Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)
|
|
- Bodil Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Billedbenævnelse i. kl. Sprog og læsevanskeligheder Carsten Elbro Syddansk Universitets børnesprogskonference Center for Børnesprog,18. januar 212 Forudsigelse fra. kl. af læseudvikling i kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1) Grade 3 word decoding (silent) ,1,2,3,4,5,6,7,8,9 KG picture naming (# correct per sec) (Elbro & Scarborough, 24) Færdigheder i bh.kl. ant. grupper % var. Spirende læsefærdigheder Produktivt ordforråd 5 21 Sproglig hukommelse (sætn. historier) 11 2 Seriel benævnelseshastighed (RAN) Verbal IQ Sprogforståelse (sætninger) 9 14 Sprogforståelse (ordforråd) 2 11 Verbal hukommelse (ord & tal) 18 1 Sprogforståelse (historier) Udtalepræcision 4 6 Fonem-skelnen 11 4 (fortsættes...) (Elbro & Scarborough, 24) Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (2) Forudsigelse af læsning i 3. kl. fra begyndelsen af 1. kl. Færdigheder i bh.kl. ant. grupper % var. Visuel hukommelse 8 1 Nonverbal IQ 8 7 Motoriske færdigheder 5 6 Visuel skelnen 5 5 Visuo-motorisk integration 6 3 Højtlæsning hjemme 21 8 Antal bøger i hjemmet (DK) kl. august: ordlæsning (rigtige/min) Overflødig bekymring Tidligt opdaget Opfyldt forventning Overset Forældre Ordbl Normal (Elbro & Scarborough, 24) (Elbro, 27) 1
2 fra begyndelsen af 1. klasse fra begyndelsen af 1. klasse Læsning i 3. kl. i begyndelsen af 1. kl Dårlige (risikogruppe) O.k. læsning 6 (7 % overflødig bekymring) O.k. 83 (93 % opfyldte forventninger) Foregribende undervisning i 1. klasse? Rådgivning? Meget stor risiko for læsevanskeligheder: 84 % under 1 ord/min i 3. klasse, 51 % under 5 ord / min i 3. kl. Almindelig opmærksomhed på evt. vanskeligheder Mindre risiko for vanskeligheder. 11 % under 5 ord/min i 3. kl. Pædagogisk konsekvens Forudsigelse Dårlig læsning 31 (5 % opdagede) 31 (5 % oversete) Bogst + sproglyd 24 7 (Elbro, 27) Flere i risikogruppen giver flere, der opdages tidligt, men Læsning i 3. kl. i begyndelsen af 1. kl. Dårlige (risikogruppe) O.k. læsning 23 (26 % overflødig bekymring) O.k. 66 (74 % opfyldte forventninger) +? Dårlig læsning 44 (71 % opdagede) 18 (29 % oversete) Udtalevarianter af krokodille, 186 børn 6:2 år Kvalitet af fonologiske repræsentationer af ord? Haplologi (lokmotiv)-effect krogohdile krokohdile krogehdile kroghdil/ kråghdil/ kogohdil/ kogehdile kåhdil/ krohdil/ Hkrogo kråhdi kroehdile dodohdil/ dodehdile krodohdil/ krolehdile krolehdil/ kålehdiz krogohgil/ kråbehdil/ 2
3 Forudsigelse fra. kl. af læseudvikling i 3. kl. Grade 3 word decoding (silent) Sum score 35 Ud fra bogstavkendskab, opmærksomhed på sproglyd og udtaledistinkthed (fra starten af børnehaveklassen) r =.32 Forudsagt fra. kl. Læsn. i 2. kl. Vanskeligheder Normal Normal Vanskeligheder (p(risiko) =,6; generel præcision 85 %) KG pronunciation accuracy (pct.) (Elbro & Scarborough, 24) (Elbro, Borstrøm & Petersen, 1998; Petersen & Elbro, 1999) Forudsigelse af gode læsefærdigheder Udtalepræcision forudsiger ikke Benævnelseshastighed forudsiger også når der tages højde for bogstavkendskab og fonemopmærksomhed., fortsat Sput Laf Ky Hvor mange gentagelser skal børnene bruge for at lære de nye navne mundtligt (den er ingen skrift på billederne)? adskiller ordblinde og ikke-ordblinde elever (også yngre på samme læseniveau) (Vellutino et al., 1975; Messbauer & de Jong, 23; Wimmer et al., 1998; Elbro & Jensen, 25) forudsiger vanskeligheder i den første læseudvikling (også ud over bogstavkendskab og fonembevidsthed) (Poulsen, Juul & Elbro, undervejs). Det er ukendt, om verbal indlæring kan fremmes i. kl. Nogle begynderlæsere sidder fast i den omkodede form har de en tredje sproglig vanskelighed? Det skrevne ord: tapet Omkodet form: [t ] [pe] [e] [te] Genkendt ord: [t pe d] snegl [sne:] [gl] [?] 3
4 Ordgenkendelse trods staveudtale Ordgenkendelse trods fejludtale forudsiger læsning Her skal du høre nogle elever i 2. klasse. De har svært ved at læse nogle ord. Men måske kan du gætte, hvad de forsøger at læse! Ordgen. trods fejl.3***.21** Ordgen. af staveudtale.27*** Staveudtale: sne:gl (nov. 1. kl.) Eller fejludtale: børnebave (maj. kl.) Tidlig ordlæs.21**.18** Ordlæs RAN-cif.25** Fon.opm. maj. kl. nov. 1. kl. jan 1. kl. ( -vægte: * p <.5, ** p <.1, *** p <.1) (Elbro, de Jong, Houters, Nielsen, 212). Forudsigelse af udvikling af læsehastighed Hurtig, automatisk benævnelse (RAN): farver eller figurer, cifre eller bogstaver, fx Udtaledistinkthed Ordgenkendelse trods fejl Hurtig, automatisk benævnelse (RAN) - adskiller ordblinde fra normale, jævnaldrende læsere, men ikke fra yngre læsere på samme læseniveau - forudsiger udvikling af både sikkerhed og hastighed i afkodning (r =,38, Elbro & Scarborough, 24; Landerl & Wimmer, 28). (Se også sammenhængen mellem billedbenævnelse og læsning i indledningen her er hastighed med). - vanskelig (umulig?) at fremme igennem undervisning (de Jong & Vrielink, 24), så der er ikke effektunderundersøgelser. Udtaledistinkthed Ordgenkendelse () Seriel benævnelse (RAN) Billedbenævnelseshastighed 4
5 Forudsigelse fra børnehaveklassen! Reading comprehension grade Group NormP Færdigheder i begyndelsen af børnehaveklassen, der forudsiger overraskende dårlig læseforståelse i 7. kl., dvs. når der er taget højde for afkodningen i 3. kl. Resultater af hierarkisk multipel regressionsanalyse. Trin Bh.kl. F p (1. Afkodning i 3. kl <.1) 2. +Receptivt ordforråd 9.8 < Produktivt ordforråd 6.1 < Produktiv morfologi 4. <.5 DysP -PA DysP +PA (Ingen effekt af IQ, korttidshukommelse, udtalekvalitet eller bogstavkendskab fra bh.kl. efter kontrol for afkodning i 3. kl.) Word decoding grade 3 (Elbro & Petersen, undervejs) (Elbro, 22) Forudsigelse fra forskellige alderstrin Udtaledistinkthed Ordgenkendelse Seriel benævnelse (RAN) Billedbenævnelseshastighed (Læseerfaring) Afkodning Ordforråd (emneviden) Morfologi (morfosyntaks?) Fortællestruktur Alder Færdighed ;6 Lydskelnen 2;6 Produktivt ordforråd Ytringslængde, produktiv syntaks 3; Produktivt og receptivt ordforråd Udtalekvalitet (konsonantklynger) Tid med egne bøger (ikke læsning) 5; Fonemopmærksomhed Produktivt ordforråd (billedbenævnelse) (Scarborough, 199; Gallagher et al, 2; m.fl.) i særlige grupper Børn af ordblinde forældre Børn med mere eller mindre specifikke sprog- og talevanskeligheder (SLI, n-sli) Ingen Neurologisk Psykiatrisk Ja % komorbiditet komorbiditet komorbiditet af alle (n = 84) (n =116) (n =12) (n =2) Spørgsmål n (%) n (%) n (%) n (%) Læseindlæringsvansk 6 (71)* 96 (83) 85 (83) 79,5 Ordbl.uv. fra 1. kl. 29 (35)* 72 (62) 59 (58) 67,3 Bestående læsevansk. 36 (43)*** 72 (62) 66 (65) 54, Påbegyndt udd. 46 (55)*** 3 (26) 23 (23) 38 Fuldført uddannelsen 37 (8 af 46)*** 2 (67 af 3) 13 (57) 28,5 Aktuelt job intet ,4 ufaglært ,2 faglært ,3 handel ,1 selvstændig ,1 akademisk Klarer sig selv 54 (64)*** 17 (15) 16 (16) 35,5 i eget hus eller lejlighed 75 (89)*** 63 (54) 52 (51) 68,8 * p<,5. *** p<,1. (Dalby, Elbro, Maarbjerg, 29) 5
6 m.v. blandt talebørn Børneundersøgelsen Læsevansk. som voksen Overførselsindkomst Ordforråd -,32 -,39 Lydskelnen -,22 -,3 Udtale - -,25 Verbal hukom. -,37 -,4 Første ord alder,23,23 Non-verb. IQ -,48 -,46 Social alder -,38 -,54 Gå alder,21,31 m.v. blandt talebørn Børneundersøg. Læsevansk. som voksen Overførselsindkomst 1. IQ og alder 39 % 31 % 2. Verbal hukom. 3 % 6 % 3. Psych. diagnose - 3 % 4. Neurol. tegn - 13 % I alt 42 % 52 % Elbro, Dalby, Maarbjerg, (211). International Journal of Language and Communication Disorders, 46(4), Elbro, Dalby, Maarbjerg, (211). Undersøgelse af afkodningsvanskeligheder - milepæle afhænger af - hvilke læsefærdigheder der skal forudsiges (præcision i afkodning, hastighed, sprogforståelse), - om det er læsevanskeligheder eller virkelig gode læsefærdigheder, der skal forudsiges, - hvilket alderstrin man forudsiger fra, - om eleverne allerede er i en risikogruppe, - i hvor høj grad de givne forudsætninger allerede er genstand for opmærksomhed og undervisning. Alder Iagttagelse Indsats 3 år, børnehave Sproglige færdigheder: ordforråd, sprogforståelse og mundtligt udtryk 5-6 år,. kl. Sproglige færdigheder: ordforråd (størrelse, mobilisering, kvalitet), morfo-syntaks? sprogforståelse Læseforudsætninger: sproglydsopmærksomhed, bogstavkendskab, verbal indlæring, ordgenkendelse begyndende læsefærdigheder 7-9 år, fra slutningen af 1. kl. 9+ år, fra slutningen af 2. kl. Sproglige færdigheder (som ovenfor) Læseforudsætninger (som ovenfor) Begyndende læsefærdigheder: læsning af helt enkle, nye ord Sproglige færdigheder (som ovenfor) Læseforudsætninger og -færdigheder: bogstavkendskab læsning af nye ord, læsning af sammenhængende tekst Evt. talepædagogisk støtte Evt. forebyggende indsats: støtte i mindre gruppe, evt. m. talepædagog Evt. støtte i klassen, efter skoletid eller foregribende specialundervisning Evt. støtte i klassen, efter skoletid eller specialundervisning (Elbro, 26) Dansk forudsigelse af læsning fra før 1. kl. Søllerødundersøgelsen (.-9. kl.). Jansen, M., Kreiner, S., Krogh, T., & Nielsen, H. W. (1987). Sproglige forudsætninger og senere skolegangsresultater (Vol. 1). København: Forlaget Skolepsykologi. Københavnsundersøgelsen (.-7.kl.). Elbro, C., Borstrøm, I., & Petersen, D. K. (1998). Predicting dyslexia from kindergarten. The importance of distinctness of phonological representations of lexical items. Reading Research Quarterly, 33(1), Elbro, C., & Petersen, D. K. (24). Long-term effects of phoneme awareness and letter name training. An intervention study with children at risk of dyslexia. Journal of Educational Psychology, 96(4), Den store læsebogsundersøgelse (.-3. kl.). Borstrøm, I., Petersen, D. K., & Elbro, C. (1999). Hvordan kommer børn bedst i gang med at læse? En undersøgelse af læsebogens betydning for den første læseudvikling. København: Center for Læseforskning og Undervisningsministeriets forlag. Dansk forudsigelse af læsning fra før 1. kl. Statusundersøgelsen (.-2. kl.). Juul, H. (28). Sproglige færdigheder i børnehaveklassen en sammenligning af årgang 24 og 27. Undervisningsministeriet/Center for Læseforskning. Juul, H. (27). Sproglige færdigheder og læseudvikling. En undersøgelse af danske børn fra starten af børnehaveklassen til 2. klasse. Undervis-ningsministeriet/Center for Læseforskning. 3-års-undersøgelsen (ca. 5 år-35 år). Elbro, C., Dalby, M., & Maarbjerg, S. (211). Language learning impairments. A 3-year follow-up of language impaired children with and without psychiatric, neurological and cognitive difficulties. International Journal of Language and Communica-tion Disorders, 46(4), Hastighedsundersøgelsen (.-3. kl. +). Elbro, C., de Jong, P. F., Houter, D., & Nielsen, A.-M. V. (212). From spelling pronunciation to lexical access: A second step in word decoding? Scientific Studies of Reading. 6
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereTegn på ordblindhed i mundtlig sprogbrug
Tegn på ordblindhed i mundtlig sprogbrug Indholdsfortegnelse Indledning s. 4 Metode s. 4 Udtalevanskeligheder s. 5 Vanskeligheder med ord- og sætningsgentagelse s. 10 Benævnelsesvanskeligheder s. 11 Benævnelsespræcision
Læs mereForældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling
Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereOrdblindhed vanskeligheder og muligheder
Ordblindhed vanskeligheder og muligheder Carsten Elbro Center for Læseforskning Københavns Universitet http://laes.hum.ku.dk Ord18, 6. december 2018 Prince Carl Philip stumbled over his words on live television
Læs mereOrdforråd. Disposition
Ordforråd Oplæg på UCCs konference Når koden er knækket Onsdag d. 25. januar 2012 Jonna Bybeck Tosev og Katrine Klim Jacobsen Begge cand. mag. i audiologopædi 1 Disposition Ordforrådets organisering i
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereUdvikling og afprøvning af Ordblindetesten
Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet
Læs mereOrdblindearrangement for pædagogiske ledere og læsevejledere, Aarhus
Ordblindearrangement for pædagogiske ledere og læsevejledere, Aarhus Mandag den 30. januar kl. 13-16 v. Trine Nobelius, Læringskonsulent Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Side 1 Indhold Ordblinderisikotesten
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereOrdblindhed og andre læsevanskeligheder
Ordblindhed og andre læsevanskeligheder 25/9 2015 Hanne T. Daugaard Cand. mag i Audiologopæd, Ph.d.- studerende, InsFtut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU. Læsning ENer Scarborough (2001), gengivet
Læs mereDen digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole
Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest Find stavemåden Eleven skal skabe forbindelse fra lyd til bogstav (som i stavning) Find det,
Læs mereUniversity of Copenhagen. Vage mål og svag undervisningsvejledning. Nielsen, Anne-Mette Veber; Juul, Holger. Published in: Dansk Audiologopaedi
university of copenhagen University of Copenhagen Vage mål og svag undervisningsvejledning. Nielsen, Anne-Mette Veber; Juul, Holger Published in: Dansk Audiologopaedi Publication date: 2010 Document Version
Læs mereLæseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede
Læs mereBirgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015
Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center
Læs mereSprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt
Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt
Læs mereBirgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015
Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center
Læs mereSprogforståelse er mere og andet end ordforråd sætningsstrukturforståelse. Mads Poulsen Center for Læseforskning
Sprogforståelse er mere og andet end ordforråd sætningsstrukturforståelse Mads Poulsen Center for Læseforskning m.poulsen@hum.ku.dk Fidusen med syntaks Syntaks signalerer, hvordan ordbetydningerne skal
Læs mereDysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?
Disposition Dysleksi og sproglig udvikling Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Hvordan læser hjernen? Talesproglig udvikling og læseudvikling
Læs mereVejledning til Ordblinderisikotesten
Vejledning til Ordblinderisikotesten Test til tidlig identifikation af elever i risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Meningen
Læs mereLæsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia
Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Wordshop i Gentofte kommune Den 8. august 2013 Annemette Kristensen og Marianne Boesen Program: Læsning Ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia -Læsekurser
Læs mereHvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag
Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system
Læs mereLæseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC
Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage 23-25.2 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC Oversigt over oplægget Intro og teoretisk udgangspunkt En dansk undersøgelse af komponenter
Læs mereOversigt over oplægget i dag
Udvikling i børns læseforståelse på mellemtrinnet FUA Jubilæumskonference Odense 28. september 2012 Louise Flensted Rønberg Cand.mag Audiolopædi Center for Grundskoleforskning Aarhus Universitet 1 Oversigt
Læs mereUdtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn
Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn Af HOLGER JUUL Artiklen diskuterer indledningsvis om børns stavefejl kan belyse deres opfattelse af ords fonologiske struktur og dermed individuelle
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereCenter for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet
Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling
Læs mereDysleksi: symptomer, årsager og følger
Dysleksi: symptomer, årsager og følger Biblioteket som ressource i dyslektikeres studie- og arbejdsliv Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning, DPU Indhold 1. Centrale komponenter i læsning 2.
Læs mereDen nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag
Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering
Læs mereLæseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk
Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk
Læs mereLæseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? 09-03-2009 Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning?
Disposition Læsning - læsning og læseudvikling Læseudvikling veje og afveje Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? Læseforudsætninger Ordmobilisering Tidlige tegn på dysleksi
Læs mereEtsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet
Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Legende innovation, Teknologisk institut, 5. maj 2011 Antal børn med
Læs mereNår dit barn skal lære at læse
Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået
Læs mereDet vil jeg fortælle jer om i dag
Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereLæseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole
Læseflow i 3.kl. København 6. august 2019 Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Agenda Vores intervention Forskningsafsæt Test og resultater Indhold i lektionerne Undersøgelsesspørgsmål Hvilken effekt har en struktureret,
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereHvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?
Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?
Læs mereRapport om projekt vedrørende tidlig identifikation af elever i risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder (herunder ordblindhed)
Rapport om projekt vedrørende tidlig identifikation af elever i risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder (herunder ordblindhed) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro Center for Læseforskning
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereThomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk
En landsdækkende socialøkonomisk kursusvirksomhed med speciale i ordblindhed, ordblindeundervisning og inklusion. Mikael Højbjerg Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk Thomas Mose
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereNiveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012
Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.
Læs mereOrdblindes stavning Dorthe Klint Petersen (DPU) Holger Juul (KU) Ord december 2018
Ordblindes stavning Dorthe Klint Petersen (DPU) Holger Juul (KU) Ord 18-5. december 2018 1 2 Stavefærdighed At kunne gengive ord korrekt i overensstemmelsen med retskrivningsnormen At kunne gengive ord
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT Rambøll Sprog
SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT 217-4-27 Rambøll Sprog INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER FOR KLASSEN 5 3 RESULTATER FOR DE ENKELTE ELEVER
Læs mereKan en dynamisk afkodningstest i børnehaveklassen bidrage til at forudsige læsevanskeligheder i 1. klasse? Gellert, Anna Steenberg; Elbro, Carsten
university of copenhagen University of Copenhagen Kan en dynamisk afkodningstest i børnehaveklassen bidrage til at forudsige læsevanskeligheder i 1. klasse? Gellert, Anna Steenberg; Elbro, Carsten Published
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september
Læs mereOrdblindetest- og vejledning
Ordblindetest- og vejledning Birgit Dilling Jandorf, birgit@husetjandorf.dk Konferencen Undervisning og Ordblindhed, 25. september 2015, UC - Sjælland Skoleforskningsprogrammet ved AU Formål med ordblindetesten
Læs mere8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten
8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten Den nationale ordblindetest er på to et halvt år udbredt til samtlige kommuner. Testens resultater peger blandt andet på, at hver 12. folkeskoleelev
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereHvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereHvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet www.sdu.dk\cfb
Hvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet www.sdu.dk\cfb Netværksmøde for Bogstartformidlere, Slagelse/Randers, 23. og 27.10. 2009 De
Læs mereFORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereGUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning
GUNGEHUSSKOLEN Ordblindehandleplan Indledning Samlet testplan på Gungehusskolen Testplan med fokus på elever i risiko for ordblindhed 0. -2.klasse Undervisnings af elever med afkodningsvanskeligheder (Alle
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereRudersdals indsats for ordblinde elever
Rudersdals indsats for ordblinde elever Hvad kan forventes af Skole og Familie? Hvad kan forventes af skolerne? Hvordan får eleven diagnosen ordblindhed? - hvem, hvad, hvornår, hvilken 7. november 2017
Læs mereSprogvurdering i børnehave og børnehaveklassen
Sprogvurdering i børnehave og børnehaveklassen Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet www.sdu.dk\cfb Århus, d. 17. maj 2010 Faser i læsning Lære at tale (tidlig sprogtilegnelse) Lære
Læs mereTosprogedes læsetilegnelse. At klare sig godt. Karakterer i 9. klasse!
Tosprogedes læsetilegnelse Syddansk Universitets Børnesprogskonference 2011 Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 4 At klare sig godt Betydningen af tosprogethed for Succes på arbejdsmarkedet
Læs mereLæsepolitik og handleplan
Læsepolitik og handleplan for læseområdet Esajasskolen Forældre Indhold Indledning...3 Definition af læsning...3 Målsætning for læseundervisningen...3 Forventninger til forældrene...3 Esajasskolens læsepolitik
Læs mereDato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold
Læs mereDisposition. Flydende læsning hvad er det?
Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen
Læs mereFormålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag
Bilag 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Evaluering én eller to gange årligt... 3 screening for ordblindhed i 3. og 7. klasse... 3 Rollefordeling... 3 Sprogvurdering i 0. klasse opsamling på kommuneniveau
Læs mereSprogforstyrrelser 0611 også et problem blandt unge og voksne
Sprogforstyrrelser 0611 også et problem blandt unge og voksne Ord18, 5. december 2018 Rikke Vang Christensen (lektor ved NorS) 2 Oplæggets indhold Udviklingsmæssige sprogforstyrrelser hvad er det? Sproglige
Læs mereKære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.
Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år
Læs mereSproglige færdigheder i børnehaveklassen en sammenligning af årgang 2004 og 2007
Sproglige færdigheder i børnehaveklassen en sammenligning af årgang 2004 og 2007 Holger Juul Center for Læseforskning, Københavns Universitet Februar 2008 RESUME 27 skoler fra hele landet deltog både i
Læs mereDato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold
Læs merePD-modul Læsevanskeligheder torsdag den 3. april 2008. Emne 2: Taleprocesseringsvanskeligheder hos børn med læsevanskeligheder
PD-modul Læsevanskeligheder torsdag den 3. april 2008 Emne 1: Forudsigelse og forebyggelse af læsevanskeligheder i førskolealderen Emne 2: Taleprocesseringsvanskeligheder hos børn med læsevanskeligheder
Læs mereDysleksi som funktionsnedsættelse eller handicap: Hvornår får ordforrådet betydning?
Dysleksi som funktionsnedsættelse eller handicap: Hvornår får ordforrådet betydning? Artiklen er oprindelig trykt i Journal of Learning Disabilities 2010, 43(5) under originaltitlen Dyslexia as Disability
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereProcedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at
Læs mereOrdblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC
Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Færdigheder i læsning (Scarborough, 2001; Elbro, 2014) Sprogforståelse Aktive mentale modeller
Læs mereTidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn
Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Adjunkt Helle B. Brandt Aarhus den 27.11.2013 1 Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Specifikke sproglige vanskeligheder
Læs mereTest, og hvad enhver læseunderviser bør vide om dem
Test, og hvad enhver læseunderviser bør vide om dem MADS POULSEN, LEKTOR, CENTER FOR LÆSEFORSKNING, KØBENHAVNS UNIVERSITET OG CARSTEN ELBRO, PROFESSOR, CENTER FOR LÆSEFORSKNING, KØBENHAVNS UNIVERSITET
Læs mereTesten kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne
Logos er en computerbaseret diagnostisk test til afdækning af dysleksi og andre læsevanskeligheder Logos er græsk og betyder o r d Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne Testen
Læs mereMØDE I: Handicaprådet DATO: MØDESTED: Tårnby Rådhus, byg A, Lokale 209 KLOKKEN EMNE: Handicaprådsmøde SAGSNR.
TÅRNBY KOMMUNE DAGSORDEN MØDE I: Handicaprådet DATO: 28.06.2018 MØDESTED: Tårnby Rådhus, byg A, Lokale 209 KLOKKEN 16.00 EMNE: Handicaprådsmøde SAGSNR.: 18/14976 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: Nr. 3-2018 Tina
Læs mereUndervisning af unge og voksne ordblinde med dansk som andetsprog
Undervisning af unge og voksne ordblinde med dansk som andetsprog Workshop FVU/OBU-inspirationsdag 24. marts 2015 Louise Rønberg, adjunkt, cand.mag. Audiologopædi Professionshøjskolen UCC, København lour@ucc.dk
Læs mereLytteskrivning i indskolingen
Lytteskrivning i indskolingen Effekter, erfaringer og nye spørgsmål Stine Fuglsang Engmose, NorS, Absalon Bent Saabye Jensen, Saabye, læse- og skriveteknologi CPH2019, København, 6. august, 2019 16/08/2019
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereSprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS
Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen STEAM Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Dorthe Bleses Jarrad Lum Anders Højen Ivan Iashin
Læs mereForord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Læs mereStrategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0
Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker
Læs mereSprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014
Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning
Læs merePræsentation af Rambølls ny sprogvurdering
Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering Overordnede forskelle Selve sprogvurderingen Det tekniske og indtastning Rapporter Hjælp, fokuspunkter og noter Materialer til opfølgende indsatser Sprogvurdering
Læs mereTest og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Læs merePå Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.
Det er vigtigere end nogensinde at børn får gode læse og skrivefærdigheder. Kommunikation med sekunders varsel og på tværs af landegrænser betyder, at det er basalt at forlade skolen med gode læse - og
Læs mereKlar, parat, læsestart...
Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun
Læs mereDYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER?
DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER? 1 RETSSAGER OM ORDBLINDHED I 00 ERNE Mikkel Første anlagte sag an mod en kommune (Thisted) for ikke at have ydet tilstrækkelig ordblindeundervisning. 3F
Læs mere