Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn
|
|
- Ivar Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn Af HOLGER JUUL Artiklen diskuterer indledningsvis om børns stavefejl kan belyse deres opfattelse af ords fonologiske struktur og dermed individuelle forskelle i maksimal udtaledistinkthed. Det konkluderes at manglende kendskab til ords distinkte standardudtaler kan være en kilde til stavefejl, men at andre forhold kan være nok så væsentlige, eksempelvis begrænsninger mht. fonemopmærksomhed eller kendskab til bogstaver og deres lyde. Derefter rapporteres en undersøgelse af om udtaledistinkthed, fonemopmærksomhed, og bogstavkendskab hos 167 elever i børnehaveklassen havde sammenhæng med de samme børns niveau i stavning i 2. klasse. Målet på udtaledistinkthed (Elbro m.fl., 1998) var baseret på udtalen af tryksvage vokaler i et ord som krokodille. Der blev fundet klare og signifikante sammenhænge for fonemopmærksomhed og bogstavkendskab, men ikke for udtaledistinkthed. Det ser således ikke ud til at variation i børnehaveklassebørns udtaledistinkthed har særlig betydning for deres senere staveudvikling. Afslutningsvis påpeges det at dette resultat kan skyldes de anvendte målemetoder, og at tilegnelsen af stavefærdighed kan have væsentlig indflydelse på opfattelsen af ords fonologiske struktur. 1. Indledning Eftersom børns stavemåder i høj grad er forsøg på at repræsentere ords fonemstruktur, kan studiet af børns stavemåder kaste lys over hvordan børns fonologiske systemer er indrettet. [HJ s oversættelse]
2 100 HOLGER JUUL Sådan skriver den amerikanske forsker Rebecca Treiman i sin skelsættende bog Beginning to Spell (Treiman 1993: 281). Hvis Treiman har ret, kan stavefejl være en slags vindue til børns opfattelse af ords fonologiske struktur og dermed være interessante som data ikke blot i undersøgelser af stavefærdighed, men også i undersøgelser af udtalevariation. At stavefejlsdata er forholdsvis lette at indsamle, gør dem naturligvis ikke mindre interessante. Umiddelbart forekommer det ganske rimeligt at stavefejl kan afspejle at staverens opfattelse af et ords lydstruktur afviger fra den opfattelse der ligger til grund for den gængse ortografiske form. Det gælder for øvrigt ikke kun stavefejl hos begyndere. Det forekommer for eksempel oplagt at stavefejlen fløjel for fløjl, i en tilbudsavis, afspejler den opfattelse at den distinkte udtale af ordet fløjl er tostavet (hvad den ifølge udtaleordbøgerne ikke er). Man kan med andre ord formode at fløjel skyldes en hyperdistinkt udtale af ordet. Det kan naturligvis også gå den modsatte vej, sådan at afvigende stavemåder skyldes udtaler der er mindre distinkte end standardudtalen (fx seddel stavet sedl). Der er imidlertid også forhold der kan gøre det vanskeligt at bruge stavefejlsdata til at belyse opfattelsen af ords fonologiske struktur. Selv om Treiman har ret i at børns stavemåder i vid ud-
3 UDTALEDISTINKTHED OG STAVEFÆRDIGHED 101 strækning er resultatet af et forsøg på at repræsentere disse strukturer skriftligt, så er den variation man kan iagttage i børns stavemåder, jo ikke udelukkende en afspejling af variation i opfattelsen af ordenes lydstruktur. Der kan være mange andre årsager til stavefejl. Stavefejlene er måske nok et vindue til børns opfattelse af ords fonologiske struktur, men vinduet er ret snavset. Lad os se på et konkret eksempel, nemlig diktatordet sjusket som indgik i en diktat som Center for Læseforskning på Københavns Universitet for nogle år siden gennemførte med børn i starten af 2. klasse (Juul 2007). De tolv stavemåder der blev anvendt af flest elever, er vist i Tabel 1, ordnet efter hyppighed. Som det ses, blev den korrekte stavemåde brugt af 30,8 % af eleverne, og den var dermed den hyppigst anvendte stavemåde. Den næsthyppigste stavemåde med godt 10 % var sjusked. Denne stavemåde er ligesom sjusket fremhævet med fed fordi den er lydbevarende i forhold til standardudtalen: Alle enkeltlyde i standardudtalen af ordet er her repræsenteret af stavemåder der isoleret set godt kan repræsentere disse lyde (men som ikke nødvendigvis er korrekte i netop dette ord). Når en stavefejl er lydbevarende i forhold til standardudtalen, er der ikke nogen grund til at antage at der ligger en afvigende opfattelse af ordets lydstruktur bag. Stavemåden passer jo med standardudtalen. Hvis stavefejl skal belyse udtalemæssig variation, må interessen derfor samle sig om stavemåder der ikke er lydbevarende i forhold til standardudtalen. Alle de stavemåder der ikke er fremhævet med fed, kan betragtes som ikke-lydbevarende fordi de på et eller flere punkter ikke passer med en (distinkt) standardudtale af ordet. Når den initiale sj-lyd i sjusket blot repræsenteres af s (og ikke af sj, eller en anden lydbevarende stavemåde såsom sch eller sh), så er det fx muligt at denne stavemåde hos nogle elever afspejler en udtale med s-lyd. Men der er mindst to andre nok så oplagte forklaringer.
4 102 HOLGER JUUL Stavemåde Procent af samtlige svar sjusket 30,8 sjusked 10,3 susket 8,4 susked 3,2 sjuket 1,5 suket 1,5 sjuske 1,0 suskd 1,0 suske 1,0 suk 0,9 suke 0,9 suskt 0,9 Tabel 1: De hyppigste stavemåder for diktatordet sjusket hos 679 elever i starten af 2. klasse. For det første kan det være at disse elever faktisk udtaler en sj-lyd i ordet, men ikke er opmærksomme på at denne lyd er afgørende forskellig fra en s-lyd sådan at forklaringen på fejlen er en begrænsning i elevens fonemopmærksomhed. For det andet kan det være at eleverne faktisk er opmærksomme på forskellen på s- og sjlydene, men ikke er klar over hvordan sj-lyden kan gengives ortografisk. For mange begyndere er det en stavemæssig vanskelighed at der nogle gange skal mere end et enkelt bogstav til at repræsentere en enkelt lyd. Også når det gælder ordets endelse, som en del elever blot repræsenterer med et e, kan det være elevernes udtale der viser sig i stavemåden. Udtaler på schwa er ikke ualmindelige i lidt sjuskede udtaler af sjusket. Og fx i nordjysk er udtaler med finalt schwa
5 UDTALEDISTINKTHED OG STAVEFÆRDIGHED 103 vistnok normen, dvs. den regionale udtalestandard. Men også her er det muligt at problemet bag stavefejlen snarere er en manglende fonemopmærksomhed (problemer med at identificere og huske alle enkeltlyde i ordet eller med at skelne blødt d fra schwa) eller en manglende viden om bogstav-lyd-forbindelser (i dette tilfælde viden om hvilke bogstaver der kan repræsentere en ordfinal, syllabisk blød d-lyd). Konklusionen på disse iagttagelser bliver at nogle stavefejl, især de ikke-lydbevarende, godt kan ses som afspejlinger af staverens udtale. Der kan imidlertid også være andre forklaringer på afvigende stavemåder. De mest oplagte er begrænsninger i elevernes fonemopmærksomhed eller i deres kendskab til bogstaver og deres lyde, men der er naturligvis flere muligheder. Fx kan der jo i nogle tilfælde være tale om banale smuttere, såkaldte perfomansfejl. Trods disse forskellige forbehold er det dog stadig interessant at undersøge forholdet mellem udtalevariation og stavefærdighed nærmere. Mht. udtalevariation vil denne artikel fokusere på variation i graden af distinkthed. Udtaledistinkthed i børnehaveklassen viste sig nemlig i en tidligere Center for Læseforskning-undersøgelse at bidrage væsentligt til forudsigelsen af hvilke elever der senere hen oplevede store læsevanskeligheder (Elbro m.fl. 1998). Det er derfor væsentligt at afklare om der også er en sammenhæng mellem udtaledistinkthed og staveudvikling. Det enkleste ville naturligvis være at undersøge relationen mellem udtaledistinkthed og stavefærdighed i et her og nu-design. Men her støder man på en principiel vanskelighed. Hvis man sammenligner børns stavefærdighed i fx 2. klasse med deres udtaledistinkthed her og nu, så kan kendskabet til stavemåder have påvirket elevernes udtale. Eksempelvis kan en elevs distinkte udtale af ordet politi have ændret sig fra [poləˈtiˀ] til [poliˈtiˀ] under indflydelse af stavemåden. Og hvis man i stedet undersøger elevernes udtaledistinkthed før de er kommet i skole og har fået undervisning i læs-
6 104 HOLGER JUUL ning og stavning ja, så er der naturligvis ikke så meget variation i stavefærdighed at undersøge. En løsning på dette er at anvende et longitudinelt design og spørge: Hvor stærk er sammenhængen mellem variation i børns udtaledistinkthed i børnehaveklassen og variationen i deres stavefærdighed i 2. klasse? Det spørgsmål vil i det følgende blive belyst med data fra en igangværende undersøgelse (Center for Læseforsknings såkaldte stjerneprogramprojekt). Udtaledistinkthed sammenholdes med fonemopmærksomhed og bogstavkendskab, to forhold der i mange tidligere undersøgelser har vist sig at have nær sammenhæng med udviklingen af læse- og stavefærdigheder (Elbro 2006). 2. Metode Deltagere 187 børn (99 drenge og 88 piger) fra fire forskellige københavnske skoler deltog ved slutningen af børnehaveklassen i en række prøver af sproglige færdigheder med mulig betydning for deres senere læse- og staveudvikling, herunder udtaledistinkthed. Elevernes gennemsnitsalder var på dette tidspunkt 6 år og 10 måneder. I løbet af 1. og 2. klasse blev børnenes læsefærdigheder testet cirka hver anden måned. I 2. klasse gennemførtes staveprøver i september og maj måned. For tyve elever mangler der prøveresultater fra en eller flere prøver, enten fordi de var fraværende ved enkelte prøvetidspunkter, eller fordi de gik ud af undersøgelsen (enten på grund af flytning eller fordi de gik en klasse om). I det følgende rapporteres data fra de 167 elever som deltog i samtlige de nedennævnte prøver. Materialer, børnehaveklassen Udtaledistinkthed. ( Bongo-testen, overtaget fra Elbro m.fl., 1998). I denne prøve præsenterede testlederen deltageren for Bongo (en handskedukke) med følgende ord: Ham her hedder
7 UDTALEDISTINKTHED OG STAVEFÆRDIGHED 105 Bongo. Han er ikke så god til at høre og tale. Men det kan du hjælpe ham med. Du skal lære ham at tale så tydeligt som muligt. Nu skal du bare se. I tre eksempelopgaver benævnte Bongo et billede med meget reduceret udtale, fx fubu for fuglebur, og deltageren blev opfordret til at lære Bongo hvad det hedder rigtigt. Dette fik sædvanligvis deltageren til at sige ordet tydeligt, hvilket netop var formålet med opgaven. Efter deltagerens første rettelse gentog Bongo den reducerede udtale, deltagerne rettede for anden gang, hvorefter Bongo gentog ordet med maksimalt distinkt udtale (uanset barnets udtale), og testlederen bemærkede: Nu har han lært det. Det var godt. Efter de tre eksempelopgaver fulgte yderligere femten opgaver med ord på tre eller flere stavelser. Barnets anden rettelse blev lydskrevet ud fra en optagelse af prøven og dannede grundlag for scoren, med mindre barnet allerede ved den første rettelse udtalte ordet maksimalt distinkt. Opgaven kan scores på flere måder (Elbro m.fl. 1998). I forbindelse med denne undersøgelse blev der opgjort en score med fokus på udtalen af tryksvage vokaler i de ni af ordene der egnede sig bedst til dette: krokodille, chokolade, ambulance, tyggegummi, køleskab, helikopter, ananas, tivoli og politi. I fem tilfælde drejede det sig om udtalen af schwa (dobbelt understregning) og i syv tilfælde om udtalen af en fuldvokal (enkelt understregning). I schwa-stavelserne blevet der givet point for udtale med schwa, men ikke for udtaler med schwaassimilation eller schwabortfald (eller andre udtaler). I fuldvokalstavelserne blev der givet point for udtaler med standardudtalens fuldvokal. Nabovokaler til standardudtalen blev også accepteret, fx [le] ved siden [li] i politi, men ikke udtaler med schwa (eller andre udtaler). Scoren blev beregnet som procenten af distinkte udtaler i de tolv
8 106 HOLGER JUUL udvalgte stavelser. Cronbachs α var 0,44. (Cronbachs α er et mål på den indbyrdes enighed mellem de enkeltobservationer der danner grundlag for den samlede score. Denne indbyrdes enighed kaldes også itemhomogeniteten og, den måles på en skala fra 0 til 1. En koefficient på 0,44 tyder på en forholdsvis ringe homogenitet, se også diskussionsafsnittet). Fonemopmærksomhed. Ved hver opgave blev deltageren præsenteret for et ord udtalt af testlederen og bedt om at sige det ord der blev tilbage når et bestemt fonem blev fjernet, fx Hvad er der tilbage hvis du fjerner [m] fra mur? Forventet svar: ur. I de første 9 opgaver skulle deltageren fjerne forlyden. I de resterende opgaver skulle deltageren enten fjerne udlyden eller et fonem inde i ordet. Der blev givet instruktion indtil barnet forstod opgaven. Testen blev afbrudt hvis barnet lavede fire fejl i træk. Testen bestod af 18 opgaver, og scoren var procenten af korrekte svar. Cronbachs α var 0,91. Bogstavkendskab. Testen bestod af alfabetets 29 bogstaver skrevet med versaler. Bogstaverne blev præsenteret i tilfældig rækkefølge på fem linjer. Deltagerens opgave var at benævne bogstaverne i den rigtige rækkefølge. Hvis eleven ikke selv kunne benævne bogstaverne i den rigtige rækkefølge, hjalp testlederen ved at pege på bogstaverne i læseretningen. Scoren var procenten af korrekt benævnte bogstaver. Korrelationen med en test af udpegning af bogstaver (Borstrøm & Petersen 2004) var 0,67 hvilket vidner om en rimelig god overensstemmelse mellem de to prøver. Materialer, 2. klasse Stavning. Elevernes stavefærdighed blev vurderet ved hjælp af en nyudviklet staveprøve, Staveprøve 2 (Juul 2012), som er en indsætningsdiktat med 17 diktatord (heriblandt ordet sjusket, jf. indledningen). Scoren blev opgjort både som procenten af korrekte stave-
9 UDTALEDISTINKTHED OG STAVEFÆRDIGHED 107 måder og som procenten af stavemåder der var lydbevarende i forhold til ordenes standardudtale (dette inkluderede de korrekte stavemåder). Cronbachs α var 0,91 i den elevgruppe der dannede grundlaget for standardiseringen af prøven. Fremgangsmåder Prøverne i børnehaveklassen blev gennemført på individuel basis. Staveprøverne i 2. klasse blev gennemført på gruppebasis med en hel klasse ad gangen. Alle prøver blev afviklet og alle prøveresultater registreret af velkvalificerede studentermedhjælpere (viderekomne studerende ved faget audiologopædi på Københavns Universitet). 3. Resultater Tabel 2 præsenterer deskriptiv statistik for de undersøgte færdigheder. Gennem snit Standardafvigelse Bogstavbenævnelse, Børnehaveklasse, Fonemopmærksomhed, procent korrekte sproglige procent korrekte mål Udtaledistinkthed, procent distinkte September, procent korrekte klasse, September, procent lydbevarende stavning Maj, procent korrekte Maj, procent lydbevarende Tabel 2: Deskriptiv statistik for de undersøgte færdigheder; standardafvigelsen angiver scorernes gennemsnitlige afvigelse fra gennemsnittet.
10 108 HOLGER JUUL Målet på udtaledistinkthed viste sig at have udmærket følsomhed. Elevernes scorer var jævnt fordelt omkring gennemsnittet på 61 % distinkte udtaler, og der var ingen der scorede 0 % eller 100 %. Fordelingen af registrerede udtaler for de enkelte observationspunkter giver et interessant indblik i variationen i børnehaveklasseelevers udtaler. Tabel 3 og 4 viser eksempler på dette. Her er de registrerede udtaler listet efter hyppighed, og de der blev regnet som distinkte, er fremhævet med fed. krokodille chokolade lə 89,8 % ðə 30,6 % syllabisk l 9,1 % syllabisk ð 67,7 % Andet 1,1 % Andet 1,7 % Tabel 3: Registrerede udtaler af sidste stavelse i ordene krokodille og chokolade i testen af udtaledistinkthed. helikopter politi lə 60,0 % lə 55,2 % le 18,9 % le 9,3 % li 10,8 % li 4,4 % lo 0,5 % lo 2,7 % Andet 9,8 % lɔ 1,1 % lu 0,5 % Andet 26,8 % Tabel 4: Registrerede udtaler af anden stavelse i ordene helikopter og politi i testen af udtaledistinkthed.
11 UDTALEDISTINKTHED OG STAVEFÆRDIGHED 109 Tabel 3 viser at udtale med finalt schwa blev registreret langt hyppigere i ordet krokodille end i ordet chokolade i sidstnævnte ord var en udtale med syllabisk blødt d den dominerende. Tabel 4 viser at i ordene helikopter og politi var udtaler med schwa i anden stavelse det mest almindelige i begge ord, men der forekom også udtaler med fuldvokal, og disse fordelte sig på flere forskellige vokalkvaliteter. Hvordan var så sammenhængen mellem udtaledistinkthed (og de andre mål fra børnehaveklassen) og den senere stavefærdighed? Det fremgår af korrelationskoefficienterne i Tabel 5. Stavning, korrekte, sept. Stavning, lydbevarende, sept. Stavning, korrekte, maj Stavning, lydbevarende, maj Fonemopmærksomhed Bogstavkendskab Udtaledistinkthed,44 **,39 **,11,48 **,35 **,09,38 **,41 **,13,45 **,34 **,14 # Tabel 5: Oversigt over korrelationer (Spearmans rho) mellem sproglige færdigheder i børnehaveklassen og stavning i 2. klasse. ** = p < 0,001. # p = 0,08. Jeg rapporterer rangkorrelationer (Spearmans rho), da ikke alle mål var normalfordelte (der var tendens til lofteffekt på visse mål, især bogstavkendskab i børnehaveklassen og lydbevarende stavning i maj 2. klasse). Som det ses i tabellens anden og tredje kolonne, havde fonemopmærksomhed og bogstavkendskab middelstærke og klart signifikante korrelationer med senere stavefærdighed. For udtaledistinkthed (sidste kolonne) var korrelationerne derimod svage
12 110 HOLGER JUUL og ikke-signifikante. Korrelationen med lydbevarende stavning i maj 2. klasse var dog marginalt signifikant (p=0,08). Disse tal viser i overensstemmelse med tidligere undersøgelser (Elbro 2006) at elevers fonemopmærksomhed og bogstavkendskab i børnehaveklassen har en væsentlig sammenhæng med hvor gode de er til at stave efter et par års undervisning. Derimod ses der ikke nogen særlig sammenhæng med senere stavefærdigheder når det gælder udtaledistinkthed i børnehaveklassen. Faktisk er det sådan at korrelationerne mellem udtaledistinkthed og stavefærdighedsmålene bliver helt ubetydelige når der kontrolleres for fonemopmærksomhed og bogstavkendskab i børnehaveklassen. Disse (partielle) korrelationer ligger helt nede omkring 0,02 dvs. meget tæt på nul. 4. Diskussion Undersøgelsen viste en meget fascinerende variation både i børns distinkte udtaleformer i børnehaveklassen (eksemplificeret ved ordene krokodille, chokolade, helikopter og politi) og i deres valg af stavemåder i 2. klasse (eksemplificeret ved ordet sjusket). Men sammenhængen mellem de to mål var meget svag. Dette resultat stemmer ikke overens med undersøgelsen af Elbro m.fl. (1998) som fandt en sammenhæng mellem udtaledistinkthed og senere læsning. Uoverensstemmelsen kan have at gøre med at Elbro m.fl. i modsætning til nærværende undersøgelse havde fokus på børn med forøget risiko for ordblindhed. Den mest oplagte konklusion på undersøgelsen er at udviklingen af stavefærdighed afhænger langt mere af fonemopmærksomhed og bogstavkendskab end af adgangen til distinkte udtaler. Når børn har problemer med at stave, kan det skyldes at de har svært ved at blive opmærksomme på de enkelte lyde i ordenes udtaler (fonem-opmærksomhed) eller med at finde ud af hvordan lydene kan repræsenteres skriftligt (kendskab til bogstaver og deres lyde). Bedømt ud fra denne undersøgelse er det derimod mindre
13 UDTALEDISTINKTHED OG STAVEFÆRDIGHED 111 sandsynligt at årsagen er en manglende adgang til ordenes distinkte (standard)udtaler. Det må dog pointeres at de lave korrelationer mellem udtaledistinkthed og stavefærdighed kan skyldes problemer med de prøver vi benyttede i undersøgelsen. Fx kan man forestille sig at eleverne i diktatsituationen tog mere udgangspunkt i den dikterede udtale end i deres egen, sådan at en eventuel sammenhæng med elevernes egen udtale blev skjult. Det kan også bemærkes at staveprøven, i modsætning til Bongo-testen, ikke havde særligt fokus på tryksvage vokaler. Erfaringen med Bongo-testen var at den fik eleverne til at udtale ordene tydeligt men det er ikke sikkert at opgaven altid fik dem til at anvende deres maksimalt tydelige udtale. Og grænsen mellem distinkte og mindre distinkte udtaler kunne naturligvis have været trukket anderledes. Eksempelvis er det muligt at udtaler med schwaassimilation, fx i ordet chokolade, af mange sprogbrugere faktisk opfattes som maksimalt distinkte og derfor ikke bør betragtes som reducerede (se også Schachtenhaufen 2007). Og måske ville en prøve der fokuserede på konsonantudtaler frem for vokaludtaler, give et andet resultat? Endelig vidner distinkthedsprøvens lave itemhomogenitet (Cronbachs α var som anført på blot 0,44) om at der ikke var noget klart mønster i hvilke elever der udtalte hvilke ord distinkt. Her kan et muligt problem være vores transskriptioner af børnenes udtaler (som ikke er krydstjekket) og ikke nødvendigvis på grund af manglende transskriptionsfærdigheder hos studentermedhjælperne. Selv for trænede fonetikere kan det i et ord som chokolade være svært at trække grænsen mellem et syllabisk blødt d og et blødt d efterfulgt af schwa. Forklaringen på den lave itemhomogenitet kan også være at der simpelthen er en stor variabilitet i det enkelte barns maksimale distinkthedsniveau. Afslutningsvis vil jeg fremhæve at børnehaveklassebørnenes dominerende udtaler af helikopter og politi var udtaler med schwa i
14 112 HOLGER JUUL anden stavelse: [hɛləˈkʌbdɐ] og [poləˈtiˀ]. Den distinkte standardudtale har som bekendt [i] i begge ord. Hvis ikke danske børn lærte at stave, ville disse former med schwa formentlig i løbet af nogle få generationer blive standardudtaler også hos voksne der taler distinkt. Det ser således ud til at den såkaldte infortissvækkelse der tidligere i det danske sprogs historie har reduceret tryksvage fuldvokaler til schwa (Skautrup 1944: 30), også er virksom i dag. I dag holdes den blot i skak af sprogbrugernes kendskab til retskrivningsnormen. Litteratur Borstrøm, Ina & Dorthe Klint Petersen 2004: Læseevaluering på begyndertrinnet. Alle bogstaver. København: Alinea. Elbro, Carsten 2006: Læsning og læseundervisning (2. udg.). København: Gyldendal. Elbro, Carsten, Ina Borstrøm & Dorthe Klint Petersen 1998: Predicting dyslexia from kindergarten. The importance of distinctness of phonological representations of lexical items. Reading Research Quarterly 33(1) Juul, Holger 2007: Sproglige færdigheder og læseudvikling. En undersøgelse af danske børn fra starten af børnehaveklassen til 2. klasse. Undervisningsministeriet/Center for Læseforskning. Juul, Holger 2012: Staveprøve 2. Hogrefe Psykologisk Forlag. Schachtenhaufen, Ruben 2007: Schwa-assimilation i spontan dansk tale. Speciale, Københavns Universitet. Skautrup, Peter 1944: Det danske sprogs historie. Første bind. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. Treiman, Rebecca 1993: Beginning to Spell: A Study of First-grade Children. Oxford: Oxford University Press.
15 UDTALEDISTINKTHED OG STAVEFÆRDIGHED 113 Tak En stor tak til alle elever og lærere der deltog i projektet, samt til en anonym fagfællebedømmer. Projektet var finansieret af Københavns Universitets stjerneprogrammidler. Holger Juul Lektor, ph.d. Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet juul@hum.ku.dk
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist
Læs mereFuldstændig fantastisk?
Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han
Læs mereUdvikling og afprøvning af Ordblindetesten
Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet
Læs mereit-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt
Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange
Læs mereOrdblindes stavning Dorthe Klint Petersen (DPU) Holger Juul (KU) Ord december 2018
Ordblindes stavning Dorthe Klint Petersen (DPU) Holger Juul (KU) Ord 18-5. december 2018 1 2 Stavefærdighed At kunne gengive ord korrekt i overensstemmelsen med retskrivningsnormen At kunne gengive ord
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereUdarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet
Udviklingen og afprøvningen af Vejledende Læsetest for Voksne Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro Center for Læseforskning Københavns Universitet Oplægsholder: Mette Nørgaard Sørensen
Læs mereBogstavprøver ved skolestart
Bogstavprøver ved skolestart Af Holger Juul, lektor, ph.d. Center for Læseforskning, INSS, Københavns Universitet Amager juul@hum.ku.dk - lektor ved Center for Læseforskning, Institut for Nordiske Studier
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereTIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en
Læs mereUniversity of Copenhagen. Vage mål og svag undervisningsvejledning. Nielsen, Anne-Mette Veber; Juul, Holger. Published in: Dansk Audiologopaedi
university of copenhagen University of Copenhagen Vage mål og svag undervisningsvejledning. Nielsen, Anne-Mette Veber; Juul, Holger Published in: Dansk Audiologopaedi Publication date: 2010 Document Version
Læs mere16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)
16-1-212 Billedbenævnelse i. kl. Sprog og læsevanskeligheder Carsten Elbro http://laes.hum.ku.dk Syddansk Universitets børnesprogskonference Center for Børnesprog,18. januar 212 Forudsigelse fra. kl. af
Læs mereon. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre
on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets
Læs mereLæseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereSproglige færdigheder i børnehaveklassen en sammenligning af årgang 2004 og 2007
Sproglige færdigheder i børnehaveklassen en sammenligning af årgang 2004 og 2007 Holger Juul Center for Læseforskning, Københavns Universitet Februar 2008 RESUME 27 skoler fra hele landet deltog både i
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereLæseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk
Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk
Læs mere8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten
8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten Den nationale ordblindetest er på to et halvt år udbredt til samtlige kommuner. Testens resultater peger blandt andet på, at hver 12. folkeskoleelev
Læs mereCARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL
CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog
Læs mereLæseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole
Læseflow i 3.kl. København 6. august 2019 Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Agenda Vores intervention Forskningsafsæt Test og resultater Indhold i lektionerne Undersøgelsesspørgsmål Hvilken effekt har en struktureret,
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereEr danske bogstaver. til at stole på?
B C Er danske bogstaver til at stole på? Hvor meget betyder afstanden mellem skrift og tale, når børn skal lære skriftens kode? Og hvor stor er afstanden egentlig? Af Holger Juul Vi kan næsten ikke få
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereLæseevaluering efter 1. klasse hvorfor det?
Læseevaluering efter 1. klasse hvorfor det? Af Dorthe Klint Petersen, Audiologopæd med ph.d.-grad i læsning, Lektor ved Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Ina Borstrøm,
Læs mereUdregning af score teknisk bilag
Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereEkstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense
Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereLæsning er en sammensat færdighed og derfor bør
Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder
Læs mereProsodi i ledsætninger
Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereKlar, parat, læsestart...
Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun
Læs mereSkriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk
BEGRÆNSER LETTER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige tyskundervisning. Barnets kendskab
Læs mereLæsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia
Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Wordshop i Gentofte kommune Den 8. august 2013 Annemette Kristensen og Marianne Boesen Program: Læsning Ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia -Læsekurser
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereCenter for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet
Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling
Læs mereHvad sker der (egentlig)
Hvad sker der (egentlig) inden for læseforskningsfeltet? FVU og ordblindekonference Odense, 27. november 2014 ina@borstroem.dk Nyeste læseforskningsprojekter Afdækning og afgrænsning af ordblindhed Afkodningsstrategier
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereSproglig udredning af tosprogede elever
folkeskolen.dk september 1 /5 Sproglig udredning af tosprogede elever Er Ali et specialklassebarn, eller er han en dreng med læsevanskeligheder? For at afgøre det spørgsmål er det nødvendigt at undersøge
Læs mereOversigt over test Sølystskolen maj 2011
Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede
Læs mereTest og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Læs mereOversigt over oplægget i dag
Udvikling i børns læseforståelse på mellemtrinnet FUA Jubilæumskonference Odense 28. september 2012 Louise Flensted Rønberg Cand.mag Audiolopædi Center for Grundskoleforskning Aarhus Universitet 1 Oversigt
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereInterviewguide til. visitation af voksne med dansk som andetsprog til. ordblindeundervisning
Bilag 1 Interviewguide til visitation af voksne med dansk som andetsprog til ordblindeundervisning Udarbejdet for Undervisningsministeriet af Center for Læseforskning ved Københavns Universitet, 2010 Anna
Læs mereLytteskrivning i indskolingen
Lytteskrivning i indskolingen Effekter, erfaringer og nye spørgsmål Stine Fuglsang Engmose, NorS, Absalon Bent Saabye Jensen, Saabye, læse- og skriveteknologi CPH2019, København, 6. august, 2019 16/08/2019
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereIT og Ordblindhed, projektets formål
Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen
Læs mereIL - basisprøven i 1. klasse. Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse.
MATERIALELISTE IL - basisprøven i 1. klasse Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse. Formålet med denne materialeliste er at give læreren ideer til supplerende opgaver,
Læs meree-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark
Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern
Læs mereForsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.
CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet
Læs mereBogstaverne i ordforrådet: Om at lære at stave
Bogstaverne i ordforrådet: Om at lære at stave Holger Juul Center for Læseforskning, Københavns Universitet juul@hum.ku.dk FVU for tosprogede Vingsted Konferencecenter, 1. november 2016 Program Skrivefærdighed
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereVejledning til Ordblinderisikotesten
Vejledning til Ordblinderisikotesten Test til tidlig identifikation af elever i risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Meningen
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereEn statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen
Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik
Læs mereEr mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter
Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre
Læs mereOrdblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.
Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen
Læs mereHandleplan for læsning Virring Skole
Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse
Læs mereSprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS
Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen STEAM Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Dorthe Bleses Jarrad Lum Anders Højen Ivan Iashin
Læs mereHvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?
Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?
Læs mereHandleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereKARIN ERBO JENSEN. Mini Kiwi-bøgerne VEJLEDNING. Kan han det? Jeg leger. Isen. Eriks bil. Aben Bolden Spille kugler
KARIN ERBO JENSEN Mini Kiwi-bøgerne VEJLEDNING Kan han det Jeg Eriks bil Aben Bolden Spille kugler 2 Læsekasse Mini. Alinea 25 Teksterne i Læsekasse Mini 2 forskellige bøger med Dansk RR-tal Når læreren
Læs mereFormålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag
Bilag 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Evaluering én eller to gange årligt... 3 screening for ordblindhed i 3. og 7. klasse... 3 Rollefordeling... 3 Sprogvurdering i 0. klasse opsamling på kommuneniveau
Læs mereKompetencecenter for Læsning i Aarhus. Oplæg Strandby skole. Indskolingen
i Aarhus Oplæg Strandby skole Indskolingen Program o Rammer for o Hvordan kan et forløb se ud? o Hvordan opdager man læseskrivevanskeligheder tidligt i indskolingen? o Hvad stiller man op med elever i
Læs mereStrategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0
Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker
Læs mere1. Formål med udvikling af ordblindetesten
Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets
Læs mereProjekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet
Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet
Læs mereTidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed
Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereDette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.
LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]
Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereIndblik i statistik - for samfundsvidenskab
Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september
Læs mereOrdblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever
Ordblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen
Læs mereSkriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk
BEGRÆNSER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige engelskundervisning. Barnets begrænsede
Læs mereInstruktioner og materialer. til. Test af nonordslæsning
Bilag 2 Instruktioner og materialer til Test af nonordslæsning Udarbejdet for Undervisningsministeriet af Center for Læseforskning ved Københavns Universitet, 2010 Hanne T. Daugaard Carsten Elbro Anna
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]
Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af
Læs mereLÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning
LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag... 4 Formål... 5 Målet er... 5 Undervisningen vil være rettet mod... 6 Opfølgning
Læs mereEn fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll
En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik
Læs mereLæse- og skrivefærdigheder hos voksne med svært høretab belyst med et nyt testbatteri
Læse- og skrivefærdigheder hos voksne med svært høretab belyst med et nyt testbatteri Castberggård 23/9 2015 Holger Juul, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Læse- og skrivefærdigheder er
Læs mereUNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015
UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereOplæg Frederikshavn Kommune
i Aarhus Oplæg Frederikshavn Kommune Indskolingen Program o Rammer for Kompetencecenter for Læsning o Hvordan kan et forløb se ud? o Hvordan opdager man læseskrivevanskeligheder tidligt i indskolingen?
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mere