Traumatisere børn - sårene kan heles
|
|
|
- Helle Skov
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016
2
3 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser (krig, fængsling, forfølgelse, flugt) Traumatiske livsomstændigheder (manglende skolegang, underernæring, manglende lægehjælp) Tab og separationer Ændring i forældrenes kontakt- og omsorgsevner 3
4 Hvad er børnene vokset op med? Forældre/søskende/klassekammerat som er blevet slået ihjel, skudt eller sprængt i luften Overværet voldtægt/tortur af familie Ophold i flygtningelejre uden adgang til skole m.m. Separation fra familie uden at vide, om man vil se dem igen Forældre der er psykisk fraværende og mangler overskud Forældre som skriger om natten, besvimer og har ondt i kroppen tilsyneladende uden at fejle noget fysisk Opvækst i et spændingsfelt mellem to kulturer Rolletab og rolleforandringer Skiftende skoler og opholdssteder 4
5 Børnenes oplevelser
6 Traumer og forældreevne Forældreevnen undermineres når forældrene er traumatiseret Forældrene oplever selv, at de mister evnen til at udøve omsorg for deres børn Deres evne til at håndtere problemer bliver dårligere Traumatiserede forældre kan udøve vold i familien Traumerne videregives til børn født her i landet 6
7 Traumevandring Reaktioner og måder at tackle oplevelserne på, præger familien i generationer Nogle familier taler for meget om deres oplevelser Nogle familier taler slet ikke Frygt og angst smitter af på børnene Børn efterligner forældre i deres måde at reagere på 7
8 Psykiske symptomer hos børn Desorganiseret og urolig adfærd Angst, frygt Mareridt, søvnproblemer Gråd, nedtrykthed Mindsket tillid til sig selv og andre Tab af allerede opnåede udviklingsmæssige færdigheder Hukommelses og koncentrations problemer Indlæringsproblemer Urolig adfærd, impulsivitet, manglende reguleringsevne Lav frustrationstærskel
9 Hvordan ser man om en familie er traumatiseret? Forældre der er psykisk fraværende, føler sig forfulgte, manglende udvikling Forældre uden overskud, trætte, udmattede Forældre der overreagerer, eller som bliver fraværende under samtaler Forældre som er lyd- og lysfølsomme Forældre som isolerer sig også i egen familie Forældre der ikke kan huske og ikke kan finde rundt Forældre som har mistet færdigheder Mange fysiske klager, hyppig kontakt til læge
10 Risikofaktorer for psykiske problemer Traumatiske oplevelser Forældres traumatiske oplevelser Forældres psykiske sygdom Belastende livsomstændigheder Oplevelse af diskrimination Mange skoleflytninger 10
11 Kan man komme sig over traumer? I en opfølgningsundersøgelse af 131 flygtningebørn havde en fjerdedel stadig væsentlige psykiske problemer 9 år efter ankomst til Danmark mens godt halvdelen havde problemer ved ankomsten, men ikke 9 år senere. De der ikke havde problemer efter 9 år havde levet et mindre belastet liv i Danmark, men havde ikke haft færre traumatiske oplevelser inden de ankom 11
12 Resiliens - modstandsdygtighed Resiliens er en proces karakteriseret af positive udvikling på trods af dårlige livsvilkår Dårlige og traumatiske livsvilkår har ikke nødvendigvis en dyb eller langvarig effekt på et menneskes adfærd, livskvalitet eller psykiske sundhed Psykiske problemer opstår når modstanden er stor og de beskyttende faktorer få 12
13 Faktorer der fremmer god udvikling på trods af en traumatisk baggrund Et stabilt og støttende opvækst miljø Tætte relationer og støttende voksne Effektive skoler Socio-økonomisk fordel Forældres uddannelse 13
14 Intervention Fokus på barnet Ændringer i barnets adfærd ændrer forældrenes reaktioner Fokus på forældrene Ændret opfattelse af barnet Ændrer adfærd overfor barnet Fokus på konteksten Eliminere risikofaktorer, fremme beskyttelse 14
15 Fem råd til at tackle traumer i klasselokalet eller daginstitutionen Børn fremfor flygtninge Smid dine ideer om kultur i skraldespanden Vaner er vigtige Vær åben for at tale om traumet Brug aldrig barnet som tolk Folkeskolen.dk,
16 Tryghed, forudsigelighed, stabilitet Undgå store forandringer i barnets liv Skoleflytninger bør undgås Kontinuitet i kontakten til de nære voksne er essentiel
17 Forældre/familien Undgå at træffe beslutningen hen over hovedet på familien. Forældrene bør altid inkluderes i indsatsen Vær ressourceorienteret, og ikke entydig problemorienteret Forsøg at indtage familiens perspektiv Vær handlingsorienteret Vurder den enkelte families situation
18 At skabe mening Kommunikation om familiens fortidige oplevelser skal foregå på en omsorgsfuld måde tilpasset barnets alder og behov Vær opmærksom på, hvordan barnet opfatter det, som bliver sagt Indtag barnets perspektiv, og forsøg at forstå, hvad der er vigtigt for det enkelte barn Det er ikke nødvendigvis traume- og flygtningerelaterede problemstillinger, som fylder mest i deres hverdag, men ofte de aldersvarende udfordringer, som har betydning for dem i deres aktuelle livssituation
19 19 At tale om det traumatiske For meget kan retraumatisere For lidt kan fremmedgøre Hvordan man kommunikere i familien er vigtigere end om hvad Balance mellem fantasi og faktuel information Samskaben af mening
20 Afslutning En helhedsorienteret psykosocial intervention, der medtænker alle vigtige dele af barnets liv er afgørende Den bør bygges på en fælles indsats, hvor alle relevante fagpersoner inddrages i samarbejdet med familien
21 Litteratur: Edith Montgomery & Sidsel Linnet: Børn og unge med flygtningebaggrund. Hans Reitzels Forlag, 2012 Kontakt:
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Flygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Bevar Barndommen Traumatisering i familier med flygtningebaggrund. Laila Jacobsen Tina Ammundsen 26. april 2016
Bevar Barndommen Traumatisering i familier med flygtningebaggrund Laila Jacobsen Tina Ammundsen 26. april 2016 1 Program for dagen Kl. 9:00 15:30 Præsentation af os Traumer - hvad er hvad? Når traumer
Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede
Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5
SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/
SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen
Flygtninge og traumer
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,
Program Velkommen Hvad ved vi om flygtninge og traumer? Hvordan tilrettelægges en indsats der virker? Pause Traumer i et neuropsykologisk perspektiv
Program 10:00-10:15 Velkommen Hans Christian Knudsen 10:15 10:40 Hvad ved vi om flygtninge og traumer? Mette Blauenfeldt 10:40-11:00 Hvordan tilrettelægges en indsats der virker? Marianne Badstue 11:00-11:15
Børn I flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Lemvig Rådhus, 8. maj 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte
- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -
Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,
Oasis Behandling og rådgivning for flygtninge siden 1987
Copenhagen, Denmark Oasis Behandling og rådgivning for flygtninge siden 1987 Model Hel Familie en biopsykosocial indsats for traumatiserede familier i kommunerne Ved Tanja Weiss, Traumekonference 17. januar
Børn i flygtningefamilier
6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen
Børn I flygtningefamilier
Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem
Familiebehandling i Oasis
ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Børn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for
Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte
Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Rebild Bakker 11. november 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
En styrket opmærksomhed på flygtningebørn. 2. December 2015 Tivoli Congress Center
En styrket opmærksomhed på flygtningebørn 2. December 2015 Tivoli Congress Center Program: Baggrund Organisatorisk udmøntning af indsatsen Strategi for opkvalificering af primær personale Interne tiltag
Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Traumer og familier Temanetværk om tidlig indsats over for udsatte familier, København d.25. august 2011
Traumer og familier Temanetværk om tidlig indsats over for udsatte familier, København d.25. august 2011 1 Ved uddannelseskonsulent Ulla Hartvig Center for Traume- og Torturoverlevere, Vejle Om CETT Psykiatrien,
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Når sjælen er gået i stykker
Når sjælen er gået i stykker Psykologi Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe AF Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder for Rehabilitering- og Forskningscentret for torturofre (RCT), udgivet i RCT s årsberetmning
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
WWW.BEDREINTEGRATION.NU FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL 4: Familie/børn Dagens program 09.00-09.15 Velkomst og introduktion WWW.BEDREINTEGRATION.NU 09.15-10.15 Forskellige syn på familie, børn
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015
Til Barn og Unges Beste Konference Norge 2015 Dagens agenda Fælles værdigrundlag Forebyggelsesstrategien Netværksmødet en ramme At skabe tryghed og sikkerhed Dialogen på netværksmødet Selve mødet helt
Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?
SP1 18 2015 Nye flygtningefamilier fra Syrien Marie-Louise Steen, cand.psych., Integrationsnet Børn og Familie, Sjælland, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.april 2016 Program Baggrund: Flygtningebørn,
Børn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder
Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme
Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet
Socialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Program. Flygtningebørns får ikke altid tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet - fokus på helbredsundersøgelse, vacciner og psykiatrisk behandling
Program 10.00-10.30 10.30-10.50 10.55-11.15 11.20-11.40 11.40-11.50 11.50-12.10 12.10-12.30 12.35-12.55 12.55-13.05 13.05-13.50 13.50-14.10 14.15-14.35 14.40-15.00 15.00-15.20 15.20-15.50 15.50-16.00 Velkomst
ADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Børn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,
Forord af Inger Thormann
Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end
Børn i flygtningefamilier
Børn i flygtningefamilier Sundhedsplejens indsatser I arbejdet med udsatte børn og deres familier DPU 12. Maj. 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Mette Blauenfeldt,
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d. 26.11 2009
Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune Konference Torsdag d. 26.11 2009 26.11. 2009 PROGRAM Kl. 15.00 Velkomst ved Jette Deltorp, direktør Børn og Unge, Kirsten Storinggård, leder af Sundhedstjenesten
Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Når far eller mor får kræft
Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?
PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International.
PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International www.sos.eu Krisereaktioner Alle reagerer på voldsomme oplevelser men ikke altid på samme måde. Voldsomme oplevelser vil
Hvem skal opdage børns krigstraumer?
Hvem skal opdage børns krigstraumer? AF ANNE RANDBY TOFT, JOURNALIST. RESEARCH AF LAURA HAVE HOFFMANN ILLUSTRATION AF ANDRÉ DERAINNE 10 Flygtningebørn Flygtningebørn har en øget risiko for at udvikle psykiske
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker
Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165
MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune [email protected]
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune [email protected] Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med
Møder med pårørende i SORG
Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
ANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
STRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin [email protected] De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk
Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562
Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente
MASTERPROJEKT P S Y K I S K E T R A U M E R & A N D E T S P R O G S T I L E G N E L S E
MASTERPROJEKT P S Y K I S K E T R A U M E R & A N D E T S P R O G S T I L E G N E L S E EMNEBEGRUNDELSE I vores arbejde har vi mødt mange kursister, der er påvirkede af traumer. Vi har derudover deltaget
Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 [email protected] www.psykologannarosenbeck.dk
Allégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Dagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Psykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Psykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
FLYGTNINGEBØRN I DAGINSTITUTIONER EN GUIDE TIL MODTAGELSEN AF FLYGTNINGEBØRN OG DERES FAMILIER
FLYGTNINGEBØRN I DAGINSTITUTIONER EN GUIDE TIL MODTAGELSEN AF FLYGTNINGEBØRN OG DERES FAMILIER 2 Udgivet af DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp
Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne
Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information,
