situation 2. Teknikker til samtalen etc. 3. Egne reaktioner 3. Evaluering. Hvad gik godt eller knap så godt? 4. Konklusion. Hvad kunne jeg have gjort anderledes? 5. Handleplan. Hvis det sker igen, hvad vil jeg så gøre? 6. Afslutning. Er der noget, vi ikke har fået talt om?

30 KOLLEGIAL SPARRING SPØRGSMÅL 1. Få kort at vide hvad det handler om? Spørg til om din kollega har fortalt det vigtigste. Undgå et fuldt referat af situationen fokusér på problemstillingen 2. Hjælp din kollega til at blive skarp på hvad der skal sparres om? Spørg eksempelvis: hvad tænkte eller følte du?, har du oplevet noget lignende før? 3. Evaluering. Spørg eksempelvis: Hvad gik godt og hvad var svært, Var der noget du var i tvivl om, hvad var grunden til at du gjorde som du gjorde?

31 KOLLEGIAL SPARRING SPØRGSMÅL 1. Konklusion. Spørg eksempelvis om: Er der noget du gerne ville have gjort anderledes? Hvad tror du så der var sket? Hvilken betydning kunne det have fået? 2. Handleplan. Spørg eksempelvis om: Hvis du oplever noget lignende, hvad vil du så gøre? 3. Afslutning. Spørg eksempelvis om: Er der noget, vi ikke har fået talt om? Hvordan har det været at tale om det? Var der noget jeg kunne have gjort anderledes? Vil du være okay med at slutte nu? Erfaringsudveksling: Du kan til sidst spørge: Har du lyst til at jeg fortæller dig, hvad jeg har af erfaringer?

32 VI PRØVER MODELLEN AF Vælg en lille problemstilling - Sæt jer 2 og 2 - Vi har 15 minutter - Prøv at gå igennem faserne i modellen

33 Center for Udsatte Flygtninge

34

35

36 Links til litteratur og materialer > For øvrige materiale, som jeg henviste til: > Link til artikel om aktivisme og udbrændthed: > Link til folder om frivillige og flygtninge med traumer og PTSD: og Burnout-Chen-Gorski.pdf

37 Tak for ordet Tak for ordet!