INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
|
|
- Clara Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 til 1½ og 3½ år
2 INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i gruppen, der har behov for lidt ekstra opmærksomhed i forhold til at fremme deres motoriske udvikling. Børns motoriske færdigheder er grundlæggende for deres videre udvikling, så jo før vi finder de børn, der kunne have behov for et motorisk løft, jo bedre. Når vi leger motorik, gavner vi alle børn, både de motorisk stærke og de motorisk svage, børnene får en god platform at udvikle sig fra. Sidst i hæftet findes der små lege, du kan bruge for at hjælpe barnet til en alderssvarende motorik. Jeg håber, at dette lille hæfte giver mod på at lege motorik. Du vil hjælpe mange børn til et sjovere liv, hvor de kan være med i legen og får lyst til at bevæge sig hele livet. God fornøjelse Børnefysioterapeut Vibeke Winter INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 3½ ÅR 8 SANSERNE BAG MOTORIKKEN 9 UMODEN BALANCESANS 10 Nedsat muskelspænding Hypermobilitet Ulyst til at dreje rundt Angst for højder Sen motorisk udvikling MOTORISK LEG 11 Labyrintsansen Muskel-ledsansen Følesansen VÆSKE I MELLEMØRET 12 Referencer 13 Bilag 1 MOTORIKSKEMAET FOR BØRN PÅ 1½ ÅR Bilag 2 - MOTORIKSKEMAET FOR BØRN PÅ 3½ ÅR 16-17
3 HVAD ER MOTORIK? Motorik betyder bevægelse, og er det ord vi bruger for børns bevæge-udvikling. Siger man, at et barn har en god motorik, betyder det, at barnet udvikler sig på en god måde, både hvad angår udvikling i forhold til barnets alder, men også i forhold til bevægelsernes kvalitet. Har vi et barn, der har en umoden motorik, dvs. ikke kan det andre børn på samme alder magter, betyder det, at barnet har behov for ekstra opmærksomhed på sin motorik. HVAD ER MOTORISK LEG? Motorisk leg er et begreb, der dækker over lege, der styrker barnets motorik. Når vi leger motorik, træner vi barnets grundlæggende sanser, især labyrintsansen, muskel-ledsansen og følesansen. Når vi træner disse grundlæggende sanser, træner vi hele barnets motorik. Et eksempel kan være et barn på 16 måneder, der ikke selv kan gå. Bliver du ved med at gå og gå med barnet, vil barnet på et tidspunkt lære at gå selv, men det at gå, vil være en enkeltstående færdighed. Hvis du i stedet for leger motorik med barnet, vil barnet få et fundament at udvikle sig fra. Barnet vil ud over, at det lærer at gå, også kunne lære at kravle op, hoppe, løbe og sidenhen cykle osv. HVORFOR LEGE MOTORIK? At være motorisk usikker starter allerede, når man er spæd. Barnet har svært ved at ligge på maven, er sen til at vende sig, krybe, kravle og gå. Barnet går usikkert, har svært ved at gå over dørtrin og på trapper, falder meget og vil gerne holde i hånd, når det skal gå udenfor. Barnet er sent til at løbe og hoppe, har svært ved at kravle op og er bange for at hoppe ned. Barnet er bange for højder, kan ikke lide at gynge og snurre rundt. Børn med en usikker motorik, har stor risiko for at føle sig udenfor i legen, fordi de ikke kan løbe lige så hurtigt som de andre, ikke tør klatre lige så højt op, og er bange for at give sig i kast med nye lege. Børn med en usikker motorik er tit kede af idræt i skolen og føler sig ofte udenfor i frikvartererne. De motorisk usikre børn kan have svært ved at finde en sport, de bliver glade for, da det er svært for dem at blive lige så gode som de andre. En undersøgelse (1) viser at 30 % af de børn, der starter i børnehaveklasse, har svært ved at udføre én eller flere af de motoriske opgaver, som sundhedsplejersken stiller ved indskolingsundersøgelsen. Dette hænger muligvis sammen med nye tal fra Nordic Sugar (2), der viser, at hvert tredje barn under 10 mdr. ikke bevæger sig nok. Samtidig ser vi, at børn helt ned til 6-års alderen kan få livsstilssygdomme, blot fordi de bevæger sig for lidt (3). Når vi leger motorik med børnene, styrker vi ikke blot deres motoriske udvikling, men opnår ofte, at de har nemmere ved at lege med andre børn og således socialt fungerer bedre. De får en større glæde ved bevægelse, hvilket kan være med til at modvirke ovennævnte livsstilssygdomme så som overvægt, diabetes 2 og andre livsstilssygdomme. Undersøgelser viser (3) at børn med en god motorik får en bedre koncentrationsevne og har nemmere ved indlæring. 4 5
4 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? Der er udviklet et skema til hhv. børn på 1½ og 3½ år. Det anbefales, at der udfyldes et skema for hvert barn i institutionen i løbet af den måned, hvor barnet bliver hhv. 1½ år og 3½ år. DER SVARES PÅ HVERT AF SPØRGSMÅLENE. Har barnet kun JA/grøn til alle spørgsmål, kan man forvente, at barnet vil udvikle sig motorisk, som det bør, når blot barnet får alderssvarende udfordringer, samt plads og lov til at bevæge sig Har barnet NEJ/rød til et eller flere spørgsmål, anbefales det at daginstitutionen, evt. i samarbejde med forældrene, leger motorik med barnet. EFTER 3 MÅNEDER UDFYLDES SKEMAET IGEN. Har barnet nu kun JA/grøn, forventes det, at barnet herfra vil udvikle sig motorisk som det bør. Har barnet stadig NEJ/rød til et eller flere spørgsmål, anbefales det, at I leger motorik i endnu 3 måneder. ENDNU EN GANG EFTER 3 MÅNEDER UDFYLDES SKEMAET IGEN. Har et barn stadig NEJ/rød til et eller flere af motorikskemaets spørgsmål efter 6 måneder fra den første gang motorikskemaet er blevet udfyldt, bør sundhedsplejersken kontaktes. OBS: Hvis barnet på noget tidspunkt har NEJ/rød i mere end halvdelen af spørgsmålene, skal sundhedsplejersken kontaktes. MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR SPØRGSMÅL Går barnet sikkert? Kan barnet selv gå over dørtrin? (barnet må gerne støtte til dørkarmen) Kan barnet selv gå op ad trapper? (må gerne bruge gelænder og der må gå en voksen ved siden af barnet dog uden at holde i barnet) Kan barnet enten kravle eller gå ned ad trapper? (Der må være en voksen til at holde i barnet, hvis det går ned.) Virker barnet trygt ved at skulle ned ad trapper? Kan barnet lide at lege vildt? Kan barnet lide at slå kolbøtter? (barnet skal endnu ikke selv kunne) Kan barnet lide at dreje rundt? Kan barnet lide høje gyngeture? Kan barnet lide at rulle? (barnet skal endnu ikke kunne selv) Ja Nej 6 7
5 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 3½ ÅR SPØRGSMÅL Kan barnet lide at gå ned ad trapper? (også trapper som barnet ikke kender) Kan barnet gå op ad trapper, som en voksen? Kan barnet hoppe med samlede ben? Kan barnet hoppe ned fra 50 cm højde uden hjælp? Kan barnet følge med, når I er på tur? Kan barnet lide at lege i tumlerummet? Kan barnet selv slå kolbøtter? Kan barnet lide at dreje rundt? Kan barnet kaste og gribe en stor bold? (stå med 2 meters afstand gribe 8/10 gange) Ja Nej SANSERNE BAG MOTORIKKEN Sanserne grundlægges tidligt i fostertilværelsen, og især 3 sanser har betydning for balancen og dermed den motoriske udvikling, labyrintsansen, muskel-ledsansen og følesansen. LABYRINTSANSEN (også kaldet vestibulærsansen) Labyrintsansen sidder i det indre øre i begge sider og består af 3 små rør der snor sig ind i hinanden samt 2 små sække. I rørene er en tyktflydende væske, der i forbindelse med bevægelse, giver besked til hjernen om, at man bevæger sig og hvor hurtigt man gør det. MUSKEL LEDSANSEN (også kaldet den kinæstetiske sans eller den proprioceptive sans) Muskel-ledsansen består af små følere, som sidder i alle muskler, led og sener. FØLESANSEN (også kaldet taktilsansen) Følesansen sidder overalt i huden og på overfladen af de fleste slimhinder. Den registrerer, om det er koldt eller varmt, om det kløer, svier, er rart eller gør ondt at blive rørt. Den registrerer, om det du rører ved, er varmt, koldt, glat, ru eller andet. De 3 sanser (kaldes fremover i hæftet for balancesansen) samarbejder således, at barnet får en god motorik. Sansen fortæller, hvor vi er i rummet, hvor tæt vi er på andre eller andet. Den fortæller, om vi drejer rundt, står stille eller ligger ned, om vi løber, går baglæns eller hopper, og hvor hurtigt vi gør det. Den fortæller, hvor mange kræfter, vi skal bruge til at løfte mælken, og hvor hårdt vi slår eller skubber. For de fleste børn gælder, at når balancesansen er i orden, udvikler barnet sig godt motorisk, hvis blot det får lov til at bevæge sig og får udfordringer, der svarer til alderen. Barnet der har en god motorisk udvikling, er glad for at ligge på maven, og det ruller, kryber og kravler inden det er 10 måneder. Barnet kravler på trapper og op andre steder, hvor det er muligt. Når barnet er mellem 12 og 13 måneder begynder det at gå, og snart efter magter det at køre på børnescooter. Børn på mellem 2 og 2½ år hopper og hopper ned, og de begynder snart at kunne køre på forskellige typer af cykler. Herfra udvikles motorikken med mere kvalitet og balance i bevægelserne, således at barnet hopper højere, begynder at hinke, stå på et ben, cykle på 2 hjul, og snart efter kan barnet koordinere de forskellige bevægelser, således at det kan sjippe, overskue boldspil, løbe gadedrengehop, gå baglæns, sidelæns, danse og dyrke sport. 8 9
6 UMODEN BALANCESANS En umoden balancesans har barnet med sig fra fødslen, og giver ofte nedenstående tegn. NEDSAT MUSKELSPÆNDING Barnet er lidt mere slap end andre børn. Når du løfter barnet, hjælper det ikke selv til, og det er f.eks. svært at have barnet siddende på hoften. Når man går tur, hænger disse børn efter, og holder man dem i hånden, er det som om, armen bliver længere og længere. De bliver hurtigere trætte end andre børn, f.eks kan man se at de lægger sig og sover på en hylde, madras eller lignede. HYPERMOBILITET For løse led ses hos børn under 2 år, hvorfor det er svært at se, om barnet er hypermobilt, fordi det har en umoden balancesans eller blot fordi, det er under 2 år. Har vi et barn, der har for løse led pga. en umoden balancesans, ser vi ofte, at de går med fødderne udad eller indad og nogle af dem kan sidde i split og lægge sig ned mellem deres ben. ULYST TIL AT DREJE RUNDT For et lille barn skal det være en fest at blive svinget rundt, holdt med hovedet nedad, rulle og slå kolbøtter. Børn med en umoden balancesans, kan ikke lide at væsken i rørene (labyrintsansen), bevæger sig for meget, og bliver derfor bange/kede af det, når man drejer dem rundt. Børn skal ikke blive svimle på samme måde som voksne. Fra man er år, går det for de fleste tilbage med sanserne. Vi drejer ikke så meget mere, slår aldrig kolbøtter eller ruller rundt. Vi stimulerer ikke balancesansen, hvilket sammen med at vi bliver ældre, resulterer i at balancesansen bliver dårligere. ANGST FOR HØJDER For et barn med en umoden balancesans er det grænseoverskridende at stå oppe på noget, også selvom det bliver holdt i hånden. Det bevirker, at barnet ikke kravler op ad trapper, på sofaen og bordet, og at barnet er bange for at stå på puslebordet eller den høje stol. Barnet synes ikke, det er sjovt at være med til at hoppe ned fra bordet, og det er bange for at gå ned ad trapper, især trapper det ikke kender. SEN MOTORISK UDVIKLING Uden at barnet fejler noget, kan vi se, at barnet udvikler sig lidt langsommere end andre børn. Barnet er lige nogle måneder senere til at kravle og gå, det løber sent og tungt, er længe om at lære at hoppe og hoppe ned. Senere ser vi, at barnet har svært ved at følge med i legen med de andre børn, ligesom barnet har svært ved at lære at cykle, køre på rulleskøjter og dyrke sport. Vi skal jo ikke alle sammen være ens, men for et barn betyder det MEGET at kunne det samme, som de andre, så de kan klare sig i legen. Jeg opfordrer til, at være opmærksom på børn, der har umoden balancesans, således at I kan tage hånd om problemet ved at træne balancesansen og derved sikre alle børn en god motorisk udvikling. MOTORISK LEG Det er så utrolig nemt at lege motorik, det tager kun 3 gange 3 minutter dagligt. Vi ser som regel en udvikling i løbet af 2 til 4 uger, og i løbet af 3 til 12 måneder kan de fleste børn det, de skal kunne motorisk, og her fra udvikler de sig som regel som andre børn. Jo tidligere vi starter, jo nemmere er det, og jo hurtigere går det. For at barnet med en umoden balancesans skal blive motorisk alderssvarende, skal vi stimulere balancesansen (labyrintsansen, muskel-ledsansen og følesansen) LABYRINTSANSEN For at stimulere labyrintsansen, skal barnet drejes i 3 retninger, således at væsken i det indre øres rør bevæges. Barnet skal slå kolbøtter, rulle og svinge rundt. Har et barn en umoden balancesans, kan det som regel ikke lide at dreje rundt. I bør derfor starte stille og roligt, og efterhånden komme op på det anbefalede antal øvelser. Når man leger motorik gælder det om at flytte barnet lidt videre, hjælpe barnet til stille og roligt at turde lidt mere end før. Man skal respektere barnets grænser, og gennem leg og sjov, hver dag gøre barnet bedre motorisk. MUSKEL-LEDSANSEN Alle de små følere som sidder i muskel-ledsansen skal stimuleres. Det gør du ved at lad barnet hoppe, hoppe ned og gå trillebør. FØLESANSEN Følesansen bliver stimuleret undervejs. Når barnet bevæger sig, rører det ved underlaget, og bliver berørt af den voksne, som hjælper barnet. Motoriske lege Grundlæggende er det følgende man bør fokusere på det tager kun 3 gange 3 minutter dagligt. I kan med fordel sætte disse bevægelser ind i fælleslege eller motorikbaner. Slå 5 kolbøtter Rulle 8 gange hver vej Svinge barnet rundt Hoppe med barnet Lade barnet hoppe ned Gå trillebør OBS: læs endvidere afsnittet om væske i mellemøret
7 VÆSKE I MELLEMØRET Nogle børn får, ofte i forbindelse med forkølelse, væske i mellemøret. For de fleste forsvinder det af sig selv, men hos nogle børn bliver væsken siddende og kan genere balancesansen. SYMPTOMER PÅ VÆSKE I MELLEMØRET For de fleste børn gør det ikke ondt og de sover og synes at høre fint, men for en stor del af børnene vil væsken genere balancesansen. Man ser f.eks. at barnet godt kan gå, men taber balancen og støder ind i dørkarme osv. Har barnet i forvejen en god motorik, vil de stadig kunne f.eks. gå på trapper, men de har ikke lyst til at dreje rundt og gynge. Forsvinder væsken ikke, vil det på sigt skade barnets motoriske udvikling, da en god balancesans er grundlæggende for denne. Har et barn i længere tid væske i mellemøret, vil lægen ofte anbefale dræn. Væske i mellemøret bør undersøges af ørelæge. REFERENCER (1) Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 fra Databasen Børns Sundhed: Motoriske vanskeligheder - Statens Institut for Folkesundhed (2) YouGov Zapera, Nordic Sugar A/S Børn og Sundhed ( publikationer/undersoegelser.aspx) (3) Bunkeflo-Projektet (
8 MOTORIKSKEMAET FOR BØRN PÅ 1½ ÅR Navn : Alder : Stue : Dato : Observerende pædagog Observation : (1½ÅR) (+3MDR.) (2ÅR) OVERORDNET VURDERING (Opsamling på afkrydsning + kommentarer samt andre observationer såsom nedsat muskelspænding. Se afsnittet Umoden balancesans i Motorikhæfte til 1½ år og 3½ år.) SPØRGSMÅL Går barnet sikkert? Kan barnet selv gå over dørtrin? (barnet må gerne støtte til dørkarmen) Kan barnet selv gå op ad trapper? (må gerne bruge gelænder og der må gå en voksen ved siden af barnet dog uden at holde i barnet) Kan barnet enten kravle eller gå ned ad trapper? (Der må være en voksen til at holde i barnet, hvis det går ned.) Virker barnet trygt ved at skulle ned ad trapper? Kan barnet lide at lege vildt? Kan barnet lide at slå kolbøtter? (barnet skal endnu ikke selv kunne) Kan barnet lide at dreje rundt? Kan barnet lide høje gyngeture? Kan barnet lide at rulle? (barnet skal endnu ikke kunne selv) Ja Nej HANDLINGSPLAN ( Detaljeret plan for fokus, øvelser, ansvarsperson, tidsplan, forældres hjemmeansvar, dato for opfølgning mm.) 14 15
9 MOTORIKSKEMAET FOR BØRN PÅ 3½ ÅR Navn : Alder : Stue : Dato : Observerende pædagog Observation : (3½ÅR) (+3MDR.) (4ÅR) OVERORDNET VURDERING (Opsamling på afkrydsning + kommentarer samt andre observationer såsom nedsat muskelspænding. Se afsnittet Umoden balancesans i Motorikhæfte til 1½ år og 3½ år.) SPØRGSMÅL Kan barnet lide at gå ned ad trapper? (også trapper som barnet ikke kender) Kan barnet gå op ad trapper, som en voksen? Kan barnet hoppe med samlede ben? Kan barnet hoppe ned fra 50 cm højde uden hjælp? Kan barnet følge med, når I er på tur? Kan barnet lide at lege i tumlerummet? Kan barnet selv slå kolbøtter? Kan barnet lide at dreje rundt? Kan barnet kaste og gribe en stor bold? (stå med 2 meters afstand gribe 8/10 gange) Ja Nej HANDLINGSPLAN ( Detaljeret plan for fokus, øvelser, ansvarsperson, tidsplan, forældres hjemmeansvar, dato for opfølgning mm.) 16 17
10
11 PROJEKT KLAR, PARAT HUSUM KØBENHAVNS KOMMUNE SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN. Københavns Kommune, Materialet kan frit bruges af Københavns Kommune, med tydelig reference til Vibeke Winter - www. boernogmotorik.dk Øvrige er velkomne til at bruge materialet efter forudgående aftale med Vibeke Winter. Materialet Motorikhæfte til 1½ år og 3½ år er skrevet og udarbejdet af Vibeke Winter i samarbejdet med Liselotte Byrnak og Braulio Rocha. Tegninger: Lars Lønstrup ForebyggelsescenterVanløse Indertoften 10, stuen 2720 Vanløse
Barnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Læs mereKlub Æblebørn. April 2013
Klub Æblebørn April 2013 Hej og Velkommen til april måneds Guld-tema her i Klub Æblebørn. Jeg håber du har haft en dejlig påske med dine børn. Jeg brugte de 3 dage op til helligdagene på et businesskursus,
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs mereKøbenhavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Forebyggelsescenter Vanløse. København, 2013.
Projekt Klar, Parat Husum Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Forebyggelsescenter Vanløse. København, 2013. Materialet Klar, Parat Leg for småbørnsfamilien er skrevet og udarbejdet
Læs mereSorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.
Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om
Læs mereBørn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.
Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.
Læs mereBRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn
BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereKendetegn på labyrintproblemer:
De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt
Læs mereVi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser:
Årshjul. Januar Februar -Marts. Ansvarlige :Tina L, Agnete og Annette. Vi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser: Labyrintsansen
Læs mereMotorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs mereInformation om hypermobilitet hos børn
Dit barn har hypermobile led. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at bruge sin krop hensigtsmæssigt, så det undgår fremtidige gener og begrænsninger.
Læs mereÅrsplan Røde Kors Børnehus i Vuggestuen August 2015 til Juli 2016 Aktiviteter Hele året. Aktiviteter hele året. Turdagen: Vi går tur i nærmiljøet når vind og vejr mm. tillader det. Børnene får trænet deres
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mere1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne
1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.
Læs mereHej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver
Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen
Læs mereAt ligge på maven. Sundhedstjenesten
Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det
Læs merePrimære sanser. Indholdsfortegnelse
Primære sanser Indholdsfortegnelse Indsatsområde: Primære sanser Hvorfor arbejde med Primære sanser Grundmotorikken Grundlege Færdigheder Kreativitet Hvad er primære sanser Følesansen taktilsansen Tegn
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereStorebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs mereVuggestuegruppen i intgr. Daginstitution Ådalsparken
Velkommen til Vuggestueafdelingen, Blå stue: At starte i vuggestue kan være en stor omvæltning for familien og især hvis det er første gang I stifter bekendtskab med institutionsverdenen. Vi har derfor
Læs mereVelkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren
Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren 1 Hej Alle børn og voksne på fritidshjemmet, vil hermed ønske dig velkommen til fritidshjemmet. På fritteren er vi 30 skolebørn og 20 førskolebørn. De
Læs mereBevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden
Bevægelsespolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Visioner og mål for politikken Som beskrevet i vores virksomhedsplan og pædagogiske læreplan handler kerneydelsen i Gravhunden om at skabe et udviklende børnemiljø
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereLæreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:
Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: Kravler op og ned af stole/borde osv. Spiser selv: bruger kniv, gaffel, fingre, drikker
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1
Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereHej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?
Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Børnehaven 44 børn 1. Kan du lide at gå i børnehave? Hvordan har du det i børnehaven? 44 børn svarer ja = 100 % 2. Har du det godt i din børnehave? 43 børn svarer ja og et barn nej =97,72 % 3. Hvad er
Læs mereVi glæder os til at være aktive sammen med dig! Med venlig hilsen Bestyrelsen for Fanø Gymnastik & Idræt.
Fanø Gymnastik & Idræt glæder sig til at byde hjertelig velkommen til sæsonen 2014 2015. Vi kan tilbyde en spændende sæson med både kendte og nye aktiviteter! Vores engagerede instruktører og hjælpetrænere
Læs mereFase 1: Kortlægning af børnemiljøet
Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Vi brugte spørgeskemaet fra DCUM
Læs mereHvor vil du helst slappe af? 1.Sandkasse. 2.Boldbane. 3.Mudder køkken
BørneInterview Solsikken 2009. Interviewne er foretaget blandt et udvalgt antal børn, i juni måned 2009, og vi i denne periode ligger midt i en BygOp periode, hvor huset ikke længere ligner sig selv. Billederne
Læs mereFoto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN
Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN 2 Historik I oktober 2013 startede vi på det første kursus i Pædagogisk Idræt. I september 2014 havde vi vores sidste kursus og d. 9. oktober 2014, blev
Læs mereLouisegårdens bevægelsespolitik
Louisegårdens bevægelsespolitik Med denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioteret og integreret del
Læs mereMusik og Idræts dagplejer Janett Larsen
Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen Kirsebærbakken 3, 4572 Nr. Asmindrup 26216884/59311033 Jeg vil gerne give børnene en tryg og rolig hverdag i dagpleje. Der er altid tid til knus, kram og trøst.
Læs mereGenoptræning efter graviditiet
Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereFYSISK BØRNEMILJØ Solgården Redigeret 27/9-10 Sikkerhedsgruppen i Solgården har udfyldt de følgende skemaer: SPØRGSMÅL JA DELVIST HANDLEPLAN NØDVENDIG
FYSISK BØRNEMILJØ Solgården Redigeret 27/9-10 Sikkerhedsgruppen i Solgården har udfyldt de følgende skemaer: 1. Vurderes det, at børnehuset har plads nok?, indendørs har vi mange rum og pænt med plads
Læs mereVelkommen på Julemærkehjem
Velkommen på Julemærkehjem Hvad er et Julemærkehjem? Et Julemærkehjem er et tilbud til børn, der i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at få styrket selvværdet, en sundere livsstil og muligheden
Læs mere01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereHele landet 0-3 klasse
q1a. Er du glad for din skole? Ja, meget 71% 65% 63% 61% 70% 46% q1a. Er du glad for din skole? Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% q1a. Er du glad for din skole? Nej 3% 3% 2% 3% 2% 15% q1a. Er du glad for
Læs mereSkema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.
læreplaner: Tema: 2009 Målgruppe: ½ 2 år: xxxxx 3 6 år: Barnet skal blive mere selvhjulpent og udvikle dets selvværd. Målet skal være medvirkende til, at udvikle barnet til et helt harmonisk individ. Barnet
Læs mereDet er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.
10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereFÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,
Læs mereVuggeriet og Lysegrøn gruppe
Vuggeriet og Lysegrøn gruppe Faktaoplysninger: Børnetal og stuer: Vuggestuen i Tusenfryd er delt op i stuer. Der er plads til ca. 12 børn på hver stue. Alt efter antal af børn i afdelingen er barnet tilknyttet
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 12. december 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereTale til sommerafslutning 2010
Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende
Læs mereBØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER
BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER Skab en kultur med TID, LOV OG PLADS! Naturdagplejer Grønne institutioner BØRN LÆRER DET DE ØVER! Uderummet god ramme for fysisk aktivitet og
Læs mereGrovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe
Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget
Læs mereNYT FOR VINTEREN 10/11.
NYT FOR VINTEREN 10/11. Hundelev Ungdoms- og Idrætsforening byder velkommen til en ny vintersæson, som foregår på Hundelev Skole. Tlf. liste over bestyrelsen i HUI: Mette Sørensen Vennebjergvej 12 98 99
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereBørn med særlige behov Metode I både Hestehaven og Naturbørnehaven har vi ansat pædagoger med motorikuddannelse,
KROP OG BEVÆGELSE Vores dagligdag Almene læringsmål Almen pædagogisk metode Læringsrum I Hestehaven bliver de indendørs arealer brugt på lige fod med de udendørs arealer, som er en stor uopvarmet hal og
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereVuggestuen Heimdalsvej
Velkommen til Vuggestuen Heimdalsvej Heimdalsvej 5 8230 Åbyhøj Tlf: 87 13 81 51 Kære. og forældre. Vi glæder os til, at du skal starte her hos os i vuggestuen Du skal gå på.. stue. De voksne på din stue
Læs mereNyhedsbrev. Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER
Nyhedsbrev Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER fra bestyrelsen Vi er kommet forbi de mørke og kolde vintermåneder og går en lysere og varmere tid i møde. Foråret har givet sig tidligt til kende og der
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereBrobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.
Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.! Laven Børnehave!! Skolefritidsordning Et godt samarbejde mellem børnehave og skole er en væsentlig forudsætning for en god skolestart for det
Læs mereBØRN PÅ EGNE BEN ERGONOMI I BØRNEHØJDE. Pas godt på dig selv, mens du støtter barnet til at mestre livet
BØRN PÅ EGNE BEN ERGONOMI I BØRNEHØJDE Pas godt på dig selv, mens du støtter barnet til at mestre livet Pjece udarbejdet af Børnebyøster, Svendborg Kommune i samarbejde med COWI. /2012 Dagtilbud i Svendborg
Læs mereBørn og unges rettigheder
Artikel 2 Vi er alle sammen forskellige, men vi er også alle sammen ens. Vi er nemlig alle sammen mennesker, og har lige ret til at have det godt. Vi har lige ret til at lege og være med til at bestemme.
Læs merePædagogisk idræt. Politik. Dokumentation. Værdier. Pædagogiske principper & metoder. Rammer og struktur. De 4 fokusområder. Kost. Forældresamarbejde
Politik Dokumentation Værdier Pædagogiske principper & metoder Rammer og struktur Pædagogisk idræt De 4 fokusområder Kost Forældresamarbejde Personaleudvikling Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg
Læs mereVærdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.
Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Disse værdier og vores praksis evalueres en gang årligt i oktober måned NÆRVÆR Vi anser det for overordentligt vigtigt at vi voksne er
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 6. april 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre
Læs mereFriluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde
Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores
Læs mereHøj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme
Høj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme Fredensborg Kommunes dagpleje I et miljø med høj faglighed og dagplejepædagogik kan Fredensborg dagpleje tilbyde: Hjemlige rammer Hensyn til det enkelte
Læs mereLæreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 15. oktober 2010 Følgende emner indgår i resultatvisn: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre hjælper,
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereEr dette sandheden eller er det synsninger :
Gode ideer og tips fra vores tema aften: Ved du hvad bordstemmer er? Det er en snakke stemme som vi bruger når vi sidder ved bordene. Er dette sandheden eller er det synsninger : Man kan ikke spise selv,
Læs mereSkema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 20. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 18. september 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereMateriale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4
Motorisk træning Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Hermed inspiration til motorisk træning og forskellige rammer, man kan
Læs mereInstruktioner for Kænguru Slyngen
Instruktioner for Kænguru Slyngen På ryggen Ammestilling Den fleksible allround slynge med mange muligheder Nem at tage af og på nemt at skifte stilling! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn!
Læs mereStimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder
Stimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder Kom godt i gang Når du skal stimulere dit barn, er det godt at tænke på, at barnet er mest trygt i nærheden af dig. I begyndelsen er dit barn mest interesseret
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereVuggestuen Mælkebøtten
Vuggestuen Mælkebøtten en Bevægelsesinstitution med fokus på Grundmotorikken 1 Scootertur rundt om de store bakker Tur på de små bakker 2 Vuggestuen Mælkebøtten er en Bevægelsesvuggestue med fokus på Grundmotorikken
Læs mereBilagssamling. Høreforeningens støjkasser
Bilagssamling Høreforeningens støjkasser Bilagssamling side 1 af 15 Indhold Fakta 03 Tip en 13 er 04 Facitliste til Tip en 13 er 05 Find selv svaret 06 Støjdagbog 07 Støj og tidsfaktor Mp3 afspillere 08
Læs mereTilbud om sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.
Tilbud om sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Kære Forældre. Kommunen skal i henhold til dagtilbudslovens 11 tilbyde alle 3 årige børn i kommunen en sprogvurdering. Formålet med dette
Læs mereLeg med gymnastikbriller
16 Leg med gymnastikbriller på Tema I Det handler om leg, motorik og gymnastikkens grundfærdigheder, når børn og voksne slipper tøjlerne i Gymnastik- og Motorikhallen i Århus. En helt ny idrætsfacilitet
Læs mereRed Hill Special School
Red Hill Special School 72 Waterworks Road Red Hill QLD 4059 Email: admin@redhillspecs.eq.edu.au Område: Børn og unge med nedsat funktionsevne 1. Rejsebrev fra Brisbane, Australien Så er der allerede gået
Læs mereNicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.
Læs mereKunst med melklister
Kunst med melklister Hvornår: Torsdag d. 6. og 13. juni 2013 Deltagere: Alle dagplejere og børn i gr.l Hvorfor: Vi har alle erfaret at de fleste børn er vilde med at røre ved noget der er klisteret og
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereBILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs merewww.toerring-if.dk www.toerring-if.dk www.toerring-if.dk KOM TIL GYMNASTIK, ZUMBA OG BOKSNING I TØRRING www.toerring-if.
OVERSIGT OVER GYMNSTIKHOLDENE Mandag: Haffenlafferne Stjernerne Boksetræning (Motion) Tirsdag: Glad motion for damer Forældre/barn Junior Mix: -Teen Girls/junior mix Voksen motion Onsdag: Familiegymnastik
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mere