Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.
|
|
- Ella Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne skal bakke op om den enkelte elev og arbejde med at sikre, at alle elever inkluderes i den almene eller den specialiserede undervisning. Derfor vil der blive arbejdet målrettet med at øge andelen af unge, som starter på en ungdomsuddannelse. Endelig vil Faaborg-Midtfyn Kommune deltage i et satspuljeprojekt sammen med de sydfynske kommuner. Projektet har til formål at udvikle og koordinere den tværsektorielle indsats overfor uddannelsessvage unge. At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. At give eleverne de nødvendige forudsætninger, så mindst 95 pct. af alle unge er i gang med en ungdomsuddannelse efter 6 måneder fra folkeskolens ophør. Udviklingen vil blive opgjort årligt af Ungdommens Uddannelsesvejledning og herefter evalueret i såvel Centerrådet for Ungdommens Uddannelsens Uddannelsesvejledning som i børne- og undervisningsudvalget. Uddannelsesfrekvensen vil blive offentliggjort i kvalitetsrapporten Uddannelsesfrekvensen vil være et punkt på de årlige kvalitetssamtaler med skolerne. Udvikling af almen og specialundervisning vil være et punkt på de årlige kvalitetssamtaler med skolerne. Skolerne og FagU arbejder med målsætningen Udvikling af almen og specialundervisning, som er en vigtig indsats for at forfølge målsætningen om at øge andelen af unge i ungdomsuddannelser. Målsætningen handler om, at den enkelte skole og FagU bakker op om den enkelte elev og arbejder med at sikre, at alle elever inkluderes i den almene eller den specialiserede undervisning og bliver udfordret tilpas. Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i et satspuljeprojekt sammen med de sydfynske kommuner. Projektet har til formål at udvikle og koordinere den tværsektorielle indsats overfor uddannelsessvage unge.
2 Indikatorer: Indikatorer i forhold til målsætningerne: Uddannelsesfrekvens opgjort af UU sydfyn - opgjort for den enkelte skole og for skolerne under ét. Arbejdes der med målsætningen Udvikling af almen og specialundervisning? Udviklingen vil blive opgjort årligt af Ungdommens Uddannelsesvejledning og herefter evalueret i såvel Centerrådet for Ungdommens Uddannelsens Uddannelsesvejledning som i børne- og undervisningsudvalget. Nedbringelse af elevfravær Det samlede elevfravær har været stigende over en årrække. Det er vigtigt, at kommunens børn får en uddannelse og derfor af afgørende betyding, at de følger det undervisningsforløb folkeskolen tilbyder. Det er her grundstenene for den videre lærdom lægges. Desværre bliver for mange børn og unge væk fra skole og derved mistes muligheden for at lære og udvikle sig. Der skal derfor arbejdes målrettet at nedsætte fraværet. Målet er at nedbringe elevernes samlede fravær på den enkelte skole og for skolerne under ét til 5 pct. ved udgangen af skoleåret 2012/2013. Skolerne skal i Kvalitetsrapport oplyse, hvilke initiativer skolen har taget for at nedbringe elevfraværet. Elevfraværet vil blive offentliggjort i den årlige kvalitetsrapport Elevfraværet vil være et punkt på de årlige kvalitetssamtaler med skolerne. Fagsekretariat for Undervisning præsenterer lovgivning vedr. elevfravær samt retningslinjer for skolernes opgaver ved tilfælde af ulovligt elevfravær over for skolens ledelse. Fagsekretariat for Undervisning hjælper skolerne med at finde gode erfaringer/redskaber til at nedbringe elevfraværet. Skolebestyrelserne drøfter elevernes fravær og opstiller konkrete handleplaner for nedbringelse af elevfravær Skolerne skal i Kvalitetsrapport oplyse, hvilke initiativer skolen har taget for at nedbringe elevfraværet.
3 Indikatorer: Indikatorer i forhold til målsætningerne: Den samlede elevfraværsprocent i TEA - opgjort for den enkelte skole og for skolerne under ét Indikatorer i forhold til indsatser: Skolens ledelse har fået præsenteret lovgivningen vedr. elevfravær og løser opgaven vedr. ulovligt elevfravær i overensstemmelse med retningslinierne på området. Skolerne har understøttet af FagU opsamlet og udvekslet gode erfaringer og redskaber omkring nedbringelse af fravær. Skolebestyrelserne har drøftet elevfravær og udarbejdet principper for nedbringelse af fraværet. Skolerne oplyser i kvalitetsrapport , hvilke initiativer skolen har taget for at nedbringe elevfraværet Målsætning for fagsekretariat/stabe Implementering af skolestrukturtilpasninger Faaborg-Midtfyn Kommune er kendetegnet ved at være en geografisk stor kommune, hvor hovedparten af borgerne er bosat i mindre bysamfund eller på landet. Disse forhold taler for en forholdsvis decentral skolestruktur, og børne- og undervisningsudvalget ønsker, at der også i fremtiden er muligheder for undervisning inden for rimelig afstand til elevernes bopæl. Det er ligeledes udvalgets ambition, at Faaborg-Midtfyn Kommune skal kunne tilbyde kommunens børn og unge den bedst mulige undervisning af veluddannede lærere i tidssvarende fysiske rammer. Samtidig er det et faktum, at Faaborg-Midtfyn Kommune har et usædvanligt stort antal skoler i forhold til befolkningstallet. Den gennemsnitlige skolestørrelse er som følge heraf væsentlig mindre (284 elever) end landsgennemsnittet (331 elever). Skolernes gennemsnitlige klassekvotienter er også lavere og i øvrigt faldende som følge af det demografiske fald i elevtallet: 18,6 elev/klasse i Faaborg-Midtfyn mod 20,0 på landsplan. Befolkningsprognosen forudsiger yderligere fald i antallet af 6-16 årige. Disse forhold sammenholdt med kommunens meget stramme økonomi gør, at udvalget anser det for nødvendigt at foretage prioriteringer på en række områder ikke mindst for at skabe kontinuitet og stabilitet i skolernes virke, herunder timetal og struktur, hvilket efterspørges af skolebestyrelserne og af skolelederne som nødvendige forudsætninger for effektiv drift og god undervisning. At de ønskede ændringer af skolestrukturen, er gennemført At de involverede parter kender deres roller/opgaver og kan gennemskue dem.
4 At de involverede parter ved, hvor de skal henvende sig, hvis de møder problemstillinger, som de ikke kan løse. At FagU etablerer de nødvendige samarbejdsfora på tværs af stabe, fagsekretariater og skoler. Dialog fora i børne- og undervisningsudvalget og skoleledergruppen. Skolerne udfylder dokumentet "Rammerne for den gode proces" Dokumentet "Arbejdsopgaver i forbindelse med skolestrukturændringer" bliver udfyldt og kendt af de involverede parter Kommunikationsplanen bliver løbende opdateret og de involverede parter kender den. Indikatorer: Indikatorer i forhold til målsætningen: Er de ønskede ændringer af skolestrukturen gennemført ? Kender de involverede parter deres roller/opgaver og kan gennemskue dem? Ved de involverede parter, hvor de skal henvende sig, hvis de møder problemstillinger, som de ikke kan løse? Har FagU etableret de nødvendige samarbejdsfora på tværs af stabe, fagsekretariater og skoler? Indikatorer i forhold til indsatser: Har skolerne udfyldt dokumentet "Rammerne for den gode proces"? Er dokumentet "Arbejdsopgaver i forbindelse med skolestrukturændringer" blevet udfyldt og er det kendt af de involverede parter? Er kommunikationsplanen blevet løbende opdateret og kender de involverede parter den? Målsætning for fagområdet Udvikling af almen og specialundervisningen Faaborg-Midtfyn Kommune lægger vægt på, at bredden i normalområdet skal kunne rumme de fleste børn - eventuelt ved lokale løsninger. Dette er beskrevet i flere af kommunens politikker. Derfor vil Fagsekretariat for Undervisning bl.a. sætte fokus på "Udvikling af almen og specialundervisning mhp øget inklusion, færre udskilt i specialtilbud og på sigt øget antal unge i ungdomsuddannelse."
5 Øget inklusion og dermed færre udskilt i specialtilbud. Flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Kvalitetsrapport og kvalitetssamtaler Dialog med børne- og undervisningsudvalget med et antal skoler som beskriver hvorledes de arbejder med området. Øget inklusion og dermed færre udskilt i specialtilbud: Der arbejdes fortsat på en plan for fordeling og udlægning af økonomiske resurser. FagU har overvejelser omkring udlægning af flere ressourcer og give skolerne økonomisk ansvar for udskillelse af elever til undervisningstilbud udenfor almenundervisningen. FagU understøtter skolerne i deres arbejde med LP-modellen. Der er en forventning om, at det vil have en positiv indflydelse på antallet af elever, der ekskluderes. Skolerne udvikler og etablerer et beredskab, som kan tage sig af de elever der forventes rummet i folkeskolen. Skolerne sørger for at de nødvendige kompetencer er til stede. - Har skolerne etableret et beredskab til varetagelse af elever med særlige behov? - Hvilket udviklingsperspektiv har skolerne for deres specialindsatser og hvordan kvalitetssikres dette, herunder personalets kompetenceudvikling? - Har alle skoler funktionsbeskrivelser for alle vejlederne? - Har skolen en koordinator for specialindsatserne? Flere gennemfører ungdomsuddannelse: Afklaring af UUs rolle i forhold til elever som falder uden for normen. Indikatorer: Indikatorer i forhold til målsætninger: - Inklusionsevnen er øget og færre udskilles til specialtilbud i perioden skoleåret 2010/2011 til 2012/2013? - Flere gennemfører en ungdomsuddannelse i perioden skoleåret 2010/2011 til 2013/2014? Indikatorer i forhold til indsatser: FagU overvejer at lave en tildelingsmodel, som betyder, at skolerne betaler et beløb for elever der ekskluderes. Planen for fordeling og udlægning af økonomiske ressourcer er klarlagt og implementeret. Skolerne arbejder understøttet af FagU med LP-modellen Skolerne har etableret et beredskab til at tage sig af elever med særlige behov, der forventes rummet i folkeskolen.
6 Skolerne har beskrevet udviklingen af specialindsatserne og hvordan kvaliteten sikres, herunder en plan for udviklingen af de nødvendige kompetencer hos personalet. Vejlederne på skolerne har en funktionsbeskrivelse, som indeholder rolle-, forventnings- og opgaveafklaring. Skolerne har en koordinator for specialindsatserne Flere gennemfører ungdomsuddannelse: UU s rolle og opgaver vedr. elever med særlige behov er afklaret og beskrevet. Det vil sige, at UU varetager problemstillinger vedr. elever, der har opfyldt deres undervisningspligt og sikrer dermed flere i ungdomsuddannelse, og højnelse af gennemførelsesfrekvensen. Eksempler på elever er: dem der dropper ud af et efterskoleophold, tidlig involvering og indsats vedr. elever med særlige behov og elever med anden etnisk baggrund. Implementering af Lp-modellen Undervisningsområdet har et ønske om at højne undervisningsmiljøet for alle elever og har besluttet, at Lp-modellen skal danne grundlag for det. I det pædagogiske personale skal skabes et fælles sprog, som man taler og analyserer læringsmiljø ud fra. Tydeliggøre for det pædagogiske personale, at der er metoder og tilgange til undervisning, som i høj grad er effektive i forhold til, at eleverne kan udnytte deres læringspotentiale. Øget arbejdsglæde for lærere og elever. At Lp-modellen er implementeret på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Den kvantitative undersøgelse vil blive gennemgået for personalet af UCN. Der afholdes 3 samarbejdsmøder mellem den enkelte skole, PPR og FagU. LP vil være et punkt på de årlige kvalitetssamtaler med skolerne. Dialog med BU med et antal skoler som beskriver hvorledes de arbejder med området. Fagsekretariat for Undervisning og PPR afholder kick off arrangement for al pæd. personale på skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Skolerne laver en samarbejds-/uddannelsesaftale med UCN. Skolerne udarbejder implementeringsplan for Lp-modellen på egen skole i samarbejde med Fagsekretariat for Undervisning og PPR.
7 Uddannelsesforløb igangsættes for alt pæd. personale. PPR og FagU vejleder ude på skolerne. Dette er beskrevet i et notat. Skolerne anvender Lp-modellen i praksis. Lp-modellen er implementeret på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Indikatorer: Indikatorer i forhold til målsætningerne: Oplever skolelederne, PPR og FagU, at personalet anvender LP-modellen i hverdagen? UCN s kortlægningsundersøgelser på de enkelte skoler. UCN laver en kvantitativ undersøgelse, når uddannelsesforløbet er slut. Resultaterne vil kunne aflæses i de nationale test. Indikatorer i forhold til indsatserne: Har Fagsekretariat for Undervisning og PPR afholdt kick off arrangement for al pæd. personale på skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune? Har skolerne lavet en samarbejds-/uddannelsesaftale med UCN? Har skolerne udarbejdet implementeringsplan for Lp-modellen på egen skole i samarbejde med Fagsekretariat for Undervisning og PPR? Er uddannelsesforløbet igangsat for alt pæd. personale? Er Lp-modellen implementeret på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune?
Bilag 1 Aftalestyring
Bilag 1 Aftalestyring Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale serviceydelser
Læs mereBilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010
Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater Resultater i forhold
Læs mereBilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010
Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater Resultater i forhold
Læs mereLandsbyordning ved Horne Skole
Landsbyordning ved Horne Skole Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale
Læs mereNotat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.:
Notat Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes skolevæsen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Sagsnummer.: Dato: 11. marts 2014 Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes
Læs mereBilag 1 - Beskrivelse af driftsmål 2010 for Børne- og Unge Rådgivningen
Bilag 1 - Beskrivelse af driftsmål 2010 for Børne- og Unge Rådgivningen Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereAsferg Skole Aftalemål 2017
Asferg Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen
Læs mereTirsdalens Skole Aftalemål 2017
Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Læs mereHavndal Skole Aftalemål 2017
Havndal Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereVestervangsskolen Aftalemål 2017
Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereSkoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)
Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereGodkendelse af Kvalitetsrapport behandling
Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm
Læs mereSkoler Udvalgsaftale
Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5 Områdespecifikke indsatsområder
Læs mereOust Mølle Skolen Aftalemål 2017
Oust Mølle Skolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereResultatrapport - Hvidebækskolen
Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereBallerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereGuldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011
Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereResultatkontrakt for Tingkærskolen
Ting Resultatkontrakt 2010-12 for Tingkærskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Tingkærskolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereStatus ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt
Mål og progressionsplan -17 Børne og Familie Bedre tværfagligt samarbejde Områderne skal være omdrejningspun ktet for det tværfaglige samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. 60 % pædagoger, lærere
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereBudgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh,
Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh, peb@kl.dk 1 Tre centrale udfordringer Indhold i og design af budgetmodel Implementering og overgangsordninger
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereSpecialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring. København 16. november 2011
Specialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring København 16. november 2011 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Hvorfor skal budgettet lægges ud? 11.00-12.00: Erfaringer fra en udlægning
Læs mereGellerup Dagtilbud - Gudrunsvej Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus
Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej 82-8220 Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus Lokal Udviklingsplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor 2 1.1 Politiske
Læs mereBørn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger
Børn og unge i Frederikssund Kommune Målsætninger 2014-2017 BAGGRUND I august 2013 vedtog Frederikssund Kommune en ny Børne- og ungepolitik: http://www.frederikssund.dk/generelle-kommuneoplysninger/om-kommunen/politikker/boerne-
Læs mereAfdækning af reduktionspotentialer
Afdækning af reduktionspotentialer Byrådet Syddjurs 20.maj 2015 Peter Bogh, Claus Herbert, Morten H. Vestergaard, KLK 1 Hvad skal vi igennem? Hvad viser nøgletal Sektoranalysen Hvor ligger potentialerne?
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereForslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel
Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel 19/8649 Beslutningstema Skoleafdelingen har analyseret struktur og ressourcetildeling på specialundervisningsområdet og har på den
Læs mereNY DRIFT - UDVIKLINGSSTRATEGI
Nr. 1 NY DRIFT - UDVIKLINGSSTRATEGI Indsatsområde: Børn, unge og uddannelse Projektnavn: Vejledende timetal 7.- 9. klasse Aftaleholder: Fagsekretariat Undervisning Fagudvalg: Børne- og undervisningsudvalg
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereNotat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse
NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig
Læs mereHvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereResumé af de væsentligste områder fra kvalitetsrapporten 2010
Resumé af de væsentligste områder fra kvalitetsrapporten 2010 På de 16 folkeskoler og 1 heldagsskole (Åstrup Skole)i Faaborg-Midtfyn Kommune var der den 5. september 2010 indskrevet 4527 elever inkl. special
Læs mereKL Nysyn på folkeskolen. økonomi 2011 www.kl.dk
Anbefalinger fra eksperter vedrørende skoler vs. initiativer i Solrød Kommune efter idé fra Lolland Kommune Grundskolen Lærernes kompetencer Lærernes kompetencer skal styrkes. Bedre læreruddannelse, didaktik,
Læs mereKOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse
KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereUdviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014
Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereGellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016
Gellerup Dagtilbud Lokal Udviklings Plan 2015/2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor? 1.1 Politiske beslutninger - retningen for hele Børn Og Unge 2015 3 1.2 Fælles indsatser
Læs mereUdkast til kommissorium for analyse af skoleområdet
Kommissorium Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282971 Mob. 25312971 hhn11@helsingor.dk Dato 18.12.2015 Sagsbeh. Hanne Harloff Nøddekær Udkast til kommissorium
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereFaglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.
Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning
Læs mereSpecialundervisning, inklusion og fællesskab
Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereNotatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015.
Notat vedr. Heldagsklassetilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015. Notatet indeholder en beskrivelse af en ændring
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereCitater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år
Nogle børn, der bruger briller, kommer til at se normalt. Andre børn har trods brug af briller, stærkt nedsat syn. Børn, der ser under 6/18* med briller, tilmeldes Synsregisteret og tildeles en lokal synskonsulent.
Læs mereForslag til indsatser og modeller. Principper for inklusion
ØGET INKLUSION OG ÆNDRET VISITATION UDKAST TIL POLITISK Principper Datagrundlag Forslag til indsatser og modeller Måltal 2020 Vision 2025 Alle børn indgår i fællesskaber, der fremmer læring og motiverer
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen
Læs mereNotat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )
Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ). Beskrivelse af modellen, baggrund samt historik. 2. Oversigt over budgetreduktioner, der omfatter
Læs mereÅrsrapport for Ellebækskolen 2016/2017
Årsrapport for Ellebækskolen 2016/2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2.1. Det økonomiske resultat indenfor selvforvaltning...3 2.2. Redegørelse for det økonomiske resultat...3 3. Opfølgning på
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereHøringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016
Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne
Læs mere