NYRER OG URINVEJE LEKTION 15. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

Transkript

1 NYRER OG URINVEJE LEKTION 15 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

2 Dagens emner Introduktion Nyrernes opbygning Urinledernes opbygning Urinblæren Urinrøret Vandladning Nyrens indre opbygning Nyrernes funktioner

3 Introduktion Nyrernes hovedfunktioner er at rense blodet for affaldsprodukter At føre affaldsprodukter ud af kroppen At regulere væskemængde, syre- og saltbalance At deltage i reguleringen af BT Urinveje Opsamling, transport, oplagring og tømning af urinen

4

5 Nyrernes opbygning Parrede organer (evolutionen) To eksemplarer som er næsten identiske Placeringen Opad og bagtil i bughulen Placeret retroperitonealt (bag bughinden) højre nyre er placeret lidt lavere pga. leverens tilstedeværelse Venstre nyre er lidt større end højre nyre

6

7 Nyrernes opbygning Nyrerne er bønneformet Alt andet væv i kroppen beskrives som nyreformet Dimensionerne er 12 cm x 6 cm x 3 cm Vægten er ca. 150 g

8 Nyrernes opbygning Placering: På hver sin side af rygsøjlen Posteriort (bagtil) kontakt til ribbenene Anteriort (fortil) Højre nyre er i kontakt med leveren Den mediale flade er i kontakt med tolvfingertarmen Den nederste del er i kontakt med colon transversum Venstre nyre er i kontakt med ventriklen Den laterale flade er i kontakt med milten Forfladen er i kontakt med pankreas krop og hale Forfladens nederste del er i kontakt med colon transversum Nyrepolen er i tæt kontakt til glandulae suprarenales

9 Nyrernes opbygning Anatomiske variationer Bækkennyre Hesteskonyre Kagenyre Disse variationer skyldes udviklingen i fostertilværelsen De betyder ikke at nyrerne ikke fungerer optimalt De kan dog føre til vanskeligheder ved behov for transplantation.

10 Nyrernes opbygning

11 Nyrernes opbygning Nyrebækkenet Pelvis renis En tragtformet struktur der opsamler og videresender urinen Urinen samles således fra calyces Calyces er små udposninger på nyrebækkenet placeret omkring papillerne

12 Nyrernes opbygning

13 Urinledernes (ureteres) opbygning Funktion: transport af urinen fra nyrerne til blæren Muskuløse rør eller hulorganer på ca. 25 c. længde De er lagdelt opbygget Udefra ses der følgende lag Bindevævshinde Glat muskulatur Indvendigt slimhinde inkl. Epitel Epitelet er overgangsepitel Stjerneformet opbygning der giver urinlederen en vis elasticitet

14 Urinledernes (ureteres) opbygning Transport af urinen Forgår ved peristaltiske bølger Bølgerne starter i calyces Urinen føres mod urinblæren Indmundingssteder i blærens væg åbnes hver gang en peristaltisk bølge når frem

15 Urinledernes (ureteres) opbygning

16 Urinblærens (vesica urinaria) opbygning Et muskuløst hulorgan opbygget af glat muskulatur Den er placeres i bækkenet Den fungerer som oplagringssted indtil vandladningen indtræder Blærens kapacitet er normalt milliliter Vandladningstrangen indtræder allerede ved ml.

17 Urinblærens (vesica urinaria) opbygning

18 Urinblærens (vesica urinaria) opbygning I tømt tilstand ligner en pyramide der er skåret diagonalt gennem basisfladen 4 trekanter danner fladerne og benævnes en tetraeder Relationen til andre organer Apex, den forreste tilspidsede del af blæren ligger bag ved symfysen Fundus, der er blærens basis er trekantet og har relation til peritoneum. Nederste del af fundus har relation til rectum. Hos kvinden har den relation til vagina

19 Urinblærens (vesica urinaria) opbygning

20 Urinblærens (vesica urinaria) opbygning Blærens væg er ca. 1. cm tyk Består af bundter af glat muskulatur sammensat i et fletværk Fibre fra den glatte tømningsmuskulatur fortsætter fra blærevæggen og ned omkring urinrøret Her dannes en indre ringmuskel ANS Ydre ringmuskel dannes af fibre fra bækkenbunden Disse er somatisk styrt skeletmuskulatur ANS: parasymp. Fremkalder sammentrækning i tømningsmuskulaturen miktion Somatisk NS: n. pudendus

21 Urinrøret (urethra) opbygning Størrelse og forløb er kønsafhængige Hos kvinden Længde 3-4 cm (obs. UVI) Forløbet er at det forlader blæren, løber foran skeden skråt nedog fremefter Udmunding foran skedeåbningen bag ved klitoris Hos manden S-formet og ca cm langt Det forlader blæren, får forbindelse til de to sædledere og til prostatas egne kirteludførselsgange Herefter løber det ned igennem bækkenbunden og ender i panis og udmunder på penishovedet (glans penis)

22

23 Urinvejsepitel Overgangsepitel Indre overflader af nyrebækken, urinledere, urinblære og urinrør Elastisk epitel der gør udvidelse af blæren muligt Indre lumen er dækket af crusta (beskyttende lag)

24

25 Miktion Børn: refleks baseret Strækfølsomme receptorer i blærevæggen aktiveres Aktivering forgår via sensoriske nervebaner Til rygmarvens miktionscenter Og videre via parasympatikus til tømningsmuskulaturen

26 Miktion Hos voksne: styret af bevidstheden N.pudendus styrer bækkenbundsmuskulaturen Viljestyret motorisk nervebane styres af bevidstheden i storhjernen

27

28 Urinvejssten Urin inkontinens

29 Nyrens indre opbygning Udskillelse af affaldsstof afhænger af blodets passage igennem nyrerne Arterie renalis fører blodet ind i nyren Nyrehilus: nyrens navle Minutvloumen: 20-25% af blod volumen i hvile Vena renalis tager imod det blod der forlader nyren gennem hilus

30

31 Nyrens anatomi Nyrebark Nyremarv Nyrebækkenet: det indre hulrum, tragtformet og ender i urinlederen Nyre marven: Pyramider med deres papiller leder ind i nyrebækkenet Calyx eller udposning der findes for hver pyramidespids

32

33 Nephronerne Nyrens funktionelle enhed der findes i nyrebarken Ca. en million nephroner pr. nyre Nephronet er opbygget af kapillærer der ligger rullet rundt i karnøgle kaldet glomerulus Bowmans kapsel omringer glomerulus

34 Nyrer og urinveje

35 Nephronernes filter funktion Dele af blodet filtreres fra glomerulus over i Bowmans kapsel Filtret består af to lag flade epitelceller i glomeruluskapillærerne Enlaget epitelcellelag i Bowmans kapsels væg Filteret tillader passage af blodets bestanddele undtagen store proteinstoffer og blodlegemer Hulrummet i Bowmans kapsel fortsætter ud i nyrekanalen

36 Nyrer og urinveje

37 Nephronerne Proksimale tubulus Den første del af nyrekanalen Henles slynge Distale tubulus Samlerøret Udmunder sammen med andre samlerør på pyramidespidsen

38

39 Nephronets kapacitet De proksimale tubuli modtager modtager 180l væske pr. døgn fra Bowmans kapsler Disse kaldes glomerulusfiltrat eller præ-urinen Præurinen: plasma minus proteiner

40 Nyrernes funktioner Udskillelse af affaldsstoffer Regulering af væskebalance Udskillelse af diverse salte Regulering af BT Regulering af syre-base ligevægt Regulering af kalk-balance Regulering af dannelsen af røde blodlegemer

41 Udskillelse af affaldsstoffer Urinstof: aminosyrernes ufuldstændige nedbrydning i leveren Urinsyre: slutproduktet fra nedbrydningen af RNA og DNA Kreatinin: nedbrydningsprodukt fra musklernes kreatinfosfat (CrP) Galdefarvestoffet urobilinogen: nedbrydningsprodukt fra hæmoglobin

42 De tre processer i urinens dannelse Filtrering Reabsorption Sekretion

43

44 Filtrering eller filtration En passiv proces der drives af BT BT rettet fra kapillært ind i Bowmans kapsel på 55mmHg En modsat rettet kraft sammensat af væsketryk i kapslen på 15 mmhg og et kolloidosmotisk tryk på 20 mmhg Regnet sammen fås et filtreringstryk på 20 mmhg

45 Reabsorption Forgår via kapillærnettet omkring nyrekanalerne De reabsorberer ca. 99% af præurinen Vand + nyttige stoffer 178,5l i døgnet bliver reabsorberet og resten ca. 1½ liter ender som urin De nyttige stoffer er salte, næringsstoffer i form af glukose og aminosyrer samt vandopløselige vitaminer

46 Reabsorption De proksimale tubuli 80% af præurinen reabsorberes i de proksimale tubuli Epitelet i lumen er udstyret med mikrovilli der øger overfladearealet Henles slynge Primært en udveksling af salt og vand Opkoncentrering af urinen under indflydelse af ADH der åbner tubulusvæggen for vand. Reducering af urinens volumen

47

48 Sekretionen Transport fra blodet og ind i nyrekanalen Ioner, kemiske stoffer og medikamenter En aktiv proces (ATP-krævende) Er rettet modsat den tubulære reabsorption

49

50 Nyrernes tærskelværdi Ubehandlet sukkersyge: glukosuri (sukker i urinen) Stor indtagelse af C-vitamin kan spore i urinen Det skyldes reabsorptionens begrænsende kapacitet

51 Affaldsstoffernes passage gennem nyrekanalerne Resorption i relativt begrænset omfang Netto transport gennem nyrekanalerne og ud i den færdige urin Kreatinin: reabsorption og tubulær sekretion i begrænset omfang Nyrernes filtreringsevne: kreatinmængde i urinen sammenholdt med blodets kreatinin mængde

52 ADH s regulation af væskebalance Aldosteron og ADH regulerer reabsorptionen i de distale tubuli og samlerørene ADH Frigøres fra hypofysens baglap ved væske mangel Sætter sig på receptorer i de distale tubuli og samlerørene Reabsorptionen øges og vandladningsmængden nedsættes Grænsen for opkoncentrering af urinen er ca. en halv liter

53

54 Vanddrivende stoffer Medicin der anvendes i behandlingen af hjertesvigt, højt BT og ødem I vores kost: koffein og alkohol

55 Regulering af salt balance og BT Juxtaglomerulære celler placeret tæt op af nyrens glomeruli Reagerer med renin-dannelse Ved faldende BT i nyren Faldende natrium indhold i blodet Øget sympatikusstimulation til nyren

56

57 Nyrer og urinveje

58 Nyrernes regulering af syre-base balancen Udskillelse af brint ioner og dermed regulering af kroppens ph-værdi Eliminering af brintioner Via blodets buffer evne, et sted hvor H+ kan opholde sig midlertidigt: sekunder Vi udskillelse af CO2. Hver gang man udånder et kuldioxid molekyle, dannes et vandmolekyle: minutter Tubulær sekretion; den langsomste måde

59 Regulering af kalkbalancen Aktivering af D-vitamin som har indflydelse på kalkbalancen EPO Erythropoietin styrer erytrocytproduktionen (erytropoiese) Frigøres fra de endokrine celler i nyrerne og virker på knolgemarven Øget modning Øget aktivitet af celledelingen i knoglemarven Reguleres primært via iltleverancen til nyrerne

60 EPO Fladende iltforsyning Faldende antal erytrocytter eller faldende hæmoglobinmængde Nedsat blodgennemstrømning igennem nyrerne Nedsat iltoptagelse Ophold i højder, pga. nedsat ilttryk Hormonet testosteron stimulerer erytropoietindannelsen

61