HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar

Transkript

1 HER GÅR DET GALT G LAT Når førtidspension er det soleklare svar

2 Det åbenlyse valg HER Folketinget er i gang med at kigge på, hvordan fremtidens førtidspension skal se ud. Regeringen har blandt andet lanceret en reform under overskriften ingen førtids pension til personer under 40 år med den nuance, at der stadig skal gives førtidspension i de tilfælde, hvor det er helt åbenlyst, at den unge ikke har en reel mulighed for at klare sig på det ordinære arbejdsmarked. Unge mennesker med udviklingshæmning tilhører denne åbenlyse gruppe. De skal straks tildeles førtidspension. Dermed sparer kommunerne ressourcer på overflødige afklaringsog ressourceforløb, som alligevel munder ud i tildeling af førtidspension. Endnu mere vigtigt er, at en straks tildeling af førtidspension betyder, at den unge får adgang til job med løntilskud til gavn for dem selv og samfundet. Den proces skal ikke forsinkes. Der skal være styr på kommunernes håndtering af de åbenlyse pensionssager. Også efter en reform. Her har vi ud fra to virkelige personhistorier Emil og Anne Mette konstrueret to forløb. Det ene til skræk, det andet til inspiration.

3 GÅR DET GALT Næste Emil rejser sig og går ind til sagsbehandleren på jobcentret. Han har søgt førtidspension, men han er kun 19 år og får ikke bevilget sådan en livslang ydelse på sit glatte ansigt. Allerførst skal sagsbehandleren lave en ressourceprofil på den unge kontanthjælpsmodtager, der sidder over for hende: Fortæl mig om din arbejdsmarkedserfaring. Er der specielle jobfunktioner, du trives med? Hvilke kvalifikationer har du opnået gennem dit uddannelsesforløb? Hvordan reagerer du, hvis du er utilfreds med noget, for eksempel på en arbejdsplads? Hvilke fag var du god til i skolen, og hvilke fag havde du vanskeligheder ved? Har eller vil din helbredssituation forandre sig? Sådan lyder nogle af de mange spørgsmål sagsbehandleren stiller Emil. Er der specielle jobfunktioner, du trives med?

4 Har eller vil din helbredssituation forandre sig? Emil forstår ikke de mange ord, og som så ofte før, når han bliver trængt, begynder han i ren og skær afmagt at bide sig selv i hånden. De mange spørgsmål er venligt ment, men alligevel er de i bedste fald overflødige. Emil er udviklingshæmmet og kommer aldrig i nærheden af et regulært arbejde. Og det ved sagsbehandleren sådan set godt. Foran sig har hun nemlig Emils sagsakter, som fortæller om en ung mand, der lige siden børnehaven har modtaget vidtgående specialundervisning og blandt meget andet er meget dårlig til at læse, regne og skrive. Det bremser imidlertid ikke Emil. Han kan godt lide at møde nye mennesker og har bestemt ikke lyst til at blive placeret på et beskyttet værksted, for det er for rigtige handicappede. I stedet drømmer han om at arbejde på et lager. Han aner ikke, hvordan han får fingre i sådan et job og har foreslået sin mor, at hun taler med nogen oppe på rådhuset. Det kunne være sagsbehandleren på jobcentret, men det ved Emil heller ikke. Han ved heller ikke, at han skal have førtidspension for at komme i betragtning til et job med løntilskud. Og sagsbehandleren spørger heller ikke til Emils drømme. Hun følger den manual, som hun tror skal anvendes i alle ansøgninger om førtidspension her efter den nye reform. Næste step er et kompetenceudredende jobafklaringsforløb, siger hun til Emil som bider sig selv i hånden. Igen Hvordan reagerer du, hvis du er utilfreds med noget, for eksempel på en arbejdsplads?

5 Men hvad har du egentlig lyst til? HER GÅR DET GlaT Næste Anne Mette triller ind til sagsbehandleren på jobcentret i sin kørestol. Hun har søgt førtidspension, og er spændt på, hvordan kommunen tackler sagen. Hun har nemlig hørt, at ingen unge under 40 år som udgangspunkt skal have førtidspension. Sagsbehandleren kender både Anne Mettes papirer og lovens ånd og bogstav og indleder mødet med at skrotte den ressourceprofil, der normalt skal udfyldes. Anne Mette er nemlig udviklingshæmmet, og det er både åbenlyst og soleklart, at hun aldrig kommer til at tjene sine egne penge i et regulært job. Men hvad har du egentlig lyst til, spørger sagsbehandleren. Nysgerrigt. Anne Mette har svært ved at se langt ud i fremtiden. Men hun vil i hvert fald gerne fortsætte i det aktivitets- og samværstilbud, hun deltager i. Hun håber også, at få plads i det døgnbemandede botilbud, hun er skrevet op til. Og så vil hun gerne blive ved med at gå til varmtvandsgymnastik og handicapridning. Men det med pengene har hun ikke forstand på. Hun ved ikke, hvad førtidspension er, ligesom hun ikke ved, at hendes aktuelle forsørgelsesgrundlag som det hedder på forvaltningsdansk stammer fra forældrene, som hun endnu bor sammen med. Derfor fortrækker hun heller ikke en mine, da sagsbehandleren hiver pensionspapirerne frem og afslutter ansøgningen med stemplet bevilget.

6 Det er både fornuftigt, klart og åbenlyst for enhver: at mennesker med udviklingshæmning, der fra barns ben ofte har benyttet specialvuggestue, specialskole, STU, ikke har en fair chance for at skabe deres egen indkomst på arbejdsmarkedet. Derfor skal de tildeles førtidspension som åbenlyse sager eller glatte sager, som de populært kaldes. Udviklingshæmmede skal ikke gennem langstrakte ressourceforløb, hvor resultatet en førtidspension er givet på forhånd. at afklarings- og ressource forløb er lange og dyre for samfundet. Uanset hvor meget afklaring eller rehabilitering, der gives den udviklingshæmmede, ændrer situationen sig ikke. Man er født med et handicap, der gør, at man hele livet har brug for hjælp og støtte til at klare livet som voksen. at man ikke står udenfor, bare fordi man får tilkendt førtidspension. Eksempelvis kan mange udviklingshæmmede med udgangspunkt i førtidspension også løfte et job med løntilskud. at rigtig mange udviklingshæmmede ønsker sig et arbejde. Samfundet kan med en smidig tildeling af førtidspension og job med løntilskud hjælpe med at realisere denne drøm (tjek mulighederne på Landsforeningen LEV Kløverprisvej 10B 2650 Hvidovre Tlf Fax lev@lev.dk Maj 2012